Atuagagdliutit - 26.02.1959, Síða 10

Læserbreve
“ KLIP
»Lad være at røre ved det,
som vi sætter pris på«
Der er gået en tid, siden Mathias
Storch blev hårdt angrebet gennem et
af vore blade på grund af en skrivelse
— og det var ikke første gang. Angri-
beren kritiserede ham så hårdt at han
endda søgte at krænke ham psykisk.
Da Storch gav et svar, gjorde han det
så godt, at han fik kritikeren til at tie.
Jeg ved udmærket, at jeg ikke som
han er i stand til at gøre det så godt,
jeg vil dog ikke holde mund af den
grund, da jeg føler min sjæl krænket.
Lige før jul, da jeg i radioen hørte
talen om juletelegrammerne, hvor or-
dene var bestemt i forvejen, kom jeg
hurtigt i tanker om Storchs ord, idet
jeg følte mig berørt til det inderste.
Jeg er udmærket klar over at grunden
til denne bestemmelse er at lette tele-
grafisterne for al den juletravlhed.
Endvidere er jeg godt klar over, at
folk må selv om de vil benytte dem.
Vi må endelig ikke glemme, at pris-
forskellen på de to telegrammer var
meget stor, idet det bestemte telegram
kun var halvt så dyrt som det person-
lige. Ved juletid vil de fleste natur-
ligvis gerne spare så meget som mu-
ligt, især de mindre bemidlede, og der
er ingen tvivl om, at de vil nøjes med
det telegram, dér kun koster det halve,
skønt de måske ikke finder ordene
helt tilfredsstillende.
Da de ikke har råd, og da de har
flere, de skal sende hilsen til, vælger
de tøvende nr. 21 eller nr. 30, og det er
her, jeg synes der er tale om tvang.
Enhver ved at folk i julen, især folk
der bor fjernt fra hinanden — har de-
res tanker og følelser knyttet til hin-
anden, og det er en tid hvor folk føler
trang til at udtrykke sig til deres kæ-
re, især de der lever fjernt fra deres
familie. Denne følelse kommer tyde-
ligt frem hos de patienter, der sender
hilsen til slægtninge gennem radioen,
det hænder, at selv folk, der i det ydre
ikke ser ud af meget, er i stand til at
udtrykke sig, så lytteren ikke kan
undgå at lade tårerne trille. Vore ord
er så rige og så smidige, at selv jævne
folk kan udtale sig, så at man føler sig
beriget og grebet af deres ord.
Det er i virkeligheden værdifulde
tanker, som har roden i folks inderste,
der bliver anvendt i juletiden, og det
er alt det, som får folk til at føle sig
glade, hvor de før følte sig kede af
det. Kun de, der har hinanden kær,
ved med hvilke ord de kan gøre hin-
anden glade. Der er endnu en ting,
som man har brug for, og som man
bør respektere: Forskellige familier
indbyrdes kan føle trang til at anven-
de ord, som kun de bruger i den fa-
milie, og som de er glade for. Det
nævnte bør respekteres for i virke-
ligheden bliver der befalet os, at vi
kun må anvende ord — som ikke kan
A/G og nyhedstjenesten bedre
Fra Bent Gynther, Sukkertoppen,
har vi modtaget:
X og omkring tiden for „Hans Hed-
toft“-ulykken og grønlænderforenin-
gen „Kalåtdlit“s angreb har jeg mod-
taget en del sympatitilkendegivelser
med såvel redaktørens som redaktio-
nens arbejde. Det forlyder fra flere
sider, at på trods af fremsatte kritiske
bemærkninger om A/G er man af den
mening, at A/G sammenlignet med
tidligere årgange stadig bliver bedre
og bedre. Det samme gælder nyheds-
tjenesten!
ændres —. Jeg er ikke et øjeblik i
tvivl om, at ikke så få folk i år har
følt sig tvunget, da de valgte et num-
mer for at sende en hilsen.
I vor tid — i den såkaldte atomalder
— er der sket megen fremgang i det
rent ydre især i teknisk henseende.
Skønt det forholder sig sådan, plejer
de kloge med mismod at drøfte føl-
gende: Teknikken formindsker folks
evne til at skabe noget af sig selv.
Dette er absolut min mening. Det vil
være endnu værre hvis folks følelser
eller vaner skulle blive berørt. En
hindring vil ikke være behagelig især
ikke mod den, der vil være selvstæn-
dig — eller den der er selvstændig. —
Det, som demokratiet søger at beva-
re som noget af det vigtigste, er folks
selvstændighed, endvidere at de skal
have lov at komme frem med deres
tanker uden at blive hindret deri. Hvis
der nødvendigvis skal komme os hin-
dringer i vejen — som hos nogle fol-
keslag (skønt vi måske ikke behøver
at frygte derfor, så længe vi hører
under Danmark) vil vi alle sørge for
at der ikke bliver sat fingre på vore
vaner og vort modersmål. Et sprog er
det eneste, der kan styrke en familie
i dens sammenhold. Derfor skal de
ansvarlige være forsigtige med „at
pille ved det, som vi værdsætter".
G. Egede.
„På frihed høres alle skrige"
Hr. redaktør!
Modtag min anerkendelse for ar-
bejdet for oplysningen og erhvervs-
livets fremgang. Frisk mod, Antho-
nius. Tænk på, at en af originalerne
i samme situation, Rahbeck sagde:
— På frihed høres alle skrige, skønt
få kun ved, hvad det vil sige.
Erik Lyberth, Sukkertoppen.
Sobert og sagligt
Redaktionen bedes modtage min
største beundring for den sobre, sag-
lige og beherskede måde, hvorpå ra-
dioavisen i de kritiske dage under ef-
tersøgningen af m/s „Hans Hedtoft"
bragte disse tyngende nyheder.
Distriktslæge H. Simmelsgård,
Sukkertoppen.
Ikke glemme udsledsbeboerne
Jeg ved, hvor vigtige annoncerne er
i A/G. Der er blot det: Isbjørnen er
Grønlands våben. Det er upassende,
at denne isbjørn optræder som øl-an-
nonce, da der netop er så megen tale
om spiritus.
Det er ønskeligt, om der kunne gi-
ves tydeligere adresser på nogle af
annoncerne, f. eks. Haslev Orgel-Har-
monium fabrik.
Når der sendes rundspørger fra re-
en stor og fyldig cigar fremstillet
af de bedste råtobakker
sikårssuan siligtoK
lupagssanit pitsaunerpånit sangK
KGL. HOFLEVERANDØR

daktionen langs kysten med vigtige
spørgsmål, er folk altid villige til at
udtale sig. Det ville også være rart,
om der også kunne stilles udstedsbe-
boerne spørgsmål.
Det vil være ønskeligt, at der bliver
sendt så mange eksemplarer af A/G
til løssalg, så alle kan nå at købe det,
inden det er udsolgt.
Med tak for året, der er gået, ønsker
jeg A/G alt godt i det nye år.
Ulrik Møller,
NapassoK.
Ondets rod
I forbindelse med spiritussen er det
ikke videre rart, at vi grønlændere i
skrift og tale bliver behandlet som
børn, der ikke forstår noget. Jeg går
ikke ind for drikkeriet, jeg siger det
heller ikke, fordi jeg føler mig ramt.
Jeg synes bare, at det må være nok
med den megen diskussion om spiri-
tussen. Men indtil man tager ondet
ved roden, bliver man sikkert ved at
tale om det. Det bliver en svær op-
gave at finde frem til ondets rod.
Men mon det ikke er sådan, at vi i
første omgang må søge efter ondets
rod i os selv?
Eli Olsen,
Upernavik.
A/G viser læserne agtelse
— Jeg tror, det er rigtigt af A/G
at henvende sig til læserne og på den
måde få udtalelser, enten de bliver
positive eller negative. Ad denne vej
viser A/G læserne agtelse og vilje til
at samarbejde. Jeg tror, at det vil væ-
re nødvendigt at gentage rundspør-
gerne med få års mellemrum. Så har
man på denne måde en chance for at
tilfredsstille læserne.
Overkateket Lars Møller,
Sukkertoppen.
Erhvervsstof
Jeg har ikke meget at sige om, hvor-
dan A/G bliver redigeret. Der er blot
nogle ting, jeg vil påpege. Jeg bryder
mig ikke om, at der er sat illustratio-
ner til, når det drejer sig om vigtige
skrivelser, som f. eks. det billede, der
var med i K. Binzers skrivelse om
skolerne. Jeg vil hellere have noget,
der er mere tidssvarende.
Endvidere er det mit ønske, om der
kunne komme lidt mere grønlandsk
stof, da det jo er sådan, at A/G er lidt
for meget danskpræget, og der er og-
så for meget stof, der bliver gentaget
i radioavisen. Hvis det kan lade sig
gøre, så er mit ønske: Færre gentagel-
ser fra pressen, og så om der ikke
kunne gives stof angående erhvervs-
livet. Så kan de frie erhververe tage
ved lære derigennem.
Udstedsbestyrer Ole Josefsen,
Atangmik.
Tak til A/G
Jeg er meget glad for at læse A/G,
fordi det omtaler det nødvendige ty-
deligt. — Selvfølgelig har bladet lidt
blandet indhold; men det kan vel ikke
være anderledes, når der skal brin-
ges nyheder både som i et dagblad og
ugeblad.
Jeg vil ønske, hvis det er muligt, om
der ikke kunne optages stof vedrø-
rende opdragelsen og evt dens pro-
blemer.
Herfra takker vi A/G for dets gode
indsats.
Overkateket Jørgen Petersen,
Kangåmiut.
Kvinderne må med i kampen
mod spiritus
Da landsrådet i sin besluttede at fri-
give spiritussen skete det med den
motivering at begrænse hjemmebryg
af dårligt øl.
Dette har haft den tilsigtede virk-
ning i byerne, men i udsteder og på
bopladser er der folk, som synes at
blive mere og mere dygtige til bryg-
ning af dårligt øl. Der findes familier,
som sidder småt i det. Men ikke desto
mindre brygger de dårligt øl, som
mange mennesker bliver beruset af.
Jeg er ganske enig med den artikel,
som Blå Kors fra Kapisigdlit har ind-
sendt om begrænsning af bryg af dår-
ligt øl. Vi kvinder må også være med
til at bekæmpe ondet.
Anike Kristensen,
Kapisigdlit.
10