Atuagagdliutit - 26.02.1959, Síða 6

Pukkelhvalen understreger betydningen
af søgående fiskefartøjer i Grønland!
Torsken forsvinder, og koldtvandsfiskene vender tilbage, siger
Jens Kreutzmann, Godthåb, der foreslår indkøb af brugte
skonnerter i Danmark og Sverrig
Under folketingets førstebehandling
af lovforslaget om 57 millioner kro-
ner-planen for de grønlandske er-
hverv ville den radikale Hermod Lan-
nung bl. a. vide, om man havde
spurgt fiskeri-biologerne om deres
syn på fiskeriets fremtid i Grønland.
Grønlands-minister Kai Lindberg sva-
rede, at det ville være svært selv for
fiskeri-biologer at udtale sig om dette.
Vi har spurgt lederen af fiskeribio-
logisk laboratorium, Jens Kreutz-
mann, Godthåb om hans syn på denne
sag — særlig spørgsmålet om torske-
fiskeriet.
Koldere vand
— Jeg er bange for, siger Jens
Kreutzmann, at torsken er ved at
forsvinde fra sine sædvanlige gy-
depladser ved Grønland!
Siden 1952 har vi foretaget jævn-
lige målinger af hav-temperaturen
i Godthåb distrikt. Af særlig inter-
esse er målingerne ved Kapisigdlit
i februar, når torsken begynder at
gyde.
Den gyder i ca. to graders varme,
d. v. s. i en dybde af 50—60 meter.
Denne temperatur har holdt sig næ-
sten konstant siden 1952, men i år er
den i 50—60 meters dybde helt nede
omkring nul. Man skal nu ned på ca.
150 meters dybte for at møde denne
temperatur, der betinger, at torsken
gyder.
Det kan være et forbigående fæno-
men — men der er mange ting, der
tyder på, at det går tilbage med tor-
sken heroppe. Man ved , at torsken
kom og forsvandt fra vore farvande
før i tiden. Omkring 1950 nåede fisken
helt op til UmanaK — men i de sidste
somre har der slet ikke været nogen
indhandling der. Fiskerisæsonen ved
Fremmede nationers fiskere har
i de senere år benyttet en opfin-
delse, der letter snørefiskerne
meget i deres daglige arbejde.
På de to billeder ses en såkaldt
„mere snella"", som opfindelsen
hedder på norsk.
Snella er en slags vindsel med
håndtag. Man benytter helst ny-
lon som „snøre". Ved hjælp af
snella’en kan man uden besvær
hale fangsten ind selv fra flere
hundrede meters dybde!
— Fiskeriet ved Kungmiut
sidste år havde ikke givet så
store resultater, hvis vi ikke
havde anvendt snella, siger fi-
skerne.
De to billeder forestiller op-
findelsen i funktion på isen ud
for Kapisigdlit i ca. 20 graders
kulde.
-------------------------------.---J
Disko-bugten bliver kortere og kor-
tere.
Koldtvandsfisken vender tilbage
Ved Godthåb, hvor vi året rundt
har systematiske undersøgelser i gang,
er vi kommet til det resultat, at fjord-
torsk, angmagssætter og pukkelhval
— fisk, der kunne træffes, før tor-
sken kom — nu igen kan træffes i sti-
gende tal.
1908—09 var Adolf Jensen her som
den første fiskeri-biolog. Han konsta-
terede en mængde fjordtorsk — men
torsk var der ingen af. I 1918—19 for-
søgte man at salte fjordtorsken ved
Julianehåb. Det første år gav et ud-
bytte på 69 tons — det næste 28,5. —
Fjordtorsken er en udpræget koldt-
vands-fisk, der næsten forsvandt, da
havet heroppe blev varmere.
Ved Godthåb har vi konstateret, at
der fanges mindst ti gange så mange
af dem nu som for fem år siden.
Hvad angmagssætter angår, holdt de
i 30.-erne op med at gyde i Sukker-
toppen og Godthåb distrikter. På vo-
res togter har vi i de senere år ved
hjælp af ekkolod konstateret, at de
atter bliver flere og flere. Man kender
således faste gydepladser her på eg-
nen. F. eks. har angmagssætten gydt
lige i nærheden af Godthåb by to
somre i træk, efter at den ellers ikke
har vist sig i mange år. I perioden
1953 til 56 konstaterede man ingen
angmagssætter i Kobberfjorden. Sid-
ste år viste de sig derinde igen. En
pukkelhval er ligeledes et koldtvands-
dyr. Før i tiden har der været mange
af dem i Godthåb distrikt. Omkring
1920 forsvandt de imidlertid. Nu er de
pludselig vendt tilbage. I sommeren
og efteråret 1957 var der mindst fem
heromkring og i fjor mindst ti. Jeg
har ikke blot selv, men også andre
har gjort samme iagttagelser.
Tilbagegang i fiskebestanden
Hvis torskebestanden havde holdt
sig konstant, fortsætter Jens Kreutz-
mann, ville indhandlingen i de senere
år have været meget større end til-
fældet har været. De opnåede resul-
tater harmonerer ikke med det, man
kunne vente med de større og bedre
både og redskaber. Den forholdsmæs-
sigt mindre fremgang må skyldes en
tilbagegang af fiskebestanden.
Omkring 1940 begyndte torsken ut
vise sig ved havoverfladen ved Ka-
pisigdlit i maj og juni. Der var så
mange af dem, at havoverfladen så
ud, som om den var levende'
Dette fænomen er nu en saga blott.
Deres forsvinden fra havoverfladen
kan ikke skyldes rovfiskeri alene!
Den tørre luft
Dr. phil. Poul M. Hansen har — lige-
som andre fiskeribiologer — påvist, at
1947-årgangen af torsk, der nu gerne
skulle dominere heroppe, faktisk ikke
har haft indvirkning på indhandlin-
gen, da de fleste af dem er gået ind i
islandske farvande. Kun i den syd-
ligste del af Grønland har man haft
glæde af den store årgang. Dette har
man kunnet konstatere gennem mærk-
ning af fisken.
Hvorfor vandet med eet er blevet
så koldt er ikke godt at vide. Jeg har
imidlertid den teori, at det kan være,
tør. — Antagelig på grund af denne
fordi luften heroppe er usædvanlig
tørke, fordamper havet mere end nor-
malt — og enhver vædske, der for-
damper, har jo tilbøjelighed til at
blive koldere.
Hvis torsken er på vej væk fra de
grønlandske farvande — hurtigere end
man har regnet med — må regering
og folketing allerede nu begynde at
tænke på anskaffelsen af større sø-
gående fartøjer til de grønlandske fi-
skere. For tiden ejes fire større far-
tøjer af folk, der bor i Grønland, men
selv disse fartøjer er for små til fjern-
fiskeri.
Grønland kan ikke eksistere uden
fiskerierhvervet.
I Holsteinsborg lokale avis, „Paor-
toK“ har „palase,, svaret et indlæg af
Knud Abeisen om sekterne følgende:
Endelig er der en, der spørger i
„Grønlandsposten", om ikke der er
mange andre ting her, som er far-
ligere end sekternes virksomhed. Her
er der vel især tænkt på spiritusmis-
brug og moralproblemerne.
Jeg vil her gerne spørge indsende-
ren af det indlæg, om vi ikke er enige
om, at den grønlandske kirke ikke
trods alt har været et værn mod me-
get usundt og farligt, som i årenes løb
har fundet vej til den grønlandske be-
folkning. Hvis vi er enige om det, kan
vi vist også godt blive enige om, at
sekterne, der jo vil ødelægge kirken
indefra, er farligere end de fjender,
der angriber udefra. Som bekendt kan
et rige, der er kommet i splid med
sig selv ikke bestå. Hvordan vil det
se ud, hvis den grønlandske menig-
hed på grund af forvirring og falske
lærdomme kommer i splid med sig
selv? Derfor må vi være opmærksom-
me på farerne i sekternes virksomhed
og ikke undervurdere den forvirring,
de kan bringe med sig.
Til slut vil jeg gerne tilføje et par
kommentarer til Knud Abeisens ind-
læg i „Grønlandsposten". Knud Abei-
sen skriver blandt andet: „Hvordan
går det så med vore egne kateketer og
præster? I må passe på, at jeres me-
nigheder ikke bliver taget fra jer —
sammenlignet med tidligere tiders
forkyndere er de blevet alt for vage".
Knud Abeisen gør sig her skyldig i
en stor fejltagelse. Menighederne er
ikke præsternes menigheder, og kir-
kerne er ikke præsternes kirker. Me-
nigheden er et fællesskab, hvor ikke
blot præsterne og kateketerne har an-
svaret, men også Knud Abeisen, så
sandt han ønsker at være medlem af
den lutherske menighed. Her har vi
alle et ansvar, og derfor kan Knud
Abeisen ikke kaste sten efter kate-
keter og præster, uden det falder til-
bage på ham selv. Hvis man er med-
lem af menigheden, kan man ikke
samtidig stille sig udenfor og pege
fingre ad den. Luther siger jo, at vi
alle skal være præster, men for at vi
kan have orden i menigheden, må vi
have folk, der er uddannet til at for-
Færingernes eksempel.
Kan man ikke følge færingernes
eksempel? spørger Jens Kreutzmann.
Da færingerne begyndte på deres
fjernfiskeri, købte de ældre skonner-
ter fra England for næsten ingen pen-
ge. De har benyttet dem godt, og
nogle af dem eksisterer endnu.
I disse dage udbydes der mange
skonnerter til salg i Sverrig og Dan-
mark. Kunne man ikke købe nogle af
dem til de grønlandske fiskere?
Når nordmændene og færingerne
kan drive fiskeri i de grønlandske far-
vande med overskud til trods for, at
de har store udgifter til transport —
hvorfor skulle grønlænderne så ikke
kunne klare sig, når de har fisken
lige uden for døren?
Janus.
kynde ordet og forvalte sakramenter-
ne. De er som forkyndere bundet af
den tekst, de skal forkynde og tek-
stens tale til dem selv. Hvis man har
noget at indvende imod præstens for-
kyndelse, var det vist i dette tilfælde
bedre at tale med præsten selv. Det
kunne sikkert give stof til en god sam-
tale. Præsterne er menighedens tjener,
og derfor vil jeg gerne her gøre op-
mærksom på, at hvis nogen har noget
spørgsmål, som de gerne vil drøfte
med præsten, skal de til enhver tid
være velkomne.
Uden udsmykning
Det er alligevel ikke helt ved siden
af. Det omdiskuterede skue- og høre-
spil „Måske", indeholder på en række
områder sandhed.
Stykket bygger på en virkelig til-
dragelse lige før nyordningen trådte
i kraft. — Dengang boede i den lille
nordgrønlandske koloni, hvor stykket
udspilles, et meget afholdt bestyrer-
par, og det var her en ung dansk
sygeplejerske og en ung grønlænder
tog sovepiller og døde på sygehuset,
fordi de ikke måtte få hinanden for
myndighederne.
Men bortset fra det, er stykket en
god karakteristik af forholdene i en
hvilken som helst koloni på det tids-
punkt, og det er ikke af ondskab, at
personerne er blevet fremstillet på
den måde. Der var jo en tid, da Grøn-
land blev betragtet som et land for
skuffede danskere, og de danske her-
oppe anså forholdene for mere eller
mindre håbløse og sluttede gerne med
et „måske", når talen var om landets
fremtid.
Jeg tror heller ikke, at nogen, der
kender forholdene ud og ind fra den-
gang, kan forarges over stykkets frem-
stilling af grønlænderne. Den dag i
dag har danske og grønlændere vidt
forskelligt syn på mange ting. Det frie
liv, som grønlændere gennem århun-
dreder har ført, afspejler sig endnu
på mange områder i nytiden.
Finn Methling har nedfældet et
tidsbillede og bearbejdet det for pub-
likum uden udsmykning.
Julut.
Havels temperatur ved Kapisigdlit i februar 1952—59
imap Kapisilingne februarime 1952—59 kisséssuserissartagai
dybde i 1952 1954 1956 1957 1958 1959
meter 6.-2. 2.-2. 16.-2. 19.-2. 11.-2. 11.-2.
0 -4- 1,0 -4- 1,3 -4- 1,2 + 1,5 ■ 1,3 + 0,1
20 -4- 0,15 -4- 1,02 -r- 1,10 + 1,75 + 1,5 + 0,18
50 1,00 2,05 1,83 1,80 2,2 0,18
100 2,15 2,46 1,98 1,78 2,3 ' 0,16
150 1,95 2,50 1,95 2,15 1,64
200 1,85 2,60 2,00 2,54 1,65
Et svar til Knud Abeisen
6