Atuagagdliutit - 14.08.1959, Síða 17

Kalåtdlit-nunane Kitåne tingmissat
pivdlugit sujunersutit nutåt
(Kup. ll-mit nangitaK)
tup nunånisut avisitigut inungnit ta-
manit oKatdlisigineKarKårtarnigssåt
suliarineKalersinatik.
ama agdlagkame erKartorneKarpok
såkugigsåleriartomivta angatdlatigig-
såleriartornivtalo tingmissat ikiliar-
tortinigssåt årdlerinamerulersisima-
gåt. ama imåisinauvoK angatdlatinik
akisunik peKalernivta piumassarisi-
naugå ingminut akilerslnåungitsut ta-
måko ingassagtorssuarmik sangmine-
Karungnaernigssåt, iluanårutigssat
måne kigdleKaKingmata. åma ingmi-
nut akilersinaunerussut sagdliutine-
Kameruniåsangmata nunavta ausså-
ne sivikitsume tingmissat måniliorne-
risa nalane; tåuna pingåmerssåu-
nguatsiarmat umassut ikiliartuinéngi-
nigssånut, ernivingmingne erKigsisi-
mårnigssåt tamavta påsisinaugunar-
parput.
■ atago erKartomeicartut ilait tikilå-
riartigik:
KanoK Kilångat nungunigssaming-
nut ulorianartorsiortiginersut uvanga
naluvara, ilisimåinarpara nunavne
måne KilångarniartoKarneK ajortoK-
ngajagtordlunit. åma uvdlumikut Ka-
noK atomeKartiginerpoK tåuna Kilå-
ngat sisiliaisa Kinguisigut angmarte-
rivdlune månianik atautsimik tigusi-
niartarneK. nalungilara Kanga atorne-
KarsimassoK. iméinguatsiarpoK taima-
nitoKångulersoK piniartut xasigiarar-
niardlutik åtårniardlutigdlunit kipar-
simassaratdlarmata aussap ilatsiar-
ssuanut tasamane kiparsimatitdlutik
piniagagssamingnik akungnagtorsima-
titdlutik imalunit avdlatutigssånguaK
piumanermit sila piniarfigigtinago
mamarneragkat tåuna uvanga oKåtår-
simångisara tupingnångitsumik pi-
niartarsimavåt. kisiåne uvdlume ki-
parsimassoKåsaingajavigpoK taimatut.
KasigiarKat nalane Kasigiararniarto-
KartarpoK pujortulérKanik sila kussa-
narångat. tåssaKaunale KeKertanut
niussoKartaruja Kilångat måningue
atausiåkåt sisinit angmarterivdlutik
tigoraiartortunik. åmame angatdlatit
ingminut akilersinauniåsåput.
nagtoragdlit erKartomeKarneråne
påsisinausoråra Kujatåne savautigdlit
„ugperissatungajak" nagtoragdlit _ sa-
vanut savårKanutdlo ajoKutaunerånik
OKauserissartagait landsrådimutdlo
tamåkuninga suliagssångortitsissarne-
rat landsrådimitdlo påsineKardlutik
akuerineKartamerat nuånarivdluå-
ngeKigit imalunit ajoKutaunerat ug-
perivdluångeKigit navsuiautigisimav-
dlugit nunane avdlane tamåkuninga
umassoKartune ajoKutaunerånik tu-
sarssaussoKéngingmat. imaKa piuma-
ssuguvit oKalugtusinaugaluarivtigut
tamatumunga suna perKutausinau-
ssok. ivdlit tingmissanik ilisimatoK
sujugdliuvdlutit ilisimassariaKarunar-
pat sok taimåisinaussoK. imåinginer-
Pok nuna inuvfigissane ilåne perKar-
néKissumik ukioKartartoK nerissag-
ssarpagssuaKångingmat nunat avdlat
taimåitoKatime inuvfigissai åssigina-
git una tingmiarssuaK silatoK imai-
siorsimassoK, nunamut inuvfigissami-
nut nalerKutungorsarsimavdlune tai-
måitoKatime nunane avdlanitut ser-
dlersårfigissartagaringisaralue ' måne
inussutigssamisut piniartalersimav-
dlugit.
periauseK taimåitoK umassut inu-
nerine sumilunit tamåne nåpisinau-
varput silarssuarme tamarme. måne
nagtoralik piniagåungilaK neKå neri-
neKarneK ajorame. kisiåne ajoKutauv-
fingmine ilaginartariaKångilaK nå-
magtorssuarmik igdluarfigssaKarame
sinerissap ilånut. ilungunarKingnårtu-
mik erKartorneKarsimagujoK Kanga-
gOK nagtoragdlit Danmarkime isuma-
Kångitsumik piniapilungneKarnermit
nungusimassut tauvalo sujomånguaK
åiparinguit atautsit nunap ilåne uv-
dluliormata KanoK inungnit alutori-
neKarsimatigissut avdlatdlo taimåitut.
tamånagoit Kalåtdlit-nunåne inungnut
isumaliutigssarsisinåunginerdlune?
soruname tagpavane nagtoragdlit nu-
ngusimagpata inuit tagpavanitut per-
KutigssaKångivigput nagtoragdlit Ki-
nugisavdlugit. apereriarta: sormitau-
va taimane inuit nagtoragdlit piniar-
tarsimavait: nerissarunéngikaluardlu-
git agdlåt nungutisimavdlugit, tamåna
tingmissanut tungassunik iliniagaKar-
simassup nalugunångivigkaluardlugo
tainavérsårsimavå, soKutaungmåme
nagtoragdlit tåuko åiparinguit avdla-
nik ilatårtulisagpata Kangatut amer-
dlatigilerKigdlutik agdlåt inuit uma-
ssutåinik serdlersårtalerdlutik, taku-
jumårparput inuit KanoK iliorumår-
tut. tauva taimanikut isumagssarsio-
Katigigkumårpugut pissutsit ingming-
nut aitsåt åssigilisangmata.
kingugdliutdlugo erKartomiarpara
sujunersutausimassoK atuåinardlugo
ulikutdlangnångitsungitsoK, tåssa u-
kiup Kåumataine mardlungne inuniar-
nerup artornarserugtorfiane mitit pi-
niagaujungnaertarnigssånik sujuner-
sut. ilumut ilisimatunguaK erKarsar-
niarsimassoK: landsråde atarKinartoK
neriugfigisavara inuiaKatiminik på-
singnigdlune perKussumik taimåitu-
mik atulersitaKåsångitsoK ukiune tug-
dlernilunit. erKarsautigineKartoK Ku-
jatå ukiume sikuneK ajortoK puissiti-
gut måtaligtigutdlunit neKitugaKar-
figssanik erKarsarfigssaujungnaerame
akigssaKaraluartutdlunit taimåitunik
pisiagssaKåsanatik peKångingmat. Ka-
norme niuvertoruseKarfingne asimio-
Karfingnilo erKarsautigalugo nuna-
Karfit tamarmik ukiume agpåniarfig-
ssuångomeK ajormata. ilåine soKångi-
vigtarmat-ngaj avigtardlunilunit. ama
aulisagkat aussamisut ajomångitsi-
giungnaertarmata. ingangmik månå-
kut ukiume sårugdlérutalermat. åma
ukiup Kåumataine tåukunane Kalåt-
dlit-nunåta silånik nalungitsut nalu-
ngilåt autdlainiartartut piumagalua-
runigdlunit uvdlut tamaisa autdlai-
niarneK sapertarmata ilåne uvdlor-
pagssuit autdlarfigssaussarane. åma
imåingilaK ukiume mitit atugardliule-
riarångata, „atugardliortarsimagpata",
Kritik modtages gerne, men...
(Fortsat fra side 13)
sket og stadig ønsker denne frem-
gangsmåde fulgt, så langt personale-
situationen på nogen måde gør det mu-
ligt — ja længere.
Men man skal passe på ikke at be-
tone dette så stærkt, at det hele
spørgsmål kommer ud i det parodiske.
De eksisterende låneordninger i
Grønland er udtryk for en — rimelig
ajomainåvigdlugit ussativigdlugit pi-
ssarineK ajomarungnaertartut. tai-
måingitdluinarpoK. ilalo pissarineKar-
tarsimassut amerdlaginiardlugit ting-
migaluartitarpagssuit kékåk. tauva
tingmissat silutortut nagtoragdlit av-
dlatdlo nerissarigsårtarsimåsaKaut.
sujunersut imailerpoK: ukiume inu-
niarnerup artornarserugtorfiane Kåu-
matine mitit pissarineKarKalårfiginer-
paussåine piniagaussarungnåisåput.
tåssagoK tamåkuninga piniagaKartut
piniagagssaeruterKunagit, tauva uv-
dlumikut inussut inugtut tamåkuni-
nga nerissartugssatut encarsautiginé-
rusimåput.
måssa uvdlume inussugut Kalåtdlit-
nunavtine neriugkaluartugut kingu-
nivtigut inujumårtut uvavtinit atuga-
rigsårnerujumårtut pilerssårutaussut
sulivfigssuit inerpata, KerititsiveKa-
lerpat pisiagssaKalerdlune pisinig-
ssavtinutdlume akigssaKaleruvta tau-
va imaKa nunat atugartunik inugdlit
ilårdlugit autdlainiartuneK migdliar-
tulerumårpoK.
isumaKatigériarta mitit emiving-
mingne erKigsisitauvdluinåsassut pi-
ngitsorneKarfigisinaussamingne; tå-
ssaungmat umassunik nungutsailiui-
ssok. perKussutdlo tåuna malingne-
Kartitdlugo. sumume iluaKutåusaga-
luarame perKiissusioraluaråine inuit
sukut iluaKutaunigssånik påsisinåu-
ngisånik malisavdlugulo nukigssaKar-
figingisånik. tauva kikut perKussutit
tåuko påpiaramitut atortisagaluara-
mikik?
upernåK majip 15-iåne Kangerdlug-
ssup kujatåne tamarme mitit tamar-
mik piniarKUSsaujungnaerdluinarma-
ta misigdlerfigisimavarput atautsi-
migdlunit puissitoKångingmat avdla-
migdlunit neKilingmik pissaKartoKa-
rane. tauva takordlorsinauvarput Ka-
noK nagtoraliusimagaluaruvta avdla-
tutdlunit umassusimagaluaruvta „u-
massunik igdlersuiniaKatigit“ „ting-
missanik ilisimatut" avdlatdlo ikior-
serniardluta KanoK nivdliatigisaga-
luartut. kisiånime tamåkunginavta
sussoKångilaK!
Johs. Petersen.
og nødvendig — hjælpsomhed fra de
offentlige kasser. Tilbageholdelsesord-
ningerne er udtryk for en udstrakt
velvillig landmodighed fra det offent-
lige. Der vises, måske med rette, langt,
langt større overbærenhed med re-
stanter i Grønland end andre steder i
Danmark, hvor fælden klapper i,
hårdt og brutalt, hvis pengene ikke er
på bordet til tiden! Bo Bojesen-teg
ningen dækker altså ikke i denne
sammenhæng, hvor meget man end
ukiunit pisorKanit nutånut
ikårsålerneK, nunaKarfé-
Kat, piniartoKarfitdlo su-
junigssåt
(Kilp. 13-mit nangitaK)
akisunerussunik niorKutigssiorfiusi-
naussut, akigssarsivdluarfiusinaussut,
inuit tamat atugåinik pitsaussunik a-
tortugdlit — nåparsimavigdlit, atuar-
figdlit, imeKarfigdlit, ingnåtdlagialior-
figdlit, børnehavigdlit, utorKarnut a-
ngerdlarsimavfigdlit, åniigssutdluag-
kanik agdlagfigdlit, pisiniarfigdlit, il.
il. åipånisåput nunap sivnerane inu-
ssutigssarsiornikut uvdlormut pig-
ssarsiarineKarsinaussut kisingaj agdlui-
narmik nåmagineKarfiat, inuniarneK
ajornarneruvdlune atortorissatdlo
angnerussumik mingnerussumigdlunit
avdlångortineKarsimagaluardlutik
sorssungnerssup kingornane pissutsi-
nit avdlångungårsimanatik. tauva i-
nuit nangmingneK aulajangigagssarili-
savåt sume najugaKarumanerdlutik.
inup nangmineK aulajangigagssari-
lisavå piniartutut naKisimaneKarane,
KilerssugåungitsututdlusoK inuneK Ka-
ngale ilerKutorKat atuinardlugit, nå-
magigtardlune kivfåunglssuseKardlu-
nilo inuneK ajoriniåinagagssåungitsoK.
igdlua’tungånile inuneK isumangnå-
nginerussoK, åssigiårnerussoK, pivfig-
ssanut éssigingitsunut avguatågaK pi-
ssårneruvdlune inuneK inoriautsip nu-
taunerussup ajungeKutainik ajoKutai-
nigdlo pilik Kinigagssåusavdlune.
inungmut tungassut pissutigalugit
kigsautiginaraluarpoK taima ajornar-
torsiortitaulernigssap pilersimångisåi-
narnigsså. aningaussatdle pissutigalu-
git tåkutingitsuvingnigsså Kularutigi-
ssariaKarane.
landsrådip måna atautsiminerane a-
perKutit sordlo aitsåt taima amerdla-
tigissut sarKumerartut; akissariaKar-
putdlo!
kunne forfalde til at tro på det under
en del af landsrådets restance-debat.
Derfor var det gavnligt og godt at
høre Peter Heilmann og Jakob Niel-
sen kort og klart udtale fordømmelse
af de mange skyldnere, der simpelt-
hen lader stå til og ikke gider klare
deres afdrag til tiden. Sådanne skyld-
nere gør situationen vanskeligere. Og
de bidrager til at give Grønland et
dårligere omdømme i det øvrige land.
Og i givet fald kan de måske få bevil-
gende folk på Christiansborg til at
vise skepsis, hvor Grønland havde
brug for velvilje!
I næste uge vender et halvt hundrede danske soldater hjem fra USA, hvor de i et år har været på ra-
ketkursus ved den amerikanske hærs luftværnsskole i Fort Bliss, Texas. Disse specialuddannede sol-
dater skal herefter passe de NIKE-raketbatterier, der ventes til Danmark i løbet af denne måned. På
billedet giver en amerikansk instruktør tre af de danske soldater en sidste gennemgang af Nike-Ajax-
rakettens opbygning.
17