Atuagagdliutit - 14.08.1959, Qupperneq 27

—
— kåge pcKångila«, ilisimatåir pe-
KångilaK, atdleKutardle tåssaugaluax.
IkiortariaKarparma anånaK Krukke
kåge, ilisimatoK, møjsengøjsilo ni-
nerniardlugit!
— Kagen er væk — Fessoren er
væk — fadet er ikke væk. — Du må
hjælpe mig, Mutter Krukke, med at
lede efter en kage, en fessor og en
møj s engøj seri
— KlumninguaR erKigsInarniarit,
ivdlamik kågiliorsinauvunga. Mogens
igdlisitsiutilik ånilångatcKarfigiså-
agdlisitsiutilfk ånilångatcKarfigiså-
ngilat, tåussuma neringilå!
— Rolig, lille Klump. Jeg har net-
op bagt en anden kage. Mogens med
luppen skal du ikke være nervøs for,
ham er der ingen, der har spisti
— kågisortukasik pissarerKåratdlå-
savara, kågime pinersautinguanut ag-
dlåt nungusimagamiuk kångususaon!
— Sådan en kagesnupper skal jeg
nok få fat på, ikke så meget som
pyntebærret nar han ladet ligge, han
burde skamme sig!
arrå, kåge auna inimine, iniku-
tnine, taimåitoK ilisårineruvigkunar-
poK, kisimlniarungnaerpunga I
— Hjælp! Kagen står der endnu,
den var der, den var der ikke, og nu
er den der igen. Det er det rene trol-
deri, jeg tør ikke være her alene!
— kåge uvanlkaluarpoK, uvangalo uvanikaluar-
dlunga. kåge periarferupoK, uvangale sule tåssa-
nltdlunga, månale kåge nerriviup KånérxilerpoK,
ila, putuvernigsårpunga!
— Kagen var der, jeg var der, kagen var der
ikke, men jeg var der stadigvæk, og nu står ka-
gen på bordet igen. Jeg bliver vist helt forvirret.
— kåge ama periarférupoK, ila påtsivérutdlui-
narpunga. auna agdlisitsiut, kågile nauk. anånaK
Krukke, oiiarfiginiånga tigssortartumik kågiliorsi-
manersutit — imalunit Kanon?
— Den er væk, kagen, — jeg bliver vanvittig over
det hele. Her er luppen, hvor er kagen. Sig mig,
Mutter Krukke, bager du kager, der fordamper —
eller hvad?
— ukorsé, oKarfigiumångilisinga — hik — ilisi-
mat&mik — hik — månltoKarnersoK!
— nåme, professorertaKarpugutdle. agdlisitsiute-
KarpoK, Mogensimigdlo atenardlunc. atorfigssaxarti-
ngiliuk?
hik
om der fin-
— I kan vel ikke sige mig
des en — hik — doktor!
— Næh, men vi har en professor, han har en lup
og hedder Mogens. Kan du ikke bruge ham?
Strut, sunauna ama Kungascrmioraiuk? arpale-
rårdlune akornutaugunaKaoK. ilisimatdK Kaigit, u-
nalo takuvdlugo KatigngtCitut Kiingasilik.
— Hvad er dog det, du har der på halsen,
Strut? Det må da ikke være rart at rende rundt
med. Kom herhen fessor og se på ham med dro-
medar-halsen.
akornutigingivigpara, Klump, Hopsa
ånilåKissutit Strut.
— Den klarer jeg, Klump. Hopsa -
du ordentlig forskrækket, hva' Strut.
å, sordlo Kungasermiorssuit mana kataKaoK, 20 kroneuaru-
nartoK, Kujanarme. tåssa måna anlguivutit, møjsen-
gøjscriungilatime — inftvdluarniarna.
nå, der blev Så nu gled den ned. Det bli’r lige 20 kroner, tak.
Nå, du skal slippe. Farvel så længe.
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Åberfit autdlarpoK.
(Mårsisip agdl. suj. kap. 12 vers 1-9).
X lilVOl liU
atåtaunerpånik oKalugtuat—Patriarkernes historie
TEKSTER: PROF. DR. PIIIL. SØREN HOLM
Abrain drager ud.
(1. Mosebog kap. 12 vers 1-9.)
Gfttivdlc Farao kut pitdlarpai perdlugpagssuit ndgdliung-
orfuf nagdliutitdlugit, tåssa Aberåp nulia tiguarmåssuk Fa-
dh^^tdlo pisitdlugo, arnanut Faraop igdluanltunut ilångut-
tauvalo Faraop Aberåt KaerKUtlpd igdlussårssuarminut.
t)l„n Gud Herren slog Farao og hele hans hus med svære
he$£r* ford*- de havde taget Abrams hustru fra ham og fort
llQn(*e Hl Farao, for at hun skulle være mellem kvinderne i
sl^s hus. Så sendte Farao bud efter Abram, der kom til hans
Farao nuånångeitaoK, ajualdlagsimavdlunilo. Aberåtdlo
OKarfigå: „Kanon — una iliorfigainga? s6k ilisimatisimångi-
linga nuliarigagko, ilisimatitdlungale najagigit? tauvame ti-
gus imåsångikaluarpara uvavnutdlo pisinagolrt
Farao var både ulykkelig og fornærmet. „Hvad er det dog,
du har gjort imod mig?" sagde han bebrejdende til Abram.
„Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din hustru, men
bildte mig ind, hun var din søster? Så ville jeg jo aldrig have
taget hende til migi“
„auna, ivdlit pigåt tiguniaruk, tauvalo nunavnit autdlar-
diaset“ Faraovdlo kivfane pernuvai nunap kigdlinganut Ka-
nerKUvdlugit pigissait tamaisa nagsardlugit, Aberåtdlo nuna-
minut K’dnåmitumut angerdlarpoK, pigissartdne tamaisa
nagsardlugit, Lotilo ilagalugo.
„Men nu har du hende her, tag hende så og rejs ud af mit
landl** Farao befalede sine folk at ledsage dem til grænsen
med hele deres ejendom, og Abram vendte tilbage til sydlan-
det i Kanaan med alt, hvad han ejede, og Lot fulgte med.
27