Atuagagdliutit - 07.02.1959, Qupperneq 2

encaineKarnerat
(Kup. sujugdlermit nangitaK)
nalungilarput Kalåtdlit-nunåne uv-
dluinarne inuneK pigdliutinik nale-
KartartoK, akisunerpaussutut ilisima-
ssarput, inup inunera, akigineKartarå-
ngat. inup inunera sumilunit naliler-
neKarsinåungilaK, pingårtumigdlo må-
ne sujunigssame nåpatigssaujungnar-
tut eKiasuitsumik anguniagagssamig-
dlo påsisimangnigdluardlune inuit su-
linerånik tungaveKardluinarfigissåne
erdlingnardluinartuvdlune.
ajunårtut atausiåkaunerat månatut-
dlunit ardlaligssuit atautsikut naggå-
mik silap pissaunerinut akiuniara-
luardlutik tuniutinartariaKarsimane-
rat aperKutaunane Kimataussunut a-
tausiåkånut uvdluinarne inunerme
pigdliutaussartut OKimaitsut ånerna-
ngårtutut misingnartarunarput; tai-
måitordle periarfigssaerutdluinartutut
sordlo tamavta OKarusugkaluartugut:
taima amerdlatigissut, taima amerdla-
tigissut atautsikut!
Kalåtdlit-nunåne sut tamarmik, ki-
kut tamarmik, uvdlune måkunane tu-
martutut unigtitausimåput, pisima-
ssordlo Kalåtdlit-nunåne inoKatiging-
nivtine tarratut najukumårpoK.
inuit „Hans Hedtoft“ime ajunåKa-
taussut tamarmik Kalåtdlit-nunånut
unigane suliuartugssamut, inuginar-
tugssamut pitsångorsagaujuartugssa-
mutdlo Kamånga pissumik atåssute-
Karput.
taima oKautigineKarsinåuput nåpar-
simassut Danmarkime pencigsarérdlu-
tik uterunik Kalåtdlit-nunåne suleKa-
tausinaulernigssamik neriuteKarsima-
ssut, kalåtdlit inusugtut Danmarkimut
iliniariartortut måne sulilerumårnig-
ssamingnut piarérsamiardlutik, åma-
lo avatånit suliartortitarpagssuit, Ka-
nigissait ilaKutaitdlo måna ajunårner-
mit nalåuneKarsimassut. umiarssup
inue kalåtdlit-nunåmiussugut pivtitut
misigissuseKarfigisimassavut, Kalåt-
dlit-nunånik Danmarkimigdlo suli-
ssussinerat misigalugulo påsisimassar-
put. tamånåtaoK „Hans Hedtoft“ip
ilaussuinut inuiaKatimingnit Kini-
gauvdlutik isumåinik Danmarkimut
erssersitsiartortunut tungavoK; taima-
tutaoK inuit uvdluinarne suliamikut
suleKat peragsårtOK
„ningiup" tugdlia — økonomaassi-
stent Rigmor Olsen 30-nik ukioKar-
dlune toKuvoK.
Rigmor Olsen Dronning Ingridip
sanatoriåne atorfinigpoK 1. januar
1957 månivfigssanilo nåmagterérdlugo
M/S „Hans Hedtoft“imut ilauvdlune
nunap isuata ericåne umiaKatauv-
dlune.
frk. Olsen Finsens Institutime Ru-
dolph Berghivdlo nåparsimaviane ili-
niarsimavoK. suleicatauvoK pikorigsoK
perKigsårtordlo nåparsimassut suli-
ssutdlo nerissagssaKartiniarnerine
pitsaunerpåmik sutdlissiniartuardlune.
frk. Olsen pissugssaunerminik misi-
gisimassorujugssuvOK, mingnerungit-
sumigdlo atorfeKarnerme nåjartuler-
nerane igavfingme sulissugssaileKineK
malungnarnerpaulermat, ardlaleriaru-
jugssuardluta takussarsimavarput Ka-
sugaluaKalune pissugssåussutsiminik
KanoK pingårtitsitigissusia.
Rigmor Olsen maKaissisavarput er-
KaineKarnera pigiuåsavdlugo atar-
Kiuåsavdlugulo.
Kirstine Prior.
atamnartule
pissariaKardluinardlutik inuiaKati-
gingne inuvfigissavtine ilaulersima-
ssut erKaissariaKarput; mingnerungit-
sumigdlo erKaissariaKarput inuit a-
torfingmingne nåmagsiniagagssaKarti-
tauvdlutik sunauvfa naggåmik anga-
lassariaKarsimassut.
ilivse, Kimatait Kaniginerussait, ili-
simavdlugulo misigisavarse kisimit-
dluse aliasusångitsuse.
ilivsilo imame iliveKartuse, ilivse
nunavtinik sulissussisimanerse piv-
dlugo Kujamasugdluta encaissaru-
mårpavse. påserKajarparse taimågdlåt
(Fortsat fra forsiden)
flittig og formålsbestemt menneskelig
indsats.
Det daglige livs tunge ofre er vel
for de enkelte efterladte lige smerte-
lige, hvad enten der er tale om en en-
kelts sidste forgæves kamp med ele-
menterne, eller, som her, om manges;
og dog står vi i fælles hjælpeløshed
med råbet: så mange, så mange på een
gang!
Alt og alle i Grønland har været
lammet i disse dage, og det, der er
sket, vil hvile som en skygge over
Samvittighedsfuld
medarbejder
Økonomaassistent Rigmor Olsen er
død, 30 år gammel.
Rigmor Olsen blev ansat ved Dron-
ning Ingrids Sanatorium den 1. ja-
nuar 1957 og var efter endt tjeneste-
tid på vej hjem med m/s „Hans Hed-
toft" ved forliset ved Kap Farvel.
Frk. Olsen var uddannet ved Fin-
sensinstituttet og Rudolph Berghs ho-
spital. Hun var en dygtig og samvittig-
hedsfuld medarbejder, altid var hun
parat til at yde det bedste for pa-
tienternes og funktionærernes forplej-
ning.
Frk. Olsen var meget pligttro og
ikke mindst i den sidste del af hendes
ansættelsestid, hvor køkkenet var
hårdt ramt af personalemangel, så vi
gang på gang, at trods overanstren-
gelse var pligterne det, der først og
sidst lå frk. Olsen på sinde.
Vi vil savne Rigmor Olsen, og hen-
des minde vil blive bevaret og æret.
Kirstine Prior.
Sisimiunit ilaussut
erKainiarneKarnerat
GTO-me sanassussoK Karl Adel Kri-
stensen inoKatikuminartuvoK suleKa-
timinitdlo kalåtdlinit nuånarineKar-
dlune ikingutitårtorsimavdlunilo.
ernisugsiortOK Marie Olsen Sisimiu-
nérérdlune kingorna K’aKortume su-
livfeKartoK umiarssuartåmut ilauvdlu-
ne ilaKutaminut Sisimiunitunut tike-
rårtoK ingerdlåinardlune mérKane
Kavdlunåt nunånitut takusartariaKa-
lersimavdlugit ilauvoK taimalo umia-
KataussariaKalersimavdlune.
inunivsine pinase åmale toKuvsigut
Kalåtdlit-nunåne ataKatigingnermik
misiginermik åmalo Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo sumik pissoKartitdlu-
go åssigingmik erKartorneKartarnerå-
nik misiginermik nakussagsaissusima-
ssuse.
inungningme ingmingnut Kanigdliv-
dluinartitsissunerussartut tåssåuput
peKatigigdlune pigdliutit, peKatigig-
dlune énaissat, peKatigigdlune aliasu-
tit peKatigigdlunilo erKaimassat.
umiarssup „Hans Hedtoft“ip nunap-
isuata erKåne umiunerane ilaussuisa
inuisalo inunermingnik ånaissaKarsi-
massut erKaineKarnerat atarKinartule.
P. H. Lundsteen.
den tilværelse, vi er knyttet til her i
Grønland.
Alle de mennesker, vi har mistet
med „Hans Hedtoft", har været inder-
ligt knyttet til dette Grønland, der
fortsat skal arbejde, fortsat skal leve
og opbygges.
Det gælder, hvad enten der har væ-
ret tale om patienter, som man håbede
på gennem ophold i Danmark kunne
blive raske og i stand til at vende til-
bage til Grønland for at gøre en ind-
sats heroppe, eller unge grønlændere,
der rejste til Danmark til uddannelse
for særlig at ruste sig til arbej let her,
eller de mange udsendte eller deres
pårørende og husstand, der nu er ble-
vet ramt af skæbnen. Det gælder be-
sætningen på skibet, en besætning,
som vi her i Grønland har føit som
vor egen, og hvis virke for Grønland
og Danmark, vi har følt og forstået.
Det gælder de passagerer på „Hans
ilisarisimaneKarnerpauvoK radiole-
rissoK Lars Olsen Nungme efterskole-
rne iliniarårdlune realskolemelo ilinia-
rérdlune Sisimiune 1948-me radioleri-
ssungortoK taimanernitdlo sulivfik
tåuna sulivfigiuarsimavdlugo. siutine
tusåniarnermut radiolerinermutdlo a-
kornutaussalersut pivdlugit nakorsar-
tikiartordlune umiarssuartåmut ilau-
VOK.
inusugtuvoK; inugsiarnersungmatdlo
inusugtut mérKatdlo — utorKaitdlume
— tamarmik nuånarissaråt. inusugtut
imigagssap ajoKutåussusianik påsing-
nigtut ilagåt, imingernavérsåKatigitdlo
avisiånut åndgssuissoKatauvoK taper-
sersuissuvdluardlunilo.
nunarKatigit inoKatitik ånaissatik
pivdlugit misigingneKataunerat ta-
mavtinit malungnartineKarpoK.
KavdlunåK sanassoK inusugtuvoK.
ernisugsiortOK Marie Olsen Sisimiu-
ne uveKarsimagaluarpoK umiarssua-
liortumik pujortulérarssordlunile u-
miarsimassumik. arnå utorKalissoK Si-
simiune najugaKarpoK, Katångutailo
pingasut SisimiunlputaoK atauserdlo
Kavdlunåt nunånitdlune.
radiolerissup Lars Olsenip Kimata-
rai angajorKåne utorKångortut Katå-
ngutinilo sisamat atauserdlo Kavdlu-
nåt nunfinltoK.
ajunårnerup erKugai ilagissaussut
ilaKutaussutdlo tamarmik nunarKati-
gingnit misigingneKatauvfigineKarput
atugånitdlo OKimaitsumit ikiorneKar-
nigssånik tugpatdlersarneKarnigsså-
nigdlo KinuneKardlutik.
nunarKatigiussugut ajunårtut erKai-
neKarnerat atarKiumavarput.
Knud Olsen.
Hedtoft", der var på vej til Danmark
for som befolkningens repræsentanter
at gøre grønlandske synspunkter gæl-
dende; det gælder folk, der i deres
praktiske gerning har været nødven-
dige led i det samfund, vi lever i; og
det gælder dem, der i embeds medfør
var beordret ud på denne skæbne-
svangre rejse.
I, de nærmeste efterladte, må forstå
og føle, at I ikke står alene i jeres sorg.
Og I, som blev derude, jer vil vi
mindes i taknemmelighed for den ind-
sats, hver især på sin måde har ydet
vort land. I ville have forstået, at ikke
alene i jert liv, men selv med jeres
død har I bidraget til at styrke følel-
sen af fællesskab i Grønland og skæb-
nefællessskabet Danmark-Grønland.
Thi intet binder mere sammen end
fælles ofre, fælles tab, fælles sorg og
fælles minder.
Æret være mindet om passagerer og
besætning, der mistede livet ved mo-
torskibet „Hans Hedtoft“s forlis ved
Kap Farvel.
P. H. Lundsteen.
kalåtdlit pissartarput
AUGO LYNGE
inugpagssuit „Hans Hedtoft“ime a-
junårtut akornåne ateK Augo Lynge
erKartorniaravko nåikaluartumik pi-
ssutigåra una agdlagaK tåssåusangmat
måne Nungme peKatigit kåtuvfiånit
fællesforeningimit Augomik erKainiai-
lårneK, Augome nangmineK tåssunga
ilaussortauvoK suleKataussarérdlunilo.
1925 Kångilårnerane måne Nungme
inusugtut peKatigigfiane sujulerssui-
ssussok suleKatigilersimavara, taima-
nernit suliagssat tamåko ingerdlatile-
rérpai, nutaunerussutdlo ilait nangmi-
neK autdlarnigaralugit Kalåtdlit-nu-
navtine tamåne peKatauvfigineKaler-
sut, isumåkiginamagitdlo nåkutigini-
artuardlugit nauk sujulerssuissut ila-
giungnaeraluardlugit, taimåitoK' fæl-
lesforening pingårtitdlugo soKutigiv-
dluarpå alapernaiserdlugulo ingerdlå-
neKarnera.
Augovme inunermine påsivdlugulo
pingårtitå tåssa amerdlasut kåtutdlu-
tik suliniartariaKartut nunaKarfingne,
inuiaKatigingnerme kisalo kalåtdlit
danskitdlo, tamatumingalo ilunger-
sordlune suliniartuarnerata ersserne-
rå, kingugdlermik Kujatåne folketing-
imut KinersineKarmat inuit tamarmik
katingmata atermut atautsimut tåssa
Augo Lynge mut.
Kalåtdlit-nunåne pingårnerpånik
aulaj angineKåsagångat kalåleKatine
sivnerdlugit najutaraoK, sordlo Dan-
markip Norgivdlo nunarput pivdlugo
saKitsaunerata Haageme inernera tu-
sardliuneKåsangmat najupoK, taima-
tutdlo nunarput Danmarkilo atausi-
ngortitåusangmata FN-me atsiortunut
ilauvoK. nangmineK sulissutigissami-
nut atsiordlune.
inuk suliagssaKangårtartoK Kasusu-
itsoK, kommunerne , landsrådime, sy-
sselrådeme folketingimilo ilaussor-
taussoK avdlanigdlo isumagissagssar-
pagssuaKartoK Nungmilo peKatigigfit
ilåinut ilaussujuartoK måna ånaivar-
put Kigdlugingårparputdlo aliasutiga-
lugulo. peKatigingnit erKaimaneKar-
nera atarKinartuåsaoK.
peKatigit sivnerdlugit.
Tønnes Poulsen
Æret være deres minde
2