Atuagagdliutit - 26.02.1959, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
februarip 26-at 1959
Nr. 4.
1959-ime savalingmiormiut kigsautait
landsrådip aulajangivfigisavai
Narupimut issornartorsiu-
muf ersserKigsaut
Påmiunit aulisartOK Kaj Narup
pivdlugo nalunaerutaussumut
ersserKigsåumik imditumik ti-
dussaKarsimavugut:
— Kaj Narup inutigssarsior-
fingmit taorsigagssarsingmat
Kalåtdlit-nunane intitigssarsior-
nCK Kagfagsarniardlugo nalune-
KångerérpoK umiarssuåraKar-
nen akisorujugssussoii aningau-
ssaiautitdlo angnertussamngma-
ta tamaviårtariaKartoK aningau-
ssaiautit matujumavdlugit.
uvdluvtine pujortulérKanik
o-rsåringnigtarneK ilernuvoK ta-
Piånalo kussanartungilaK. taor-
sigagssarsianik taorsingitsortar-
neK tamatigut Narupitut ajor-
Partorsiornermik tungaveKar-
tarpoK.
Kaj Narup aulisanataisångi-
kune mikingitsumik nunavta i-
luaKutigssånut ajoKutaussug-
Ssauvok — agdlåme Kalåtdlit-
nunavta ingerdlatitauneranut.
Påmiune aulisartut.
(Kup. 3-me akissut takuk.
Kåumåme tugdlerme Nungme atautsimlnigssame savalingmiormiut
sivnissue penatausinaungitdlat — savalingmiormiut kigsautigissåta
Kalåtdlit-nunane aulisarnermut Kanou suniuteKarsinaunera atautsi-
minerme atautsimut oKauseKarfiginenartugssaussoK.
radioavisime onautigineKarérsutut
^andsråde ingmikut itumik atautsimi-
S|arKuneKarsimavoK. atautsiminerme
Pmgårnerutitdlugo oKaluserineKartug-
ssauvoK Kalåtdlit-nunane kommunet
uåine angnerussumik aulisartunut nu-
n>tarfeKartitaunigssamik savaling-
’hiormiut Kinutigisimassåt, tåssa K’a-
£°rtup, Påmiut, Nup Manitsuvdlo
^orhmunéne.
§ma ilisimarérparse autdlarKåumut-
landsrådip aulisartut peKatigigfi-
kommunénilo taineKartune kom-
rt}unalbestyrelset sivnersigissåinit su-
lanersuissoKardlutik Nungme sava-
jlrigmiormiut autdlartitarissåinik a-
lautsiméKateKarnigsså isumausima-
SSok.
imåne kigdleKarfit oKaluse-
rineKartugssat
månale påsinarsisimavoK savaling-
miormiut autdlartitarissait månåkut
aggersinaujungnaeratdlarsimassut. ta-
matumunga pissutausimavoK aperKU-
tit åssigingitsut pingårdluinartut sor-
dlo imåne kigdleKarfiussut angnertu-
ssusigssåta lagtingime suliarineKar-
nera.
nålagkersuissut tunganit pingårti-
neKartorujugssuvoK savalingmiormiut
kigsautigissaisa suliarineKarnigssåt,
åmalo landsråde ministerielo isuma-
Karsimåput piårnerpåmik oKaluseri-
neKarunik pissusigssamisortusassoK.
savalingmiormiutdle OKaluserissag-
ssatut taimågdlåt kigsautiginartisima-
våt aussamut årKigssussiniarnigssaK,
taimåitumik martsime atautsiminig-
ssame aulajangersarneKarungnartut
taimågdlåt 1959-ime atutugsséuput.
imungårnermik åmigssussineK
imungårnerussumik årKigssussine-
Karumåmeranik aperKut aitsåt aussa-
mut landsrådip savalingmiormiutdlo
autdlartitaisa Nungme atautsiméxati-
gingneråne OKatdlisigineKartugssau-
vok. pissusigssamisortusaordle å-
malo pissariaKartuvdlune inoKati-
gingnik ajOKUsisinaugunarnerat ilua-
Kusisinaugunarneratdlunit OKatdlisi-
gerisavdlugit.
mianerssorKussissutit
savalingmiormiut kigsautigissait
tutsiuniariartutdle mianerssorKussi-
ssoKartalerérpoK. ånilånganartitdlugo
taineKartarpoK akuerssisagaluaråine
tamatuma kalåtdlit aulisarnerånut a-
joKutausinaussumik kinguneKariarsi-
naunera.
måna martsime atautsimlnigssame
oKatdlisigineKartugssat erssencingne-
russumik erKartomiamagitdlunit
mianerssorKussissut Kanon isumaKar-
figinerika OKautiginiångilara. tåingit-
sorumangilarale imaxa aperKutit su-
liarineKartugssat Kalåtdlit-nunane
aulisarnermut iluaKutaorujugssuarsi-
naussumik kinguneKaratarsinaussut.
martsime atautsimlnigssame inutig-
ssarsiutinut tungassumik sanaortor-
niagaussut åmalo tåukua atordluar-
niarnigssåt OKaluserineKartugssåuput,
tamåkuningale OKatdliseKarnikut må-
na savalingmiormiut erKarsautigssi-
ssutigisimassåta nåmaginartumik issi-
gineKarsinaunigssåtaoK anguneKarsi-
nauvoK.
aulisartut iluanutigssåt?
måna aulisarnivtinut kigsautigissat
tåukua navianauteKangajagsinaussu-
tut issigigaluartitdlugit nangånartiku-
jugkaluartitdlutigigdlo erKaimassa-
riaKarparput suliagssaK sukumissu-
mik sule påsissaKarfigisimångikatdla-
rigput. navianartoKarsinauneranik
misigisimassaKaraluarneK imaKa er-
Karsardlualerdlune sumik kalåtdlit
aulisarnerånut iluaKutausinaussugssa-
tut ilimatsåussaKalernermit taorserne-
KarsinauvoK — ingangmik imungår-
nerussumik erKarsautigalugo.
ilalersuinigssau
pissutsit autdlarKåumut nautsorssu-
tigingitsorKajåssaugaluit aperKutit
suliarineKarneråne suniuteKartug-
ssausåput, taimåitumik pissusigssami-
sordluinarunångilaK månamit sava-
lingmiormiut kigsautigissamigtut sar-
Kumiusimassåinut akerdliuvdlunilunit
ilalersuivdluinåsavdlune, pissariaKar-
tume tamaisa nautsorssutigalugit isu-
maliutigingningnikut aitsåt erKortu-
mik aulajangersainigssaK anguneKar-
sinaugunarpoK.
tåssa neriutigåra — pingårtumik
aulisartut — Kåumåme tugdlerme
landsrådip atautsimlnerane sujumut
isumiusserérane OKatdlisigingnigsi-
naunigssamut sapingisamingnik ila-
lersuisassut.
P. H. Lundsteen.
Ekstraordinært
landsrådsmøde
Færøske repræsentanter vil ikke kunne deltage i mødet i Godthåb i næste
måned. — Mødet vil give anledning til en helhedsvurdering af de muligheder
for Grønlands fiskerierhverv, som færø-problemet måske indeholder.
Som meddelt i radioavisen er der nu
indkaldt til ekstraordinært landsråds-
møde. — Hovedpunktet på mødet vil
biive en drøftelse af færingernes an-
modning om en udvidet adgang til at
indrette fiskeristationer i visse kom-
muner i Grønland. Det drejer sig om
Julianehåb, Frederikshåb, Godthåb og
Sukkertoppen kommuner.
Som det ligeledes er bekendt, har
man straks været indstillet på at ar-
rangere et møde her i Godthåb mel-
lem på den ene side landsrådet, med
sagkyndig bistand fra fiskeriforenin-
gerne og repræsentanter for kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, der
er på tale, og på den anden side en
færøsk forhandlingsdelegation.
Lagtingsmøde om søterriforiet
Det har imidlertid vist sig, at det
netop i den kommende tid ikke vil
være muligt for de færøske sagkyn-
dige at komme herop. Grunden hertil
var, at en række særdeles vigtige
spørgsmål, bl. a. spørgsmålet om sø-
territoriets udstrækning, skulle til be-
handling.
Regeringen lægger megen vægt på
at få klaring på de af færingerne
fremsatte ønsker, og både i landsrådet
og i ministeriet finder man det rig-
tigt, at der snarest tages stilling til
disse ønsker. Det, færingerne har øn-
sket drøftes, er imidlertid en ord-
ning, der kun skal være gældende for
den forestående sæson, og der vil så-
ledes ikke på mødet i næste måned
blive truffet nogen beslutninger, som
binder landsrådet ud over 1959.
Ordning på langf sigt drøftes først
til sommer
Spørgsmålet om, hvorledes man
evt. kunne tænke sig en mere varig
ordning, vil først komme til forhand-
ling med færingerne, når de til som-
mer mødes med landsrådet her i
Godthåb. Men allerede nu vil det
selvfølgelig være naturligt og også
nødvendigt at drøfte, hvilke mulig-
heder de færøske ønsker indebærer til
evt. skade eller til fordel for det grøn-
landske samfund.
Advarsler og reel bedømmelse
Straks da man hørte om de færøske
ønsker, hørte man advarende røster.
Der udtaltes frygt for, at en imøde-
kommende holdning kunne medføre
(Fortsættes side 18)
Kritik af Narup
Vi har fra fiskerne i Frederiks-
håb modtaget følgende:
— Da Kaj Narup fik erhvervs-
støttelån for at være med til at
højne det frie erhverv i Grøn-
land vidste man allerede i for-
vejen, at det er meget dyrt at
have en skonnert, og da udgif-
terne er meget høje, er man
nødt til at gøre alt, hvad man
kan for at dække disse udgifter.
I vore dage er det ikke sjæl-
dendt, at fiskere bliver frataget
deres både. Denne fremgangs-
måde er ikke god. Det sker,
når fiskere, der har samme van-
skeligheder som Narup, ikke
kan klare deres afdrag på deres
lån.
Hvis Kaj Narup ikke deltager
i fiskeriet, vil han blive en stor
gene for landets fremgang og
for hele Grønlands udvikling.
Fiskerne i Frederikshåb
(se Narups svar side 3)