Atuagagdliutit - 11.04.1957, Page 11

mMm&mwmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: redaktør Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND __
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformånd Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
igdluliornerup tungåtigut ikililerinerit
1957-ime igdluliagssat amerdlåssusig-
ssait ikililerneKarsimaicissut nalunae-
rutigineKarmat Kularnångitsumik
Kavsérssuarnut tamåna ånilårutausi-
måsaoK, igdluliornigssamingnutdlo
taorsigagssarsinigssamingnik nerior-
ssorneKamisgårérsimagaluit ungasi-
ngitsukutdlo igdluliornigssamingnut
piarérsimalerérsimagaluit akornåne
nåmagigtaitdliutaunigsså Kularutigi-
ssariaKarnane.
taimailiortoKåsagpat tupigissagssåu-
ngilaK, pingårtumigdlume erKarsauti-
gigåine Kalåtdlit-nunåne KanoK ig-
dlut nutåt amigautigineKartigissut. si-
neriak tamåkerdlugo sule igdlorparu-
jugssuaKarpoK ajortunik pendng-
nångitsunigdlo — igdlut nutåt tusin-
tigdlit månamut sananeKarérsimassut
taimågdlåt nunaKarfingne amerdlå-
ngitsuinarne iluaKutaulårsimåput —
taimåitumik neriutigineKarsimaga-
luarpoK igdluliornerup ingerdlatine-
Karnerata månamut sukatigitmeKar-
nera åtåneKåinarsinåusassoK. ilame
neriutigineKarsimagaluarpoK, sordlo
landsrådip kigsautigisimagå, akuer-
ssissutaussartut angnertusitiheKarne-
risigut igdluliat amerdlisineKarsinéu-
sassut.
tåssalo mana assigingitsunik perKU-
teKardlune avdlatut iliortariaKalersi-
mavoK. måna tikitdlugo erssendvig-
sumik Kalåtdlit-nunåne igdluliortiter-:
nerup Kanorpiak akeKarsimanera på-
sineK ajornakusorsimagaluarpoK, ait-
såtdle ungasingitsunguåkut ukiut su-
jugdlit igdluliausimassut nautsorssu-
siorfigineKarmata påsinarsisimavoK
igdluliortiterneK ilimagissamit naut-
sorssutigisimassamitdlo akisunerusi-
massoK. imame akisutigisimavoK akit-
sutaussugssanut sigdlimatitut torKor-
taugaluit atorérsimavdlutik, tamatu-
malo saniatigut 2 millionit kronet
migssåine KångertuineKarsimavdlune.
tamatumungalo åma ilåuput atorto-
rissat akitsorsimangmata, kisalo
igdlut OKorsarnerunigssaisa tungå-
tigut piumassat angnerulersimå-
put, tamåkualo nagsatarisimavdlugo
1957-ime igdluliornermut akitsutit tai-
matungaj ak angnertutigilersimangma-
ta. akuerssissutaorérsut ukioK måna
KångertorneKarnigssåt ilimanauteKa-
ngilaK. taimåitumik igdluliornermut
ikiorsissarnermut udvalge avdlatut
ajornartumik taorsigagssarsinianik
ikililerissariaKalersimavoK — tåssa
igdlut nutåt 243-t sanågssaugaluit 78-
inångordlugit, rækkehusilo ilaKuta-
ringnut 18-inut inigssiartalik.
taima ikililerisimaneK sujunigssame
malungnautåusaKaoK tåssame igdlo-
Karnerup tungåtigut piorsainiarneK
tamatumunåkut InardlersineKartug-
ssångusangmat — avdlatutdle ajor-
naKaoK. DanmarkimisaoK taimatut
iliorneKarsimavoK, tåssanime Kavsé-
riaicalune igdluliortiterneK unigtita-
riaKartarsimavoK, nauk igdluliorniat
akiliutigssaKaraluarångamigdlunit u-
kioK atauseK sivisunerussumigdlunit
utarKisitariaKartarsimavdlutik. kisalo
ukiune kingugdlerne tamåna ajorna-
kusornarnerulersimavoK — aningau-
ssat erniait angnerutineKalersimang-
mata — igdlutdlo akisunerulerdlutik.
taimåikaluardle pissusiviussut ta-
matumunåkut avdléngortineKångit-
dlat, tåssame Kalåtdlit-nunåne ig-
dlugssaileKinerujugssuaKarmat, ig-
dlugssaileKinerdlo ukiune aggersune
sule angnerulisavdlune — 1958-imilo
månamut akuerssissutaussartut 6 mil-
lioniussut sivnerdlugit akuerssissuti-
gineKångigpata kinguåutorut angune-
KarsinaunaviångilaK. ukiut amerdlå-
ngitsut Kångiugpata inusugtut ikigtu-
ngitsut igdlutårusugtut nalunaertale-
rumårput, taimalo kigsautigissaKar-
neK akuerineKarsinaunaviångilaK a-
kuerssissutaussartut agdlineKéngigpa-
ta — pingårtumigdlo puiortariaKångi-
laK sujunigssame akitsuteKartångit-
sornaviångingmat.
måna Københavnime oKaloKatigi-
ssutigineKarpoK tamatuma tungåtigut
årKigssuineK 1958-imit atulersineKar-
tugssaK pivdlugo, tåssame igdlulior-
nermut ikiorsissarneK pivdlugo åndg-
ssuisimaneK ukiune tatdlimane ator-
tutineKarsimassoK åipågo atortujung-
naertugssauvoK. suliagssaK ajornaku-
soKaoK — tåssame ukiune måkunane
aningaussat nålagauvfingmit atortine-
Kartartut ikililerneKartuarput, kisalo
puiortariaKarnane Kalåtdlit-nunåne
igdluliortiternerup tungåtigut aperKU-
tit nalorninartugdlit sule amerdla-
Kingmata. tamånale pingitsorane ani-
gorniartariaKarpoK. måna amigautau-
ssut, sujunigssamilo amigautaussug-
ssat nautsorssutigissariaKarput, puior-
neKåséngilardlo taorsigagssarsiniar-
neK KanoK årKigssuneKésanersoK er-
KarsautigissariaKardlunilo kalåtdlit a-
merdlanerpait akilisinåusanersut akit-
sutit agdliartornerat pissutauvdlune
igdlut pingitsoratik akisunerulersug-
ssåusangmata. nauk månamut årKig-
ssuisimaneK igdluliornianut OKilisåu-
ssivigineKarsimagaluaKissoK sule nu-
naKarfingne amerdlaKissune akigssar-
siat angnikitsuinånguput, igdlutdlo a-
kitsorpata amerdlaKissut igdluliorni-
arnigssamingnut akigssaerutiséput, i-
malunit avdlatut ajornartumik igdlu-
mik mikissuinånguamik sanåinarta-
riaKalisavdlutik, taimailigpatdlo suju-
nertarissaussoK, tåssa igdlugingneru-
lernigssaK, piviussungortineKångitsu-
saoK. tamatumane påsiniartariaKar-
poK akigssarsiat månalo akigssaiau-
taussut igdlunik taorsigagssarsisitsi-
ssarneK autdlarnerneKarneranut mig-
ssingiutdlugit.
neriutigissariaKarpoK tamåna årKig-
ssussivfigineKarsinaujumårtoK, taima
igdloKarnerup tungåtigut ukiune ki-
ngugdlerne Kalåtdlit-nunåne sujua-
riartulersimaneK unigtorKunago. kisa-
lo tamatumånga atatitdlugo neriutigi-
ssariaKarpoK, påsisimassat måna a-
merdleKingmata, sujunigssame igdlu-
liomerup tungåtigut akigssaiautaussut
KanoK angnertutiginerat arajutsina-
vérsårneKalerumårtoK.
igdluliornerup tungåtigut akikitdli-
sainiarssarineK ukioK måna atulersi-
neKartugssaUgaluaK måna angneru-
ssukut taimaitmartariaKalersimavoK,
taimågdlåtdlo K’utdligssane Ausiang-
nilo piviussungortineKarsinauvdlune,
tåukunanile påsissaussugssat sujunig-
ssame igdluliortarnigssame iliniarfiu-
sinångorsimåsåput. sujunigssame a-
nguniagagssaK unauniåsaoK, igdlut
sapingisamik amerdlanerpait mikivat-
dlångitsut atugagssångortitausimassu-
nit sanaortorniarnigssait. taimåitumik
taima akikitdlisainigssamik piviussu-
ngortitsinigssaK mikingitsumk suniu-
teKåsaoK, aperKutaussugssardlo auna,
ukiune aggersune sujumut avdloriar-
neKåsénginersoK. åssersutigalugo i-
mailiortoKarsinaugaluarpoK igdlulior-
nigssamut taorsigagssarsiniartitsinane
kommunalbestyrelset avKutigalugit
.nunaKarfingne åssigingitsune påsi-
niaigåine igdlugssaileKineK KanoK
angnertutiginersoK, tamåkulo najor-
Kutaralugit igdluliortiterdlune taorsi-
gagssarsiniarnerup åssipaluanik aki-
lersugagssångortitdlugit igdlut tuni-
ssagssångordlugit. Danmarkimime i-
nuit amerdlanerpait taimailiordlutik
igdlutårtaleriartorput. aningaussaute-
Karfit éssigingitsut igdluliortarput ig-
dluliatigdlo tuniniartardlugit, taimai-
livdlune pivfigssåK aningaussatdlo si-
pårneKartarput. Kalåtdlit-nunåne ig-
dluliortugssaK tåssåungmat nålagauv-
fik, ilimanarpoK igdlut sananeKarner-
mingne akigissait akigitinardlugit ig-
dlutårnianut tunissarnigssait.
pb.
Nedskæringen i boligbyggeriet
Meddelelsen om den drastiske ned-
skæring i antallet af boliger, der kan
opføres i 1957, vil utvivlsomt komme
som et chok for mange og vil muligt
også mange steder udløse protester
hos dem, der allerede har modtaget
lånetilsagn og har forberedt sig på at
skulle bygge i nær fremtid.
En sådan reaktion vil være menne-
skelig og forståelig, navnlig set på
baggrund af det meget store behov
for nye boliger, der stadig er i Grøn-
land. Der findes stadig tusinder af
dårlige og usunde huse rundt om i
landet — de godt tusind nye huse, der
indtil nu er bygget, har kun kunnet
afhjælpe den allerværste nød nogle
steder — og derfor havde man håbet,
at det hidtidige byggetempo i hvert
fald kunne opretholdes. Helst, som
også ønsket af landsrådet, øges gen-
nem en større årlig bevilling.
Nu har man altså tvunget af om-
stændighederne måttet gå den anden
vej. Det har ikke hidtil været muligt
at få noget klart billede af de faktiske
omkostninger ved byggeri i Grønland,
og først for ganske nylig, da man fik
udarbejdet en foreløbig oversigt over
byggeriet i de første år, viste det sig,
at det var blevet dyrere end beregnet.
Så dyrt endda, at den reserve, man
hvert år har sat af til imødegåelse af
prisstigninger, er blevet brugt, og at
der derudover har været en samlet
overskridelse på cirka 2 millioner kr.
Dertil kom så den almindelige pris-
stigning på materialerne, som sam-
men med de øgede krav, der
stilles til indretning og isolering, be-
tød en fordyrelse af byggeriet i 1957
på et næsten tilsvarende beløb. Der
var ingen mulighed for at overskride
bevillingen for i år. Boligstøtteudval-
get måtte tage konsekvensen og skære
ned på antallet af lånetilsagn — sådan
at der i stedet for 243 huse kun bliver
bygget 78 plus et rækkehus med 18
lejligheder.
Denne nedskæring er så følelig, at
den vil kunne mærkes langt ud i
fremtiden, fordi hete opbygningspro-
grammet på boligområdet vil blive
forrykket — men der var ingen vej
udenom. Lignende foranstaltninger
har også været foretaget i Danmark,
hvor der flere gange har været gen-
nemført byggestop, så selv bygherrer,
der stod med den nødvendige ind-
skudskapital i hånden, har måttet
vente et år eller mere på at få bygge-
tilladelse. Samtidig er vilkårene i de
sener år blevet strengere — renten er
blevet højere — og husene er blevet
dyrere.
Alt dette forandrer imidlertid ikke
den kendsgerning, at der er et meget
stort, udækket boligbehov i Grønland,
og at dette behov vil vokse i de kom-
mende år — uden at man vil have
mulighed for at indhente det — hvis
der ikke fra 1958 kan stilles mere end
de hidtidige 6 miil. kr. om året til rå-
dighed. Om ikke ret mange år vil
store årgange af unge mennesker mel-
de sig med ønsket om at stifte eget
hjem, og dette ønske vil ikke kunne
imødekommes indenfor rammerne af
den nuværende bevilling — navnlig
ikke når man tager hensyn til, at de
prisstigninger, der nu er sket, næppe
bliver de sidste.
Der forhandles for tiden i Køben-
havn om den ordning, som skal gælde
fra 1958, når den første 5-årige pe-
riode af boligstøtteordningen er gået.
Det er en meget vanskelig opgave —
dels fordi der for tiden sker en almin-
delig nedskæring på statens budget,
dels fordi der endnu indenfor det
grønlandske boligbyggeri er så mange
ukendte faktorer. Opgaven skal imid-
lertid løses. Man skal tage hensyn til
både det eksisterende og det kom-
mende behov, og man skal med hen-
syn til selve lånebetingelserne også
overveje, om flertallet af den grøn-
landske befolkning er i stand til at be-
tale den betydeligt større husleje,
som prisstigningerne indenfor bygge-
riet automatisk vil medføre. Selv om
den nuværende ordning er fordelagtig
for bygherrerne, er pengeindkomster-
ne stadig små mange steder, og den
større husleje vil kunne bevirke, at
mange ikke har råd til at bygge, eller
at de tvinges til at bygge så lille et
hus, at formålet: en bedre boligstan-
dard, ikke opfyldes. Her må man prø-
ve at finde ud af, hvordan forholdet
er mellem indtægterne og det almin-
delige omkostningsniveau nu, og da
boligstøtteordningen blev indført.
Man må oprigtigt håbe, at det lyk-
kes at finde en ordning, så den frem-
gang, der er sket i Grønland i de sid-
ste år indenfor boligstandarden, kan
fortsætte. Og samtidig må man håbe,
at der nu er indhøstet så mange erfa-
ringer, at man fremover kan have et
sikkert overblik over omkostningerne
ved byggeriet.
Den rationalisering af byggeriet,
der skulle have fundet sted i år, må
nu delvis opgives. Den kan faktisk
kun praktiseres i K’utdligssat og i Ege-
desminde. men her vil man også kun-
ne lære ting af værdi for de kommen-
de års byggeri. Opgaven vil fremover
være, at få flest mulige huse af en
forsvarlig størrelse ud af den bevil-
ling, der er til rådighed. Derfor vil en
gennemført rationalisering være af
stor betydning, og spørgsmålet er, om
man ikke — i hvert fald i en årrække
— skulle gå endnu et skridt videre.
Man kunne f. eks. i stedet for låne-
andragender indhente oplysninger om
behovet de forskellige steder — gen-
nem kommunalbestyrelserne — og så
efter behov opføre et vist antal huse i
forskellige størrelser til salg på de
gældende lånebetingelser. Det er jo
efterhånden på denne måde de fleste
mennesker i Danmark kommer i be-
siddelse af eget hus. Et eller andet
konsortium bygger en del huse og
sælger dem, og derved spares både tid
og penge — penge, fordi det i Grøn-
land formentlig vil blive staten, der
kommer til at bygge og husene derfor
vil kunne sælges for fremstillingspri-
sen. pb.
akitsutit angisut. . .
(Kup. 1-imit nangitat)
poK. type 25 27 pct.-imik akitsordlune
32.000-init 40.500 kr.-KalerpoK.
kisalo igdlunut igdloKarfingne sana-
neKartunut saniatigut 1600 kr.-t mig-
ssinge atorneKartugssåusåput ingnåt-
dlagissap sarfånik atortugssalersor-
tinermut.
tamakua taniarmik ajoraluartumik
kingunerisimavåt kommunalbestyrel-
set kæninerildlo boligstøtteudvalgi-
mit nalunaerfigineKartariaKarsimang-
mata taorsigagssarsiagssatut nerior-
ssutigineKartut utertineKarnigssånik.
tamåna inugpagssuit pakatsissutigisa-
gåt naluneKångilaK, kisiåne pissutsit
atutut nåpertordlugit avdlatut ajor-
narsimavoK.
ilångutdlugo kommuneKarfingnut
ilisimatitsissutigineKarsimavoK kom-
muneKarfit måna angilugtortitaussut
ukiune aggersune isumaginiarneKar-
nerunigssåt sulissutigineKarumårtoK.
pb.
Si
11