Atuagagdliutit - 26.09.1958, Side 9

løsarbejdere ved fiskerensning og lig-
nende. I andre tilfælde ønskede man
dem også straks anbragt på pladser,
hvor de ved at blive arbejdere, afla-
stede en mangel på sådanne og derved
frigav folk, der så kunne passe deres
fiskeri.
Det var i meget få tilfælde fangere,
der blev forflyttet sydover, selv om
nogle af dem på deres nye pladser
hævdede, at de havde været det. Og
det var derfor allerede en fejl i star-
ten at anbringe dem på egentlige
fangstpladser, som det skete i nogle
tilfælde. En mand, der ikke kan er-
nære sig som fanger i det endnu ret
fangstdyrrige Upernavik distrikt, kan
slet ikke gøre sig håb om at leve som
fanger længere syd på langst kysten
— heller ikke selv om man for offent-
lige midler udruster ham med hunde
og slæder samt andre fangstremedier.
Var det så simpelt at lave en fanger,
var det ingen sag.
En anden fejl blev begået ved at
flytte sådanne mennesker ind i så sto-
re huse, at Godthåb eller hvem der
fik det foranstaltet, bør græmme sig
over det. Vi, der lever her oppe, vidste
forud godt, at ingen af sydflytterne
havde et sådant behov som et hus med
stue, et eller to kamre, køkken og wc
med videre. Og vi sagde, at de ville
flytte sammen i køkkenet om vinteren
og bruge stuen som hundegård eller
oplagsrum. Det er slet ikke med ska-
defryd, at vi har konstateret, at det
nogle steder er gået, som vi havde for-
udset. Det er nemlig ikke alene synd
for husene og deres uskyldige „ejere“,
men også for de fastboende og ener-
giske oprindelige mennesker på plad-
serne, der burde have haft dem, da
deres huse i istandsat stand ville have
været tilfredsstillende for sydflytter-
ne. Misforholdet er så meget mere u-
heldigt, som denne galt anvendte brug
af offentlige midler på mange pladser
har afstedkommet, at deres beboere
ser skævt til deres nye pladsfæller, og
at disse derfor føler sig yderligere iso-
lerede og så kommer til at længes til-
bage til deres hjemstavn og de men-
nesker, de flyttede fra, og som ikke
ventede sig mere af dem, end man
forud vidste, at de kunne leve op til.
Men selv om disse fejl er blevet be-
gået, hvad jeg har forvisset mig om
ved selvsyn, er der ikke nogen vej til-
bage så lidt i dette tilfælde som i, hvad
der ellers sker mange steder i Grøn-
land i disse år. Man må i de fleste til-
fælde lade stå til og håbe, at de som
nu er børn og unge vil gro fast i det
nye og gifte sig hjemstavnsret til. En-
hver form for emigration kan vel iøv-
rigt opvise lignende problemer. Man
bør muligvis endnu engang omplante
nogle af sydflytterne i henhold til de
erfaringer, man nu har gjort med dem,
eventuelt også give dem mere egnede
huse, men kun i ganske specielle til-
fælde bør man flytte dem til deres op-
rindelige bosted igen. Hjemegnen der,
var ikke det for dem — og vil ikke
blive det for dem — som de i deres
mismod og længsel nu er tilbøjelige til
at tro.
Man bør også fremdeles fortsætte
med sydflytninger og de vil iøvrigt i
nogle tilfælde fortsætte ganske af sig
selv ved, at unge mænd søger til Ka-
pisigdlit, TovKussaK og lignende ste-
der på sæsonarbejde og så bliver der
eller „strander" på hjemvejen på et
sted, de kan lide. Og således vil det
også gå med nogle af de unge piger,
der allerede arbejder som rejepiller-
sker ved Christianshåb og som kan
forventes at ville få arbejder af lig-
nende art på nye pladser i fremtiden.
Mange af de fejlgreb, der som om-
talt, er begået, kunne rimeligvis have
været undgået, om den til grund for
nyordningen liggende kommissison
havde haft repræsentanter fra distrik-
terne Umanak og Upernavik, som man
var frimodige nok til ikke at ville hø-
re — iøvrigt en mindre smuk demo-
kratisk begyndelse som også udeluk-
kede Thule, Scoresbysund og Ang-
magssalik fra at komme til orde. Det
bliver ikke bedre af, at udelukkelsen
ikke var nogen forglemmelse, hvilket
bl. a. tydeligt fremgik af, at tidligere
mangeårige præst ved Thule og Uper-
navik og senere medlem af landsrådet,
den djærve bjørnejæger og kajakfan-
ger Jens Olsen, just i 1946 opholdt sig
flere måneder i Danmark, men allige-
vel ikke blev rådspurgt. En af de
hjemkaldte fortalte mig frimodigt i
vidners påhør, „at det var fordi han
var konservativ". Formentlig var man
bange for, at han ville have støttet de
forsøg, der fra enkelt side blev gjort
på at fastslå, at der også ligger et
stykke Grønland uden for Godthåb —
ja endog nord for Nugsuak.
Det kan synes trist, at Knud Ras-
mussen — Jens Olsens gamle chef og
ven fra Thuleårene — den mand, man
formentlig ikke havde kunnet komme
uden om, at han ikke længere var i
live og havde kunnet sætte sit præg
på kommissionsarbejdet. Det er for-
mentlig det Peter Freuchen ønskede
at udtrykke indirekte ved under et
besøg i Grønland efter krigen at skri-
ve til mig, at han var glad for, at hans
gamle Ven Knud Rasmussen ikke le-
vede længe nok til at se, hvad der var
kommet ud af det, de i deres ungdom
havde kæmpet for.
Og så må jeg vel hellere stoppe, selv
om der kunne være en del endnu at
fremføre. Jeg vil håbe, at de vise
mænd selv med tolke som mellemled
må høre og se nok til at kunne be-
kræfte en del af mine udsagn dels for
deres egen skyld, men væsentligst for
den almene grønlænders og for hele
Grønlands skyld.
Det bør aldrig glemmes, at bag alle
planer og mangeartede problemer er
det menneskene, der er det egentlige,
og deres lykke det gælder. At dette
synspunkt er gammelt og såkaldt kon-
servativt, men ikke desmindre rigtigt,
kan det muligvis være vanskeligt at
finde frem til af kølige hjerner i et ra-
tionelt planlægningskontor, hvor livs-
vilkårene er så helt anderledes. Men
fejl kan rettes, når man ærligt erken-
der dem. Måtte dette ske nu, da man
undlod at lade de rette folk tale i tide
og overhørte dem, der forsøgte at bli-
ve hørt. Kan der end være forskel i
syn på mangt og meget, er der det vel
dog ikke i, at vi alle ønsker Grønland
det bedste — og vel også hele Grøn-
land og alle grønlændere.
Kårene i fangstdistrikterne
Af fhv. landsfoged for Nordgrønland, kontorchef PH. ROSENDAHL
(Udtog af tidsskriftet »Grønland«s artikler i februar
og marts 1958 om kårene i fangstdistrikterne)
distriktine piniartutut inuvfiussune inuniarneic
agdlagt. Avangnåne landsfogediusimassoK kontorchef PH. ROSENDAHL
erKorlungilax isumaxåsavdlune distriktit piniarnermik inutigssarsiorfiussut
disfrikfinit aulisarnermik inutigssarsiorfiussunit nålagauvfingmuf angneru-
ssumik ajunårutaussartut
III
asimioKarfit ingmingnut nalerKiu-
ssunagit niuvertoruseKarfitdle asimio-
Karfigtaitdlo ingmingnut nalendussu-
kåine (tak. tit. 8) neKinigdlo tåukuna-
ne pigssarsiat aningaussångordlugit
nautsorssordlugit (mauna neKe krlu-
mut 2,50 kr.-nik nalilerneKarpoK, ne-
rissagssat pisiniarfingne pisiarineKar-
tartut oKimåissutsikut perKingnåssut-
sikutdlo neKip naligikånigai sanigdli-
ussivfigigåine neKinut naligissaK angi-
vatdlårunångilaK) tauva takussaria-
KarpoK Cmånap Upernaviuvdlo kom-
munine, piniarnermik inutigssarsior-
nerup pingårnerpauvfine, niuvertoru-
seKarfingne (asimioKarfigtai ilångut-
dlugit) neuinik angnertumik pigssarsi-
viussartune (sordlo tak. Pmånap kom-
muneane Igdlorssuit Nugåtsiardlo, U-
pernaviuvdlo kommuneane TugssåK,
KuvdlorssuaK, TasiussaK Augpilagtor-
dlo) amåtaoK handelimut tunissatigut
aningaussarsiat angnertussut.
niuvertoruseKarfingne asimioKarfig-
tainilo neKitigut angnikitsumik pig-
ssarsiviussartune pissutsit akerdliu-
put, tåssa handelimut tunissatigut pig-
ssarsiat ama angnikitsuinaungmata
(sordlo Umånap kommuneane Satunit,
NiaKomane K’aersumilo, Upemaviuv-
dlo kommuneane Upernavingme ku-
jatdlerme Kangers,suatsiamilo).
distriktine taineKartune sujug-
dlerne ilaKutarit neKinik aningaussa-
nigdlo pigssaKarniamikut taimailiv-
dlutik atugarigsårneniput.
taimåikaluartordle niuvertoruseKar-
fingne (asimioKarfigtait ilångutdlugit)
piniagagssaringnerussune piniagagssa-
lungnerussunilo pisiniarfit niorKutig-
ssautåinit pisiaussartut naligiginanga-
jagput. niuvertoruseKarfingne pitsu-
nerussune pisiniarfingnit taima pisi-
niaKartigissarsinaungmat pissutaussut
ilagisimavåt inue aussåkut låjaujar-
tordlutik niuvertoKarfingnukåssar-
mata ukiugssamut aningaussånguanik
sitdlimatigssanik katerssuiniardlutik,
åmalume ukiungmat sanaortugarisi-
massatik niuvertoKarfingnut tuninia-
riartortaramikik. niuvertarfiuvdlo ni-
orKUtigssaisa tunissaussartut amer-
dlåssusiånut pissutaussut ilagisimavåt
niuvertoruseKarfingne piniagagssa-
lungnerussune ukiutitdlugo angner-
tunerussumik (piniagagssarigsunit
angnerussumik) ikiutit (niuvertarfing-
mit pineKartartut) atomeKartamerat.
piniartut tunissartagaisa pingårner-
ssait — puissit amé — handelip ilua-
nårutigivdluartarpai aningaussaute-
Karfingmut kalåtdlit tunissamikut sit-
dlimateKarfigissånut nakartitaussar-
tunik. tamatumale akerdlianik niorKU-
tigssat pisiniarfingme pisiaussartut
nålagauvfingmut aningaussaiautåu-
put, tåssa inussutigssat pissariaKame-
russut pingårtumik pigssaileKineru-
ssut erKarsautigalugit handelip pisini-
arfine akikinågauvdlutik — sordlo
Danmarkime igfiaK åma nålagauvfi-
up matussartagånik ajunåruteKardlu-
ne niorKutaussarsimassoK — niorKU-
tigineKartarmata.
tamatuma sordluna erssersikå di-
striktit angnertumik neKitigut pigssar-
siviussartut (ilaKutaringnut avguaKa-
tigigsitdlugit) taimalo åma handelimut
avalagtitaussartut amerdlasorssungi-
kaluarunigdlunit aningaussarsiomi-
kut pigssaKamiarnikutdlo ingming-
nut igdlersorsinaussut.
taimåitumik igdlua’tungåinarsiortu-
mik niuvertoruseKarfit kalåtdlit tuni-
ssåinik avalagtitamikut KanoK agti-
gissumik kalåtdlit nangminerssordlu-
tik inutigssarsiortut. sitdlimateKarfiå-
nut tapersersutausinaunerat kisiat i-
ssiginiartariaKångilaK, åmåtaordle i-
ssigissariaKarpoK nunaKarfik KanoK
angnertutigissumik ingminut pilersor-
tussoK, tåssa niorKutigssanik nåla-
gauvfiup ajunårutigalugit pisiniarfig-
tigut niorKutigissagainik nunaKarfit
taimåitut atuivatdlångingmata — pi-
ngårtuvorme distriktit niuvertoruse-
Karfigtagdlit ilaKutarit inuniamikut
pigssarigsårfigissait atatinarniåsav-
dlugit kalåtdlit tunissåinit avalagtita-
gait kommuneKarfingne niuvertarfi-
lingnit avdlanit avalagtitaussartunit i-
kingnerugaluarpatalunit. pisiniarfilik
taimåitoK inuerutineKarpat erKåmiui-
sa nunagissatik piniarfigigsut åma Ki-
magåsavait distriktitdlo avdlat pini-
arnermik inutigssarsiorfiussut inug-
tuvatdlålersitdlugit nugterarfigalugit
pissaussartut ilaKutaringnut avguaKa-
tigigsinerata ikilineranik kinguneKar-
tumik.
(Kup. 17-ime nangisaoK)
Produktsalgets plus hjemmeforbrugets værdi sammenlignet med Handelens udhandling i Nanortalik, Umanak
og Upernaviks kommuner udregnet pr. familie å 5 personer i tiden mellem 1945 og 1954.
niorKutigssiat tunissat nunavdlo nangmintx inuisa atugarissoit aningoussångord/ug/t nd/ayarssuif pi
siniarfingne tunissanut na/erxiungnere Manortagd/up Umonap Uptrnaviuvdto kommunTne i/ouutorTt o
tautsit totdlimatitdlugit ukiune 1945-im?t 1954-imuf.
|hhhh) t0|Q| produkter
til_ Handelen for kr.
nTorKutig ilion!t
_ || Handtlimut tuni-
sanit aningoutfar-
lllllllll verrdien af kfd
fra fangst udregnet o'
2kr.S0#re pr. kg
pissat ntKait k7to o-
tausex 2 kr. SO ør i mik
9