Atuagagdliutit - 14.08.1959, Blaðsíða 12
Læserbreve
__ -KLIP
Den
færøske
spiritus-
ordning
— og mulighederne for af tillempe
ordningen her i Grønland
Jeg vil gerne vædde en kasse øl på,
at de fleste ved at læse en overskrift
om „sprit“-problemet vil sige: „Skal
vi nu høre mere vrøvl om et emne, der
hænger os langt ud af halsen"?
Det skal indrømmes, at der er talt
og skrevet meget om spiritus’en og
dens påståede skadelige virkninger,
men de fleste indlæg har tilsyneladen-
de været skrevet af disse mærkelige
fanatikere, der hedder afholdsfolk, og
som er så interesserede i andre men-
neskers gøren og laden.
Langtfra afholdsmand
Lad det være sagt med det samme:
Jeg er ikke afholdsmand, så langtfra
endda, men jeg synes, det er vigtigt
at få frem, at diskussioner om alkohol
kendes fra alle lande. Det er ikke no-
get specielt grønlandsk, at afholdsapo-
stle prædiker om æblemostens velsig-
nelse og akvavittens og bajerens
landsskadelige indflydelse.
Med dette indlæg vil jeg ikke alene
vise, at man andre steder i verden har
spiritusordninger, jeg vil også som et
kuriosum skitsere, hvordan man kun-
ne tænke sig en lignende ordning her
i Grønland. Med vilje vil jeg ikke gen-
nemgå ordningens hensigtsmæssighed,
men dette indlæg skal kun være et
grundlag for den kommende spiritus-
debat, således at vi kan komme væk
fra af holdsfolkenes ensidige „jeg-
vil-ikke-drikke-derfor-må-du-heller-
ikke“.
Den færøske ordning
Hvis den færøske spiritusordning
ikke er ændret, siden jeg boede i Tors-
havn, så foregår spiritussalget på
Færøerne efter følgende enkle regler:
1. Der findes intet butikssalg af
stærkt øl, vine og spirituosa. Der er
heller intet en gros salg og ingen re-
stauranter, der udskænker andet end
lys pilsner, hvidtøl o. lign.
2. Voksne mennesker kan fra lever-
andører og bryggerier i Danmark og
andre lande importere stærkt øl, vine
og spirituosa til eget forbrug. Man kan
købe så meget øl og vin, man vil have,
mens det „stærke" højst kan indkøbes
med 12 helflasker hvert kvartal.
Skattebetalingen i orden først
3. For at få de indkøbte varer ind-
klareret, skal køberen over for skibs-
ekspeditionen forevise sendingens ko-
nossement (d. v. s. skibspapiret for va-
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, Kobenhavn K.
Befragtning . Klarering angatdldssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
rerne), og det skal være stemplet af
myndighederne. For at få dette stem-
pel, skal man dels betale afgifterne
for de købte varer, dels skal man do-
kumentere, at man er a jour med be-
taling af skatter til lagting og til
h j emstedskommunen.
Det ejendommelige ved den færøske
ordning er, at folk skal have ordnet
deres mellemværende med det offent-
lige, før tilladelse til import af øl og
spiritus gives. Man kan naturligvis ret
nemt omgå bestemmelserne ved at
købe hjem i andres navn, men i det
store og hele vil jeg tro, at ordningen
i betydelig grad letter transporten af
penge fra folks lommer til lands- og
kommunekasserne.
Så enkel er ordningen. Naturligvis
er alle på Færøerne ikke enige i, at
systemet er ideelt, og der føres jævn-
ligt lange debatter i bladene, men mig
bekendt er hele den færøske spiritus-
ordning engang godkendt ved en fol-
keafstemning på øerne, og hidtil har
der ikke kunnet skaffes flertal for et
andet system.
En eventuel grønlandsk
ordning
Det færøske samfund minder på
mange områder om Grønland, så lad
os prøve at se, hvordan en tilsvarende
spiritusordning ville virke her.
Punkt 1 om butikssalg og restauran-
ter kunne nemt indføres her. Efter en
passende overgangstid, for at sælge
lagrene ud, kunne alt salg og ud-
skænkning indstilles.
Punkt 2 om rationernes størrelse
kunne heller ikke volde vanskelighe-
der. Det kan fastsættes af landsrådet,
og ingen siger, at man slavisk skal føl-
ge de færøske regler her. Men det er
værd at bemærke, at ordningen er ens
for alle uanset stilling, indtægt etc.
Punkt 3 bliver noget sværere, idet
vi hidtil i Grønland ikke har haft di-
rekte skatter. Skulle man lave noget
lignende i Grønland, så måtte man
kræve, at folk, som ville indkøbe spi-
ritus og lign. skulle dokumentere, at
de havde betalt deres forfaldne ydel-
ser til bolig- og erhvervsstøtten. For
at hjælpe kommunerne kunne man
yderligere tilføje, at man skulle have
betalt skyldigt alimentationsbidrag.
Det kunne måske hjælpe på de mange
slappe fyre, som gør noget ud af at
lave børn, men „glemmer" at sørge for
børnene bagefter.
Fornuftige og realistiske
forslag
Hvad ville ordningen betyde i prak-
sis? Hvilke fordele og hvilke gener
ville den have i Grønland? Kan der
skaffes politisk tilslutning til ordnin-
gen, eventuelt som et forsøg over et
par år?
Masser af spørgsmål rejser sig, og
jeg skal ikke give patentløsninger. Jeg
har blot villet give et par oplysninger
og søgt at lede spriritusproblemet ind
på et spor, hvor gold fanatisme blev
udskiftet med konkrete forslag til for-
bedringer.
Jeg ved, at der er nogle, der er enige
med mig. Andre er rygende uenige,
bl. a. fanatikeren, der holder på sin
grundlovsmæssige ret til at drikke sig
fuld, når han vil. Jeg minder om, at
færingerne selv har lavet deres sprut-
ordning, at grundloven også gælder på
Færøerne, og at færingerne tilsynela-
dende er så glade for den, at den har
mange år på bagen.
Lad os få spiritusdebatten i gang
med fornuftige og realistiske forslag.
Alt det bavl med „krav om oplysning"
og rejsende sommerfolk på konsulent-
besøg og „landsmøde" i hovedstaden
Godthåb, det lyder meget sødt, men
gavner næppe synderligt.
Hvis Grønland har et spirituspro-
blem, så lad os løse det i stedet for at
snakke tiden bort.
Kaj Narup.
Vi har brug for en underholdningsavis
Jeg har tænkt på, hvordan vi kan
få et blad, der bringer underholdende
stof, fortællinger der er hyggelige at
læse, et blad som de gamle vil synes
om, et blad som bringer små vittig-
heder. Men bladet skal også kunne
interessere ungdommen, der gennem
det underholdende stof vil få interesse
for efterhånden også at læse lødigere
ting.
Vort gamle blad, det eneste af sin
art, A/G, burde have et sådant supp-
lement. Det er ikke udelukket, at et
sådant underholdningsblad vil kunne
hvile i sig selv økonomisk, særligt hvis
det blev udstyret med billeder fra hele
verden og naturligvis fra Grønland og
Danmark.
Det er ganske rart, at A/G nu inde-
holder mere politisk stof. På denne
måde opfylder det sin mission som det
mest udbredte blad i Grønland. Jeg
synes, at bladet bliver redigeret på en
beundringsværdig måde. Men på den-
ne måde er A/G efterhånden blevet ret
tungt fordøjeligt. Somme tider kniber
det vist for adskillige at få lyst til at
tilegne sig stoffet. Hvis man sidelø-
bende med A/G havde et andet blad,
der i højere grad lagde vægt på det
lette stof, så tror jeg, at A/Gs under
skud måske kunne blive dækket på
den måde.
Vi har set, at lokalblade og andre
småaviser har en vis tilbøjelighed til
at gå ind, fordi de redaktionelle for-
hold og stofmængden er præget af til-
fældigheder. Man kan godt forstå, at
privatfolk, der har deres levevej at
passe, har svært ved at holde ud med
redaktionsvirksomhed ved siden af.
Hvis man tænkte sig, at det under-
holdningsblad, jeg har skrevet om,
blev udgivet som tillæg til A/G og
redigeret af A/Gs redaktører tror jeg,
at det ville stimulere læselysten i al-
mindelighed.
Jeg anser det for givet, at et ekspe-
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f: 3,5/45
mm — ungasissutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssilivdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune åssi-
lissutitalik, filmilo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnertUnik takung-
nissutausinaussumik ujardliuteKar-
pok dssilissat pingasunik teKerKU-
lingnik Kaumassunik kigdlilerne-
Kartardlutik.
erssarigsunik åssiliumaguvit KODAK
filmisiniarit
Kodak
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseret Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette 1 har storbilledsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
riment som det nævnte ville vise sig
vellykket takket være redaktørernes
dygtighed og rutine.
Jeg ved, at aviserne i Danmark tit
har sådanne underholdningstillæg. Det
ville vi også gerne have i Grønland.
A/G har jo allerede dygtige medarbej-
dere og redaktører, der vil være kendt
med sådan noget. Jeg er sikker på, at
bladets redaktører vil kunne give et
sådant tillæg det rigtige navn. Lad os
se de folk, der har noget at skulle
have sagt i denne sammenhæng, rea-
lisere denne tanke. Jeg er sikker på,
at vi er mange, der gerne vil bidrage
med stof — mod rimelig betaling!
A. Kr.
12