Atuagagdliutit - 07.02.1959, Qupperneq 6

Folketingimut ilaussortaK
ilmiarfigssuarme ilmiartitsi-
ssok Augo Lynge
Augo Lyngep toKuneratigut Kalåt-
dlit-nunåne inuit ilisarisimaneKarner-
påt åmalo Kalåtdlit-nunåne nalivtine
pissutsinik pitsångorsainiarnerme
nangmineK piumåssutsimingnit mali-
gagssaussutut suliaKarsimassut suniu-
teKarnerpåt ilåt ånaisimavarput.
sule inusugtungutitdlune Augo Ly-
nge atuarfingme suliame saniatigut
kalåtdlit inusugtortåinik ikiuinialer-
poK peKatigigfigtigut avisitigutdlo, ne-
riugdlune nunap asassame inuisa su-
jumukarusungnerat ingmingnutdlo ta-
tiginerat tamatumuna agdlisarsinau-
jumavdlugit.
ukiut ingerdlaneråne Kalåtdlit-nu-
nåne suliagssanut inuit tatigingning-
nerånik tungaveKartunut amerdlaner-
nut KinerneKartarsimavoK, kingug-
dlermik folketingimut ilaussortatut
Kinersinerungitsumigdlunit torKame-
Karsimavdlune, tåssame inuiaicatimi-
nit taima tatigineKartigivoK.
sutdlunit tungaisigut Augo Lynge
angumagsinaussarsimavoK, tupingnå-
ngilardlo. Kinigaussutut sulisimassut
inuiaKatimingnut suniuteKarnerpausi-
massut ilagilersimangmåssuk.
ingminut nåmagisimålingisåinartu-
vok åmalo Kaicutigortumik suliagssa-
rissanik tamaviåvigdlune autdlussisi-
néussuseKardlune, inugtut ingminut
perorsartuåinardlune åmalo suliagssa-
ne pingårnerulerångata piginåussusia
angerKatånik agdlissardlunilusoK. i-
lagsiorpiartunanilo OKauseKartorssu-
nginera ilisarnautaussunut ilåuput, ili-
sarisimangningnerussutdle nalungilåt
tamakua Augo Lyngep sagdliuniartu-
nanilo nåmagsinagagssat KanoK iliv-
dlutik påsineKardlutigdlo nåmagsine-
Karnigssånik ilungersordlune erKar-
sautigingnigtarneranut erssiutaussut.
isumaliutimigut OKauserissartagkami-
gutdlo mianerssortunera. kisalo suju-
nersutit isumaliutitdlo suliarineråne
ilånikut Kuianangajagsinaussumik a-
kungnagtungassuarnera suliagssanik
påsisimangnigatigdlo isumanik aula-
jangiussininangajagtarnertut issigi-
niameKarsinaussarpoK, ilisarisimang-
nigtutdle nalungilåt tamåna påsingni-
vingnigssap tungånut tunuarsimårne-
rinaussoK.
nunavingminut Kalåtdlit-nunånut
asangnigtuinartuvoK åmalo Kalåtdlit-
nunåta Danmarkivdlo ataicatigingne-
rat pissusigssamisortutut pinarnago
pissariaKavigsutut issigiuarsimav-
dlugo.
nalungilara nålagkersuinerup tu-
ngåtigut suliniarnine ilåne Kasunartu-
tut pakatsinartututdlo issigissarå. inu-
itdle ilåne isumamingnik uniuissoKar-
titdlugo kamagfigssaraluåne Augo
Lynge aliatsangnermik imalunit éni-
auteKalernermik misigisimassaKarne-
russarpoK.
nalungilå ajornartorsiutinut tu-
ngassunik suliaKarnermigut pissutsit
inuiaKatime sule påsivdluarsimanagit-
dlunit påsilersimångisait ilisimalersi-
magine. taimaitumik Augo Lyngep
påsisimavdluinarpå ingminut kivfatut
issigalune inuit kivfartuniagkame tu-
ngånit agssuarineKalersinauvdlune.
tamånale unigfigissångilå. misigisima-
vå inungnit Kinigauvdlune autdlarti-
taussutut sulinerme, maligagssavigtut
inuniarnerme anguniagaussugssau-
ssok inungnik avicumik sujornatigut
avKutigineKarsimananilunit påsineKa-
ngitsumik avKutigissariaKavigsumig-
dle uparuartussinigssaK.
nalautsortumik Augo Lynge ajunår-
nerssuaK aKagugtOK Atuagagdliutit/
Grønlandspostenime agdlagaKarpoK
kalåtdlit akornåne Kåumarsauniarner-
Med Augo Lynge har vi ikke blot
mistet et menneske, der har stået
mange i Grønland personlig nær, men
vi har mistet en af de personligheder,
der med føje har stået som foregangs-
mænd i Grønland og i det udbyg-
ningsarbejde, vi nu står midt i.
Allerede som ganske ung tog Augo
Lynge — udover sit skolearbejde —
arbejdet op for den grønlandske ung-
dom, gennem foreningsarbejde og
bladvirksomhed i ønsket om at styrke
fremdriftsfølelsen og selvbevidstheden
i den befolkning og det land, han el-
skede.
Siden har han beklædt de fleste af
de funktioner i Grønland, hvis udfø-
relse er baseret på tillid fra befolknin-
gens side, sidst som medlem af folke-
tinget efter et valg, der intet valg
var, fordi Augo Lynge var selvskreven
i befolkningens øjne.
I alle forhold har Augo Lynge for-
stået at gøre sig gældende, og ikke
uden grund har han stået som en af
de befolkningsrepræsentanter, der har
betydet mest blandt sine landsmænd.
På en sjælden måde arbejdede han
med sig selv og med de opgaver, han
kom ud for, og på forbavsende måde
forstod han at udvikle sin personlig-
hed og vokse med opgaverne. En vis
muthed og indelukkethed var karakte-
ristisk for ham; men de, der kom til at
me åmalo danskit kalåtdlitdlo ataKa-
tigingneråne aperKutaussut ajornar-
nerpåt pingårnerpåtdlo ilånut tunga-
ssumik. agdlautigissaK tåuna inoKati-
git tungåtigut Augo Lyngep kingornu-
ssagssianut ugpernarsausiussåtut o-
KautigineKarsinaungajagpoK, kingor-
nussagssianut ugpernarsaut, autdlar-
Kåumut tamanit påsineKarunångitsoK,
angutivdle nuimassup akissugssåu-
ssutsiminik påsingnigdluarsimassup
inuiaKatiminut iluaKutigssausorissa-
minik erssersitsissutå.
nalungilarput Augo Lynge ånilånga-
kujugkaluardlune „Hans Hedtoft“imut
ilausimassoK. imaica taima nangånera-
nut, ånilånganeranut, utenåtårtuar-
nerminik, Danmarkime ericarsautigi-
ssariaKartorpagssuarnik suliaKartuar-
nerminik åmalo Nungmut nuliaminik
Kitornaminigdlo KimatserKingnigssa-
minik, Katsussilernera pissoKatausi-
måput. Nungme Kitornane nulilo na-
julerångamigit nangminerissamisutdlo
soKutigissaminik autdlussaKalerånga-
stå ham nær, kom hurtigt til deri at
se Augo Lynges personlige beskeden-
hed og hans sammenbidte forsøg på at
nå frem til erkendelse af problemerne
og deres løsning. Hans umiddelbare
forsigtighed i meninger og udtalelse og
også hans af og til lidt pudsige kantet-
hed ved behandlingen af forslag og
tanker kunne af udenforstående eller
uforstående tydes som en slags stædig-
hed, men blev af dem, der kendte ham
nøjere, forstået og følt netop som til-
bageholdenhed i det omfang og så
længe, han ikke følte sig overbevist.
I aldrig svigtende kærlighed til sin
hjemstavn Grønland fremhævede han
fællesskabet Grønland-Danmark ikke
blot som noget naturligt og selvfølge-
ligt, men som noget nødvendigt.
Jeg ved, at han ofte følte sit politi-
ske arbejde vanskeligt og skuffende.
Men hvor andre i givne situationer
kunne give udtryk for vrede, hvis no-
get gik skævt, blev disse følelser hos
Augo Lynge nærmest sorg eller
smerte.
Det stod ham klart, at han gennem
sit arbejde med problemerne var nået
til erkendelse af mange forhold, som
endnu ikke ganske var eller kunne
være forstået i befolkningen. Augo
Lynge var fuldt ud klar over, at han
på denne måde kunne skabe nogen
modvind mod sig i den befolkning,
me Klmåtdlautigissarsimavå. tamana
malungnardluartarpoK umassunut o-
Kautsinutdlo tungassunik ericartung-
någkaminik ericartuilerångat, autdlai-
niardlune autdlarångat imalunit Ka-
låtdlit-nunåne autdlainiarnermik er-
Kartuilinarångat. issai pisangarpasig-
dluinalersarput, sordlo nukagpiaricatut
ilingajagdlune, nukagpiaraK ingminut
perorsarnermigut, ilungersordlune su-
linermigut erKortugssamigdlo påsing-
ningnermigut kalåtdlit akornåne a-
ngutit nuimanerpåt ilagilersimassåt.
Augo Lyngep sulisimanera puiome-
KarnaviångilaK. nuliata Kitornaisalo
ilisimåsavåt kalåtdlit inugtut maligag-
ssaussututdlo nersugaralugulo asasi-
magåt.
suliarissane inoKatikuminåssutsilo
pivdlugit Kalåtdlit-nunåne inungnit
tamanit Danmarkimilo inuit ilarpag-
ssuinit maKaissineKartugssauvoK. —
P. H. Lundsteen
som han følte sig som tjener for. Men
dette fik ham ikke til at fravige de
meninger, han var nået til. Han følte,
at det at blive valgt som repræsentant
for en befolkning, det at være fore-
gangsmand i ordets egentlige betyd-
ning, består i at anvise den vej for
befolkningen, som ikke har været be-
trådt eller forstået før, men som bør
følges.
Skæbnen ville, at Augo Lynge i
Atuagagdliutit/Grønlandsposten dagen
før katastrofen fremkom med et ind-
læg vedrørende et af de vanskeligste
og vigtigste spørgsmål i det grønland-
ske opbygningsarbejde og i det dansk-
grønlandske forhold, som overhovedet
består. Dette indlæg føles næsten som
et befolkningspolitisk testamente fra
Augo Lynge på dette område, et te-
stamente, hvis sandhed næppe vil bli-
ve forstået af alle i første omgang,
men som i hvert fald er en ansvarsbe-
vidst og fremtrædende personligheds
tilkendegivelse af sin opfattelse til
bedste for sine landsmænd.
Vi ved, at Augo Lynge var bekymret
over nu at skulle indlade sig på at
rejse til København med „Hans Hed-
toft". Måske har bekymringerne hængt
sammen med træthed over den stadige
rejsen, den stadige kamp med proble-
(Fortsættes side 18)
Folketingsmedlem Augo Lynge
6