Atuagagdliutit - 26.02.1959, Side 14

H ERM . K RUG E R - ETABL. 1S82
sukulUgssaK 1805-imUdle tusåmane-
KarivlgsoK
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Temmergrav8gade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peautait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agd lima ils sat — kit-
sat — kltslngit — agd limaussi-
agssat — orssfit mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibs inventar — Presennlngdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
^ nalenångilaK
MANNE
cerutten
i cigartypen
ceruti sikåtut itoK
musikken!
Det er DEM, der skabei feststemning, hvis
De kan gi* et nummer p& harmonikaen I Lær
det NU I Det er legende let, og VI har harmo-
nikaer i olie størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog I
MUSIKHUSET
JAET mm

Frederlksborggade 7
København K.
Sagen fra Arsuk
En sørgelig kriminalsag fra Arsuk
har flere gange været omtalt i ra-
dioavisen. Den drejede sig om en 44-
årig fisker, der ved kredsretten i Fre-
derikshåb tiltaltes — og blev dømt
for — uagtsomt manddrab, idet kreds-
retten fandt, at han i spirituspåvirket
tilstand havde overfaldet sin hustru
og slået hende i brystet, således at hun
kort efter var død som følge af disse
slag. Kredsretten idømte herfor en så
alvorlig foranstaltning som forvaring
i 5 år, (idet der desuden skulle finde
mentalundersøgelse sted).
Tiltalte ankede dommen. Efter at
der var tilvejebragt flere nye lægeer-
klæringer, skete der det, at politime-
steren indskrænkede sin påstand til
alene at gå ud på domfældelse for
vold (ikke uagtsomt manddrab eller
vold med døden til følge), og efter at
der ved landsrettens besøg i Arsuk
fornylig havde fundet yderligere vid-
neafhøringer sted, endte sagen med,
at landsretten i overensstemmelse
med anklagene alene dømte tiltalte
for vold begået under spirituspåvirk-
ning. Som foranstaltninger fastsattes
tvangsarbejde i 6 måneder, afholds-
pålæg i indtil 3 år samt forbehold om
mulighed for senere at kunne idømme
mere indgribende foranstaltninger,
nemlig hvis afholdspålægget overtræ-
des eller hvis tiltalte gør sig skyldig
i nogen form for vold eller trusler.
Når jeg gerne kort har villet omtale
sagen er det for at forsøge at fore-
bygge, at man rundt i Grønland dra-
ger nogle forkerte slutninger af lands-
rettens dom, slutninger, som kunne gå
ud over retsfølelsen og respekten for
retshåndhævelsen.
De sikre fakta, som forelå i sagen,
var, at der aftenen før dødsfaldet hav-
de været selskab hjemme hos tiltalte
og hans hustru. Ifølge samstemmende
forklaringer fra gæsterne var de sid-
ste gået fra huset omkring kl. 2 nat;
tiltalte og hans hustru havde da begge
været noget påvirkede, men ikke på
noget tidspunkt af aftenen været
uvenner. Cirka IV2 time senere fand-
tes tiltaltes hustru liggende død på
gulvet i hjemmet. Tvivlen drejede sig
om, hvad der var passeret i disse IV2
time, hvori tiltalte og hans hustru
syntes at have været alene i hjemmet:
I første række var spørgsmålet, hvad
der måtte antages at være årsagen til
hustruens pludselige død, i anden
række (og i landsretten udelukkende),
om der overhovedet forelå tilstræk-
keligt bevis for at tiltalte havde øvet
vold mod hustruen. Den afgørende
vending i sagen — der fik anklage-
myndigheden til at frafalde tiltalen
for uagtsomt manddrab (for forsæt-
ligt manddrab havde der heller ikke
ved kredsretten været rejst tiltale) —
var de lægeerklæringer, der fremkom
efter kredsretsdommens afsigelse og
som klart gik ud på, at obduktionen
intet bevis gav for, at døden skyldtes
vold. Herom var distriktslægen og
landslægen enige — og landslægen be-
kræftede og uddybede sin erklæring
under vidneansvar — og herefter kun-
ne der naturligvis ikke være tale om
at gøre tiltalte ansvarlig for hustruens
død.
I landsretten kom sagen derfor til
at ligge på et væsentlig mindre alvor-
ligt plan end i kredsretten, idet den
alene drejede sig om, hvorvidt tiltalte
overhovedet havde øvet vold mod hu-
struen. Selv beviset herfor kunne væ-
re vanskeligt nok: Ingen andre, end
ikke ægteparrets børn, havde iagttaget
noget sådant, og, tiltalte selv, der in-
gen erindring havde herom, aflagde
ikke på noget tidspunkt af sagen en
klar tilståelse. Når landsretten dog
fandt det godtgjort, at tiltalte havde
slået hustruen, var det, fordi der ved
lægeundersøgelserne var konstateret
nogle blodudtrædninger, som måtte
antages at stamme fra frisk vold, for-
di ægtefællerne havde været alene
sammen (der kunne gås ud fra, at in-
gen andre havde udøvet vold mod
hende,) og fordi tiltalte erkendte tid-
ligere at have slået hende.
Jeg har i det foregående kun frem-
draget de allervigtigste punkter. Trods
et betydeligt arbejde omfattende
grundige politiundersøgelser, flere
lægeerklæringer og en lang række
vidneforklaringer både i kredsret og
landsret (alene landsrettens dom fyl-
der en halv snes sider) vil der jævn-
lig kunne vedblive at være tvivl om
beviserne netop på de afgørende
punkter. Her må vi i Grønland som
andetsteds følge det gamle retsprincip
om, at enhver rimelig tvivl kommer
den tiltalte til gode. Retten har slået
fast, at den i denne sag tiltalte ikke
har noget ansvar for sin hustrus død.
De foranstaltninger, der er idømt ham,
er kun begrundet i, at han ved denne
og et par tidligere lejligheder har
øvet simpel vold mod hende, altså en
vold, der ikke har været af særlig
farlig eller brutal karakter.
Forstået på denne måde kan lands-
rettens dom på ingen måde betegnes
som mild, men må i forhold til kreds-
retsafgørelser om lignende forhold ses
som en skærpelse af den hidtidige
praksis. Og det turde fremgå af for-
anstående, at der altså intet som helst
kan udledes af den om, hvad domsto-
lene ville idømme den, der tilføjer en
anden en sådan vold, at den medfører
døden — for ikke at tale om den al-
vorligste af alle forbrydelser: Det
fuldbyrdede, forsætlige manddrab,
som der lykkeligvis ikke i en lang år-
række foreligger noget eksempel på
domsfældelse for i Grønland.
J. Kisbye Møller.
Påmiunit Kujassut
tatdlimångornerme 30/1 unukut iler-
Kuvtitut radioavise Kilanårdluta pisa-
ngaKalutalo-åsit arajutsiumångisar-
put nagdlermat inigssititerpugut ra-
diovutdlo nipltuatdlagdlugit, igdlo-
Karfingmiussugume ilerKuvtitut unuk
tamånåtaoK silarssuavtine plssutsit
KanoK issusiånik malingnaivfiginiar-
simavarput nutårsiagssanigdlo uvdlui-
narne pissartunik arajutsiniarfiginago.
ilimasugsimånglkaluarpugutdlo ta-
marssuavtinut ånilårutaussumik unup
ingerdlarnga tusagaKarfigisavdlugo.
umiarssuartåp „Hans Hedtoft“ip Ka-
noK pisimaneranik tusagaK uivssu-
mivdlune anilåjatdlagdlunilo nivdliat-
dlangnermik kinguneKarpoK.
ånilårnerdle taima angnertutigissu-
mik kinguneKåsassoK ilimagisimångi-
kaluarparput. uvdlutdle amerdliartor-
titdlugit tusartagkatdlo åssigiginanga-
jålersitdlugit mernanut agdlåt inaru-
majungnaerdlutik kisa piggatiginiar-
talerpåt utorKaunerussortamingnit
nålauserdlugtunit sunigausimavdlutik.
pisimassugssarme angnertungårmat
ilaKutaussunutdlo misigeKatigingning-
neK angingårmat radiomik tusamår-
neK nakanganermik Kuvdlinigdlo nå-
kartitsinermik ilåtigut ilaKångitsorsi-
mångilaK.
uvdlut tamako silame pissutsit av-
dlångorput, nagdliutorsiualåmigssat
aulajangerigkat kinguartineKarput.
igdlune silamilo pisimassoK nipangiu-
simanérupoK. peKatigigfiup „Ujåssi-
ssup“ ilaussortaisa ajussårdlutik taini-
artalerpåt ujåssinermut KanoK ilaoru-
sugtigigaluarnertik periusigssaKara-
tigdle. oKalugfik sapåtit tugdlerit ino-
KarnerussaKaoK, tamatumalo pissutå
kialunit erKarsarsinaussup erKoriarsi-
nauvå.
ujåssinerdle sumik angussaKarfiu-
nane unigtineKarpoK. — miserratigi-
neKarsinåungilaK avdlanisutdle måne
tamåna KanoK nanertissutigineKarti-
gissoK. mingnerungitsumingme kalå-
leKativtinik nunavtine pissartavtinik
ånaissaKarKigkavta sulissussiuardlu-
tik inunermingnik akigingnigtunik,
måna atandngnigdluta Kujaniangår-
dlutalo erKaimassagssaKarfigmalig-
kavtinik.
naggatåtigut ujåssinerme ingerdlat-
sisimassut inunertigdlo navianartorsi-
ortingårdlugo ujåssinerme peKatausi-
massut mångånit KutsavigiumaneKar-
put.
M. Tobiassen.
Billig batterimodtager
med tre bølgeområder
16—35, 35—90, 200—500 mtr.
4 lamper med ringe batteriforbrug
33X24X14 cm
batteritortoK
akikitsoK
bølgit åssigingitsut pingasut
16—35, 35—90, 200—500 mtr.
sisamanik Kutdlilik batteritorni-
kitsoK 33X24X14 em
Kr. 275,----Batteri 32,-
fås hos
Godthåb Foto- Radioservice
\
/
14