Atuagagdliutit - 26.02.1959, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Matliæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb :
Jørgen Petersen. Clausliavn: Fritz Fenckcr. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upcrnavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent
Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarne.K uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKamerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
_____________________________________________________________1
Kalåtdlit-nunåne
såkutut
Kalåtdlit-nunåne sékutoKarfik nutåmik KutdlersartårpoK. kontreadmiral J.
Jegstrup kontreadmiral Axel Schmidtimit taorserneKarpoK. autdlartOK inuv-
dluarKUvdlugulo Kutsaviginiarparput nutårdlo tikitdluarKUvdlugo.
A/G-me Grønnedal erKartorneKartåinarsimavoK danskitdlo såkutut Kalåt-
dlit-nunaninerat nåmaginartitdlugo OKautigineKartarsimavdlune. issertusimå-
ngisåinarparputdle måne danskit sakutuinut KutdlersauneK såkutuginauner-
dlunit nåmaginardluinartutut issigingikigput. naluneicångilaK Grønnedalime
nåmagtunik atortugssaKångitsoK suliagssat såkutoKarfiup Kalåtdlit-nunå-
miutdlo isumangnaerneKarKuvdlugit kigsautigissåit nåmagsisinaunagit, imåi-
kunarpordlo Grønnedalime såkutut Danmarkime soKutigineicéngipatdlårtar-
dlutik.
tamatumuna avdlånguteKarnigssaK sule neriutigårput, nuånårutigalugulo
tåisavarput Grønnedalime såkutut ukiune kingugdlerne igdlut tungaisigut
rnalungnartumik pitséngorsaivigineKarsimangmata åmalo aussamut ugtortai-
nigssat åssigingitsut pissutigalugit danskit sorssutait Kalåtdlit-nunåne tåku-
simåsagunarmata.
atortugssalungneK pissutsitdlo avdlat nåmaginångitsut erKåisagéine isuma-
KarnångitsungilaK Grønnedalime såkutoKarfeKarneic tåussumalo sulinera Ka-
låtdlit-nunåta nåmagisimårtariaKarå. kingugdlermik Grønnedalimit pilertor-
tumik iliortoKarsimavoK Grønnedalimitdlo angatdlatit sapitsumik akissug-
ssåussuserdlo misigisimavdlugo Kap Farvelip kujatåne ujardleKatauvdlutik.
issertutariaKéngilardle Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne åssigingitsune ila-
nikut såkutut tikerårtarnerat pakatsissutigineKartartoK. oKautigineKartarpoK-
åsit kingugdlermik „Umanak“p Nungminerane danskit såkutut pivfigssamik
emuivdluaisinaunerat såkutut ilaisa atausiåkåt uniortisimagåt. taiméitut pi-
ngitsordluinarneK ajornåsagunarput, Grønnedalimiutdle uparuaivfiginiarpa-
vut Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne taimatut iliornerit Danmarkime igdlo-
Karfingningarnit ersserKaringnerussartut, atausiåkåtigut maligtarissagssanik
sanerKutsineK, KimatauneK, imerniartarfingne avKusinermilo nipiliomeK, ku-
kussumik isumaKalersitsissardlune téssa danskit såkutut tamarmik taimåitut.
såkutut Københavnimit autdlartinatik tamatuminga ilisimatineKartamer-
dlutik?
taimåitut ajortutut isumaKarfiginångikaluit taimåitoK pingitsortiniartaria-
Karput.
imaKalo åma Grønnedalimit isumaliorKutigineKarsinauvoK danskit såkutut
såkutoKarnermut tungassungikaluartutigut åma tåkordliutineKarsinaussut.
ajornésagaluarnerdlune Grønnedalimit imungangåK isumaKatigissuteKarni-
kut såkutut ardlaKartut sordlo „Umanak“mut ilautitdlugit imaKa nipilerssor-
tulerdlugit Grønnedalip erKåne igdloKarfingne alikusersuinigssane peKatauti-
sinaugåine. Kalåtdlit-nunåmiut amerdlanerit danskit såkutue nålagkersor-
neKartitdlugit takusimångisåinarpait, tamatumingalo takutitsisinaugåine så-
kutut issigineKarnerånut iluaKutåusagaluarpoK. taimatut årKigssussissoKarsi-
nauvoK katerssortarfingne såkutut kalåtdlinut ilutimingnut OKalugiarnikut,
filmertitsinikut OKatdlinikutdlo danskit inusugtut uvdlumikut atugait OKa-
luserisinåusagaluardlugit åmalo såkutut aningaussatigut, iliniartitaunikut su-
liagssaKarnikutdlo KanoK pineKartarnerat oKalugpalårisinaussåsagaluardlugo.
danskit nålagauvfiåne inusugtut ingmikortut mardluk tamarmik inusugtor-
Pagssuarnut suliagssaKartiniartariaKalersunut ilaussut tamatumunåkut ilisa-
reKatigigsinaulisagaluarput, taimalo tåuko OKautigineKartarneråne eKungå-
ssutaussorpagssuit iluarsineKarsinåusagaluardlutik.
tamatumunga admiral Schmidt KanoK OKarumanerdlune?
Kalåtdlit-nunane amerikamiut såkutoKarfinut tungatitdlugo sule påsineK
ajornaKaoK suna pivdlugo amerikamiut såkutoKarfé månåkutut månimiunut
inuinarnut matorKåsassut.
ajungitdluinartutut issigårput amerikamiut inusugtut tusintiligpagssuit må-
låkut maligtarissagssat atutut nåpertordlugit angnerussumik angalaorsinau-
titéungingmata. NATOvdle såkutoKarnermut tungassumik sujunertaKångine-
ranut åmalo kitdlit akornåne atåssuteKarnigssap påseKatigingnigssavdlo pi-
PgårtineKariartuinarneranut akerdliussutut issigårput manamut Kalåtdlit-nu-
hane såkutoKarfingne nutårsiagssat takornartat radioKarfinut nålaornikut ait-
såt Kalåtdlit-nunåmiunit tusarneKarsinaussarmata.
nalungilarput amerikamiut Kalåtdlit-nunånitut Kalåtdlit-nunånut Danmar-
kimutdlo ajungitsugssaic pivdlugo, tamåname åma kitdlit tamarmik soKutigi-
ssaringmåssuk, nalungilarputdlo Kalåtdlit-nunåt KujamasutigssaKaKissoK
Ujardlernerne, agdlagkanik nåkartitsineme nåparsimassunigdlo angatdlåssi-
ssarnerne amerikamiut ikiutamerat pivdlugo.
sianitsuliomerusorårputdle nåpertusorinagulo månamut angnertunerussu-
mik radiokut, filmikut OKalugiautitigutdlo imaKalo åma ingmikut ånugssu-
ssinertigut danskit-amerikamiut såkutoKarfé Kalåtdlit-nunåmiunut angneru-
ssumik påsitiniameKångingmata.
sok Kangale kalåtdlit-danskit-amerikamiut atåssuteKarfigssånik pilersitsi-
ssoKarsimångila, amerikamiut såkutut måne kigdlilingmik angalaorsinauli-
taunerat susupagingikaluardlugo atåssuteKamerunigssaK isumagalugo årKig-
ssussissarsinaussumik?
silatusårnerusoringilarput mauna OKautigineKartut KarssupinameKarnig-
ssåt. igdluatungåtigutdle nukigssaKartoKarunångilaK tamåna ersserKigsartuå-
savdlugo, tamatumane OKartugssautitaussut pivfigssaugatdlartitdlugo suniå-
ngituéinåsagpata.
Militæret i
Grønland
Grønlands kommando har haft chefskifte. Kontreadmiral J. Jegstrup er
blevet afløst af kontreadmiral Axel Schmidt. Vi vil gerne sige farvel til og
takke den afgåede chef og byde admiral Schmidt velkommen.
A/G har ofte beskæftiget sig med Grønnedal og udtrykt tilfredshed med,
at der er danske soldater i Grønland. Men vi har aldrig lagt skjul på, at vi
ikke anser det for nogen 100 pct. tilfredsstillende opgave hverken at være
chef for de danske styrker eller at være menig dansk soldat heroppe. Det er
en kendsgerning, at Grønnedal ikke har materiel nok til at løse de opgaver,
som flåden og befolkningen i Grønland ønsker løst, og det synes at være en
kendsgerning, at marinerne i Grønnedal ofte har fornemmelsen af at være
glemt og skudt i baggrunden i den danske offentligheds bevidsthed.
Vi håber stadig på ændring af disse forhold og noterer med glæde, at mand-
skabets boligmæssige forhold i Grønnedal er afgørende bedret i de sidste
år, og at der til sommer bl. a. i kraft af en række opmålingsopgaver etc. synes
at skulle blive relativt livlig dansk flådeaktivitet i grønlandske farvande.
Det forhåndenværende materiel og alle øvrige forhold taget i betragtning
mener vi imidlertid, at Grønland har grund til at se med tilfredshed på Grøn-
nedals eksistens og virke. Sidst handlede Grønnedal hurtigt og Grønnedal-
fartøjer modigt og pligtopfyldende under Kap-Farvel-eftersøgningen.
Det kan imidlertid ikke skjules, at det engang imellem rundt om i de grøn-
landske byer har været lidt af en skuffelse at have marinerbesøg. Rygter vil
vide, at der også i forbindelse med „Umanak“s sidste anløb i Godthåb blev
givet et mindre godt eksempel på dansk militær præcision af enkelte mari-
nere. Den slags vil næppe være til at undgå helt, men vi henleder påny
Grønnedals opmærksomhed på, at dårlige eksempler virker helt anderledes
iøjnefaldende i en grønlandsk by end i f. eks. Frederiksværk eller Køben-
havn. Ofte vil et enkeltstående tilfælde af uregelmæssighed, agterudsejling,
værtshuslarm eller uorden på gaden her kunne give anledning til alminde-
lig bedømmelse og fejlslutninger. Bliver sådanne kendsgerninger holdt mari-
nerne for øje før udrejse fra København?
Der bør forsat sættes ind på, at de små, normalt ganske uskyldige, men
alligevel uheldige episoder undgåes.
Og Grønnedal kunne måske endnu en gang overveje, hvad der kan gøres
for at præsentere de danske marinere på en mere i egentlig forstand militær
måde, end det hidtid stort set har kunnet ske.
Vil det f. eks. være helt umuligt, at Grønnedal — hvis aftaler i god tid
træffes — lader et kontingent marinere evt. med „musik" deltage i større
lokale arrangementer i byer i nærheden af Grønnedal. De fleste borgere i
Grønland har aldrig set danske soldater under kommando, og en smagsprøve
på, hvad der kræves af soldaterne, ville kunne øge respekten. Et sådant ar-
rangement med militær præsentation kunne passende sluttes i det lokale for-
samlingshus, hvor marinerne over for grønlandske jævnaldrende ved fore-
drag, film og diskussion kom ind på danske unges vilkår af i dag med skil-
dring af værnepligt, økonomiske, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæs-
sige spørgsmål. To grupper unge fra hver sin del af det danske rige og begge
tilhørende „de store årgange" ville ved sådanne arrangementer kunne lære
hinanden bedre at kende. Mange skævheder i bedømmelsen fra begge sider
ville kunne rettes.
Hvad siger admiral Schmidt til disse tanker?
Hvad det amerikanske militær på Grønland angår, er det os fortsat en gåde,
at forsvarsområderne skal være „lukket land" for den grønlandske offentlig-
hed i en grad, som tilfældet er nu.
Vi finder det absolut rigtigt, at de mange tusinde amerikanske unge er
underkastet de nugældende regler for bevægelsesfrihed i Grønland. Men vi
finder det stridende imod NATOs ikke-militære formål og imod den stadig
mere fremherskende tendens til energisk udbredelse af forståelse og kontakt
inden for den vestlige verden, at Grønlands befolkning hidtil har måttet
gætte sig til nyhederne fra forsvarsområderne i Grønland ved at lytte til
fremmede radiostationer.
Det kan ikke siges for ofte, hverken at amerikanerne er i Grønland både i
Grønlands, Danmarks og hele den vestlige verdens interesse, eller at Grøn-
land har grund til at være amerikanerne taknemlige for utallige beredvillige
eftersøgnings-, postdrop- og patientafhentningsaktioner.
Men vi finder det tåbeligt og i det lange løb uhensigtsmæssigt i en større
sammenhæng, at der hidtil stort set intet er foretaget for gennem radio,
film, foredrag og måske enkelte særlige arrangementer i ny og næ at gøre
de dansk- amerikanske forsvarsområder til noget mere forståeligt, velbe-
kendt og selvfølgeligt i den grønlandske offentligheds bevidsthed.
Hvorfor er der ikke for længe siden skabt et grønlandsk-dansk-amerikansk
kontaktorgan, der kan formidle egnede arrangementer — naturligvis under
fortsat iagttagelse af de retningslinjer for amerikanske soldaters bevægel-
sesfrihed, der hidtil har været praktiseret.
Vi tror ikke ,at det er klog politik at sidde råd i den her skitserede ret-
ning overhørige i det uendelige. På den anden side er der næppe nogen, der
har kræfter til gang på gang at fremhæve det indlysende, når der tilsyne-
ladende ikke er vilje til at reagere hos rette vedkommende, mens tid er.
11