Atuagagdliutit - 04.07.1957, Síða 5

Det, der gælder for fiskeriet, gæl-
der også for fåreavlen, idet dårlige
indhandlingspriser hidtil har hæmmet
erhvervets sunde udvikling. Her er
det et endnu mindre antal erhververe
(fåreavlere), der med hjælp fra fiskere
og fangere skal afbetale, forrente og
drive en kostbart bygget fabrik og an-
dre anlæg i fåreavlen med enorm byr-
de for den enkelte fåreholder. — Dette
forhold må kunne ændres ved, at og-
så andre samfundsborgere hjælper
med til at bære udgifterne, sålænge
erhvervet står på opbygningsstadiet.
Handel. I al sund nationaløkonomi
gælder det, at prisen for udhandlings-
varer fastsættes således, at forbruget
af nydelses- og luksusvarer, slik og
lign. — som heroppe er billigere end i
det øvrige Danmark — søges begræn-
set, og at købekraften søges flyttet fra
nydelsesmidler og luksusvarer til pro-
duktionsfremmende investering i er-
hvervene. Tiden kræver, at den grøn-
landske Handel udsættes for mere
konkurrence og således ikke mere ale-
ne driver udhandlingsvirksomhed med
den nuværende utilstrækkelige forsy-
ning på mange steder. Investering i
handel, håndværk, andre erhvervsan-
læg og i fiskeri, som forøger den i
Grønland blivende kapital og faste
anlæg og hermed beskæftigelsesmu-
ligheder for den indfødte og den ind-
vandrede befolkning, bør opmuntres
og støttes.
Af afgørende vigtighed er, at virk-
somheder, som nu drives af staten
(GTO), efterhånden overtages af de
private håndværkere med bosted i
selve Grønland. Men vejen hertil er
lang og trang, idet der kræves, at lær-
lingeuddannelsen fremmes hurtigst
muligt, og at en svendeprøveinstitu-
tion placeres i selve Grønland.
Lønpolitiken. Lige-reallønpolitiken
må gennemføres for alle lønmodtage-
re. En sådan er gennemført for de
grønlandske arbejdere, som nu har
fået rettigheder ved overenskomstfor-
handlinger. Fra statens side har man
imidlertid hidtil ikke imødekommet
krav om at gennemføre samme real-
lønordning overfor de grønlandske be-
stillingsmænd, hvilket er gået ud over
besættelsen af visse vigtige stillinger
i samfundet (kateketer, udstedsbesty-
rere o.s.v.). Dette forhold må revideres
snarest muligt.
Boligbyggeriet er et af vore største
problemer, som fortsat kræver vor
fulde opmærksomhed. Til trods for, at
mange nye boligstøttehuse er blevet
bygget, findes der stadig mange dår-
lige, usunde og overfyldte huse i langt
større antal end i andre danske lands-
dele, og der er et meget stort bolig-
behov. På grund af abnormt høje byg-
gepriser — der her mødes med Nor-
dens laveste indhandlingspriser — er
det helt umuligt at bygge uden stats-
støtte. Vi skæver misundeligt til Fær-
øerne, der kan bygge uden statsstøtte,
fordi byggeomkostningerne er lavere
der. Selv om man tager fordelene ved
mangelen af direkte skatter — in-
direkte har vi jo — gratis læge og hos-
pitalsophold i betragtning, synes leve-
omkostningerne forholdsvis større end
i andre danske landsdele, når man ta-
ger boligbyggeriet i betragtning.
Fri presse har vi i de duplicerede
distriktsblade. A-G gør et stort sam-
fundsnyttigt arbejde, men det er dog
et spørgsmål, om det ikke er bedre,
at bladet atter overtages af lands-
kassen. Der er ingen grund for staten
til at udgivet et blad i Grønland.
Undervisning og uddannelse af en-
hver art bør fortsat forbedres som et
af de vigtigste midler til at selvstæn-
diggøre og udvikle det grønlandske
samfund. Jeg vil fortsat støtte skole-
myndighederne i deres bestæbelser i
den henseende. Seminariet og real-
skole, by- og udstedsskole og andre
skoler bør fremdeles støttes. Ensartet
behandling med hensyn til løn og bo-
lig bør gennemføres snarest muligt. —
Vi bør uddanne flere kateketer og læ-
rere for at dække behovet. Den vor-
dende grønlandske husmoder må
hjælpes til videre udvikling indenfor
det huslige arbejde, og arbejdet må
støttes af myndighederne. En naviga-
tionsskole i selve Grønland bør opret-
tes snarest. Kulturrådets mangesidige
arbejde i kulturel henseende må støt-
tes.
Forbedring af sundhedsforholdene
og bygning af hospitaler og infirmerier
må fortsættes. Vi skylder administra-
tionen og lægerne tak for et godt ar-
bejde for at formindske sygeligheden,
hæve gennemsnitslevealderen og for
at forøge antallet af arbejdsdygtige,
producerende grønlændere. Vi bør alle
støtte lægerne i deres bekæmpelse af
TB og kønssygdomme. Forbedring af
vandforsyning og den offentlige reno-
vation må huskes, da rigeligt vand er
en betingelse for bedre hygiejne.
Støtte til kirken og kirkeligt, pro-
testantisk arbejde skal heller ikke
glemmes. Befolkningens åndelige og
kulturelle udvikling er mindst lige så
vigtig som den materielle. Ved landets
åbning er farlig udsæd af smittestof
af mangesidig art kommet ind i Grøn-
land og maner os til årvågenhed og al-
drig svigtende forsigtighed. Befolknin-
gens modstandskraft må på alle om-
råder udvikles, og det samme må ske
med karakterudvikling og ansvars-
bevidsthed som i et frit, demokratisk
samfund. Grønlands fremtid afhænger
for en stor del af dette spørgsmål.
En vanskelighed ved vort arbejde
er, at vi ikke kan have den samme,
nære kontakt med vore vælgere som
andre danske folketingsmedlemmer. —
For ikke at slække for meget på den-
ne kontakt har jeg hidtil ikke opgivet
mit bosted i selve Grønland og gjort
vinterrejser til Grønland. Jeg vil ger-
ne bygge mit arbejde så vidt muligt
på selve befolkningens, kommunalbe-
styrelsernes og landsrådets meninger.
Men vi er ikke forpligtet til at følge
disse meninger i eet og alt. Det er vor
pligt at handle efter bedste overbevis-
ning, med de flestes gavn for øje. Vi
skal varetage hele landets interesser,
og vi kan af den grund ikke altid følge
lokale røster.
Endelig må De huske, at vort arbej-
de mest består i et arbejde på langt
sigt, hvis mulige resultater måske der-
for først viser sig længere ude i frem-
tiden. Vi skal også huske, at vi har
store forpligtelser overfor det egent-
lige Danmark, som vi skylder så me-
get af den senere udvikling og en al-
drig svigtende vilje til at hjælpe det
grønlandske folk frem.
Jeg takker mine suppleanter i den
første valgperiode for godt samarbej-
de. Ved valget af de nuværende har
det været afgørende for mig, om deres
anskuelser faldt sammen med mine
vedrørende hovedspørgsmålene.,— Jeg
har set bort fra bosteder, fordi jeg
mente, at det .er mindre vigtigt. Tiden
rinder hurtigt. Nye mænd, som måske
ikke har gjort sig så meget bemær-
ket lidt længere tilbage i tiden, er på
flere områder kommet i forgrunden.
Jeg takker seminarielærer Nik. Ro-
sing og regnskabsfører Rasmus Ber-
thelsen, fordi de har indvilget i at bli-
ve mine suppleanter og i at føre ar-
bejdet videre i samme ånd, som jeg
ville have gjort, hvis jeg selv skulle
blive forhindret i at passe mit arbejde
i folketinget i den nu indtrædende
valgperiode.
A. LYNGE.
pujorsiutip oKalugtuagssartånit -!
AGDL. PREBEN BRINK
inuit nunarssuarmik tamåkisinaunerånul navssåt pissutaunerpau-
sim.assut pujorsiut ilagåt. tikutinguaK tåuna saviup kajungerissar-
talik ukiune untritiligpagssuarne imarssuåkut nunåkutdlo avKutig-
ssiussissusimavoK — agdlåtdlume silåinåkut åmalo nunap imavdlo
iluisigut atulersimavdlune, asulume atorungnaertugssatut sule pa-
sinångivigdlune nauk radioKarneu sujumukaraluaKissoK. navssår-
niardlutik angalassorssuit pujorsiutinguaKaratdlartitdlugo angala-
sinaussarsimdput. OKautigineKartarpoK Englandip pissaunera ci-
tronimik tungaveKartoK (citronime sivisumik angalassunik sukulu-
pornavérsimatitsissarmata). erKornerussumigdle oKautiginenarsi-
nauvox pujorsiumik tungaveKartoK, tåunånguarme ungasigsunut
angalanerup ilagivingmago.
kiavme-una navssårisimanerujå avKutigssiussissoK tåuna iluaver-
KigsårtunguaK?
navssdrtoK UisimaneKångilaK, kisiåne kineserit atorsinaussunik
pujorsiusiorKårtusorineKartarput, paugssanigdle navssårnermigsut
pujorsiutaoK angnerussumik iluaKutiginiarsinausimångilåt.
pujorsiutip atorneKarnera Europame ukiup 1200-p migssåne er-
sserKigsumik erKartorneKarKårpoK. 1100-vme migssåne atuagkior-
toK Europap avangnåmio Are Frode Islandip navssårineKarneranik
agdlauserissamine ima oKalugpalårsinaorérpoK:
— Floke Vilgardson, KeKertamik tåussuminga navssårtut pinga-
juat, vikinge ersigissaK, Norgeme Rogalandimingånit ukiup 868-ip
migssåne autdlarpoK Gordarsholm (Island) naniniarniardlugo. tu-
lugkanik pingasunik avKutigssaminik ajoKersortigssaminik nagsa-
taKarpoK. Smørsundime, umiarssuarme autdlariåinauvdlutik uni-
ngavigissåne, pigdlinertalingmik nagdliutorsiortitserssuårpoK taima
atornigssånut atorKårtiniardlugit. taimanime nunane avangnardler-
ne umiartortut sule „leidarsten“iuteKångitdlat (ujarKat sujunerfig-
siutit).
OKausiatigut kingugdlikut isumaKarnarsinauvoK „ujarak sujuner-
figsiut" — pujorsiut — taimane Are Frodep atuagkiane agdlangma-
go ilisimaneKarsimassoK, imalunit erKornerusaoK oKaråine tamåna
sujorKutdlugo ukiut 1100-gssåne.
taigdliardle franskip sanåva 1190-imit pissoK sule ersserKingneru-
ssumik tusautigssauvoK:
— Kilak nuisserångat, Kåumat uvdlorissatdlo å ung artar ångata, ti-
kut saviup-kajungerissalik umiartortut sujunersiortaleraråt.
kisalo Jacques de Vitry 1204-me nuna-iluartulerssårumine ima
agdlagpoK:
— ... saviup kajungerissåta Indiame navssågssaussup nukit na-
lunartut atordlugit savimineK ingminut nusugtarpå. tikut savimi-
niussoK saviup-kajungerissånik tagiartugaK Kausiumut tikuartuar-
tarpoK taimåitumigdlo umiartortunut iluaKutaoKalune.
umiarssup nålagåta italiamiup Flavio Giojap amalfimiup pujor-
siumik Europamut erKussissuneragaussarnera, agdlåme 1302-me
navssårtuneragaussarnera, kukussuput. kisiåne pujorsiutip karsiu-
ssame makitarigtuartugssångordlune kåvitineKarsinauvdlunilo inig-
ssinigssånik navssårtuvon.
påsisinaussat maligdlugit pujorsiut Kinamit Arabia avKusårdlu-
go Europamut ångusimavoK. arabiamio Bailak 1242-me niuvertunut
uvdloriarsiornermik iliniumik ataagkiorpoK. tåssane oKalugtuarine-
KarpoK Syriap imåne umiarssuit nålagaisa unuame uvdloriaKångit-
sume ermigfik imermik imeriardlugo umiarssuarme anorimut or-
Kuardluartume, anordlerfigingisåne, inigssitaråt. såningassussaK
Kissuk ermigfingmut ikissarpåt tåyssumalo Kånut saviup-kajunge-
risså avangnamut kujåmutdlo tikuartoK ilissardlugo. Indiap
imåne umiartortut såningassussaK Kissuk pinago aulisagaussaK sa-
viminiussoK saviup-kajungerissaligaK ermigfiup ervngane nalugti-
tarpångoK.
kinamiut atuagkiåine saviup-kajungerisså ukioK 121-me tåssaune-
rarneKarpoK „ujarak tikutip sumut sangmivigssånik aulajangissar-
toK, kingornalo nålagkersuissut Tsienikut nalåne 265—1549 oKalug-
palårineKarpoK umiartortut merKUtaussaK tikut saviup-kajungeri-
ssalik atordlugo ingerdlassartut. tauva åma 1117-ime pujorsiut er-
sserKingnerussumik erKartorneKarpoK. tåssane oKalugtuarineKar-
poK merKUtaussaK ujalugssiamik nivingarneKartartOK kutsuk ilua-
Kutigalugo imalunit imermitineKartardlune. inuit ilaisa pujorsiut
ukiune untritiligpagssuarne Kristusip inungornerata sujornagut Ki-
name nalungisaorérsorissarpåt.
pujorsiut saviup-kajungerissartalik naluneKångitsutut avangna-
mut kujåmutdlo tikuartutut atugauvoK, merKutausså nunarssup sa-
viup-kajungerissaKarneranik perKuteKardlune tåukununga tikuar-
simassarmat.
pujorsiutine sujugdlerne saviminigssaK saviup-kajungerissalik
merKutitarineKartarpoK, kingornale saviup-kajungerissat „sanåt“
atorneKartalerdlutik. pujorsiutit ilait panertussarput, ilait imerta-
ligauvdlutik.
umiarssuarne pujorsiut „cardansk“mik nivingarneKartarpoK u-
miarssuaK aulagaluartitdlugo uvertugssaujungnaersitdlugo. pujor-
siutip kinausså „rosen“imik taineKartartoK „makitarigtuartugsså-
(nangisaoK Kup. 16)
5