Atuagagdliutit - 06.05.1959, Qupperneq 20

(NUELSK-DANSK IISCUITS FABRIK ^ LEVERANDØR TIL DET KGl. DANSKE HOF
De forenede Protokolfabrikker
Landemærket 11 — København K.
igdlingnartunik nerissagssigit
elektroteknikimut tilngassut sånatltdlo nluvemermut sanaortomer-
mutdlo tilngassut.
kiksit kågérnatdlo mamangå-
ramik serKulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanfijussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biscuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
kågéraat pitsavit — det bedste i biscuits
ktingikut pisivfigissartagåt
■K59
Elektriske installationsartikler
VANDTÆTTE FORDELINGSANLÆG
TAVLEMATERIEL
BELYSNINGSARMATURER
AUTOMATISKE AFBRYDERE
ingnåtdlagissamut atugagssat
ingnåtdlaglssamut avKutigssat uvsigsut
agdlagtarfigssuarnut atortugssat
KåumarKusiornermut såkutit
ingnåtdlaglssamut nangminérdlune kipisautit
NORDISK ELEKTRICITETS SELSKAB
Ellebjergvej 50, København SV. Telefon 300222
AB-skolen og et 8. skolear
(Fortsat fra side 11)
verden — og særligt til deres indtræ-
den i erhvervslivet.
Det samfund, vi lever i i dag, præges
i stadig stigende grad af den tekniske
udvikling, som stiller større krav til
de unges modenhed, ansvarsbevidst-
hed, omstillingsevne og samarbejds-
vilje. Og for at forberede børnene til
deltagelse i samfundslivet må skolen
lægge vægt på at fremme udviklingen
af disse egenskaber, gennem sin måde
at arbejde på og gennem sit stofvalg.
Erfaringerne fra andre skoler i Dan-
mark og udlandet viser, at de 13—14-
årige, som går ud af 7. klasse, ikke er
modne til at forlade skolen og gå ud i
erhvervslivet. Men skolen har ikke
mulighed for inden for en 7-årig un-
dervisning at gennemføre en fyldest-
gørende forberedelse til overgangen til
erhvervslivet. Og det er ikke ander-
ledes her i Grønland. Også her er det
vanskeligt for de unge, der mange gan-
ge ikke er mere end 13‘/2 år gamle at
komme direkte ud i livet og gøre gavn
eller blot få noget fornuftigt ud af ti-
den. Institutioner og erhverv kan sjæl-
dent bruge så unge mennesker. De
fleste er i den alder heller ikke fysisk
udrustet og færdige, så de kan præste-
re et arbejde og fylde deres plads. Og
det er desværre et meget lille fåtal,
der får chancen for at komme videre
på efterskole og realskole. Der er i
alle tilfælde mange flere, der nok har
evnerne, men til hvem der ikke er le-
dige pladser på skolerne. Og hvor
mange er så heldige at have en far
med motorbåd, hvor sønnen straks kan
tage med og gøre gavn og samtidig
lære noget til sin fremtidsgerning? Og
den altså største part af de udgående
elever, som måske ikke har så store
boglige evner, men som til gengæld er
praktisk anlagte og skal blive lige så
uundværlige led i det store samfunds-
maskineri, hvad bliver der af dem,
når de kommer ud af skolen?? — Det
er nok en temmelig stor del deraf, som
ikke får meget ud af det første års tid
efter skolegangens ophør, som sagerne
står i dag.
Der tales i denne tid meget om den
lærlingekommission, som arbejder i
øjeblikket med et uhyre vigtigt spørgs-
mål, nemlig at søge at klare og klar-
lægge de unges uddannelsesforhold i
læretiden indenfor de forskellige
praktiske fag. Men få taler om tom-
rummet mellem børneskolen og denne
uddannelses begyndelse. Men tomrum-
met er der, hvilket enhver, der har
levet i Grønland i nogle år, vil have
erfaret. Året efter børneskolen spildes
slet og ret for en meget stor procent-
del af de unge. Og dertil kommer så i
mange tilfælde de ofte uheldige på-
virkninger, disse ganske grønne
„unge“ kommer ud for i dette år, hvor
de ikke er vanskelig påvirkelige. Og
dette sidste må ikke underkendes i sin
uheldighed.
At skoledirektørens indledning ved
radioforum i Godthåb forsamlingshus
i marts i år omhandlede de unges ud-
dannelse i Grønland tilsyneladende
overså dette problem — i alle tilfælde
med betegnelsen „et ottende skoleår"
er sikkert ingen tilfældighed. Som lo-
kaleforholdene er ved de fleste skoler
i Grønland i dag, ville det være for
urealistisk at tale generelt om dette
spørgsmåls løsning, idet man de fleste
steder er hårdt nok trængt med børn
i forvejen og ikke vil kunne tage yder-
ligere en årgang. Men jeg mener alli-
gevel, at problemet skal til debat, idet
tiden af sig selv vil medføre, at pro-
blemet skal løses, og de skoler, der har
lokalerne, kunne gøre forsøgene alle-
rede nu. Dette er ikke urealistisk.
Jeg sagde før, at skolen ikke i til-
strækkelig grad har mulighed for i de
nuværende 7 skoleår at forberede ele-
verne til overgangen til erhvervslivet.
Jeg sagde også, at de unge mennesker
ikke var fysisk udrustet og udviklet
til denne overgang. Men vi finder det
samtidig nødvendigt, at der i skolen i
højere grad gives et erhvervsbetonet
stof ved siden af det alment oriente-
rende for de udgående elever, som ikke
i det første år har noget fornuftigt at
tage sig til.
(Fortsættes næste side).
- let og liflig ...
perKingnardlunilo puatdlarnartoK.
MAMARTAK’AOK’
ftma p6rtugkat iluine ménianut frimær-
kinik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til børnene
i pakken
En rigtig arbejds-
støvle mel Imi-
teret lammeskind
og formstøbt sål.
Sort og brun.
Størrelse 40 til 48
kamigpait sutdli-
sit merKulersug-
kamik sav&rKap
amissåvanik ilu-
paKutlgdlit nr.
40—48 angissu-
sigdlit. — Kerner-
tut kajortutdlo.
CODAN
ØQ&SBG
KVALITET
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
kamigpait skutdlo pitsauvdluartu-
sagunik — tåssalo GULD-SEGL
nalunaeKutaringitsusanago.
20