Atuagagdliutit - 07.02.1959, Page 12

landsrådimut ilaussortaic, aulisartOK Carl Egede
piårtumik Carl Egedep inunera nå-
vok. sule 35-nik ukioKalersimanane.
Carl Egede aulisartuvoK piårtumig-
dlo suliumatussutsimigut pikorissutsi-
migutdlo Narssame aulisartoKatimine
sulissuniagkame akornane suniuteKa-
lersimavdlune. angume, palasip Gerd.
Egedep inuiaKatigingnut tungassunik
soKutigissaKåssusianit kimingneKarsi-
magunardlune, piårtumik årKigssussi-
niarnermut nålagkersuinermutdlo tu-
ngassutigut sulinialersimavoK. 30-nar-
nik ukioKardlune Narssame kommu-
nalbestyrelsemut åmalo landsrådimut
ilaussortångorpoK handelivdlo styrel-
sesrådiane landsrådimit sivnissuti-
taulerdlune. kingorna nuna tamåker-
dlugo aulisartut piniartutdlo peKati-
gigfiåne sujuligtaissumut tugdlingor-
poK tauvalo sujuligtaissungordlune,
kisalo samarbejdudvalgimut nangmi-
neK landsrådime sujunersutimigut pi-
lersitausimassumut ilaussortångor-
dlune.
Carl Egede taimatut åssigingitsor-
pagssuarnik suliagssaKartitdlune er-
sserKigsumik tatiginartumigdlo erKar-
sartauseKarnermigut suniuteKalersi-
mavoK.
Carl Egede 1954—55-ime inoKatigit
akornane sulinialerame 1958-ime ka-
låtdlit akornane nålagkersuinerup tu-
ngåtigut nuimanerpaussut ilåtut OKau-
tigineKarslnaulerérsimavdlune sulini-
arnermine pissuserissaminit avdlauv-
dlulnartumik periauseKarsimavoK. ku-
larutigssåungitsumik taimanlkutdle
piumåssuserKortorujugssorérdlunilo
soKutigineKartorujugssorérpoK. Carl
Egedelo inusugtoK inllsugtugssivdlune
ilånikut såkortumik agdlåtdlo ingassa-
ginangaj agslnaussartunik OKauseicar-
tarpoK. tupingnavigtarpoK taima su-
kalasårtarnerata isumaliutigissagssar-
pagssuarnik OKatdliseKataussarnerti-
gut namagsingningniartarnertigutdlo
KanoK piviussumik tungaseKartunik
piumåssuserKortussusingoriartuårsi-
manera erKarsautigilerdlugo. ajornar-
torsiutit, erKarsautigissagssat, KaKuti-
gortumik igdluinarsiungitsumik issigi-
sinångorsimavai. KaKutigortumik av-
dlat isumåinut tusarnårsinaulersima-
vok tauvalo nangmineK erKarsautigi-
ssane naitsumik ersserKigsumigdlo o-
Kautigislnaulersimavdlugit. nangmi-
nérdlune ericartorsimavå landsrådime
aperKutit Kalåtdlit-nunånut pingåru-
teKaKissut OKatdlisigineKartitdlugit
peKataussarnermigut KanoK ilikaga-
Kartigalunilo tamåna ingminut KanoK
pingåruteKarsimatigissoK. landsrådi-
mut ilaussortaunine tugdlusimårutigi-
ssarpå — ilaussortaicataisalo tutsuvi-
geKalugulo akunermingnmera tugdlu-
simårutigissarpåt.
Carl Egede kinå mersernarpasigsoK
imailitsiåinardle Kungujorujugssuar-
slnaussoK.
ajoKaoK sivikitsunguåinarmik Kø-
benhavnimltugssauvdlune nåmagsini-
agagssaKartitauvdlune angalanera i-
nuneranik naggasingmat.
piårtumik nuliat inusugtoK, Kitorna-
tit angajornåtitdlo utorKait atancinar-
tut KimagtariaKarsimavatit — tugdlu-
simårdlutigdle erKarsautigissarumår-
påtit.
piårtumik inuiaKatitit, aulisartut a-
kornåne landsrådimilo ikinguterpag-
ssuatit Kimagsimavatit — ivdlitdle su-
lisimaneritdlo puiungisåinåsavait.
P. H. Lundsteen
Landsrådsmedlem,
fisker Carl Eeede
Tidligt blev Carl Egedes løbebane
afbrudt. Han var ikke fyldt 35 år.
Carl Egede var fisker og gjorde sig
hurtigt gældende ved energi og drif-
tighed blandt sine kaldsfæller i Nar-
ssaK, hvis talsmand han blev. Tidligt
kom han, åbenbart præget af sin fa-
ders, pastor Gerd Egedes samfundsin-
teresser, ind i arbejde af organisato-
risk og politisk art. Allerede i en al-
der af 30 år blev han valgt til med-
lem af kommunalbestyrelsen i Nar-
ssaK og af landsrådet og blev lands-
rådets repræsentant i Den kgl. grøn-
landske Handels styrelsesråd. Senere
blev han næstformand og dernæst
formand for landsforeningen for fiske-
re og fangere i Grønland og kom til at
repræsentere både landsrådet og fiske-
riforeningen i det nye samarbejdsud-
valg for fiskerierhvervet, om hvis
nedsættelse han selv fremsatte forslag
i landsrådet.
I alle disse funktioner har Carl Ege-
de hævdet sig ved klarsyn, nøgtern-
hed og fasthed.
Men det var ikke den samme Carl
Egede, der omkring 1954—55 begyndte
arbejdet i det offentlige liv, som den,
der i 1958 stod som en af de mest le-
dende skikkelser i det grønlandske
politiske liv. Hans energi, hans bræn-
dende interesse var vel den samme
dengang. Men den ganske unge Carl
Egede var mere ungdommelig hård
og skarp, kunne næsten virke ufor-
sonlig i sin udtryksform. Ejendomme-
ligt som denne skarphed under arbej-
det med og drøftelsen af de mange
problemer, han kom ud for, blev æn-
dret til realitetsbetonet og afvej et
viljesbestemthed. I sjælden grad ud-
viklede han sansen for at se alle sider
af problemerne. I sjælden grad for-
stod han at lytte til andres meninger
og derefter kort og klart at udtrykke
sine egne. Han har selv givet udtryk
for, hvad han havde lært, og hvad det
havde betydet for ham at deltage i
landsrådets forhandlinger, hvor han
med de andre gennempløj ede så man-
ge spørgsmål af vital betydning for
Grønland. Han var stolt af sit med-
lemsskab af landsrådet — og hans
kammerater var trygge og stolte ved
at have ham iblandt sig.
Carl Egede med de strenge ansigts-
træk og det let vundne store smil.
Bittert, at en kort tjenstlig rejse
frem og tilbage til København skulle
blive til en rejse for godt.
Tidligt måtte du forlade din unge
hustru, dine børn og dine gamle hæ-
derkronede forældre — men de vil
tænke på dig med stolthed.
Tidligt forlod du dine landsmænd,
dine kammerater blandt fiskernes sto-
re kreds og dine venner i landsrådet
— men de vil ikke glemme dig og din
gerning.
P. H. Lundsteen.
erkortusorissane pivdlugo
tunuåinartugssåungitsoK
inunerup nalunartOKåssusia misigiv-
dluartarigputdlusoK, taima tåssångéi-
nartigissumik ikingutivut ilisarisima-
ssavutdlo ajunårnermik nalåuneKartut
tusarångavtigik. taimailissoKartitdlugo
ingminut apererKajånångitsungilaK:
ila kina isumaliorpa tåuna uvavnit su-
jugdliusassoK?
ikingutigivdluagkat takonrigsinau-
jungnaerdlugit tusarångavtigo tuping-
nangitsumik, najoratdlaravtigik pi-
ssartut åssigingitsorpagssuit Kagfakå-
tilersarpavut issivta såne sarssuassu-
tut ilivdlugit. taimatordluinartaoK
Carl Egede pivdlugo misigisimavunga,
umiarssuartåp KanoK pisimanera tusa-
ravko.
klkutdlunit iliniartusimassut nalu-
ngilåt, iliniartunerme ikingutigilersi-
massat kingorna inersimassungorner-
me imåinaK puigugagssaussångitsut.
uvanga Carl Egede Nungme højskole-
mititdluta 1940-me ilisarilersimavara,
iliniartoKatigisimavdlugulo ukiut pi-
ngasut Kångiutut nangminérdlune ili-
niarfigssuarmit tunuarnera tikitdlugo.
iliniartutitdlunile Carl Egede ma-
lungnarserérpoK malartitagssåungit-
sumik piumåssuseKartOK, ilungersuti-
gissane erKortusorissanilo pivdlugit
tunuåinartugssaunane. eritaimavara u-
nukut iserérsugut pujortartoK Kani-
ngardlugo iliniartitsissut ilåta OKarfi-
gingmago: „iliniartitsissugssauvutit,
(Kup. 18-ime nangisaoK)
Urokkelig vilje til at
gennemføre det rigtige
Enhver, der har gået på kostskole
ved, at man sjældent mister kontakten
med kammeraterne fra den gang se-
nere hen i livet. Jeg lærte Carl Egede
at kende på højskolen i Godthåb i 1940
— og han har været en af mine bedste
venner siden.
Allerede på skolen viste det sig, at
Carl Egede var i besiddelse af en
urokkelig energi og vilje til at gen-
nemføre det, han fandt rigtigt. Jeg
husker, at han en aften blev taget på
fersk gerning af en af lærerne, mens
han rog i stuen. Vedkommende lærer
mindede Carl Egede om en lærers
pligt til at vise et godt eksempel, og
Carl Egede svarede: „Ja, det er sandt
— men jeg skal nu være fisker"!
Og Carl blev fisker, og vi kan sik-
kert være enige om, at han var et godt
eksempel på dette område.
Den energi og stærke vilje, der var
karakteristisk for Carl Egede, gjorde
(Fortsættes side 18)
12