Atuagagdliutit - 14.08.1959, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
tatdlimångorneK augustip 14-iat 1959
nr. 18
Nu kommer mana folketingime
folketingsdebatten oKatdlmeKalisaoK
Der er grøde i luften med hensyn til Grønlands-politikken. I lands-
rådet har man i de sidste uger på en række områder talt lige ud og
klart om væsentlige og afgørende problemer, og dagsordenen rum-
mer endnu yderst betydningsfulde punkter med relation til frem-
tidsforholdene i landsdelen.
For den danske offentlighed forelægges nu regelmæssigt kommen-
tarer og udtalelser af betydning for bedømmelsen af den politiske
udvikling og de politiske strømninger i Grønland.
Detj' er en almindelig opfattelse her, at man nu på flere måder er
ved at trænge igennem med synspunkter, som man længe i Grønland
har ønsket at få præsenteret på de rigtige steder.
Der foreligger nu meddelelse om, at folketinget efter arbejdets
genoptagelse i oktober agter at tage en Grønlands-debat. Den vil få
sit udgangspunkt i Herfelt-beretningen. Men alt tyder på, at der vil
kunne blive tale om den generaldebat om grønlandske forhold og
fremtidslinjerne i Grønlands udvikling, som navnlig inden for det
sidste halve år gang på gang har været forlangt i den grønlandske
offentlighed, af Grønlands folkevalgte repræsentanter og i den grøn-
landske presse.
Det vil herefter være rigtigt at holde sig for øje, at store ting kan
være ved at afklares. Det bør huskes i landsrådet og andre steder i
Grønland, at de bolde, der fra nu af gives op, ikke alene vil ende i
Ministeriet for Grønland, men at de i endnu højere grad end tidli-
gere vil springe videre og gå i mål i selve folketinget.
Måtte de vigtige grønlandspolitiske spørgsmål derfor blive behand-
let med et maksimum af ansvarsbevidsthed, visdom og fremsynethed
i landsrådet og andre steder, nu hvor det mere end nogensinde tidli-
gere klart synes at blive fastslået og understreget, at Grønland natur-
ligvis og selvfølgeligt regeres fra Christiansborg, hvor grønlandske
folkevalgte repræsentanter har sæde i rigets øverste forsamling.
Landsrådet som afgørende retleder på de fleste felter i Grønlands
daglige liv,
Landsrådet som betydningsfuld og uundværlig rådgiver og inspi-
rator med hensyn til Grønlands-politikkens lange fremtidslinjer,
Folketinget som øverste stadfæster og beslutter for Grønland som
for rigets andre dele og
Embedsmændene som administratorer og intet mere, —
det er tingene på deres rette plads.
Navnlig i teorien har disse ting længe været rigtigt placeret.
Ansvarsbevidste grønlandske politikere og lydhøre danske politi-
kere synes nu ved at rydde sten af vejen, som man hidtil har ladet
ligge, og dermed skulle praksis helt ud kunne komme til at dække
teorien.
Det er på tide, — af hensyn til Grønlands fremtidige udvikling
og af hensyn til samarbejdet mellem landsdelene.
red.
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinermut tungassunik pissoKangajaler-
poK. sapåtit akunerine kingugdlerne landsrådime issertuångivigdlu-
tik ersserKivigsumigdlo ajornartorsiutinik pingåruteKaKissunik oicau-
seKartarput, uvdlormutdlo OKaluserissagssat sule Kalåtdlit-nunåta
sujunigssånut tungassunik pingåKissunik ilaKarput.
danskinut tamanut mana akugtungitsukutåmik ouauserissat tåu-
kunungalo tungatitdlugit isumat pingårnerussut sarKumiuneKarta-
lerput Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinermut tungassutigut ineriar-
tornermik tamatumunåkutdlo sunerneKartarnermik påsiniutigssat.
Kalåtdlit-nunåne isumagineKarneruvoK isumat ardlaligtigut Ka-
ngale suliarineKarfigssarpiåinut pissugssatut Kalåtdlit-nunånit kig-
sautigineKarsimassut måna taima pingajalersut.
måna tutsiupoK folketinge oktoberime atautsimitaleriusagune Ka-
låtdlit-nunåt oKatdlisigisagå. Herfelt-udvalgip navsuiautå autdlar-
KautaussugssauvoK. ilimanardluinarpordle Kalåtdlit-nunåne pissutsit
ineriartornermilo pissugssat pingårtumik ukiup agfåne kingugdler-
me kalåtdlinit, Kalåtdlit-nunåne Kinigkanit nutårsiagssanigdlo suliv-
fingmit piumassarineKartuartut tamåkerdlugit OKatdlisigineicaru-
mårtut.
tamåna pivdlugo ernortumik ilimagineKarsinauvoK pingåirissut
nåmagsineKangajalersut. landsrådime Kalåtdlit-nunånilo avdlame
erKaimassariaKarpoK måna pilersitat Kalåtdlit-nunåta ministeriaKar-
fianut kisiat ångunatik sujornatigut pissarnermingnit angnerussumik
folketingimut ångutalisassut.
tamåna pivdlugo KanortoK-una Kalåtdlit-nunåta nålagkersuinikut
ingerdlatineKarneranut tungassut akissugssåussusermik misigisima-
neK, ilisimåssuseK sujumutdlo pissugssanik påsingningneK angnerpån
landsrådime avdlanilo suliarineKarniarilit; måname sujornatigornit
ersserKingnerungårtumik påsinenardlunilo ersserKigsarneitånguat-
siarpoK Kalåtdlit-nunåt soruname — taimåitariaKaramilo — Chri-
stiansborgimit nålagkersornenartoK, tåssanisaoK kalåtdlit Kinigait
nålagauvfiup atautsimititaine Kutdlerpåne ilaungmata.
landsråde Kalåtdlit-nunåne pissartunut nalinginaunerussunut
amerdlanernut sujunersuissartugssatut pingårnerpåtut,
landsråde pingårutilingmik pingitsorneicarsinaunanilo Kalåtdlit-
nunåne nålagkersuinermik ingerdlatsinikut sujumut pissugssane su-
junersuissartugssatut isumanigdlo tunioraissutut,
folketinge Kalåtdlit-nunåne nålagauvfiup ilaisutdle avdlatut Kut-
dlerpauvdlune atortugssångortitsissutut aulajangissututdlo
kisalo nålagauvfingmit atorfeKartitaussut ingerdlatsissuginardlutik
pisassut — avdlamik nåmik.
tåssa pissutsit pissusigssamigsortut taimåiput.
pingårtumik ernarsautine taigorneKartut tåuko nangale taima
inigssititerneKarsimåput. Kalåtdlit-nunånik nålagkersuinikut inger-
dlatsissut akissugssåussusermingnik misigisimassut danskitdlo nå-
lagkersuissue tusarsinaussut måna ajornartorsiutinik måna tikitdlu-
go suliarineKarsimångikaluartunik sulinialinguatsiarput; taimalo er-
Karsautåinartigut issigingningneK piviussungortineKåsagunarpoK.
tamatuma pilerfigsså nagdliusimavoK — Kalåtdlit-nunåta sujumut
ineriartornigsså åmalo nunap ingmikortortaisa suleicatigingnerat pi-
ssutigalugit.
aricigss.