Atuagagdliutit - 09.04.1959, Side 12

Læserbreve
v 00 KLIP
Nu skal vi ikke længere
tale, men handle
Vi har allerede haft for mange rets-
sager på grund af spiritus og drikfæl-
dighed. Dårlige rygter på grund af
spiritus er der også nok af. Jeg tror
næppe, der er andre folkefærd — be-
folkningsantallet taget i betragtning —
som har været så skadet af spiritus
som os. Der er sikkert andre end mig,
der har haft de tanker.
Malt salget
Vi, der aldrig drikker, bliver også
regnet med til de drikfældige. Hvad
gør vi så til vor forsvar? Vi gør natur-
ligvis alt for at formindske misbruget
deraf. Men nu skal vi ikke omtale af-
holdsmændene, men tænke på spiritus
og misbruget deraf. Det man bør om-
tale — og det, som jeg også har i sinde
at omtale, — er malten. Det er jo af
malten, hjemmene brygger for at sluk-
ke tørsten. Den er jo også så meget
billigere end alt andet spiritus. Mon
man af den grund behøver at blive
ved med at sælge den? Det er på tide,
vi besvarer det spørgsmål. Vi må frem
pitsaunerpagi-
nait pigavut
ukiorpagssuarne tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
med vore meninger. Vi må til at råbe
til vore medmennesker! Det er til ska-
de, fjern det, som har givet os dårligt
ry, og som har gjort os mindre værd.
Folk holder jo ikke op med at drikke,
så længe vi bare taler om det! Nu må
vi foretage os noget, lad os gøre noget,
så vi kan blive fri for al den dårlige
omtale.
Hjemmebryg er gerne det, som de
unge først får smag på som nybegyn-
dere. Blot ved at sige sådan, har man
allerede påvist skaden af malteri.
Vi må få bugf med ondet
Grunden til vor opsathed på at for-
byde salget af spiritus er den: At vi
forsøger at få vore kære medmenne-
sker til at indse deres fejl. Vi må vise,
at vi har karakter og søge at rette
vore fejl. Vi har hørt tilstrækkeligt
om spiritussens dårlige virkninger, og
må nu se at få bugt med ondet.
Man behøver ikke at frygte, at folk
giver sig til at bruge deres penge til
øl og stærke drikke, fordi salget af
malt ophører. Lad os se folk, der selv
bestemmer, om de vil bruge penge på
spiritus eller noget andet, der er mere
fordelagtigt.
Der bliver snakket meget om dårlig
„imiaK“. Hvad er det, man bruger til
at lave dårlig imiaK af, det er netop
malten. Så længe, der sælges malt, vil
folk ikke holde op med at brygge.
Hjemmebryg, der er blandet op med
alt muligt andet, er kun til skade for
folk. Skønt jeg ikke har spor begreb
om, hvor megen skade, man tager af
det, ved jeg, at folk tager skade af
den.
Hvis man ikke længere kan købe
malt, hvad skal folk så brygge af? De
vil ikke længere have noget at brygge
af. Og hvis man hører om nogle, der
har brygget, kan vi regne ud, at det
må være dårligt hjemmebryg. Det,
man tidligere ikke kunne få konstate-
ret — nemlig om hvem, der laver dår-
ligt hjemmebryg, vil man nu have
mulighed for at få opklaret.
Derfor må vi holde på, at salg af
malt ophører!
L. Berglund, Kapisigdlit.
Færingefiskeriet
Angående færingernes forespørgsel
sagde landshøvdingen i sit svar, at
Landsfiskeriforeningens medlemmer
ved deres drøftelser nok skulle tage
en bestemmelse.
Vi vil ikke bare vente på de even-
tuelle udtalelser, der vil komme fra
Grønland, og hvis det skulle blive til
noget med frierhververnes udtalelser,
vil jeg regne med, at ikke-medlemmer
også har ret til at udtale sig.
Skulle den udenforstående få lov at
komme frem med sin mening, må den,
der udtaler sig, sørge for at sige, han
selv har erfaret i praksis. Uanset om
vi får lov at udtale os eller ej, kan
jeg ikke tro andet end, at de selv-
erhvervende og fiskerne interesseret
vil følge med i drøftelserne.
Der vil også blive et spørgsmål om,
hvilken ordning der vil blive, ifald
fiskerne skulle tage ophold på et ud-
sted på grund af dårligt vejr, og på
hvilken måde man vil holde opsyn
med disse. Mon ikke de fremmede fi-
skere på forhånd ved, hvordan de skal
forholde sig i sådanne tilfælde? Der er
ingen tvivl om, at grænsen i fremtiden
af og til vil blive overskredet. Man
kan næppe tro, at fiskerne altid vil
fiske tæt ved kysten. I vor tid er man-
ge blevet klar over fordelen af at have
store fartøjer.
Nu kan man begynde at tro, at der
vil blive gode muligheder for at få
afsat fisken til en god pris. Da vi her
i Grønland har så dårlige fiskeredska-
ber, er vi ængstelige for, at de frem-
mede fiskere vil få overtaget. Lad os
lige nævne følgende til forsvar for
vore landsmænd: 1) Hvis der bliver
givet færingerne tilladelse til at fiske
heroppe, skal der så ydes penge til
dem, der skal holde opsyn ved op-
holdsstederne? 2) Hvor mange fregat-
te skal holde opsyn inden for grænsen
over de fremmede, der skulle komme
til at overtræde grænsen. Man må hå-
be, at mange vil følge landsrådets og
landsfiskeriforeningens bestemmelser.
En af dem, der interesserer sig for
frierhvervet.
Kr. Berthelsen,
Frederikshåb.
Ekstraordinært landsrådsmøde
Fra Jakobshavn har vi modtaget en
klage i forbindelse med landsrådets
ekstraordinære samling, underskrevet
af Jens Olsen og Marius Sivertsen, der
lyder: — Nu har vi hørt landsrådets
ekstraordinære samling, og grunden
til samlingen er, at færingerne for-
langer flere havne. Vi har også hørt,
at landsrådsmedlemmerne har god-
kendt tanken om den ekstraordinære
samling, og da det er en hastesag, ville
samlingen koste en mængde penge.
Endelig kan alle medlemmer ikke del-
tage. Hvorfor har man ikke udsat mø-
det med færingerne til den ordinære
landsrådssamling til sommer? Hvad
gør man ved grønlænderne, når de f.
eks. søger om erhvervsredskaber. Man
lader dem vente i lange, lange tider.
Derfor kritiserer vi landsrådsmedlem-
merne, fordi de har sagt ja til den
ekstraordinære samling, slutter de to
mænds klage.
En overskrift, der ikke er på sin plads
Noget der smager af julen — eller
det, der sker ved juletid — bliver man
aldrig ked af at høre om; skønt jeg
har været meget taknemmelig for
overskriften „Jul midt om sommeren",
har jeg fået mistanke om, at over-
skriften ingen betydning har, og der-
for venter jeg med at nævne den til-
sidst.
Indholdet er godt og underholdende.
MEN overskriften-------som man må-
ske kan kalde for lyv, og man kan da
fuldstændig miste glæden over det,
man holder af, såsom julen, og over-
skriften, som jo skulle søge at fortælle
om indholdet.
Mon det så roste blad A/G på den
måde pludselig skulle give anledning
til meningsløse benævnelser, da bla-
det skal være vor autoritet, kan det
ikke så godt gøre det.
Hvis alle smukke højtider skal be-
nævnes med noget lignende den om-
talte overskrift, mon der så er nogle,
der kan glæde sig over det længere?
Skal vi til næste jul atter høre om
„Jul midt om sommeren" vil vi være
meget taknemmelige, for da vil det
sikkert lyde: „Langt, langt mod syd,
hvor solen står højt på himlen"-------
eller måske en beretning om, hvad
dem der plejer at holde jul beskæfti-
ger sig med i julen.
Andr. Nielsen.
Jagt på hvaler
„På given foranledning henledes op-
mærksomheden på, at det i henhold
til regulativ af 21. marts 1934 er for-
budt at fange:
a. Rethvaler (glathvaler eller siet-
hvaler (balaenidae)),
b. Hunhvaler, der følges af unge.
c. Hvalunger, der følger moderen.
Regulativet angår fangst af barde-
hvaler og vågehvaler, dog undtaget
sildepiskere."
Simony.
det er god tone
at -forlange
Pilsneren med den fine smag
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamdssusilik
MILITÆRSTØVLER
pr. par
25kr.
fra amerikanske og engelske overskuds-
lagre. Stærke solide fed tlæderstø vi er med
tykke såler — brugte, men i bedste stand
— sælges til denne fantastisk billige
pris. Send omgående bestilling ind med
opgivelse af størrelses-nummer.
såkutut kamigpait
igdlugtt 25 krånigdlit
amerikamiut tuluitdlo sivnertititait. ka-
migpait amertait ivssusM ni n gus tit iv-
ssusCmik alugdlit — atorsimassut pit-
sauvdluinartutdle taimatuminérarssuaK
akilersitdlugit niornutigineKarput. ernl-
naK agdlangniarit pisiariniagkavit angi-
ssusisa normue nalunaerutigalugit.
KORSØR SKOTØJSFABRIK
KORSØR
såkutut atissait
Kardlit khakit, merKuinarnit
sanait,, itorsorpalugtut (a-
tornikut) ....................
ilupdt, merKuinarnit sanait,
Korsorpalugtut (sdrdlo ting-
missartortartut kavåjårait
merKuliussanik ilupaKutig-
dlit kråvigdlitdlo, singig-
sartugdlit uvingalårtunik
kaussarfigdlit (nutåt) .......
årnatit, merKuliussanik ilti-
paKutigdlit (nutåt)...........
natsat merKuliussanik ilupa-
Kutigdlit (nutåt) ............
uligssiat, 220x160 cm. ulig-
ssat pitsavit, tupigssatut a-
torneKarsinaussut ............
mérKat kavåjarssuait, pitsa-
vit (nutåtut itut) ...........
såkutdt ånoråve, Kungatsimi-
kut ungerutigdlit, tungujor-
tut KaKortutdlo (nutåt) ......
sanassut Kardlé, nnlumikut
kaussarfigdlit méterlsivigdlit
(nutåt pitsagssuil) .........
såkuttit imarsiortut Kardlé,
tungujortut (nutåt) ..........
kamigpait siiserumArnertu-
sagkat, (pitsaussut atorni-
kut) .........................
kr. 10,00
kr. 00,00
kr. 10,00
kr. 18,00
kr. 15,00
kr. 25,00
kr. 15,00
ler. 15,00
kr. 15,00
kr. 10,00
KanoK angitiginigssåt nalunaitsiaruk.
tamanut nagsiåneKarsinåuput aningau-
ssat blå anvisninglkui åmalo naasitine-
Karnigssåinut kr. 5,00 nagsiånerisigut
Amerikansk Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17 - København 0