Atuagagdliutit - 07.02.1959, Side 11

me
darbejd
ere er
borte
Fire dygtige
Budskabet om „Hans Hedtoft“s forlis
har grebet os alle i en knugende fø-
lelse af vor magtesløshed overfor ele-
menternes ubønhørlige og overlegne
styrke.
At det netop skulle blive dette nye
stolte skib, som måtte bukke under
for magter og forhold, der ligger uden-
for menneskelig fatteevne, er dobbelt
chokerende og forfærdende.
Byggetjenesten, eltjenesten og værk-
stedstjenesten i Godthåb har lidt et
smerteligt tab. 4 dygtige medarbejdere
er borte.
☆
Byggelederassistent René Weber
Estrup blev i august 1955 ansat ved
byggetjenesten i Godthåb, hvor han
til slutningen af 1957 førte tilsyn med
boligstøttebyggeriet såvel i selve
Godthåb som ved distriktets udsteder.
Efter endt permission udrejste Estrup
igen i april 1958 til byggetjenesten i
Godthåb, hvor han arbejdede, indtil
han blev kaldt hjem til tjeneste ved
GTO’s byggesektion i København.
Estrup var i besiddelse af en sjæl-
den sans for at opleve glæden ved
den grønlandske natur, en glæde, han
altid var i stand til at delagtiggøre
andre i, og hans interesse for jagt,
lystfiskeri og fotografering kom netop
heroppe på naturlig måde til udfol-
delse. — Som det følsomme, kultivere-
de og hjælpsomme menneske, han var,
knyttede han mange gode venskaber
dels blandt lokalbefolkningen, som
han havde nær kontakt med gennem
sit arbejde, og dels blandt medarbej-
derne ved GTO. Der var således heller
ingen af os, der kendte ham, der tviv-
lede på, at hans rette element var
Grønland, og vi vidste, at han ville
vende tilbage hertil, når der igen blev
lejlighed til dette.
Afskeden med Estrup ved „Hans
Hedtoft“s afgang var vemodig både
for ham selv og hans venner. Medde-
lelsen om den frygtelige ulykke, der
få dage senere skulle ramme ham, ef-
terlader et stort savn.
Tankerne går i dybeste medfølelse
til hans familie og unge hustru og to
sønner, der alt for tidligt skulle lide
dette smertelige tab.
☆
Kontorleder Edmund Lagoni var
født i 1927 og opvokset i Ribe, hvor
hans forældre stadig er bosiddende.
Edmund Lagoni tog handelseksa-
men i Esbjerg og blev derefter ansat
ved Ribe Amtsrevision.
I oktober 1953 rejste Lagoni med
hustru og børn til Grønland, hvor han
arbejdede i Godthåb som kæmnerassi-
stent. I oktober 1954 blev han over-
flyttet til byggelederkontoret som
kontorleder, hvilken stilling han be-
klædte til sin hjemrejse.
Lagonis hustru og to børn rejste
hjem med sidste „Umanak" 1958, hvor-
imod han selv grundet sin store pligt-
følelse indvilgede i at forblive her
til første „Hans Hedtoft" for at sætte
sin efterfølger ind i arbejdet.
Lagoni ydede en stor indsats inden-
for GTO i kraft af sin beslutsomhed,
energi og grundige kendskab indenfor
sit arbejdsområde. Det var med dyb
beklagelse, GTO modtog hans beslut-
ning om at afslutte sit Grønlands-op-
hold.
Lagonis død er et smerteligt tab
for os alle heroppe, men for hans unge
hustru og to sønner samt hans for-
ældre må det være et savn, som vi
ikke er i stand til at fatte.
*
Skibstømrer Kr. Frederik Hansen
kom første gang til Grønland i 1953
som udsendt firmahåndværker ved
Sanatoriebyggeriet i Godthåb. Senere
udrejste han til Upernavik og kom til
at bygge boligstøttehuse på distriktets
udsteder. Efter en periode ved bygge-
tjenesten i Sukkertoppen blev han i
marts 1957 hustømrer i Godthåb, hvor
han efter få ugers forløb blev over-
flyttet til skibstømrerværkstedet.
Frederik Hansen var en håndvær-
ker af den gamle skole, for hvem plig-
ter overfor arbejdet gik forud for alt
andet. Kun alvorlig sygdom kunne
hindre ham i at møde på arbejdsplad-
sen. Hans venlige og naturlige tjenst-
villighed gjorde det let for ham at til-
passe sig forholdene, som de nu en-
gang kunne være på de forskellige ar-
bejdspladser i Grønland, og med en
næsten selvudslettende evne til at se
de positive sider ved tilværelsen hav-
de han udelukkende kun gode minder
at fortælle fra sine mange oplevelser
i Grønland. Det er ganske givet, at
han trods sine 57 år endnu engang
ville være udrejst efter at have be-
„Hans Hedtoft“ip umiuneranik tu-
sagkap tamavta åniautigingågkavtinik
misigissaKartipåtigut pingortitarssup
nukerujugssuinut soriarsinåungissut-
sivtinik takutitdluta.
umiarssuartårssuaK nukingnut pi-
ssutsinutdlo inup påsisinaungisainut
sapilersimangmat angnermik ånilår-
nardlunilo tupangnarpoK.
Nungme igdluliornermik sulivfeicar-
fik, ingnåtdlagissiorfik umiatsialior-
figdlo angnertoKissumik ånaissaKar-
put. suleKataussut pikorigsut sisamat
péruput.
☆
byggelederip tugdlia René Weber
Estrup augustime 1955 Nungme ig-
dluliornermut tungassunik sulivfe-
Karfingme atorfinigpoK 1957-ip nåne-
rata tungånut Nungme asimioKarfini-
lo boligstøttemik igdluliat nåkutigissa-
ralugit. Danmarkime sulingivfeKarér-
dlune aprilime 1958 kingumut Nung-
me sulivfingminut uterpoK tåssanilo
sulivfeKardlune GTO-p Københavni-
me igdlugssanik sulivfeKarfiane suli-
savdlune uterKuneKarnine tikitdlugo.
Estrupip Kalåtdlit-nunåt nuånari-
ssorujugssuvå. taima misigissarissane
kisime piginagit avdlanutaoK nuånå-
rutautituardlugit. autdlainiarnermik,
aulisarnermik åssilinermigdlo soKuti-
gissaKarnera tupingnångitsumik må-
nlnerane angnertumik ingerdlåneKar-
put. — inugame misigissuserigsårtoK,
perorsarsimavdluartOK ikiuiumator-
dlo ikingutitårtordluarpoK igdloKar-
fingmiunik suliamigut atåssuteKarfi-
givdluagkaminik GTO-milo suleKati-
minik. uvagut ilisarisimangnigtugut
søgt familie og venner i Danmark.
Frederik Hansen efterlader sig hu-
stru og fire voksne børn.
V
Maskinarbejder Jørgen Lynner up
blev født den 15.-15-1934 i København.
Fra maj 1956 har han været ansat
på elværket i Godthåb, hvor han har
passet sit arbejde på en flink og pligt-
opfyldende måde.
Jørgen Lynnerup skulle hjem til
forældrenes sølvbryllup i dette forår.
Lynnerup var glad for tilværelsen i
Grønland. Han var i besiddelse af et
venligt og lyst sind og havde mange
venner, der alle vil savne ham meget.
Det var Lynnerups store ønske at
komme til Østkysten, hvor han mente,
han kunne få rig lejlighed til at dyrke
sin interesse for fotografering.
Foruden vort savn af disse 4 med-
arbejdere har også vor maler Kaj
Jensen mistet sin hustru og lille søn
ved skibsforliset. Den 38-årige fru Kir-
sten Jensen, en søster til bådfører Ole
Lynge og tømrer Augo Lynge, var al-
tid smilende og venlig, og vi forstår
den store sorg, Kaj Jensen må føle
ved dette smertelige tab.
Æret være deres minde.
J. Vang Jørgensen
Kularutigingilarput Kalåtdlit-nunåt
nuånarinerpaussarigå ilisimavdlugulo
pisinaulerune maunga uterumårtoK.
„Hans Hedtoft“ip autdlarnerane
Estrupip inuvdluarKunera nangminer-
mut ikingutainutdlo nanertisimanar-
poK. ajunårnerup ajoKissup uvdlut
ardlaKångitsut tamatuma kingorna pi-
ssup tutsiunera téussumingétaoK er-
KuissoK maKaissinerujugssuarmik pi-
lersitsivoK.
misigingneKataungårdluta encar-
sautigåvut ilaKutai, nulia inusugtoK
emerilo mardluk taima piårtigissu-
mik taimalo angitigissumik ånaissa-
Kartut.
☆
agdlagfingme pissortaK Edmund
Lagoni 1927-me inussuvoK Ribeme tå-
ssanilo agdliartorsimavdlune. tåussu-
ma angajorKåve sule tåssane najuga-
Karput.
Edmund Lagoni Esbjergime niuver-
nermut tungassumik soraerumémer-
me kingorna Ribe Amts Revisionime
— Ribep amtiata kukunersiuissarfia-
ne — atorfinigpoK.
oktoberime 1953 Lagoni nulilo mér-
Katigdlo Kalåtdlit-nunåliarput, Nung-
milo kæmnerassistentitut sulivoK. ok-
toberime 1954 byggelederip agdlagfia-
nut nugpoK agdlagfingme pissortå-
ngordlune tåssanilo atorfeKardlune
autdlarnine tikitdlugo.
Lagonip nulia mérailo mardluk
1958-ime „Umanap" kingugdlermérne-
ragut avalagput nangminerdlo suliag-
ssaminik nåkutigingnigdluarnine pi-
ssutigalugo måniginarumavdlune aku-
erssisimavdlune „Hans Hedtoft“ip su-
j ugdlermérneranut aitsåt ilaussugsså-
ngordlune kingorårtigssane sungiusa-
gagssarigamiuk.
Lagoni GTO-me angnertorujugssu-
armik suliaKarpoK aulajangersinauni-
ne, suliumatussutsine suliaminutdlo
påsisimassaKardluarnine pissutigalu-
git. tamåna pivdlugo GTO-me ajusså-
rutigineKarsimaKaoK aulajangersi-
mangmat Kalåtdlit-nunånigungnaer-
niardlune.
Lagonip toKunera tamavtinut ånai-
ssaKarneruvoK angeKissoK, nulianut-
dle inusugtumut, ernerinut mardlung-
nut angajorKåvinutdlo maKaissineru-
saoK uvagut ericarsautivta inugét.
☆
umiarssualiortoK Kr. Frederik Han-
sen sujugdlermik Kalåtdlit-nunåliar-
poK 1953-ime Nungme sanatorialiortu-
nut ilauvdlune. kingorna Upernavi-
liarpoK Upernaviup asimioKarfine bo-
ligstøttemik igdlulianik sanaortortu-
nut ilauvdlune. Manitsume igdlulior-
nermut tungassunik suliaicarérdlune
martsime 1957 Nungme igdluliorner-
mik suliaKalerpoK sapåtitdle akunere
ardlaKångitsut Kångiunerisigut umiat-
sialiorfingmut nugdlune.
Frederik Hansen sanassuvoK Kanga
iliniartartutut iliniarsimassoK. suliag-
ssaminik nåmagsingningniarnigssami-
nik pingårtitsinera pingårtitainit ta-
manit angnerpauvdlune. aitsåt nåpar-
simarujugssuarune sulivfingminut tå-
kutingitsorsinauvoK. inugsiarnersuga-
me ikiuiumatuvdlunilo Kalåtdlit-nu-
nåne sulivfingmine åssigingitsune pi-
ssutsit åssigingisinaussut sungiutiler-
tortarpai. Kalåtdlit-nunåne misigi-
ssarpagssuame ajungitsortai kisivisa
OKalugtuarissarpai; inuneruvme aju-
ngitsortai kiserdluinaisa ingminut ni-
kanartingårdlune erKaimassagssami-
sut pigiliutaramigit. Kularutigssåungi-
vigpoK nauk 57-inik ukiOKaraluardlu-
ne Danmarkime ilaKutane ikingutinilo
tikerårérunigit maunga uterKigkumå-
raluartoK.
Frederik Hansenip Kimatarai nulé
méncatigdlo inersimassut sisamat.
☆
maskinarbejder Jørgen Lynnerup
15. december 1934 Københavnime inu-
SSUVOK.
majimit 1956-ime Nungme ingnåt-
dlagissiorfingme atorfeKarpoK suliane
eKiasuitdlune nåkutigdlivdluardlunilo
ingerdlåsimavdlugo.
Jørgen Lynnerup angerdlarpoK a-
ngajoncåme åiparingnermingne uper-
nåro ukiunik 25-ngortorsiornigssåne
ilaujartordlune.
Lynnerupip Kalåtdlit-nunånmine
nuånarå. inugsiarnersuvoK Kimassuv-
dlune ikinguterpagssuaKardlunilo ta-
måkerdlutik maKaissisaKissunik.
Lynnerupip kigsautigissaisa angne-
rit ilagåt Tunuliarniardlune, isumaKa-
rame tagpavanilerune sOKutigivdluag-
kane åssilineK ingerdlatdluarnerusi-
nauvdlugo.
☆
suleKativta sisamat maKaissigissav-
ta saniatigut Kalipaissuvta Kaj Jen-
senip nulé erninguartigdlo ånaivai
umiarssup umiuneratigut. fru Kirsten
Jensen 38-nik ukiulik angatdlatip nå-
lagåta Ole Lyngep sanassuvdlo Augo
Lyngep Katångutigåt Kungujulårtuar-
toK inugsiarnertuartordlo. Kaj Jen-
sen taima angitigissumik ånaissa-
Karnerane misigeKatigårput.
erKaineKarnere atarKinartulit!
J. Vang Jørgensen.
suleKatit pikorigsut
sisamat péruput...
n