Atuagagdliutit - 14.08.1959, Síða 3

Dårlige lytteforhold for en
fjerdedel af befolkningen
Udtalelse af landsrådsmedlemmet fra Julianehåb. — Brug bedre
antenner, siges det fra Sydgrønland
Heller ikke efter den nye radios
start synes det at stå helt godt til med
radio-lytteforholdene alle steder i
Grønland.
Af beretningen fra Grønlands Kul-
turelle Råd fremgår det, at situationen
tegner sig således:
Fra syd fil nord
Nanortalik: Grønlands radio har væ-
ret aflyttet ret godt i vintertiden, men
udbyttet er dårligt i den lyse tid.
Julianehåb: Radioaflytningen har
været temmelig ustabil og noget pla-
get af støj.
Narssait: Lytteforholdene er stærkt
svingende, bl. a. som følge af lokal
støj.
Frederikshåb: Radioaflytningen har
været god.
Godthåb: Radioaflytningen i distrik-
tet er meget intensiv.
Sukkertoppen: Lytteforholdene er
fortræffelige.
Holsteinsborg: Radioforholdene i
distriktet er fine.
Kangatsiak: Aflytningen af Grøn-
lands radio er fin.
Egedesminde: Aflytningen af Grøn-
lands radio har været relativt tilfreds-
stillende.
Godhavn: Godhavn retransmission
var ofte forvrænget i vintermåneder-
ne, men har i foråret været betydelig
bedre.
Christianshåb: Grønlands radio har
været aflyttet stærkt.
Jakobshavn: Radioaflytningen har
været temmelig god.
kulturikut ineriartor-
hck pissiisigsawisortoK
ilånériard lune onautiginiar-
neKartarpoK Kalåtdlit-nunåne
nålagtcersuissut inungnik pi-
ngitsailinikut kulturimik aula-
jangersimassumik ingerdlatsi-
niartut inuit nangmingneK ta-
matumunåkut kigsautigissait
taimalunit angussisagunik tigu-
sisinaunerat a perKutiginendsa-
nane. oKartoKartarpordlo taima
perKarnitsuliorfigineKarnikut
kalåtdlit kulturiata inugtutdlo
pissusisa iluatingnartortai ajo-
nusemenartartut.
taima issornartorsiortartunut
kulturrådip landsrådimut nalu-
naerutå atuåsavdlugo erKigsiat-
dlangnåsaKaoK. nalunaerume
tåssane taineKarpoK, sordlume
naggat&ne erssernigsarnenarsi-
massoK, „kulturrådip nålagauv-
fingme kommunemilunit sdku-
ssutut Kåumarsainikut suline-
rup Kanon ingerdlanigsså aula-
jangivigsumik årnigssussivigi-
niarsimångikå, nunap inue piu-
mångisåinik imerniarssarisima-
nagit kulturikutdlunit ineriar-
tomeK ingmikut itumik sangmi-
vilerniarssarisimanago “.
nunanarfingne tamane naju-
gagdlit nangmingneK suliniar-
nigssåt kajumigsårutiginenarsi-
mavoK, kisiånile Kanon inger-
dlatsinenåsanersoK ilitsersutigi-
niamenarsimångilaK.
matuma kingoma onartaria-
narunarpoK kalåtdlit kulturikut
ingerdlatsinerdne nutånik sar-
Kumersonartarpat tamåna pi-
ssutenarton inuit nangmingnér-
dlutik tamatumundkut sujua-
riartortonamigsså kigsautigi-
gåt, tamatumungalo danskit
„kulturener titsiniar tut" suli-
niarnerat pissungitsoK.
årnigss.
_________________________________>
K’utdligssat: Aflytningen via God-
havn har været god bortset fra den lo-
kale støj fra Godhavn.
Umanak: Aflytningen har gennem-
gående været god bortset fra Nianor-
nat og K’aersut.
Upernavik: Aflytningen af Grøn-
lands radio er meget skiftende. Navn-
lig i den lyse tid er aflytning praktisk
talt umulig, hvorfor man håber på
løsning af „nøgleavis“-problemet.
Angmagssalik: Hørbarheden af
Grønlands radio har været meget
vekslende, men dog gennemgående
moderat til god.
Scoresbysund: Lytteforholdene er i
reglen fine.
Dårlig antenne, dårlig
aflytning
Landsrådet har beskæftiget sig med
lytteforholdsspørgsmålet, og Erling
Høegh, Julianehåb, udtalte, at hele
afsnittet syd for Arsuk med ca. en
fjerdedel af Grønlands befolkning
havde mindre tilfredsstillende lytte-
forhold, bl. a. takket være Frederiks-
håb-relæstationens utilstrækkelighed.
Telegrafbestyrer Nielsen, Juliane-
håb, udtaler i denne forbindelse: Ud-
talelserne i landsrådet om aflytning
af Grønlands radiofoni er noget usag-
lige. Det er rigtigt, at Frederikshåb-
senderen gennemgående er dårligere
end Godthåb-senderen, og det er rig-
tigt, at Godthåb-senderens feltstyrke
her i Sydgrønland efter de normale
målinger, der anvendes internationalt,
er ret svag. Men det er ikke rigtigt, at
Godthåb kun høres dårligt. Sagen er
den, at man gerne køber en radio til
flere hundrede kroner, men man vil
ikke ofre 50 til 100 kroner på en an-
tenne, ja end ikke fladstik til 35 øre.
De Julianehåb-lyttere, der har ofret
noget på antenner, hører Godthåb så
godt, at krav om nøgleavis med der-
ved forbundne store udgifter er gan-
ske urimelige. Det samme er konstate-
ret for Nanortalik. Jeg har selv ofret
lidt ekstra på antenne og modvægts-
forhold og kan spille hele kvarteret op
med Godthåb radio. Dårlige antenne-
forhold giver selvsagt dårlige lytte-
forhold, og det er naturligt, at dem,
der klager mest, er dem, der har de
dårligste antenneforhold, slutter Juli-
anehåb-telegrafbestyreren.
Udtalelse fra Narssaic
I NarssaK udtaler radioavisens kor-
respondent: — Jeg hørte Julianehåb-
landsrådsmedlemmet sige, at radioaf-
lytningen syd for Arsuk er næsten
umulig. Det giver mig lyst til at sige,
at når senderstationen høres så dår-
ligt, skyldes det ikke alene kw-antal-
let. Den største del af miseren skyldes
efter min mening, at de fleste modta-
gere hernede ikke er opstillet som de
skal. Jeg har en LL-Monarch-modta-
ger. Da jeg fik den, satte jeg selv an-
tenne og jordledning op. Jeg hørte ho-
vedsenderstationen hele tiden, men
med stærk støj. For ikke længe siden
læste jeg i Julianehåb-bladet et inter-
view med støjeksperten Sv. Aa. Ap-
pel, og i overensstemmelse med hans
anvisninger fik jeg en elektriker til at
rette min antenne og jordledning. Af-
lytningen blev 50 pct. bedre. Støjen
forsvandt så godt som helt. Siden har
jeg lyttet til landsrådsreferaterne uden
at der er blevet tabt eet eneste ord. Jeg
foreslår det ærede landsråd, at det
fremsætter ønske om, at radiostatio-
nerne bliver pligtige til at være folk
behjælpelige med opsætning af radio-
modtagere de forskellige steder. Ra-
dioens udsendelser er af stor værdi, og
modtagere og selve radiofonien er
kostbare. Lad os lægge vægt på at få
den fulde værdi ud af disse kostbare
redskaber.
Kaldtdlit-nunata tamarme
autdlartitai landsrådime
atautsirmlerput
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata au-
gustip Kulingane uvdloK puigugatdla-
gagssåungitsoK nåmagtorpå. uvdloKer-
Kata migssåne Sivert Pedersen Nung-
mut pivoK, uvalikutdlo atautsiminer-
me landsrådit igsiaKatigilerdlugit Sco-
resbysundimit tusarnårtigssatut aut-
dlartitatut.
taimailivdlune landsrådeKalerneranit
sujugdlermérutaussumik Kalåtdlit-
nunånit tamarmit autdlartitaussut
landsrådime atautsikut atautsimlput.
Kitåne inuit Kinigaisa saniatigut Thu-
limit, Angmagssalingmit Scoresby-
sundimitdlo autdlartitaussut atautsi-
méKatåuput.
uvdloK nunap OKalugtuarissaunerane
pisimassoKarfik — Kalåtdlit-nunånilo
tamarme inuit tamarmik Kinigaisa a-
tautsimordlutik atautsimitalernigsså-
ne angussagssanik KanigdleriaineK.
Ikke kunstig
kulturudvikling
Fra tid til anden er det ble-
vet hævdet, at myndighederne
i Grønland søger at påtvinge
befolkningen et bestemt „kul-
turmønster" uden hensyn til
befolkningens egne ønsker el-
ler forudsætninger, og det er
blevet sagt, at der ved en så-
dan voldshandling gøres skade
på værdier i den grønlandske
kultur og folkesjæl.
Det må være sådanne kriti-
kere en beroligelse at læse
kulturrådets til landsrådet af-
givne beretning. Det fremgår
af denne beretning, sådan som
det fremhæves i en afsluttende
bemærkning, at „kulturrådet
ikke har ønsket som stats eller
kommunal institution direkte
at organisere kulturarbejdets
udførelse eller pånøde befolk-
ningen noget, endsige præge
kulturudviklingen i nogen spe-
ciel_retning“.
Man har overalt søgt at sti-
mulere lokalt initiativ, men
har ikke ønsket at give ret-
ningslinjer for det endsige dik-
tere det noget.
Man har formentlig herefter
lov at sige, at fremkommer
der nye træk i det grønland-
ske kulturbillede, er det som
følge af hele nytidens af be-
folkningen selv ønskede mo-
derne udvikling og ikke på
grund af nævenyttige danske
„kultursprederes" indsats.
red.
--------------
Hele Grønland
ved rådsbordet
Grønlands landsråd passerede den
10. august en mærkedag. Ved mid-
dagstid ankom til Godthåb Sivert Pe-
dersen, der i eftermiddagsmødet tog
plads ved rådsbordet som observatør
for Scoresbysund.
Dermed sad for første gang i lands-
rådets historie repræsentanter for hele
Grønland ved samme rådsbord. Ved
siden af de folkevalgte medlemmer
fra vestgrønland sad observatørerne
fra Thule, Angmagssalik og Scoresby-
sund.
I al beskedenhed en historisk dag —
og et skridt på vejen mod reel sam-
ling af hele Grønland under et fælles
folkevalgt råd.
førstedelen af Libe-
ias 26 stammesprog
ar ingen skriftlig
orm, og ved undervis-
ingen af landets ind-
yggere har man der-
or fundet en metode,
vorved man omdan-
er talesproget til
ijmboler — ligesom
os eskimoerne i ark-
isk Canada.
☆
Åberiame onautsit d-
sigingitsut 26-t amer-
lanerssait agdlause-
dngitdlat, nunavdlo
%uinik atuartitsiner-
re periausitårsimdput,
ordlo Canadap issig-
ortåne eskimut tai-
oåitut.

3