Atuagagdliutit - 09.04.1959, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Cb"’s*epsen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervcj 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastionsen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. JVutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb :
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent
Ib Tøpfncr.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naidteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
----------—_________________________________________—____1
umiartorneK
Kalåtdlit-nunånit pisångatigeKalugo Københavnime angutit pingasut udval-
gime sulissut „Kangarnitsanik“ påsiniaissut udvalgivdlo ilaussortaKarnerussup
„Vedel-kommission“-ip „sujunigssame“ pissugssanik påsiniaissup tusarfiginig-
ssait utarKineKarput. ilimagineicarpordle misigssuinerit sivisusassut, ilimagi-
neKardlunilo suna tamåt atordlugo ajunginerpåmik pivfigssardlo sivikinerpåK
atordlugo misigssuinerit inerniarneKarumårtut, inemerilo ersserKigsujumår-
dlutik. aperKutaussut inuitdlo sulissutigineKartut ersserKigsunik nåmagsing-
nigfiugpata tatigingningneK erKigsisimanerdlo pissariaKartut pilersineKarsi-
nåuput.
A/G Kalåtdlit-nunåta umiartorfigineKarneranut tungassutigut uivssumisitsi-
niarsimångivigsoK atuartartut nalornisigingilåt. „umiarssuit nålagaisa nalu-
naerutait“-nik taineKartartune oKauseKatigit mardlugsuit tugdliussune agdlau-
tigisagavtigik pissutauginarpoK taimailiomigssarput pissugssaussutsivtitut mi-
sigisimagavtigo åmalo Kalåtdlit-nunåta ministeria nålagauvfiuvdlo aningau-
ssanik akuerssissartue ersserKigsaiviginiaraluaravtigik pingårtorujugssuarnik
mardlugsungnik.
umiarssuit nålagaisa nalunaerutåine „sujugdlerme" oKautigineKarsimavoic
„pissariaKartineKaKissoK sinerssortautit piårtumik nutångortineKarnigssait
måna atortussut nalivtinut nalerKukungnaermata, pingårtumik ukiardluarne-
rane angatdlatigisavdlugit". oKUseKatigit tåuko umiarssuit nålagaisa nalunae-
rutaisa åipåne avdlångortineicaratik issuåinarneKarsimånguatsiarput.
nalunaerume „sujugdlerme“ ersserKigsarneKarpoK umiarssuit atlantikukor-
tautit nutångorsamigsséinik piumassaKarneK migdlilertariaKångitsoK. nalu-
naerutit „åipåne" oKautigineKarpoK „Disko" åma „OmånaK" atlantikukortautit
atortugssåinik piumassarineKartunik atortoKartut.
issuarneKartoK kingugdleK erKarsautigigaluaråinilunit OKartariaKarsorau-
gut sinerssordlune imarpikordlune angatdlataussut emmardluinaK imalunit
sivitsorpatdlårtinago nutångortitariaKartut. sinerssortautit pivdlugit issertuå-
ngivigsumik OKautigineKarpoK angatdlataussut nalivtinut nalerKukungnaersi-
massut. tamåna pivdlugo ilisimaneKalertariaKarpoK måna angatdlataussut uki-
arnerane Kalåtdlit-nunåta sineriåne angatdlatautitarnerat kisime ingminut ig-
dlersorneKarsinauginarane sinerssortautit ulciup Kåumataine atlantikukut
ikårtineKartarnerat igdlersorneKarsinåungitsortaoK. måna ajornartorsiutau-
ssut atautsimik sinerssortausiornikut ajugauvfigineKarsinåungitdlat. tamåna
aningaussanik akuerssissartut påsisimassariaKarpåt. atautsimik sinerssortauti-
tåmikut sinerssortautit amigauteKarnerat nåmauserneKarsinaugunarpoK, nå-
magtumigdle pisorKanik taorsinerusinaunane. atautsimingme sinerssortau-
titåraluaråine sinerssortautitorKat atorungnaersineKarnaviångingmata.
atlantikukortautit pivdlugit naiunaerutaussut „åipåne" umiarssuit nålagait
OKauseKarput tåuko nåmaginartussut. avdlat tungånit tikuarneKarpoK „Disko"
pisoKaoKissoK taimåikaluardlunile „t?månaK“-mit Kajangnåineruvdlune. isu-
maKarpugut umiarssuit tåuko mardluk angatdlatigisavdlugit piukunåssusé
ungasigpatdlångitsukut misigssomeKarumårtut, nålagauvfiuvdlo aningaussa-
nik atugagssanik akuerssissartuisa pendgsårdlutik Kalåtdlit-nunåliartautinik
umiarssuamik nutångortiterinigssamik piumassaKarneK pendgsårdlutik mi-
sigssorumaråt.
tamatumungalo tungatitdlugo tikuamiarparput igdlersomeKarsinaussutut
taineKarsinaugunångitsoK „Misigssut“-ip kisimitdlune atlantikukut, pingårtu-
mik ukiardluarnerane, ikårtineKartarnera. umiarssuaK taima Kåmigut pisat-
sersugautigissoK taima angalanigssamut piukunautiligssungilaK. umiartorner-
mut tungassut tamarmik angnertumik erKartorneKåsagpata tamånåtaoK er-
kaimassariaKartut ilagissariaKaraluarpåt.
imeKarniarnermut tungassut
naluneKångilaK imermik åtsiortortarneK Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit ilåine
namagigtaitdliutaussartOK. imeKarniarnermut tungassut Kalåtdlit-nunåne ta-
mane pitsångorsarniarneKarput, imeKarfiliornikut, imermik åtsiortornikut
maKitsissarfingnigdlo igdluaraliortiternikut.
taimåikaluartordle sule angussagssat tamåkerdlutik anguneKarsimångitdlat,
pissutsitdlo pitsångorsarniartitdlugit puigortariaKångilaK tamatumuna nåma-
gigtaitdliutit agdlisartariaKéngingmata.
nåmagigtaitdliutit imeKarnermut tungassut migdlisarneKarnigssåt isuma-
lioi'KutigineKarsimasorinångilaK, icanigtukut Nungme „K’uagssungua“me ig-
dlunut imermik åtsiortorneK angnertusisineKarsimagunarmat. igdlut tåuko
amerdlanerssait Danmarkimit suliartortunik inoKarput.
ilisimaneKartoK nåpertordlugo igdlut tåuko månamut uvdlut Kulit ingerdla-
neråne pingasoriardlutik imermik pajungneKartarsimåput, årKigssussinerdle
nutåic nåpertordlugo sap. akuneranut mardloriardlutik pajungneKartåsagu-
nardlutik.
isumaKarpugut igdlut „K’uagssungua“mitut amerdlanerssait månékutut
imermik isumagineKartartitdlutik, ilevKårunik imigssamérnaviångitsut. isu-
maKarpugut ilaKutarit mérarKortut imertoKissutdlo ingmikut årKigssussivfi-
gineKartariaKartut, taimailiornigssardle nungmiunit ardlaligpagssuarnit nang-
mingnérdlutik imertartariaKartunit isumapigdliutåusassoK.
isumaKarpugut — taimatut åndgssussiniarneK atulersineKarsimagpat —
tamåna erKarsautigendngneKartariaKartoK — tauvalo akulikinerussumik
pajugtuissalernerugaluaK atorungnaersitdlugo!
Sejladsen
I Grønland venter man med stor spænding på nyt fra dels det i København
nedsatte tremandsudvalg om „fortiden" dels den store „Vedel-kommission"
om „fremtiden". Man er indstillet på, at undersøgelserne må tage deres tid,
men man regner også med, både at alt sættes ind på at tilendebringe under-
søgelserne på en forsvarlig måde på kortest mulig tid, og at resultatet vil
blive klart og oversigtligt. Kun klare resultater vil kunne skabe den nødven-
dige tillid og ro om de rejste spørgsmål og personer.
A/G har, som det vil være læserne bekendt, søgt at holde sig fjernt fra alt
sensationsmageri omkring grønlandssejladsen. Når vi i det følgende skal be-
skæftige os med et par sætninger i de såkaldte „kaptajnserklæringer" er det
da også kun, fordi vi anser det for en pligt, og fordi vi gerne over for grøri-
landsministeren og de bevilgende myndigheder vil understrege et par over-
måde væsentlige ting.
I den „første" kaptajnserklæring skal det være sagt, at „det anses for stærkt
påkrævet, at man med hensyn til kystflåden tilstræber en snarlig fornyelse,
da det nuværende materiel ikke er tidssvarende, især ikke til den sene efter-
årssejlads". I den „anden" kaptajnserklæring gentages disse linjer så vidt
vides ordret.
I den „første" erklæring understreges det, at der ikke må slækkes på kra-
vene om fornyelse af atlantflåden. I den „anden" erklæring siges det, at
„Disko" og „Umanak" opfylder kravene til materiellet på atlantruten.
Uanset det sidst citerede mener vi at kunne sige, at kystsejladsen og atlant-
sejladsen i øjeblikket arbejder med materiel, der trænger til fornyelse enten
omgående eller inden for en overskuelig tid. Om kystflåden siges det åbent,
at materiellet ikke er tidssvarende. På denne baggrund må man være klar
over, at det er uforsvarligt at sejle med det forhåndenværende materiel i efter-
årsmånederne, ikke alene ved Grønlands kyst, men også med kystskibene
hjem over Atlanterhavet i årets sidste måneder. Eet nyt kystskib løser følge-
lig ikke de eksisterende problemer. Dette må stå de bevilgende myndigheder
klart. Eet nyt kystskib vil betyde noget i retning af en a jourføring i forhold
til kapacitetbehovet, men ikke en tiltrængt sanering, idet et nyt kystskib
næppe vil betyde, at forhåndenværende kystskibe kan gå ud af drift.
Hvad atlantskibene angår, siger kaptajnerne altså i den dubiøse „anden"
erklæring, at de er tilfredsstillende. Fra anden side påpeges det, at „Disko"
er meget gammel, men at det ikke desto mindre almindeligvis anses for at
være et stærkere skib end „Umanak"! Vi vil tro, at også disse to skibes egnet-
hed inden for en begrænset tid må tages op til overvejelse, og vi skønner
altså, at de bevilgende myndigheder nøje bør gennemgå de krav også til sane-
ring, som hele Grønlandssejladsen f remby der.
Vi skal endelig i denne forbindelse pege på, at det næppe kan kaldes fuldt
forsvarligt at lade røntgenskibet „Misigssut" løbe alene over atlanten specielt,
hvis en sådan sejlads sker i årets sene måneder. Skibet kan næppe siges at
være konstrueret til sådan sejlads med dets store overbygning. Mon ikke også
denne ting bør tages med på huskesedlen, når nu alle sejladsproblemerne
kulegraves.
V andproblemer
Det er en kendsgerning, at vandforsyningsspørgsmålet også for så vidt angår
udbringningen repræsenterer et problem og et irritationsmoment i nogle
grønlandske byer. Overalt arbejdes der for at bedre forholdene, og der er
opnået store fremskridt både med hensyn til det helt elementære, opførelse
af vandværker, og til fordelingen bl. a. ved rejsningen af de såkaldte pumpe-
huse.
Imidlertid er man ikke ved vejs ende. Men mens der arbejdes videre på at
gøre forholdene bedre og bedre, bør man være opmærksom på ikke undervejs
at øge irritationsmomenterne i stedet for at formindske dem.
Vi synes ikke, at man har tænkt på det, da man fornylig i Godthåb synes
at have bedret og øget vandudbringningen til en række huse på „Østerbro".
Disse huse beboes for størstedelens vedkommende af „udsendte".
Så vidt vides har disse huse hidtil fået deres tanke fyldt op tre gange i løbet
af 10 dage, men efter den nye ordning skal der vistnok ske opfyldning to
gange om ugen.
Vi mener, at hovedparten af husstandene på Østerbro normalt ved spar-
sommelighed vil kunne klare sig efter den hidtidige ordning. Vi mener, at
familier, der har ganske specielt stort forbrug på grund af stort børnetal
burde have adgang til en særordning, men at en generel forbedring med rette
vil vække undren og irritation hos de mange borgere i Godthåb, der er hen-
vist til at hente deres vand i spande.
Vi mener — forudsat at den nævnte ordning er gennemført — at man burde
overveje spørgsmålet endnu en gang og derefter lade den generelle forbedring
af vandudbringningen til Østerbrohusene falde!
Navnlig musik?
Grønlands radio i dens nye skikkelse har passeret sin 1 års dag og har kun-
net gøre det med hæder.
Frederik Nielsen synes at have levet op til forventningerne om, at han
skulle kunne klare rollen både som radiofoniens chef og som programarbejder,
Hans Hansen bliver bedre og bedre for hver dag, der går, og studietekniker-
gruppen med Kielmann Petersen i spidsen har skabt det faste fundament,
hvorpå alt det andet har været bygget op.
Mogens Kilde står nu for hjemrejse til overtagelse af souchefstillingen i det
danske fjernsyn. Han stilling er af radiostyrelsen opslået ledig.
Mogens Kilde har gjort et stort stykke arbejde i det år, han har været her.
Lytterne vil i første række have lagt mærke til hans ledelse af radioens „mu-
sikafdeling", og mange vil takke ham for hans indsats her. Det skal også siges,
(Fortsættes side 23)
13