Atuagagdliutit - 11.04.1957, Page 9

Radioavisen fortalte den 30.
marts om en ordveksling mel-
lem ministeren for Grønland
og vore folketingsmænd un-
der tredie behandling af finanslo-
ven. Vore repræsentanters indlæg un-
der debatten var ikke nogle nye øn-
sker eller nye ideer i Grønland. Alle
påstande, undtagen Frederik Lynges
om folkeflytninger, der er delte me-
ninger om, er hele Grønland enige i,
men indlæggene faldt på et uheldigt
tidspunkt, således at ministeren i sit
skarpe svar har anset dem som „valg-
flæsk". En anden side af sagen er,, at
ministeren i sine skarpe bemærknin-
ger har sagt, at en stor del af de em-
ner, som de grønlandske folketings-
medlemmer havde rejst, ikke var eg-
nede til behandling i folketingssalen.
Heroppefra er det svært at komme
med kommentar til det sidste, idet vi
ikke ved, hvordan grønlandsudvalgets
arbejder faldt til forelæggelse i folke-
tinget. Men man er ikke så lidt skep-
tisk over, at de to efterhånden „gamle
politikere" skulle fremdrage unød-
vendige indlæg i tinget. Vi ved ialfald,
VERITANA Dansk ver-
mouth-type, fremstillet
efter original opskrift
fra en af de største ita-
lienske producenter. —
Fås både brun og hvid.
VERITANA
DANSK FRU6TVINSFABRIKAT-AFGIFTXLASSEI
VERITANA. vermouth Danmarkime
sanåK Italiame viniliorfigssuit angne-
rit ilata periausia atordlugo sanane-
Kartartoic — kajuånguardlune Kau-
massututdlo pineKarsinauvoK.
GOD
BEDRE
BESTLE
at de to ikke fremdrager drøftelser,
der vedrører spørgsmål der er lokal-
eller landsrådsmæssige. Dertil er de
for fine, forsigtige og høflige.
Alt dette var skyld i, at nogle, eller
en del grønlandske vælgere i alle sam-
fundslag, anså ministerens „sure" ord
om, „at deres indlæg var præget af,
at man også på Grønland står over
for folketingsvalg", ville være ska-
les skarpe bemærkninger er det no-
get, der så at sige hører med til da-
gens orden, og der falder vist nok ofte
adskilligt kraftigere bemærkninger i
tinget end dem, vi sidst i radioavisens
korte gengivelse fik kendskab til. Man
skal altså ikke tage sådanne ord alt
for tungt. Det hele er et spørgsmål om
at vænne sig til en debatform, der er
forskellig fra den, som vi plejer at
møder med sine vælgere i Godthåb,
eller Augo Lynge i stedet for at være i
Godthåb hver vinter, bør søge Sukker-
toppen, Frederikshåb eller Julianehåb
som opholdssted om vinteren et par
måneder, men dermed mener jeg ikke,
at Augo Lynge skal træde ud af tin-
get. Jeg vil vælge ham igen til folke-
tinget ved næste valg. Bedre medlem
får vi ikke i Sydgrønland. Frederik
Grønland
folketinget
Kommentar til
grønlandsministerens
og de to
grønlandske folke-
tingsmænds ordskifte
dende for de to folketingsmænds fo-
restående folketingsvalgkamp. Og selv
om radioavisen onsdag den 3. april
igen fortalte om, at flere blade i Dan-
mark har beskæftiget sig med debat-
ten til fordel for de to grønlandske
folketingsmedlemmer, er det klart, at
ordvekslingen stadig vil præge valg-
stemningen blandt de grønlandske
vælgere. Men da de blade, der har ud-
trykt sig, ikke er socialdemokratiske,
er det ikke umuligt, at et par eller
nogle af kandidatemnerne vil benytte
sig af ordvekslingen til deres fordel.
Det må de jo selvfølgelig også gerne.
Hvis grønlændernes oplysning i dag
havde været så langt fremme som den
danske eller deres opfattelser af- tin-
gene som det danske, ville sådan en
tanke ikke have været fremme. Men
sådan er det for et folk, der igennem
mange generationer har drøftet deres
sager med største hensynstagen til
hinanden. Enhver højrøstet replik
mellem værdige mandfolk hos eski-
moerne ansås som „ubehersket kvind-
agtighed" eller tegn på en svaghed,
som stammerne griner af. Den følelse
er ikke gået tabt hos grønlænderne.
Hvis man endelig viser sin ubeher-
skethed offentligt, så betyder det, at
man virkelig mener, at man er kom-
petent til det. Selv om man i dag un-
der forskellige debatter kan høre høj-
røstede påstande, er den gamle indstil-
ling til behersket drøftelse ikke gået
ud af grønlændernes opfattelse af
styrke. Således kan der være mange
blandt vælgerne, der kan opfatte mi-
nisterens skarpe replik som noget, de
to folketingsmedlemmer har godt af at
høre, hvis de fortsat skal være mellem
mænd, der på højeste sted drøfter na-
tionens vel.
Man skal imidlertid vide, at debat-
terne i folketinget — og den politiske
debat i Danmark i almindelighed —
ofte har en form, som for udenforstå-
ende kan virke lidt skarp og uforson-
lig. Ganske vist er der vist nok her
sket en betydelig udvikling i retning
af roligere og værdigere replikskifte,
— men der er altså fortsat en del til-
bage. Jeg mener ikke, at vi (grønlæn-
dere) skal søge at efterligne den dan-
ske debatform, men vi skal søge at
forstå, at der her en mentalitetsfor-
skel. Hvis der mellem „højtærede" mi-
nistre og „ærede" medlemmer udveks-
A/S Dansk ilt-& brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København -
bruge hos os. Hvilken form, man så
bedst kan lide, er jo en smagssag. Men
at tillægge bemærkningen alvorlig be-
tydning som udtryk for en almindelig
vurdering af de grønlandske folke-
tingsmænds arbejde i tinget er at gå
langt videre, end Kjærbøl givetvis no-
gensinde har forestillet sig. Jeg kom-
mer i forbindelse med talen om folke-
tingets debatform til at tænke på en
historie, jeg har hørt. Den drejede sig
om en debat, hvor —• jeg tror det var
den nuværende forsvarsminister Poul
Hansen — sagde om en politisk
modstander, at denne „hellere skulle
vende tilbage til grebningen, hvor han
hørte hjemme". Grebningen vil sige
gødningsgangen i stalden, så bemærk-
ningen var jo ikke ligefrem smigren-
de. Men så vidt jeg forstår var be-
mærkningen glemt et par dage efter.
Det er, hvad der sker i kampens hede
på den politiske arena.
Hvad om Augo Lynge efter at have
overværet folketingsåbningen og hørt
de første indledende debatter rejser
herop for at tilbringe et par måneder
igen blandt sine vælgere i Godthåb.
Selv har jeg hidtil været af den op-
fattelse, at Augo Lynge bør være i
Danmark om vinteren, mens møderne
står på. Jeg indrømmer, at jeg har ud-
talt min mening om det, idet jeg i det
mindste har ønsket, at Augo Lynge
bør holde vælger- eller orienterende
Lynge syntes jeg ikke om som folke-
tingsmand det første år, han var i
tinget. De to sidste år synes jeg, at
Frederik Lynge har været udmærket,
udover at Frederik Lynges folkeflyt-
ningspåstande smager lidt for meget
af gammeldags fangerpolitik. Hvad
nytte gør vi ved at opfordre emner,
der er dygtige fiskere men alligevel
mindre dygtige fangere, til at blive på
de steder, hvor sælen i gamle dage var
i mængde, men i dag er betydelig re-
duceret. En dygtig fanger vil helst
være alene eller blive på et sted med
mulighed for sæler med få fangst-
kammerater. Derved vil chancen for
at udvikle sælfangsten blive meget
større, og chancen for at udvikle fi-
skeriet ved at samle fiskeremneme er
den eneste vej, der fører til fremstil-
ling af udførselsvarer, der nogenlunde
kan dække vort behov for import.
Dermed vil jeg heller ikke sige, at Fre-
derik Lynge ikke duer til næste valg.
Tværtimod synes jeg, at det betaler
sig for os, at vi igen beholder de to
mænd i folketinget og ser, om vi sta-
dig kan bruge dem igen om fire år.
Vi er sikkert flere der også kunne
ønske at tale Grønlands sag i folke-
tinget, men så længe jeg ser, at de to
taler vor sag godt, er vi stadig bedre
tjent med at hjælpe dem i deres
kamp for vor tilværelse.
P. Egede.
BRYLCREEM
alt hvad Deres hår behøver
BRYLCREEM giver Dem et sundt hår og on ren
hovedbund — fri for tørhed og skæl.
BRYLCREEM holder Deres hår smukt og elegant og
giver hvert eneste hår dets naturlige glans.
BRYLCREEM holder Deres hår under kontrol hel*
dagen — uden at gøre det fedtet eller stift.
BRYLCREEM giver Dem det rene, elegante ydre, dar
• foretrækkes af alle velsoignerede mænd.
Brug BRYLCREEM hver
dag og få et sundt hår,
der altid sidder
2EECHAM -
DENMARK A/S
BRYLCREEM — FOR SUNDT OG SMUKT HAR
9