Atuagagdliutit - 09.04.1959, Side 19

faratsut sutdluntt P. Brøste-mit
- O.BRØSTE
taratsuf sutdluntt P. Brøsfe-mit
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Skibet er ladet
med alverdens
dejligste
delikatesser
oring. kin. Forårsruller
ds. med 6 stk.......... kr. 5,60
henkogte Bambusskud
pr. ds................... 5,00
kinesisk Soya pr. fl. ... „ 3,40
jap. Quail-æg pr. ds..... 3,75
orig. kin. Bønnespirer
pr. ds................. „ 4,35
Alt til Rijsttafel
Tusinder af specialiteter er sam-
let i Nordens største delikatesse-
hus, Chr. P. Hansen’s Eftf. på
Købmagergade i København, i
et kæmpeudvalg af spændende
mad.
Der er franske hanekamme, ki-
nesisk Trepang-suppe, indone-
sisk og japansk Soya, ristede
græshopper til drinks, kinesiske
risfugle, kylling i karry, franske
frølår og herlige franske løg-
supper, dejlige Guavas-frugter
fra Sydafrika, kinesiske Lychees
og delikate Kumquats.
Alt fremsendes som fineste, ga-
ranteret holdbar konserves fra
CHR. P. HANSEN’s EFTF.
Købmagergade 55 — Kbhvn. K.
De unges oplæring
(Fortsat fra side 4)
der over tærskelen fra lærling til
svend.
Arbejdspladsen.
Ja, på arbejdspladsen er der for-
skellige ting, man skal passe på som
lærling. Efter min mening har lærlin-
gene det alt for godt heroppe på ar-
bejdspladsen. Det er klart, at de unge
lærlinge ikke tvinges til noget, de ik-
ke kan klare. Men de må lære re-
spekt, og det er os svende, formænd,
mestre, der skal lære dem den respekt,
de fleste af dem mangler, i fælles-
skab skal vi lære dem både i faget og
de arbejdsmetoder, de skal benytte.
Lærlingeløn og hjemmet.
Lærlingene heroppe er højere løn-
net end de grønlandske lærlinge i
Danmark, og her er forskellen. En
lærling derhjemme får alt, hvad han
behøver igennem ministeriet, og lom-
mepenge.
Men heroppe får lærlingen ikke de
samme kår, som de derhjemme får,
det er fordi, det er forældrene, der
skal sørge for det mest nødvendige —
kost, logi tøj m. m. Men de danske lær-
linge får nøjagtigt de samme kår som
heroppe, det er forældrene, der skal
sørge for at skaffe drengen en lære-
plads og kost, logi og tøj, eller hvad
der er nødvendigt for drengen. Der-
for har de også en lidt højere løn end
de grønlandske lærekammerater.
Hvad lærlingehjemmene angår, me-
ner jeg, at der kunne bygges hjem i
de forskellige byer, hvor der findes
lærepladser. — Et eksempel kan jeg
nævne. Lærlingehjemmet i Egedes-
minde, så vidt jeg ved også i Hol-
steinsborg, er der også et, men des-
værre kun for lærlingene i bådværf-
terne. Nu må vi også tænke på de an-
dre lærlinge, og lad dem få de samme
vilkår, som de får i Grønlænderhjem-
met i København, altså kost, logi og
tøj, og hvad der er nødvendigt for en
lærling. Jeg tror, at det vil blive en
stor lettelse for forældre, der har min-
dre råd til at have store udgifter i for-
bindelse med drengens uddannelse. I
dag skal ministeriet jo alligevel sør-
ge for de fleste unges uddannelse.
I dag er der mange unge mennesker,
der er på 18—19 år, som ikke har haft
en mere betryggende uddannelse, hvad
vil der blive ud af dem om 5—6 år? Ja,
jeg er ked af at bruge det udtryk, men
det er nødvendigt at bruge det. De
fleste af dem vil være „driverter",
værtshusbøller og ludere. Nej, lad det
ikke ske for mange, ikke så længe vort
samfund er så lille.
Ja, når man sidder og skriver om
uddannelse, kan man ikke lade være
med at tænke på lønforholdene efter
endt uddannelse.
I alle de diskussioner, der har stået
den senere tid, har ikke været nævnt,
at to grønlandske danskuddannede
bliver forskellige lønnet — et eksem-
pel desværre er det sandt, at to
unge grønlændere har haft samme fag
som mål og har fået samme karakter
i svendeprøven, bliver også forskel-
ligt behandlet. Nemlig, den ene kan
få lov til at rejse frem og tilbage som
en udsendt håndværker, mens den an-
den bliver ligefrem sparket hjem på
grønlænderløn, selv om han ikke øn-
sker det. Hvad er grunden dertil? —
Er det fordi, den førstnævnte har væ-
ret „kæledægge" for dem, der har
med lærlingene at gøre hjemme. Men,
kedeligt nok, viser det sig i de fleste
tilfælde, at den, der bliver sparket
hjem, ofte er bedre på arbejdsmarken
end ham, der er på dansk løn. (Her-
under mener jeg ikke, at jeg er bedre
end alle).
Nej, lad os blive mere ens behand-
let, når vi alligevel skal vende hjem
engang og virke heroppe, ellers rejser
vi til Danmark og bliver der i de
truende 10 år for at opnå dansk løn.
Og disse 10 år vil sikkert betyde end-
nu en forsinkelse i Grønlands udbyg-
ning. Jo mere ens behandling, jo bed-
re virker man.
En venlig hilsen til læserne.
Maler A. G. Geraae,
Godthåb.
P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
1
LETTE GLADE FØDDER
bruger RAD0X fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put foddcrnc ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler at velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
)/
RADOX
isigkat OKitsut muinartut RADOX-ip
tarajue isigkauut atugagssiat atortarpait!
imcK IdssartoK - RADOX nakalatalåruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluatdlangaramc . .. inussat ilua-
rusungnermit tortalartuinauput niting-
nigssardlo kajungernarsissardlunc.
RADOX cvkiluitsunik nuanår-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
F0D-BADESALT
Forhandles af: OLE’s VAREHUS - GODTHÅB
Cigarer . sikåt — 7 obakker . inpat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
igdlingnartunik nerissagssigit
kungikut pisivfigissartag&t
kiksit kågérKatdlo mamangå-
ramik serKulårtuinait uav-
dlunat nunamit piliåinit tu-
sumassaussunit sanfijussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biseuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
kågérKat pitsavit
E N C E LS K - O AN S K IISCUITS FABRIK & LEVERANDØR TIL DET KCL. DANSKE HOF
19