Atuagagdliutit - 09.04.1959, Page 4

EN FOREGANGSMAND
Udtalelse i Aktuelt Kvarter den 31. marts
En grønlandsk foregangsmand på
mange områder, redaktør Kristoffer
Lynge, fejrer i morgen i København
50 års jubilæum i statens tjeneste. Fra
Grønland vil mange hilsener gå til
Kristoffer Lynge i statsradiofonien i
Rosenørnsalle. Radioavisen og Aktuelt
Kvarter føler sig i så nær familie med
jubilaren, at vi gerne her vil markere
jubilæet.
Kristoffer Lynge, der er dekoreret
med ridderkorset og den kongelige be-
lønningsmedalje med krone, begyndte
som lærling i bogtrykkeriet i Godthåb.
Fra 1914—1917 supplerede han sin ud-
dannelse i København. I 1922 blev han
leder af Sydgrønlands bogtrykkeri og
samme år tillige redaktør af „Atuagag-
dliutit". 1925—26 uddannede han sig
journalistisk i København. I 1942 var
han medstifter af Grønlands radio-
foni, og han var indtil 1952 leder af
denne halvt illegale, men højst betyd-
ningsfulde radios grønlandske afde-
ling. Siden 1952 har han været grøn-
landsk medarbejder i statsradiofonien
i København. Han har igennem mange
år været medlem af Københavns Jour-
nalistforbund.
Fra 1922—26 og fra 1932—45 var
han medlem af Sydgrønlands lands-
råd, han var sysselmand i Godthåb
syssel fra 1950—51, medlem af grøn-
landskommissionen 1948—50 og for-
mand for Grønlands folkeoplysnings-
forening 1945—52.
Kristoffer Lynge, der har udgivet
en lang række publikationer, er vel-
kendt af den nuværende Grønlands
radios lyttere gennem sine i Danmark
optagne reportager, og han står ved
sit arbejde gennem årene som en af
de bedste formidlere mellem grøn-
landsk og dansk. Når hertil kommer,
at Kristoffer Lynge er en god og altid
hjælpsom kammerat, er det forståeligt.
I A/Gs første nummer i år skrev en
præst et indlæg under overskriften
„Lidt om ansvar". Jeg har læst ind-
lægget med stor interesse og ønsker
at komme med et par kommentarer.
Indlægget er fra først til sidst så
fuldendt videnskabeligt skrevet, at det
rejser flere spørgsmål hos os, der ikke
tænker så dybt. Jeg synes, det er ros-
værdigt, at vedkommende peger på
bestemte mennesker uden at skjule
noget og derved angriber de, der øn-
sker at ødelægge vort samfund. Jeg
håber også, han i kraft af sin stilling
som præst kan „vise sig åndeligt
frem" ifølge biblens ord. Vi menne-
sker, der har en tilbøjelighed til at
blive svage, har brug for en sådan
mand, der har haft en så stor og grun-
dig forberedelse til at lede os.
Forældrenes ansvar
I sin indledning viste han tydeligt, at
der ikke findes fuldkomne mennesker,
— at mennesket viser dette ved at ka-
ste skylden over på andre. I slutnin-
gen af indlægget kom han ind på val-
get og bad os om at vise, at vi ikke er
umyndige børn, men voksne, ansvars-
bevidste mennesker, der kan tage en
beslutning, når vi vil.
Han sagde, at forældrene har den
største skyld, når børnene får en dår-
lig opdragelse. Det ville sandelig være
af stor gavn, hvis vi alle uden und-
tagelse kunne blive ved med at holde
fast ved det ansvar, vi har overfor
vore børn. Får vi ikke allerede ved
dåben en påmindelse om, hvem der
har et medansvar overfor ethvert
barn? Hvor er det tydeligt, at vi der-
igennem bliver mindet om, at vi alle
har en pligt, og hvor er det tydeligt,
at vi er medansvarlige. „Hvis foræl-
drene ikke selv magter deres børn,
kan de ikke forvente, at samfundet
skal kunne", hed det. Når man selv
har været barn og kender barnets ind-
stilling og hører en sådan udtalelse
at han er respekteret og har vundet
sig mange venner blandt dem, han er
kommet i berøring med.
Redaktør Lynges levende interesse
for pressen og radioen i Grønland har
fundet udtryk ved mange lejligheder.
Man mindes således hans smukke hil-
sen, da den nye Grønlands radio for
et år siden begyndte sin virksomhed
under Frederik Nielsens ledelse. Kri-
stoffer Lynge udtalte dengang, at en
drøm var blevet virkelighed ved den
nye radios start. Den gamle radio
havde været et fællesskabets og sam-
arbejdets instrument ikke mindst i
krigsårene, sagde redaktør Lynge. Ra-
dioen betød, at nødvendigheden af fæl-
les bestræbelser for at nå de fælles
mål gik op for mange, der ved radio-
ens hjælp indså, at alle kræfter i
Grønland måtte forenes for at løfte
landet op til en bedre fremtid. Kristof-
fer Lynge pegede i sin hilsen på, at
radioen ikke alene formindskede af-
standene i det vidtstrakte Grønland,
men også bragte den store verden ind
på livet af befolkningen her. Han ud-
talte ønsket om, at den grønlandske
radio fortsat måtte være det grønland-
ske folks tjener og stå som et middel
til at skabe fællesfølelse.
Radioavisen og Aktuelt Kvarter vil
gerne bringe Kristoffer Lynge en hil-
sen med tak for, at han med som disse
ord og gennem sin indsats har peget
på de arbejdsmål, der foreligger for
radio og presse i Grønland. Redaktio-
nen føler sig i gæld til redaktør Lynge
og prøver at betale denne gæld af ved
at søge at arbejde videre ad den vej,
som han har angivet.
A/Gs redaktion slutter sig helt og
fuldt til udtalelsen i Aktuelt Kvarter
og har sendt bladets tidligere redaktør
de hjerteligste lykønskninger.
red.
fra eet af overhovederne i det ånde-
lige arbejde, kan man meget nemt
komme til den slutning, at een af de,
der har fået overdraget et ansvar, for-
søger at flygte fra ansvaret, eller at
han forsøger at indynde sig hos myn-
dighederne.
Skole og hjem
Vi, der er kommet lidt op i årene og
engang imellem ser tilbage på livet,
kan vist ikke lade være med at tænke
på, hvem der har haft de nstørste ind-
flydelse på os. Husker vi ikke, hvor
mange gange vi lavede noget, vores
forældre havde forbudt os?
Hvad er grunden til det?
Det er ganske tydeligt, at vi gjorde
noget, vores forældre ikke ville have,
— at vores forældre derfor ikke må
anses for at være skyldige.
Når vi når ungdoms-dagene, føler
vi, vi står vore forældre endnu et styk-
ke fjernere. Det er ikke alene foræl-
drene, der bestemmer, hvordan vi skal
leve. Det hænder, at en af de unge
kommer ind i noget, forældrene slet
ikke ønskede — altså selvom den unge
har såkaldte „pæne forældre".
Derfor bliver jeg meget forundret,
når et af vore åndelige overhoveder
betragter forældrene som de eneste
ansvarlige. Det er dog glædeligt at se,
at forstandige mennesker nu om stun-
der er fuldstændig klar over, at for-
ældre og skole må arbejde nøje sam-
men, og at dette forhold må udbygges
med alle til rådighed stående midler.
Dovne fiskere
Jeg kan bevise, at det ikke alene er
forældrene, der påvirker børnene.
Langs vor udstrakte kyst kan man al-
tid se, hvor god indflydelse nogle le-
dende mennesker har, når de er vel-
kvalificerede. Det kan man se i byer-
ne. Sådanne ledere har ikke alene ind-
flydelse på børnene, men også på for-
ældrene.
Der blev i indlægget også talt om
„dovne fiskere". Hvor på jorden fin-
des ikke sådanne dovne fiskere? Det
er muligt, nogen af dem har gode for-
ældre. Uanset hvor megét man gør, vil
man ikke være i stand til at udrydde
den slags. Sandheden er den, at staten
ingen produktionsanstalt har, der på
nogenlunde måde kan tilfredstille
grønlændernes eller for den sags skyld
også andre medborgeres krav. Mange
fiskere og folk, der er interesseret i
fiskeriet, er klar over dette. Heldigvis
er også myndighederne nu blevet klar
over dette forhold og søger at få be-
vilget penge til afbødning heraf. Der
er jo fisk nok, og vi er blevet klar
over, at man ikke må blive ved med
at vente på de dovne fiskere. De må
sakke bagud, mens de flittige har en
god fremtid — særlig når de store an-
læg kommer igang.
Spiritus-diskussionen
De kan være overbevist om, at alle
var lutter øren, da der blev diskuteret
spiritus, og mange huskede, hvad der
blev sagt. Der faldt adskillige udtalel-
ser, der gjorde ondt, men som vi må
tage til os for ansvarets skyld. Vor
oplysningskonsulent kaldte diskussio-
nen:
Hvilke veje skal man gå for at
mindske spiritusmisbruget?
Oprør, demonstrationer, trusler mod
hinanden er hverdagens nyheder i ra-
dioavisen!
Og lad os ikke blive eksemplarer af
det.
„Grønlands ungdom".
Ja, hvad er Grønlands ungdoms
fremtid? — det er et stort spørgsmål,
der er opstået heroppe i de senere år.
I forbindelse med skoledirektør
Garns diskussionsaften den 27. fe-
bruar 1959 vil jeg støtte de forskellige,
der fremkom med noget, der var vir-
kelig interessant.
Når man selv er håndværker, er
man mere tilbøjelig til at snakke om
håndværk.
Vi mangler mange udlærte hånd-
værkere, ja, ikke alene håndværkere,
også andre uddannede personer. —
Grønlands ungdom trænger hårdt til
en mere omfattende oplæring, men jeg
skal ikke trætte læserne om al den
snak angående forskellige stillinger,
det jeg vil snakke om er unge hånd-
værkere.
Som jeg har omtalt, mangler vi end-
nu mange flere danskuddannede
håndværkere heroppe i det fremskri-
dende Grønland.
Hvad kan det nytte at gå og for-
tælle, at Grønlands udvikling skrider
for hurtigt frem, når unges oplæring
i håndværk er så ringe i forhold til
landets udvikling i byggeriet.
Nej, der må handles, der må dis-
kuteres, hvis vi skal snakke om de un-
ges uddannelse så må de, der har
med lærlingene at gøre, handle hur-
tigt og skynde sig at sætte flere i lære.
Jeg er fuldstændig enig med fuld-
mægtig Erik Bahl, da han nævnte, at
der var ingen fare for „ungdomsover-
skud" her på Grønland. Jeg person-
lig kan heller ikke se eller vente, at
der vil blive ungdomsoverskud her-
oppe.
Jeg kan lige så godt tage malerfaget
til forskellige eksempler. Vi tænker os
tilbage til sommeren, der gik, hvor
der var 27 malere i Godthåb, deraf 5
grønlandske, og af dem var kun een
dansk uddannet; det kan man vil ikke
kalde ungdomsoverskud (herunder
gælder også andre fag).
Jeg tror ikke, vi skal tænke på det
— ikke endnu.
Lad os hellere tænke mere på og se
at få sat flere i lære, så vi ikke skal
blive ved med at fordyre Grønlands-
udviklingen, som er så fordyret ved at
udsætte eller vente med de unges ud-
dannelse.
Vi, som har været en tur i Danmark
og har fået en Danmarks-uddannelse,
har været prøven igennem. En Dan-
marks-uddannelse er nødvendigt for
Vi var vist mange lyttere, der var
enige om een vej, der blev anvist —
vore åndelige ledere.
Diskussionsdeltagerne var klar over,
at man måtte anvende alle midler for
at bekæmpe spiritus. I indlægget i A/G
blev det således også sagt, at der ikke
findes fuldkomne mennesker. Den-
gang, da spiritusrationeringen stod for
at skulle ophæves, var der ingen, der
anede noget om, at den skulle være
medvirkende til så stor en elendighed.
Flugt fra ansvaret!
Nu er ulykken sket, og det nytter
ikke at lede efter de enkelte skyldige
og pege direkte på dem. Det er ikke
andet at gøre, end at bekæmpe ondet
i bedste forståelse af ens ansvar.
Forstå nu vel, at der blandt grøn-
lænderne endnu findes folk, der ven-
ter noget stort fra de ledende indenfor
kirken, og som gerne ser, at disse står
forrest i kampen mod alle slags onder.
Hvad skulle vi ellers gøre, om der
ikke fandtes sådanne mænd? Da jeg
læste Deres indlæg, dukkede dette
spørgsmål op flere gange — mon een
af de ledende mænd i det åndelige ar-
bejde forsøger at flygte, når han bli-
ver præsenteret for et ansvar?
Tuma.
een, der virkelig vil lære noget. Så
længe uddannelsesmulighederne er så
ringe heroppe. Ja, hvorfor er uddan-
nelsesmulighederne så ringe heroppe?
Det er fordi, vi mangler lærepladser,
og interessen for lærlinge er så lille,
både for de unge selv og for virksom-
hederne.
Hvad uddannelsen angår heroppe,
er jeg også enig med Lars Svendsens
forslag, som jeg har tænkt meget på
før i tiden. Efter min mening måske
også andres. — Skulle det være helt
umuligt at starte en mere omfattende
uddannelse for de unge heroppe. Når
man tænker på, at det er statsinstitu-
tioner, som måske har muligheder for
at kunne optage flere lærlinge, ja, og-
så de private erhververe, hvis det
skulle ske, ja, så opstår der også an-
dre problemer, f. eks. skolen, arbejds-
pladsen og hjemmet. Hvad skolen an-
går, kan jeg kun fortælle om den dan-
ske håndværkerskole, hvor man lærer
meget af sit fag, men det skulle heller
ikke være helt umuligt at kunne starte
en håndværkerdagskole i vintermåne-
derne heroppe. Det skulle ikke være
så umuligt at skaffe håndværkere,
som kunne stå som lærere i skolen.
Vi ved alle, at der eksisterer tekniske
skoler heroppe, men jeg, men jeg, som
har gået i teknisk skole, synes ikke, at
man får meget ud af det, man lærer
i teknisk skole (jo, måske regning) for
der bliver man jo stuvet sammen i et
stort klasseværelse, tømrere, murere,
snedkere, malere osv.
Nej, det helt rigtige er de alminde-
lige fagskoler, f. eks. en tømrer-, sned-
ker- og malerskole vil være den helt
rigtige heroppe for de unge lovende
håndværkerdrenge. Hvis alt det skulle
ske, så vil der blive mere at vælge
imellem af unge mennesker, der kun-
ne tænkes at få en afsluttende uddan-
nelse i Danmark, f. eks. 4-årig læretid
heroppe og 1 afsluttende år i Dan-
mark, hvor man har lejlighed til at
gå i en rigtig fagskole.
I dag skal man jo være i lære i 5
år, uanset hvad slags håndværker,
man vil være. Men hvad undervis-
ningen angår i skolerne, vil det være
en stor fordel for de unge, at under-
visningen også foregår på grønlandsk,
der er jo visse vanskeligheder, der
kræver forklaring i de forskellige fags
benævnelser, det er jo ikke sikkert, at
alle unge forstår korrekt dansk, og
ved en misforståelse opstår jo gerne
fejlene.
For en lærling, der har stået i lære
i 3—4 år, er det nødvendigt at kunne
de fleste af de forskellige fag eller
materialebenævnelsen. Man er nødt til
at kunne det hele den dag, man træ-
(Fortsættes side 19)
Lidt mere om ansvar
De unges oplæring
4