Atuagagdliutit - 11.12.1958, Síða 4

c
■*)
RADIOEN og LYTTERNE -4 radio nålaortutdlo
autdlakåtitalerssårtQK:
30. november—6. december
nutarterinerup ingerdlarugtulerfiane
Kanganitsat igmarneKarsmåungitdlat
OKatdlingnerit nunavtinut tungåssuteKartut Kavdlunåtut autdla-
kåtitat kalatdlisut autdlakåtineKartardlit — timerssortartut inu-
sugtut ilitsersuneKardlit.
nalerput téssaugunarpoK Kalåtdlit-
nunåta oKalugtuarissaunerane pisima-
ssoKarfiunerpaussup nalå. aperKutit i-
nuiaKatigingnit tamanit iluaKutigssau-
ssut sarKumiuneKartarput, avisitdlu-
me måne Kalåtdlit-nunane pinaratik
DanmarkimisaoK nunarput inuilo piv-
dlugit nipangersimaniarungnaerput.
KåumarsainiarneK, inussutigssarsiuti-
tigut sujuarsaineK uvdlutdlo måna a-
tugaulersut kalåtdlinit påsineKardlu-
tik iserfigineKarnigssait åssigingitsu-
tigut kalåtdlinut uparuartussissutigi-
niarneKalerput. radiotoKanguaK suli-
niarnermut ikiortåvdluarsimassoK u-
kiormåna nutårssuarmit taorsemeKar-
simavoK, Kåumarsainiarnerup tungå-
tigut neriugfigineKaKissumit. suleKa-
tigingnerdle pitsaunerussumik inerne-
Kartarmat radio piumavfigineKartå-
saoK, nauk imaKa ilane imainaK nå-
magsissagssåungikaluanik. OKarfigi-
neKartåsaoK: una ajorpoK, una aju-
ngilaK unalo imåikune imaKa pitsau-
nerusagaluarpoK. tamånalo erKarsau-
tigalugo sapåtip akunerane uvane
autdlakåtitat ima OKauseKarfigeru-
sugpåka:
autdlakåtitsinerit igdluinarsiu-
ngitsut
silamik angatdlatinigdlo nalunaeru-
tit inungnit mardlungnit tigumineKar-
nerat nipinit erKumitsunit akomeKar-
tutut itarpoK. pitsaunerunginerpoK pi-
ssugssaKarpat, pivfigssaKartoKarpat-
dlunit inungmit atausmarmit tigumi-
neKaleraluarune. inuimiuko ilaisa ni-
pait mekrofonimut IpingnauteKartar-
tut taimaingmatdlo pitsaunenisagalu-
arnerpoK silap angatdlatitdlo autdla-
kåtineKartarnerat nipimut KOKiångu-
nångitsumut tigutikaluaråine?
radiokut OKatdlingnerit, diskussion,
nålaortartunit malingnauvfigisavdlu-
git pitsaunerussutut issigåka. ilame
OKalugtut ilåt isumaKatigeriardlugo
akississugssap OKauserissai pisanga-
nartungordlutik erininarsissarmata.
nuåneKutålo tåssa kukusoringiniardlu-
ne ilisimassaKarnerussunit kukuner-
mik påsisitauneK. tamatumunga tu-
ngatitdlugo uvgutigåra folketingimut
ilaussortavta Augo Lyngip Det Grøn-
landske Selskabime oKalugiautåta
Kavdlunåtujussup Kavdlunåtut OKat-
dlisigineKarnerata kalåtdlisut imaKar-
niliorneKarsimånginera. OKalugiaut
kalåtdlisungordlune audlakåtineKa-
rérpoK, OKatdlingnertåle pinane. so-
KutiginaraluarpoK kalåtdlinut tusarti- .
savdlugo KanoK kalåtdlit Danmarki-
mitut nunartik pivdlugo isumaKartut,
mingnerungitsumigdlume nuimaniku-
juit oKatdlingnerme ilaussut oKausé.
OKatdlingnerit taimåitut kalåtdlinit
tamanut tusagagssatut imiuneKarsi-
massut autdlakåtisavdlugit piukung-
nardluinartuput, pingårtumik inusug-
tut ajornartorsiutinik nåpitagssaKar-
tut, nalivtalo pisimassuisa aperKuti-
tainik artornartunik KanoK issiging-
ningnerånut erssersitsiniutaussunik
imaKartitdlugit. apencuterpagssupume
amerdlanerussunit tusarumaneKaralu-
artut. autdlakåtitame erKartugkavne
kalåtdlit kissinatik OKalugtut tuså-
savdlugit nuånerdluinartuput.
Kalåtdlit-nunane inutigssarsiorneK
autdlakåtitane puiorneKångilaK. igdlu-
inarsiungitsumik, tusarnartunutdlo
påsinardluartumik kujatåne avangnå-
nilo inutigssarsiutaussut autdlakåti-
neKarput, tåssa „akigssaK savat tuniu-
kumågåt" åmalo Ilulissane aulisameK.
ajornartorsiutit sianigivdluinångisa-
vut Kangame silagtutiatdlak!
tusagagssat utorKarnut nuånersut
„ Kimugsertarnerit nånuniartarne-
ritdlo" kisalo Aron Nielsenip OKalua-
låva tåukunungalo ilångutdlugo sap.
ak. tamékerdlugit autdlakåtineKartar-
agdl. OTTO STEENHOLDT
toK „AtuagagdliutitorKat Kuperarpa-
vut“ ilalemardluartuput nutarterine-
ruvme ingerdlarugtulerfiane Kanga-
nitsat igmarneKarsmåungitdlat, ki-
ngumutdle åma KigsimigårtariaKartå-
saoK. piniarnerup nuånersortarssue, a-
kerdlilo, pisanganartut alianartutdlo
tåssåuput tusåsavdlugit soKutiginar-
tut. tamåkuningame tusarnårtugssat
tåssåungimata utorKåt nutarterinerup
iluamik malingnautisinåungisai, kisiå-
nile åma inusuit nutarterinerup encu-
gai. kalåtdlime piniartunermit kingor-
Kissussut auånit tamåna tåssuguinaK
pérneKarsinåungingmat. autdlakåtitat
taimåitut pingårtumik utorKarnut Kut-
sangnardluinartuput.
j azzilerissut nasaerf igissariaKarput
taimatut OKarnerpunga tamåkuninga-
kujuk nuånarissaKarama? någga nipi-
lerssutivdliuna sCivdlunit påsineKar-
dlune tusamåmeKarnera nuénårner-
mik kinguneKartartOK. kisiåne nipi-
mik tusarnårtitsisagångamik erKaima-
ssariaKarpåt oKautsit mardluk ator-
dlugit autdlakåtitsinertik. nipe tusar-
titagaK OKautsit téuko akornåninane
kingornånitariaKaraluarpoK, ilånilume
taimailiortaraluardlutik ilåine puior-
tuvigsarpåt, pitsaunerusaorme navsu-
iaut tusarérdlugo åssersut tusåsa-
gåine.
j azzilerissut taima kåkagtigingmata
kisa KangångorérsoK torsdagskoncer-
tiugaluaK erKailemarpoK. anersa aut-
dlarKautånit autdlartitdlugo nanger-
Kikåine iluagtisarKOKissoK. isumaKar-
punga radiokut autdlakåtitat angner-
ssåt nipilerssornerussoK, tamåssalo
autdlakåtitat nipilerssugagssiarssussa-
rivdlutik. Kanordle ilivdlutik tamåko
nuånarineKaleriartusagpat inungnut
påsitin iarneKångikunik?
iliniartitsineK sule amalo
G. I. F.-dp oKauserissartagai tåssau-
nguatsiarput sinerissame sportinit ta-
manit tusarumaneKartartut. aningau-
ssat oKatdlisaunerugajugtarput, aut-
dlakåtitatdlo OKalugtuåinarpalugtar-
dlutik. tamåko pissariaKartarput tu-
sartisavdlugit, timerssutitdle åssigi-
ngitsut påsitingniartarnigssåt åma
kigsautiginartarpoK, sinerissamile
sportiuniartorpagssuaKarpoK pingår-
tumik nunaKarfingne mingnerussune
ajoKersussissugssénguamingnik ajor-
ssartunik. taimåitumik tamåko erKar-
sautigineruvdlugit autdlakåtitat ilini-
utigssanik ilalårtarianarsorinarput.
kigsautigissat amerdligaluaKissut
taimåitOK tåingitsorumångilara inu-
sugtut inutigssarsiomerup tungånut
tungassunik autdlakåtitsivigineKartar-
n’gssåt. nalivtinime inusugtut mar-
dlungnik ingmikortulerneKarsinaung-
mata. tamåna kinguneKartarérpoK ili-
niarérnerup kingorna atorfinigkaluar-
dlune avdlamut sangunialertamermik
taimåitumik ukiup ingerdlanerane er-
hvervsvejledning tusarusungnartåsaoK
iliniartunut iliniartungitsunutdlo tu-
ngassoK.
tamåko kigsautigissarpagssuit er-
Karsautigisångikåine sapåtip akunera-
ne tåssane autdlakåtitat pitsauvdlui-
nartutut taissariaKarput. kisa nagga-
tågut kigsautigiumavara kigsautigi-
ssarpagssuit ukiup ingerdlanerane i-
luaKutauvdlutik kalåtdlinut nerdli-
ungneK a rumår tut.
Otto Steenholdt.
Af PREBEN SMITH
Morsomme — skrup hylende
udsendelser efterlyses
Man bør stræbe efter egenflige dobbelfprogrammer i Grønland.
3 0. november — 6. december
Der har allerede været adskillige
gæsteanmeldere, og hvad skal man
finde på at sige om Grønlands radio,
som ikke allerede er sagt? Man kunne
måske sige, at den er lovlig traditio-
nel, måske lidt for meget en kopi af
Danmarks radio. Dog er der vel intet
at sige til, at man udnytter de erfa-
ringer, man har fra Danmark, og ra-
dioens funktionærer er jo også mere
eller mindre rekrutteret fra radioen
derhjemme. På den anden side har
man indtryk af, at der på en eller an-
den måde ikke bliver taget tilstrække-
ligt hensyn til de betydelige forskelle,
som jo notorisk findes mellem Grøn-
land og Danmark, grønlændere og
danskere. Eller måske er det noget,
man tror, fordi man ikke kan følge
med i de grønlandsk-sprogede udsen-
delser.
Nederdrægtig! sværf
Det er iøvrigt en ting, som sikkert
bør siges: Er der noget i vejen med
udsendelserne, så må man tænke på,
hvor nederdrægtigt svært det må væ-
re at jonglere med to sprog i et appa-
rat, hvor sproget — bortset fra musik-
ken — er det eneste virkemiddel og at
gøre det sådan at alle bliver tilfredse.
På visse udsendelser virker dobbelt-
sprogetheden direkte dræbende. Tænk
på spiritusdiskussionen. Den var alt
for tam, men hvordan komme op at
skændes, når det skal ske på to sprog
samtidig? Krudtet bliver simpelthen
vådt. — Af gode grunde skal jeg dog
ikke komme nærmere ind på denne
diskussionsaften. Som et første forsøg
med udsendelser af denne art var det
interessant, og man finder vel efter-
hånden frem til en form og teknik,
der er rigtig.
Oplysningen!
Når man blader i de gamle radio-
programmer er der een ting, der vir-
ker påfaldende. I lang tid inden den
nye radio kom i gang, talte man op ad
stolper og ned ad vægge om al den op-
lysning, man kunne sprede ad denne
vej. Det er sikkert også påkrævet —
hvor i verden er det ikke det? — men
hvorfor gør man det så ikke. Jeg sy-
nes, det er overraskende så få oply-
sende foredrag og serieudsendelser,
der findes. Er der ikke tid, eller sav-
ner man foredragsholdere? Mange sy-
nes måske, foredrag er noget kedsom-
meligt noget, og det er det også tit,
men der findes mange måder at kryd-
re sådanne udsendelser på. Eller er det
igen dobbeltsprogetheden? — Mener
man, at danskerne er så oplyste i for-
vejen, at belærende udsendelser ikke
behøver at komme på dansk. I så fald
må man vel takke radioledelsen for
tilliden — jeg tillader mig dog at
tvivle.
Oplæsning fra indpakningspapiret
Musikudsendelserne er i det store
og hele gode. Erfaringerne fra Dan-
Smith — lovlig traditionel.
mark — og også snart her fra Grøn-
land — viser, at musikprogrammerne
er noget af det letteste at skyde på,
dels fordi smagen på dette område er
så forskellig, dels fordi der er så
mange, der tror, at de har forstand
på det. Jeg synes dog sol og vind er
godt fordelt — man kan altid finde
noget at lytte til, hvad enten man hol-
der af musik eller af den særlige form
for organiseret støj som kaldes jazz.
Dog lige en ting. Under mere eller
mindre fantasifulde overskrifter ser-
veres et større antal musikalske cau-
serier. Om nogle af disse gælder, at
der er for meget tekst. Når man luk-
ker op for en musikudsendelse, er det
naturligvis for at høre musik, og ikke
for at høre en eller anden tilfældig
amatør læse højt af musikbogen eller
indpakningspapiret eller evt. udtrykke
sin egen, mere eller mindre uforgribe-
lige, men i alle tilfælde temmelig lige-
gyldige mening om den udødelige me-
ster. — Ønskekoncerten er lige så
rædselsfuld, som den er hjemme, så
det er åbenbart en naturlov og næppe
radiofolkenes skyld.
4