Atuagagdliutit - 06.05.1959, Page 11

AB-skolen og et 8. skoleår
af HANS EBBESEN
- - —--------. ..——. —,—— i
Alle forældre ønsker selvsagt, at
det går deres børn godt, at de bliver
dygtige og klarer sig godt i livet, men
det er forhåbentlig ikke afgørende, om
det bliver i den ene stilling eller i den
anden. Hovedsagen må dog vel være,
at de unge kommer på den hylde, hvor
de passer bedst. At den ene række
skulle være finere end den anden er
en slags snobberi og en opfattelse, som
kun kan bedres gennem samtale og op-
klaring af de misforståelser, som lig-
ger til grund herfor. Og selv om sko-
len ikke delte børnene i a-klasser og
b-klasser, ville både børn og forældre
finde ud af, at nogle børn er bedre til
det boglige end andre. Disse andre
kan så meget sandsynligt vise sig at
være meget dygtigere til at klare de
praktiske opgaver. Det er samfundet,
der sætter målet, og samfundet kan
ikke være tjent med ikke at skabe de
bedste betingelser for at få udviklet
de evner, som dets børn har.
ab-skolerne udsendte i 1957 de før-
ste børn, som havde gennemført denne
deling, og man udsendte i den anled-
ning, ligesom man iøvrigt har gjort det
i de følgende år, skriftlige prøver for
at få et nogenlunde indtryk af resul-
taterne de forskellige steder. Ligele-
des er resultaterne blevet diskuteret
ved skolemøder, bl. a. skolemødet i
Godthåb sidste sommer. Resultatet er
blevet, at man stort set er af den op-
fattelse, at vejen har været rigtig, —
i alle tilfælde som et forsøg, som en
begyndelse.
For ligesom tiden og livet undergår
ændringer, således må også uddannel-
sen og dermed undervisningens mål og
midler ændres i overensstemmelse
hermed. Man har draget erfaringer
gennem disse første år med ab-skoler-
ne, men man standser ikke op hermed.
Julianehåb, Godthåb, Holsteinsborg
og Egedesminde var de skoler, der var
med i første forsøg. Om forhåbentlig
kort tid kommer Sukkertoppen, Ja-
kobshavn, K’utdligssat med som ab-
skoler, og ad åre føjes sikkert flere til
som Frederikshåb og muligvis Nanor-
talik. Så vil over 40 °/o af Grønlands
børn kunne gå i disse store skoler,
hvilket giver et vist perspektiv.
Vurderingen af resultaterne i de før-
ste ab-skoler er på dette ret tidlige
tidspunkt måske ikke sikker på alle
punkter, — nogle ting træder mere
klart frem end andre, som et længere
åremål og flere erfaringer må afgøre.
Med hensyn til b-rækkerne vil der
ikke ske store ændringer lige med det
samme ud over, at de krav og for-
ventninger, som man stiller til dem,
sikkert gradvis kan øges. Dog er en
del ændringer foreslået for lærebøger-
nes vedkommende bl. a. som et resul-
tat af lærermødet i Godthåb sidste år.
Et andet resultat af samme møde er,
at a-rækkerne i fremtiden må have
den fulde opmærksomhed fra myndig-
hederne — altså fra skolens side, hvis
denne række skal følge med tiden og
løse den mission at bringe dygtige
unge ud i det praktiske erhverv. Og
her gærer sikkert de største ændringer
inden for skolens rammer i dag. Man
Slet ingen købere
til hvalrosskind
Den kongelige grønlandske Handel har 3 års høsf af hvalrosskind på
lager. Man må sfandse indhandlingen, men hvalrosskind til hundefoder
vil forfsat kunne indhandles
Det er ikke alle skind fra Grønland,
der er lige lette at afsætte på verdens-
markedet. Det har man konstateret
ved hvalrosskindene. De er ikke til at
sælge, og for tiden ligger Den konge-
lige grønlandske Handel med 3 års
høst på lager uden større chance for
afsætning.
Naturligvis har man foretaget en
undersøgelse på markedet, idet man
har sat sig i forbindelse med en række
firmaer inden for hudbranchen. Alle
kender de skindenes vældige styrke
og tidligere anvendelse, men alligevel
synes der ikke at være brug for dem.
Under krigen blev hvalrosskind an-
vendt som poleringsmiddel på flyve-
maskinefabrikker, og man har også
anvendt skindene med samme formål
i sølvsmedier. For mange år siden
brugte man, da man ikke kunne skaffe
skind af vandbøffel, hvalrosskind som
hammerhoved, når man bankede krudt
på krudtværker. Såvel vandbøflens
som hvalrossens skind er hårdt nok til
denne bankning og rummer den for-
del, at man ikke kan slå gnister med
hammeren, som man kunne risikere
det, hvis den var af jern eller sten.
Da det imidlertid har vist sig, at
man ikke har kunnet afsætte hvalros-
skindene, har Den kongelige grønland-
ske Handel måttet standse denne ind-
handling, men i Grønland er det en
kendt sag, at hvalrosskind med mindst
en halv tomme spæklag på er glim-
rende hundefoder. Til dette formål vil
hvalrosskind fortsat kunne indhandles
til omgående nedpakning i tønder og
videre forsendelse til steder, hvor der
er brug for det. På østkystens vejr-
stationer sætter man dette hundefoder
meget højt.
Seletøj af hvalrosskind
Fangerne selv kender andre anven-
delsesmuligheder. Det stærke hvalros-
skind kan ved rigtig behandling blive
til solidt seletøj og fangere, der ikke
vil afsætte hvalrosskindene til hunde-
foder, kan derfor fremstille kobber-
remme, skagler, forremme og seler til
indhandling.
Som så ofte før prøver man på at
finde ud af, om grønlændernes slægt-
ninge på den anden side Baffinbugten
skulle have en løsning på problemet.
Man har spurgt Grønlands gode ven,
professor Trevor Lloyd, om hans kend-
skab til anvendelse af hvalrosskind,
men også han har måttet give op.
Hvalrosskindene er indtil en eller an-
den får en genial idé uanvendelige.
I det amerikanske blad Hannover
Gazette har professoren fundet en ar-
tikel om Alaska-sport. Af denne frem-
går det, at eskimoerne i Alaska har
en sportsgren, som man i Danmark
kalder „himmelspjæt". Den består i,
at 20 til 30 eskimoer udspænder et
stort elastisk hvalrosskind mellem sig,
holder fast i særligt forarbejdede
håndgreb, hvorefter en af sportsmæn-
dene begynder at hoppe på det ud-
spændte skind. Ofte når han 3—4 me-
ter op i luften og måske højere, og den
deltager, der når højest og lander med
fødderne på skindet, har vundet. Så-
vidt vides er denne sport også kendt
i Grønland.
Professor Trevor Lloyd spørger i det
brev, han lod ledsage artiklen om man
skulle være i stand til at genoplive
den gamle sportsgren i en sådan grad,
at den kunne komme med på de olym-
piske lege, for i så fald ville der nok
blive større efterspørgsel på hvalros-
skind. sic.
er i skolen ikke helt tilfreds med re-
sultaterne i disse klasser, og jeg tror,
at man ganske må gøre sig fri af pa-
rallelliteten i fag med b-klasserne og
skabe en særlig fagrække her, for de
ældste klassers vedkommende. En fag-
række, som gennem de sidste 2 måske
3 skoleår tager stadigt større hensyn
til det praktiske erhverv efter skolen.
Mange misforståelser vil kunne und-
gås, men mere vigtigt: En mere hen-
sigtsmæssig undervisning og en mere
jævn overgang vil kunne nås herigen-
nem til livet efter skolen. Dette kunne
føres videre og gøres mere effektivt,
om man til de normale og pligtige 7
skoleår kunne føje et ottende — i før-
ste omgang på frivillig basis. Meget
ville dermed være nået.
Og hermed er jeg inde på: Et otten-
de skoleår. Diskussionen herom er
ikke ny. Den har været ført i Dan-
mark i mange år, og man er netop sid-
ste sommer standset op ved et kom-
promis, der giver alle ret til et frivil-
ligt 8. og 9. skoleår. Også heroppe har
spørgsmålet været berørt i mere eller
mindre skitseret form. Jeg selv holdt
i maj 1958 et foredrag på skolen for
de 3 ældste klassers forældre med tit-
len „Er De interesseret i et frivilligt
8. skoleår"? Det var man, idet mere
end halvdelen af de fremmødte for-
ældre ved en senere skriftlig fore-
spørgsel svarede bekræftende. — Ved
landsrådssamlingen i 1958 fremkom
fra landsrådsmedlem Klaus Lynge et
forslag, der blev kaldt „Pligtmæssig
beskæftigelse af uddannelsesmæssig
karakter for unge i Grønland", som
ligger på nogenlunde samme linie men
går betydelig videre, dels derved at det
ottende skoleår i Klaus Lynges opfat-
telse bør være „Pligtmæssigt", dels
derved at denne pligtmæssige uddan-
nelse gennem en ungdomsskole skal
omfatte de unge op til 17-års alderen.
Overordentlig sunde og rigtige tanker
synes jeg, som bør overvejes omhygge-
ligt og planlægges på langt sigt, idet
deres eneste svaghed er, at de støder
på for mange praktiske vanskeligheder
i de nærmest kommende år, men en
begyndelse kan gøres.
Vi erkender alle, at børneskolen har
sin selvstændige opgave som børne-
skole, hvori børnene kan modnes i
overensstemmelse med deres naturlige
udvikling. Men vi ser også betydnin-
gen af, at skolen er i stand til at for-
berede eleverne til livet i de voksnes
(Fortsættes side 20)
Møbleret sommerhus til leje
isoleret egnet helårsbolig nær s-tog (Holte) udlejes fra 15/6. Vi eller Vi
års udleje foretrækkes. Opholdsstue m/spisekrog — soveværelse — 2
kamre — køkken — entre — ialt 60 m2 samt komb. udhus/vaskehus med
indlagt vand — ugenert have. Moderne indrettet eksempelvis køleskab
— elkomfur — varmtvandsbeh. — brusebad — vandcloset — spansk-
rørsmøbler — rigeligt indb. skabe — spisebestik porcelæn m. v. — 6
sovepladser samt oliekamin velegnet vinteropvarmning.
Henvendelse handelsfuldmægtig
N. Carstensen
Godthåb.
ima ateKarpoK:
oma:
MARGARINE
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
11