Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 8

Billigere at bygge
to børnehjem end et
Kan der bygges i Nanortalik til næste år!
kroners tilskud til hjemmet
Amerikanerne giver 8000
Børnehjemmet i Nanortalik, til hvis
opførelse landsrådet har bevilget
300,000 kr., vil sandsynligvis blive byg-
get til næste år.
Ganske vist dækker disse penge
ikke hele opførelsessummen, men byg-
gekomiteen har netop modtaget med-
delelse om, at det amerikanske perso-
nale på Sdr. Strømfjord, der som om-
talt i radioavisen har samlet 12,000 kr.
ind til grønlandske børn, har tænkt
sig, at de 8000 kr. skal bruges til det
tiltrængte børnehjemsbyggeri i Na-
nortalik. Når hertil lægges de penge,
der er kommet ind ved private ind-
samlinger, der endnu ikke er sluttet,
ser det ved et løseligt skøn ud til, at
hele opførelsessummen er dækket ind.
Disse indsamlinger rundt om har gi-
vet godt. Således har beboerne i Na-
nortalik skænket ikke færre end mel-
lem 2000 og 3000 kroner, nærmest de
3000, til projektet!
Slipper for insfitufionskrav
Der bliver, efter hvad der erfares,
ikke tale om noget traditionelt børne-
hjemsbyggeri. Man har nemlig fra de
interesserede parters side ønsket at
skabe så godt et „reserve-hjem“ for
børnene som muligt, og man har der-
for valgt i stedet for at bygge een stor
bygning at dele hjemmet over i to
mindre huse.
De mindre rammer skulle give det
hele et mere hyggeligt præg. Dog skal
spisesalen naturligvis være fælles for
alle børnene.
Man skulle umiddelbart tro, at det-
te utraditionelle byggeri, der kræver
to huse i stedet for eet, ville blive dy-
rere.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Ef-
ter hvad der oplyses, vil det tværtimod
blive billigere at bygge på denne må-
de! Idet man bygger to små hjem,
bortfalder nemlig en lang række af de
formelle og fordyrende krav, der stil-
les til større institutioner.
—ps.
En månedsløn til Grønlandsfonden
Da landshøvdingen i „Aktuelt kvar-
ter" fortalte om Grønlands-indsamlin-
gen, sagde redaktøren omtrent sådan:
Nu er der altså lejlighed til at vise
deltagelse ikke alene gennem ord,
men også gennem handling.
Jeg er vis på, at mange længes efter
at komme i gang med denne handling.
Vi må og skal hjælpe her, og det nå
ikke være karrigt. — Misforstå mig
ikke: Ethvert beløb må være velkom-
ment, lige fra de helt store beløb til
25-øren, som et barn fik skrabet sam-
men ved at knalde sin sparegris. Men
Folketingsmand Augo Lynge
Een af de mænd, man senf glemmer i Grønland
Det er de rette ord om denne mand.
Nu er han gået bort fra os; men vi
grønlændere skal huske alle hans
mange arbejder. Disse vil aldrig dø.
Fra 1930 til 38 arbejdede jeg sam-
men med Augo Lynge i sysselrådet og
lærte hans arbejdsmetode at kende.
Han brugte aldrig mange ord; men
mente han, at han havde ret, frem-
satte han sine synspunkter klart og
tydeligt.
Han så ikke ned på sine landsmænd,
men havde tilllid til dem, han op-
fordrede utrætteligt til at opnå noget
bedre, han kæmpede hele tiden for,
at grønlænderne ikke sakker bagud,
han kæmpede hele tiden for, at vi
lærer dansk i højere og højere grad.
Det har vi bl . a. læst i hans sid-
ste artikel i A/G.
Sidenhen følte han sig moden til at
blive valgt. I dag kan vi endda sige,
at han døde under udførelsen af alle
de mange pligter, han, havde påtaget
sig for at gavne sine landsmænd.
Vi ved, at Augo Lynge var meget
ansvarsbevidst. Dette må vi, hans
landsmænd, aldrig glemme.
Augo Lynge vil — ligesom de mange
andre ofre i ulykken — blive savnet,
og savnet vil være stærkest hos hans
familie; men vi håber og ønsker af
hele hjertet, at de tunge dage må ef-
ter af fortrøstning.
L F
i forhold til vores evner må det, vi
giver, ikke være karrigt. Lad os give
efter evne, ja, lad os give udover, hvad
kølig snusfornuft vil sige er maksi-
mum af, hvad vi kan give.
Indsamlingen kan og bør ske på
mange måder. Her er én af dem:
Hvorfor ikke give en månedsløn el-
ler en ugeløn til Grønlands-indsam-
lingen til fordel for de efterladte efter
„Hedtoft“-katastrofen? Det vil kunne
mærkes på vores pengepung, men
hvem siger, at det ikke må kunne
mærkes?
De færreste vil på stående fod kun-
ne få fat i kontanter nok til med det
samme at give en månedsløn eller en
ugeløn. Men for at det ikke skal blive
ved de gode fortsætter, kan man jo
skrive et lille brev til formanden for
den lokale indsamlingskomite med
følgende indhold: Undertegnede giver
herved tilsagn om at indbetale et be-
løb på (beløbets størrelse) inden den
(den dato på hvilken man mener at
kunne indbetale beløbet).
Givernes navne bør naturligvis ikke
offentliggøres. Men hvis ideen om at
give en månedsløn eller en ugeløn til
Grønlands-fonden vinder tilslutning,
var der vel ikke noget i vejen for at
offentliggøre, hvor mange der har bi-
draget til indsamlingen på denne
måde.
(Man vil forstå, at dette indlæg
ifølge sagens natur må være anonymt)
Kap Farvel-forliset
Strider mod
grønlandsk opfattelse
Vi har med interesse læst Ane Holms
indlæg i A/G. Gad vide hvor mange
der vil være enig med mig, når jeg
siger: Jeg har fattet pointen i ind-
lægget.
Det forholder sig sådan: Det strider
mod grønlændernes opfattelse, at der
af en voksen bliver øvet vold mod en
lille pige. Det er meget forståeligt, at
den slags altid har vaks foragt hos
grønlænderne. Derfor har vi, mens vi
læste Ane Holms indlæg i A/G om
mishandlingen af den lille pige flere
gange sagt til os selv: En sådan tanke
er rigtig og nødvendig.
Man vil også i nogen grad være
enig med Guldborg Christoffersens
svar. Det er blot kedeligt,, at hendes
interessante skrivelse indeholder en
personlig krænkelse. Den kunne for-
stås sådan, at Ane Holm har kritiseret,
blot fordi hun anser sig selv som vel-
havende. Udtalelsen lød: Folk der har
råd og ingen problemer at støde på
tror, de har et ansvar, fordi de i det
ydre tilsyneladende er oplyste..og
tror endvidere derfor, at de kan til-
lade sig at kritisere. Ane Holm kriti-
serede med en grønlænders tænke-
måde til grund.
Ane Holm er kommunalbestyrelses-
medlem, som folk har valgt med tillid,
og hun er af dem, der vil gøre en ind-
sats for sit land. Det vides også, at
de er velhavende. Men gennem sit
indlæg giver hun det udseende af, at
hun føler sig stødt over mishandlingen
af den lille pige, og sådan en tanke
er naturlig for en grønlænder.
Jeg kender intet til straffeloven.
Men jeg håber, at der, der har med
det at gøre, har forstand på det. -—
Grønlænderne finder det foragteligt,
at der øves vold mod små piger.
Isak Lund.
Vintersejlads
Jeg synes, at det er vigtigt at ud-
trykke vores store deltagelse for fa-
milierne i forbindelse med „Hans
Hedtoft“-ulykken. Dagen var en for-
skrækkelsens dag, der var meget trist
for den grønlandske nation. Da med-
delelserne kom om, at „Hans Hed-
toft" var i vanskeligheder, kunne jeg
Hans politiske arbejde
Augo Lynge overtog sit politiske ar-
bejde efter at have gennemgået en
grundig forberedelse. Jeg kan huske,
at da vi havde supplerende valgt til
landsrådet, blev han opfordret til at
lade sig opstille, men han sagde nej
tak. „Jeg er for ung", sagde han. —
Rettelser
I A/G nr. 3 har „ps“ indrykket et
interview med undertegnede om bib-
lioteksforholdene i Grønland. — Dette
interview er fremstået af en kort
samtale, hvor jeg gav „ps" nogle
spredte oplysninger om biblioteksvæ-
senet. Da jeg ikke blev gjort opmærk-
som på, at samtalen skulle opfattes
som et interview, blev disse oplysnin-
ger meget spredte og slet ikke ud-
tømmende. Da der desuden — vel som
følge af de få oplysninger — forekom-
mer mig et par misforståelser, mener
jeg, det er nødvendigt at fremkomme
med et par korrigerende bemærknin-
ger.
Misforståelser og fejl rettes i den
rækkefølge, de forekommer:
1. Biblioteket i Godthåb bestod ikke
af nogle få, tilfældigt sammenbyltede
bøger, og det hele så ikke håbløst ud.
Daværende lektor Finn Gad og prov-
stimedhjælper Motzfeldt Hammeken
havde i de foregående år gjort et stort
og påskønnelsesværdigt arbejde for at
gøre biblioteket i Godthåb til et an-
vendeligt folkebibliotek. At der ikke
(Fortsættes side 17).
Fredag aften den 30. januar glædede
vi os som sædvanlig til radioavisen,
som vi nødig går glip af, vi placerede
os ved siden af radioen og skruede op
for den. Vi der bor her i byen har for
vane at søge at følge med i, hvad der
sker ude i verden og også med det,
der sker i det daglige. Men vi havde
slet ikke ventet at høre så alvorlige
meddelelser, der angik os alle. Medde-
lelsen om „Hans Hedtoft“s skæbne
gjorde os alle forskrækkede og bange.
Vi havde imidlertid ikke regnet med,
at vor ængstelse skulle blive til vir-
kelighed. Efterhånden som dagene gik
og eftersom meddelelserne mere og
mere kom til at ligne hinanden, var
det umuligt at få børnene i seng, de
ville også høre radio ligesom de voks-
ne, som i den tid var meget ængste-
lige. Det var næsten umuligt andet
end fælde tårer under pressen, når
man hørte om så alvorlig en meddelel-
se og samtidig følte med slægtninge.
I disse dage blev al færden ude an-
derledes, og alle selskabeligheder blev
aflyst. Alle både ude og inde kunne
umuligt tie med det skete. Foreningen
„UjåssissoK" omtaler med sorg, hvor
meget de gerne vil have været med i
eftersøgningen, men intet kunne de
foretage sig. Kirken var i de følgend-
de søndage mere søgt end ellers, og de
kan alle, som er i stand til at tænke,
vel finde ud af.
Eftersøgningen blev indstillet uden
resultat. Man kan ikke lyve sig fra,
at alle føler sig trykket her som alle
andre steder, og endnu mere er vi ked
af, at vi har mistet så mange af dem,
som har gjort en god indsats og som
endda har sat livet til.
Til slut vil vi takke dem, der har
været med til at lede eftersøgnings-
arbejdet og dem, der har deltaget i
eftersøgningen med livet som indsats.
M. Tobiassen.
Jeg synes, at A/G er blevet bedre,
idet indholdet er blevet mere varie-
rende. Jeg er særlig tilfreds med „læ-
serbrevene".
Jeg ville dog ønske at nævne at
ting, jeg savner: Jeg ønsker flere ind-
læg om vore forfædre, indlæg om for-
holdene i fjerne lande, f. eks. i tro-
perne, begivenheder eller indlæg om
politik. Man behøver ikke at gå i de-
tailler. Det ville også være ønskeligt,
at man optager de vigtigste ting fra
radioavisen samt vejrberetninger.
Men der er for mange annoncer, og
det ville være ønskeligt, at de bliver
færre. Så kan man bruge pladsen til
noget andet, f. eks. til oversættelser
fra Det Bedste. Jeg ved, at denne bog
indeholder mange interessante ting
for os, der blot kan oversættes til
grønlandsk.
Jeg synes, at A/G i takt med nyord-
ningen skal indpasse sig efter forhol-
ikke lade være med at tænke på til-
fældet med „UmanaK", da skibet fik
lækage i sammenstød med storisen. —
Det er slet ikke forsvarligt, at skibene
sejler heroppe om vinteren.
A. Mikalsen.
Arsuk.
dene. Og man kan mærke, at det gør
det. Derfor må man takke A/G og dets
redaktører.
Sigv. Lynge,
K’firnoK.
»Man samledes som i
brugsforeningen..«
Sekretær i Grønlandsministeriet,
Jørgen Hertling, beskæftigede sig i be-
gyndelsen af december i et indlæg i
dagbladet „Information" med proble-
met om nytiden og dens virkninger i
Grønland. Sekretær Hertling skrev
bl. a. om „diskrimineringen af grøn-
lænderne før krigen":
— „Den gang måtte grønlænderne i
de kolde vinterdage vente i timevis i
Handelens uopvarmede og snavsede
(Fortsættes side 17)
Tak til A/G fordi det
tilpasser sig nytiden
8