Atuagagdliutit - 07.02.1959, Side 18

folketingimut ilaussortaK
Avgo Lynge
(Kup. sujulianit nangitaK)
nerussumik kalåleKatinut tuniuneKar-
sinaussumik".
iliniarfigssuarme sulinerminut ata-
ssumik ardlalingnik iliniusiorsima-
vok: umassulerissutit, nunalerutit (M.
Gam suleKatigalugo), naussulerissutit
(Kavdlunåtumik najorKutaKardlune)
kisalo atuainiutitåt (Aa. Bugge sule-
Katigalugo).
iliniarfigssup Avgup asassåta tug-
dlusimårutigiuåsavå ernerme peror-
sagkame ilåt nunaminik kalåleKatimi-
nigdlo sutdlissinermine taima angner-
tutigissumik Kalåtdlit-nunånutdlo tai-
ma suniuteKartigissumik nåmagsissa-
Karsinaungmat.
iliniartitsissutut sulinermine påsi-
ssane tungavigalugit — suliniarner-
minutdlume avdlamut atatitdluinar-
dlugo agsorssuaK pingårtitdlugo ag-
dlagarissartagkamigut erssersiniartu-
arsimavå KanoK pissariaKartigissoK
danskisut iliniartitaunerup angneru-
jartornera avKutigalugo Kalåtdlit-nu-
nåne Danmarkimisutdle soraerumérsi-
naulemigssaK, tåssa mellemskoleeksa-
menimik realeksamenimigdlo. Avgup
taima suliniarsimanerata inerititåtut
måna Nungme realeksameneKarsinau-
lerneK issigissariaKarpoK; månale
Nungme iliniarfigssuarme iliniartitsi-
ssussugut nalungilarput årKigssussi-
neK nutåK pitsaunerussumik angussa-
KarfiusinausimåsagaluartoK Avgup
norKåissutigisimasså maligdlugo real-
eksamen mellemskoleeksamenimik su-
juleKutaKartisimagaluaråine.
uvdlumikut kalåtdlit Kavdlunåtdlo
suleKatigingneråne Avgo sagdlersau-
ssutut erssiutaussutut nakussagsauti-
tutdlo pingårnerpåtut OKautigissaria-
KarsimavoK. Kavdlunåt oKausisa ili-
karnerunigssanik angneruj artuinar-
tumik toKunine tikitdlugo norKéissu-
tigingningnerata tunuanipoK itisumik
Folketingsmand
Augo Lynge
(Fortsat fra side 6)
mer i Danmark og det atter afbrudte
samvær med sin hustru og sine børn
i Godthåb, hvor han havde sit hjem,
og hvor han ofte ligesom levede op i
kærlighed og omsorg for sin hustru
og sine børn og i sine personlige in-
teresser. Man mærkede det, når han
kom ind på sine naturhistoriske eller
sproglige yndlingsemner, når han tog
af sted på jagt, eller blot talte om jagt
i Grønland. Så glimtede det i Augo
Lynges øjne, man følte ham næsten
som en dreng, en dreng, der gennem
selvdisciplin, arbejde og sandhedser-
kendelse har formået at blive en af
den grønlandske befolknings store
mænd.
Augo Lynges arbejde vil blive hu-
sket. Hans hustru og børn vil vide, at
den grønlandske befolkning har værd-
sat ham og elsket ham som menneske
og som foregangsmand.
Hans personlighed og hans person
vil blive savnet af alle i Grønland og
af store kredse i Danmark.
P. H. Lundsteen.
tOKUVOK
påsingningneK; danskit kalåtdlitdlo
suleKatigingneråne påsinerdloKatigig-
tarnerit nungusarneKåsagpata kalåt-
dlitdlo sujumukarnikut sukanerussu-
mik ingerdlaniåsagpata avdlatut a-
jornartumik kalåtdlit tamåkeriartor-
dlutik Kavdlunåtut OKaluleriartor-
nigssåt avKutigssatuatut Avgup A/G-
me agdlagkamine kingugdlerpåme
uparussissutigå. agdlagaK tåuna Av-
gup nunaminut inuinutdlo asassami-
nut testamentiatut issigissarianarpar-
put. taimåitumik agdlagkap tamatuma
sarKumernera KanigkaluartoK kisiåne
Avgup nåpitsinerdluisangajuardlune
autdlagssamårnermine imaKa OKause-
riumassamisut kingugdliusinaussutut
nautsorssutimissårdlugit agdlagaring-
magit naggatåt, OKautiginiagavia,
mauna ilångutariaKarsoråra:
„kalåtdlit amerdlanerit aungmikut
erKarsartautsimikutdlo eskimujuneru-
natik europamiuneruput. eskimutut o-
KauseKarnertik pissutigineruvdlugo
eskimujusoriput. sordlume-una ama
„eskimot nagguveKatigissavut" kisi-
mik nagguveKatigisorerKaj åneKartar -
tut, europamiunitdlo angnikitsungeKi-
ssumik nagguveKarneK puiorneKarKa-
jåssardlune.
soruname Kavsitigut iluaKutausi-
nauvoK nagguveKativta Amerikap a-
vangnåmiut Kavsitigut atåssuteKarfi-
gerKilernigssåt. eskimutdle OKausé a-
tordlugit itinerussutigut atåssuteKar-
nigssaK sujunigssaKangårsorinångilaK.
tåssame nagguveKativta Alaskami-
tut eskimut OKautsitik Kimarérsima-
vait nålagauvfingmioKatimik OKausé
tuluit OKausé atulerdlugit, canadami-
utdlo taimailiartulisånguatsiarput.
mérartait ukiune 8—10-ne tulugtut a-
tuartarput. avdlatut ajornarumångu-
atsiarpoK itinerussutigut atåssuteKar-
figisaguvtigik tuluit OKausé atordlugit
atåssuteKarfigisagivut.
uvanga isumaKavigpunga nagguve-
Kativta maligagssiuinerat maligtaria-
Karigput. imåipoK kalåtdlit nålagauv-
fingmioKatimik OKausé, danskit OKau-
sé, manåkornit tamaviåruneruvdlugit
iliniartariaKarait. månåkutut kigaitsi-
gissumik ingerdlåsaguvta nagguveKa-
tivtinit kingusingnerujartulisaugut.
alaskamiunutdlume nalerKiutdluta
taimailerérpugut.
tusartuardlugo Katsunaraluarunilu-
nit uvavtinut pingåKaoK danskit OKau-
sisa iliniarnigssåt. børnehavit amer-
dlisartariaKarput nunaKarfit angine-
russut tamaisa pilersordlugit. kalåtdlit
amerdlanerussut taimailiorfigssaKar-
sinaussut Kitornatik atuarfingnut dan-
skisortunut atuartiniartariaKarpait.
nåmångilardle mérKat atuarfinarme
danskisut iliniarunik. ama atuarfiup
avatåne danskisut oKalugtunik mérKat
inusugtutdlo tusåssaKartariaKarput.
taimaingmat igdloKarfit tamarmik a-
merdlanerussunik danskisut OKalugsi-
naussunik inoKartariaKarput, nuna-
Karfinguitdlo agdlåt tamarmik dan-
skisut OKalugsinaussoKartariaKardlu-
tik.
tåssame mana kalåtdlit inuiangnit
avdlanit ingmikortisimaniarneKarne-
rat nåmalerpoK, taimaititariaKarpoK.
sujumukamigssamut akornutaugina-
lerpoK. nålagauvfingmiOKatigit oKalu-
sinåungituarnerat soraersiniartaria-
KalerpoK. tamånalo piåmerussumik
pisinaugpat uvavtinut kalåtdlinut ilu-
aKutaunerpåusaoK".
OKautsit tåssaussut Kalåtdlit-nunå-
ne sulinerup ingerdlaterKingnigssåne
tungavigssatut Avgup naggémik tu-
niukumassai.
Avgup Kimatai nuliane mérångua-
nilo asangågai artornartorsiomeråne
misigingneKatigingårdlugit neriorsso-
rumavavut
Avgup erKaineKarnera atarKinartu-
tikumavdlugo.
Peter K. S. Heilmann.
Urokkelig vilje til at
gennemføre det rigtige
(Fortsat fra side 12)
sig senere gældende på en smuk må-
de, efter at han begyndte at tage del
i ophjælpningen af det grønlandske
hovederhverv. — Som formand for
landsfiskeriforeningen har han opnået
gode resultater, og i landsrådet re-
spekterede man hans synspunkter, i
kraft af hans klare og gennemtænkte
stilling-tagen til problemerne.
Carl Egedes kongstanke var, at de
grønlandske fiskere skulle have mu-
(nup. 12-imit nangitaK)
emaimaniaruk maligagssamik inuniå-
sagavit". Kålip encarsariåtdlångivig-
dlune akivå: „åp, kisiåne uvanga auli-
sartuniarpunga".
Kålilume aulisartungorpoK, tamav-
talo isumaKatigigsinaugunarpugut i-
nunermine sivikitsume aulisartunut
maligagssauvdluarsimassoK. eKiasui-
ssuseK piumåssuseKardluarnerdlo ili-
niartutitdlunile erssersitarigkane ki-
ngorna angutitut sulilernermine ma-
lungnartisimavå. — erKaimavara ili-
niartutitdluta K’orKunut asiaravta
nuånåriardluta eKalungniautigalugo.
puigungilara taimane Kasutagdlulnar-
tunga kuånersartingmanga niorKUtig-
ssavtinik. Kasutagdlunga aitsåt uni-
kåtdlangnialisassunga OKarfigissarå-
nga: „Kiki, erKaimajuk pivfigssaK ima
naleKarmat".
sordlo OKautigerériga piumåssuseK
angeKissoK Kålip pigisså kingorna nu-
navtinik Kagfagsainiarnerme suleKa-
taulerneratigut kussanartumik ma-
lungniutarsimavoK. aulisartunut peKa-
tigingnut sujuligtaissunermine ardla-
ligtigut ångussissarsimavoK inutig-
ssarsiortunit Kutsavigssångorsimav-
dlune, landsrådimilo ilaussortaunerane
OKauserissartagai ersserKigsut ikeri-
narsiungitsutdlo tatigineKalerneranik
pilersitsisimåput. Kålip ilungersutigi-
sså tåssa kalåtdlit aulisartut avatåne
lkånerssuarne aulisaKataussalernig-
ssåt, uvgornaKaoK angutip tamatumi-
nga avKutigssiussiniarsimassup tamå-
na ilimanarsigalugtualersordlo piviu-
ssungortineKartoK angumeringing-
mago.
ersserKigsumik OKarsinauvunga ili-
niartoKatigisimassavtinit Kåle Kagfa-
lertornerpausimassoK, imåingilaK po-
Kersorssugame, tunuartitagssåungitsu-
migdle piumåssuseKardlune piginåu-
ssutsiminik atordluainiarnermigut. 30
sivnilåginardlugit ukioKardlune nu-
navtine inutigssarsiornikut OKartug-
lighed for at tage del i det søgående
fiskeri på de store banker ud for
Grønlands kyst. Det er synd, at han
ikke fik lov til at opleve dette.
Det kan siges med rette, at Carl
Egede var den, der nåede længst af
vort hold på skolen, ikke fordi han
var en specielt fremragende begavel-
se, men i kraft af sin utrolige energi.
Han var kun i begyndelsen af tre-
diverne, da han blev medlem af Han-
delens styrelsesråd, og han nåede at
komme med i Den blå bog. — Ene-
stående for en grønlænder i den alder!
Da meddelelsen om „Hans Hedtoft“s
skæbne nåede frem, kom jeg uvilkår-
ligt til at tænke på en erklæring, som
nogle skolekammerater med Carl Ege-
de som fjerdemand har skrevet un-
der på i foråret 1943 med følgende
tekst: — „De fire, som har lovet hin-
anden at stå ubrydeligt sammen, mø-
des i Godthåb den 28. juni 1963. Den,
der ikke kommer — han er død“.
Når den dag kommer, vil vi andre
savne Carl Egede.
Vi, der er venner af ham, tvivler
ikke på, at han vil blive husket, længe
som fisker og menneske.
Æret være hans minde.
Jørgen Fleischer.
ssåussuseKarnerpånut handelip styrel-
sesrådianut ilaussortångorsimavoK,
sulilo taima inusugtigalune Danmarki-
me angutit pingåruteKartut agdlagtor-
neKartarfiånut Blå Bogimut ilångune-
Karsimavdlune.
„Hans Hedtoft" ip umiuneranik na-
lunaerut tutsiungmat erKaeriatårpara
iliniartutitdluta 1943-me Kåle sisama-
ralugo atsiorsimassarput imåitoK: —
inunertik tamåt ikingutigigtuinaru-
mavdlutik aulajangersaisimassut
Nungme nåpiniarput 28. juni 1963. —
peKéngitsoK toKUsimåsaoK.
taimanikut nåpeKatigigtugssat Sére-
dåK — taimame Kåle taissaravtigo —
ilaginavérpåt, ikingutaussugutdle ku-
laringilarput Kålip aulisartutut inug-
tutdlo takutitsisimanera puigorneKa-
lertornaviångitsoK.
erKaineKarnera atarKinartule.
Jørgen Fleischer.
inukulunguit
Kajangnartut
(Kup. 16-imit nangitaK)
toKo kisime KaningilaK, åmale nåla-
gaK KanigpoK. „angnikitdliornerming-
nilo tordlulavfigigamiko tdussuma d-
ndukai Kugsalautigissdinit“. — sordlu-
me „imap Karartuisa nipdinit nålagan
nakussoK Kutsigsume“. taima nakuvoK
asassavta angnikitdliornermingne tor-
dlulavfigigpdne ånåusavdlugit Kugsa-
lautigissdinit tamanit.
taimåitumik uvagutaoK aliasung-
nermit nanertugautitdluta nålagaK
tåuna tordlulavfigiguvtigo ikiusavåti-
gut, sordlo asassavut angnikitdliome-
råne ikiorai. tauvalo nålagaK tåuna
ånaissavutdlo katingatigisavarput u-
mativtine Kugsalautigissavtinik ånåu-
ssissoK.
Niels Lynge.
erKortusorissane pivdlugo
tunuåinartugssåungitsoK
is