Atuagagdliutit - 04.07.1957, Blaðsíða 23

Værkstederne i Grønland vel-
egnede til lærlingeuddannelse
— siger statskonsulent Toftdahl Møller, der i en samtale ud-
trykker glæde over besøget i Grønland og mener, at lærlinge-
uddannelsen nu må lægges i faste rammer.
Kåinat pissarissartagaisa ilarssuat pilagkåt
kalåtdlit Kajartornermut soKUti-
gissaKalersendgtariaKarput
Kåiniortautsimut nutåmut ajoKersussut kalåtdlisut nugteme-
KåsaoK. nangminerdlo Kåiniortut Kajartårsinaulisåput 125 kru-
ninik akilingmik.
Statskonsulent ved de tekniske sko-
ler i Danmark, Toftdahl Møller,
Sønderborg, har med sidste „Disko“
aflagt et besøg i Grønland. Formålet
med rejsen var, at statskonsulenten
skulle sætte sig ind i de forhold, hvor-
under lærlinge i Grønland uddannes
praktisk og skolemæssigt, og hvilke
opgaver der skal løses, når de unge
vender tilbage efter deres uddannelse
i Danmark.
Toftdahl Møller har på sin rejse af-
lagt besøg i en række værksteder og
arbejdspladser, hvor han har haft lej-
lighed til at se de vilkår, hvorunder
der arbejdes. Endvidere har han haft
samtaler med ledende folk i Grønland
om de unges teoretiske uddannelse. I
en samtale med „Grønlandsposten“
udtrykker statskonsulenten sin glæde
over besøget og over den oplevelse,
det har været at se Grønlands stor-
slåede natur. Samtidig understreger
Toftdahl Møller, at de samtaler, han
har -haft, har været præget af den
bedste forståelse, og der er grund til
at forvente et positivt resultat af rej-
sen.
De grønlandske lærlinge i Danmark.
— De har haft med unge grønlæn-
deres uddannelse i Danmark at gøre?
— Ja, det drejer sig om det område,
der hedder lærepladser og skoleuddan-
nelse. Det betyder jo meget, at de un-
ge får gode, velegnede lærepladser —
og desuden en god teoretisk uddannel-
se på teknisk skole og på en hånd-
værker-dagskole, hvor et ophold va-
rer i 5 måneder — fra november til
april. I denne forbindelse skal det si-
ges, at det er vicedirektør Magnus
Jensen og fuldmægtig Aage Jegind,
der trækker det store læs i denne sag
og viser de unge stor interesse og me-
gen omhu.
— Hvordan klarer de unge menne-
sker sig?
* — Digesom alle andre. De resultater,
der opnås, er naturligvis forskellige,
men det skal siges, at der er grønland-
ske lærlinge, som har opnået gode re-
sultater — ja, endog broncemedaille og
sølvmedaille, som er det højeste, man
kan opnå ved en svendeprøve. Det kan
også oplyses, at flere af eleverne i tek-
asimioKarfingme Sermiarssungne
Omånap pigissåne autdlartomermik i-
nftp inuneranik naleKarturrtlk pisso-
KarsimavoK. piniartoK 41-nik ukiulik
Karl Sigurdsen aulakordlune Korortor-
ssuarmik pinguarsimavoK ingminut-
dlo torKussåmigut autdlaisimavdlune.
tamåna uvdlangulernerane pisimavoK.
nakorsaK erninaK aisitdlugo Sigurd-
sen TJmåname nåparsimavingmukéu-
neKarpoK uvdloKiteråinartordle toKuv-
dlune. nulé Kitornatigdlo sisamat Ki-
matarai.
nisk skole har fået ros og præmie ved
de årlige afslutningsfester. Elevernes
arbejder i tegning, dansk, regning og
andre fag er ved denne lejlighed
fremlagt, så forældre, mestre og andre
interesserede kan se, hvad der er ud-
rettet i de skriftlige fag i årets løb.
Den mundtlige undervisning kan jo
ikke udstilles — men den er ikke den
mindst vigtige.
Den faglige uddannelse.
— Hvad mener De om de unges fag-
lige uddannelse her og i Danmark?
— Alle interesserede parter er enige
om, at uddannelsen skal være den
bedst mulige efter de gældende be-
stemmelser — således som det er be-
sluttet og tilrettelagt af de forskellige
fag. Det er jo de enkelte fags repræ-
sentanter, der ved bedst besked om
disse spørgsmål, der kan være meget
specielle. — Jeg har talt med interesse-
rede her i Grønland om sagen, og det
har glædet mig at mærke, med hvil-
ken interesse man omfatter denne me-
get betydningsfulde sag.
•— Hvilke tanker har man været in-
de på?
-—• Man har drøftet hvilke veje, det
ville være bedst at følge for de unges
uddannelse i det hele taget — såvel
selve lærlingeuddannelsen som en vi-
dere kursus-uddannelse. Der kan for
det første være tale om en uddannel-
se, der kan fuldendes her i Grønland
— for det andet om en uddannelse,
der kan påbegyndes her og afsluttes
på et kursus i Danmark — og endelig
er der visse fag, hvor uddannelsen helt
må ske i Danmark.
Jeg har været glad for disse sam-
taler. Mænd som skoledirektør Gam,
forstander Mathiesen, civilingeniør
Gøtzsche Larsen, pastor Lidegård og
andre er jo meget interesserede i og
inde i hele spørgsmålet. Jeg tror, sa-
gen er i gode hænder hos de folk, fra
hvem tanker og forslag skal komme
om en teknisk undervisning her i
Grønland.
UDDANNELSEN I GRØNLAND
MÅ I FASTE RAMMER.
— Mener De, at de værksteder,
De har set her i Grønland, er vel-
egnede til en lærlingeuddannelse?
— Ja, jeg synes, det er gode
værksteder, hvor lærlinge kan få
en tilfredsstillende uddannelse, og
hvis der så kan komme tekniske
skoler eller en teknisk skole-under-
visning, der kan klare den teore-
tiske del af uddannelsen, vil det
efter min opfattelse være i orden.
— De mener altså, at man nu må
søge at få lærlingeuddannelsen i
Grønland lagt i faste rammer?
— Ja, det mener jeg.
— Er der ellers noget, De gerne vil
fremhæve?
— En dejlig tur med „Disko“ og tak-
nemmelighed for besøget. Jeg blev for-
øvrigt glædeligt overrasket over at se
skolemanden og håndværkeren Chri-
sten Koids billede i skoledirektørens
kontor. Kold blev af Grundtvig kaldt
for Danmarks, Nordens, måske ver-
dens største skolemand — lad os lære
af ham.
decemberime „Idrætsliv“ip ilångupå
kalåtdlit Danmarkimitut atuagagssia-
ne „Kalåtdlit“me umiarssuarnik titar-
taissartup Carl Brobergip agdlagå, pi-
ssariaKartitsissoK Kalåtdlit-nunåne
Kainåkut timerssuteKarnigssaK Kag-
fagsarneKartariaKartoK, tamånalo
Dansk Kano- og Kajakforbundip isu-
maliut maligsimavå. Kåinanik titartai-
ssartoK 67-inik ukiulik K. V. Palslev
misigissartoKissoK KinuvigineKarsima-
vok Kåinap ilusigssånik Kalåtdlit-nu-
nåta imånut nalerKunerussumik nav-
ssårniarKuvdlugo. folketingimut ilau-
ssortamik Frederik Lyngemik Carl
Brobergimigdlo suleKatigingningnikut
suliagssaK tamåna nåmagsineKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne KajartorneK Ka-
ngarssuardle ilerKuvoK kisiåne timer-
ssutitut ingerdlatitaunane. KajaK pui-
ssiniarnerme atomeKartarpoK, puissit-
dle ikiliartuinarmata KajartorneK pi-
ssariaerusimavoK. KajaK tåuna Kalåt-
dlit-nunåne timerssornerme atortug-
ssatut navssårissagssaK piniarnermut
atortarsimassup éssigisångilå imalunit
Danmarkime Kainåkut sukaniunerme
atorneKartartutut isångilaK. — Køben-
havnime katerssugausivigssuarmukar-
neKarpoK avdlanutdlo, takuniarneKar-
dlutik Kåinat KanoK ilusigdlit kalåt-
dlit atortarsimagait pivfiup ingerdla-
nerane, tauvalo K. V. Palslevip ukioic
måna KajaK kalåtdlinut nalerKutoK
sanavå.
i
Kåinamit nåkartariaKångilaK (pusi-
ngassumit niussariaKdngilaK).
suliaK autdlarnermat Kuiasutigine-
KarpoK OKartoKartarmat kalåtdlit Kéi-
niuniaruvtigit tauva ilimasutigissaria-
KårtoK Kalåtdlit-nunåne Kavdlunåt
cykliliuneKartalisassut, kisiåne K. V.
Palslevip suliå pingårnerussumik isu-
maKarfigineKarpoK. nangmineK ima
misigissartutigaoK Kåinap kanoK ilior-
ningua tamåt nalerKutulerdlugo OKau-
tigisinauvdlugo, tauvalo Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo misigissait atorniarssarai.
kalåtdlit atortariaKarpåt KajaK kingu-
ssaKåtårutausinaussoK. taimåitumik
KajaK pukitsussariaKarpoK amitsuv-
dlunilo ima iluarsagauvdluartigalune
téssa sila KanoK ikaluarpatdlunit Ka-
jartortoK Kéinamine igsiasinausavdlu-
ne. KavdlunåK Kåinaminit katataussoK
nalugdlune Kéinaminut ornigugsinau-
vok kisiåne kalålerpagssuit nalung-
nermut iliniarsimångitdlat imaK nig-
dlerpatdlåKingmat. tåuna Kalåtdlit-
nunånut atortugssiaralugo KåiniaK
pingasunik ugssersauserdlugo (skabe-
lonilerdlugo) sananeKarpoK amerne-
Karsinauvdlunilo anoråminermik pui-
ssitdlunit aminik, tipissatutdlo atorne-
Karput orpigkat. Kajartortugssap
nangminérdlune Kajagssane sanania-
runiuk akia 125 krunit erKåniginarti-
savå, tåssalo danskit Kajåinit akikine-
roKaoK.
ajoKersussut kalåtdlisortoK.
kalåtdlit Kajåt nutåK marse nåjartu-
lersoK KaerKussanut Kimerdlortine-
KarpoK. Kontorchef K. Budde Lund
ministereKarfiup kulturafdelingiani-
toK neriorssuivoK tåssunga kåmagtu-
teKarumavdlune, K. V. Palslevivdlo
KanoK tåussuma suliarineKarnigssånut
ajoKersussutå kalåtdlisut nugterneKå-
saoK kalåtdlit nangmingneK Kåiniorsi-
naulersiniardlugit. Kåinamigdlo pig-
ssarsiniarnigssaK ajornarungnaerérpoK
grosserer Erik Dahl kalåtdlit spejde-
rine fællesrådianut formandiussoK
katsorna Kalåtdlit-nunåliagssamårpoK,
spejderitdlo Kalåtdlit-nunåta kitåta
sineriånftut nutåmik suliagssereKaut
ilisimaneKarpordlo pisangaKalutik Kåi-
niornermik autdlartitsigssamårtut.
aussamut tugdligssamut neriutig-
sséusagunarpoK kalåtdlit Kåinåkut u-
nangmissarnere tusarfigisavdlugit, ili-
magineKarpordlo spe j der inéungitsut
kalåtdlitdle avdlat inusugtut Kajartor-
neK timerssutitut atortalerumåråt. Ka-
j ardlo nutåK oKimåinerutsiarmat —
pissutsit maligdlugit OKiméinerussa-
riaKarame - uvagut Kavdlunåt unang-
mivdluta atortagkavtinit, ilimasutigi-
ssariaKarunångilaK 1960-ime kalåtdlit
ilausinaunigssåt olympiske legeme,
pingårnerssauvordle Kalåtdlit-nunåne
kingumut KajartorneK soKutigilersi-
niåsavdlugo. tåssalo måna taimailinia-
lerpoK.
nugt. Hendrik Olsen.
KajaK agsut takorusugparput. (Vi er
meget spændte på at se kajakken).
H. O.
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør -
Møbler og Tæpper
ungalitsersuissartOK pmersaissartordlo -
peicutit naterssuitdlo.
Frederiksborgvej 75 København NV
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m.'m.
orplt mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
AMPLIDAN A/S
Montmestervej t7 - Kobenhavn NV
★
Fabrik for elektroakustisk materiel
★
elektricitete atordlugo nipitiik assigingitsutiik
pilersitsiniutinik atortugssiorfk
A/S ALFRED RAFFEL
« . Kårtiterutig-
Sprængstoffer a
.... . ssat atortug-
og tilbehør a
ssaitdlo
VodrofFsvej 46 København V