Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 3

IBfflig : ■
Otte mand skal overvintre i
plastichus på indlandsisen —
Første runde af den store internationale glaciolog-ekspedition slut.
Ekspeditionslæge klarede et akut blindfarmstilfælde
— Turbinedrevne helikoptere kan bruges overalt i Grønland, siger Victor
Så er første halvdel af den store internationale indlandsis-ekspedition slut.
Paul Emile Victor og de fleste af hans ekspeditions-kolleger er taget hjem for
at bearbejde det omfattende materiale, man har indsamlet, og på indlandsisen
befinder sig nu kun et lille sluttet selskab — seks mand, der imidlertid ikke
går nogen miundelsesværdig vinterferie i møde. De skal overvintre i knap
3000 meters højde på et sted, hvor der er målt op til 60 graders kulde!
Turbinedrevne helikoptere i
Grønland!
Inden Victor forlod Grønland, havde
vor Jakobshavn- medarbejder en sam-
tale med den franske ekspeditions-
veteran. Victor udtalte, at de franske
turbinedrevne helikoptere, man har
anvendt under ekspeditionen for før-
ste gang, har vist sig at være en stor
succes. De er effektive og driftssikre
og starter uden vanskeligheder i op til
25 graders kulde!
— Jeg nærer ingen betænkelighed
ved at anbefale turbinedrevne heli-
koptere til intern grønlandsflyvning,
erklærer Victor. Mens vi hidtil på vor
ekspedition har anvendt weasels —-
motordrevne slæder — med helikop-
ter-assistance, vil vi på næste års ek-
spedition afgjort gå over til helikop-
tere med weasel-assistance.
put. statione tåuna danskeK Jess Jarl
franskerdlo Alain Joset 1951-ime ser-
merssuarme ajunårtut atsiutdlugit
atserneKarsimavoK.
statione avdlorniussat sanimukar-
tut 71-ånIpoK åmukartutdlo 33-ånit-
dlune 2850 meterisut Kutsigtigissume.
augustusip 19-iåne Kåjartulemerane
36-nik issigpoK, ukiuvdle ingerdlanera-
ne 60 anguvdlugit issilertartugssauvoK.
igdlut plasticimif sanåt
— ilisimassagssarsiortuvta ilait ig-
dlugigsåKaut, Victor OKarpoK. igdlu-
me pitsaoKissume plasticiussume oKor-
sausersordluagkame nutåmik Kajang-
naitdluinartumigdlo ilusilingme naju-
gaKartugssåuput. igdlo tåuna avatånit
tatineKarnermine ilungmut imitdlug-
tugssåungilaK. kigaitsorssuarmik ser-
mimut morssugkiartuårtugssauvoK,
eritoriarsmauvaralo ukiut 20 Kångiug-
pata uvdlumikutut pitsautigiumårtoK!
åipågo takomgkisa
— åipågo tikerKisautit?
taima neriugpunga. kisiatdle
åipågo ilisimassagssarsiornigssarput
ukiOK månatut angnertutiginaviangi-
laK. angatdlatigssavut tåssatuåsåput
tingmissartut Kulimikut sarpigdlit
mardluk, tingmissartut angnerussut
agssartutit mardluk Kamutitdlo agssa-
kaussussarssuagdlit arfinigdlit.
25.000 km isvej — og til fods
tværs over Grønland
Ialt har man med weasels tilbage-
lagt 25.000 km på indlandsisen, og der
er droppet 550 tons forsyninger.
Et ekspeditionshold, der har arbej-
det ved nivellering af isen, har i tids-
rummet fra den 1. juni til den 1.
august arbejdet sig til fods tværs over
isen fra kyst til kyst — dog naturlig-
vis eskorteret af motorslæder.
Victor oplyser, at vejret på indlands-
isen var godt i maj og juni, mens det
fra den 3. juli til den 13. august har
været forfærdelig dårligt med kraf-
tige snestorme og med en sigtbarhed,
der undertiden var lig nul.
— Vi har dog uanset vejrforholdene
nået hele vores program, ja, måske
endda mere til, erklærer Victor.
Akut blindtarmsbetændelse
klaret på indlandsisen
— Hvordan går det med den mand,
der i sommer blev overfaldet af en
bjørn?
— Han blev ganske vist temmelig
hårdt tilredt, men var ikke desto min-
dre i orden fjorten dage efter.
Vi havde for øvrigt for godt fjorten
dage siden en mand, der fik akut
blindtarmsbetændelse. Den sag klare-
de en af vores læger — endda så godt,
at manden var i arbejde fem dage
efter!
Dansk-fransk station
— De seks mand, der skal over-
vintre skal opholde sig på station Jarl
Joset, opkaldt efter danskeren Jess
Jarl og franskmanden Alain Joset, der
omkom på indlandsisen i 1951. Statio-
nen ligger på 71 grader nord og 33
grader vest i 2850 meters højde. Nat-
ten til den 19. august måltes — 36 gra-
der, men i løbet af vinteren vil tem-
peraturen synke til — 60 grader.
„Herskabelig plasticbolig"
— Vore folk skal skam bo herskabe-
ligt, erklærer Victor. De skal bo i et
pragtfuldt, velisoleret plastichus af en
ny og særdeles solid konstruktion, der
ikke skulle kunne trykkes i stykker.
Det synker lige så stille ned i isen, og
jeg vil skyde på, at det er lige så in-
takt om 20 år som i dag!
På gensyn næste år
— De kommer igen næste år?
— Det håber jeg. Det bliver imidler-
tid en ekspedition af lidt mindre måle-
stok. Det tekniske udstyr bliver kun
to helikoptere, to transportfly samt
seks weasels.
angutit arfinigdlit sermerssuarme
igdlume plasticiussume ukissugssaussut
sermerssuarmuf ilisimassagssarsiornerup inuiaKatigingnit tamalånit ilauv-
figinexartup ingmikortua sujugdlex naggatårneicartOK — ilisimassagssar-
siortut nakorsåfa tåssångåinaK KipingululersoK pilagsimagå
inuiauatigit ardlaliussut sermerssu-
armut ilisimassagssarsiornerisa ingmi-
kortorta sujugdleu måna nåmagsisi-
malerpoK. Paul Emile Victor ilisima-
ssagssarsiortutdlo ilait amerdlanerpåt
angerdlarput ilisimassagssarsiorner-
mingne katerssorsimassatik suliariar-
tordlugit. sermerssuarme kiserngorii-
put angutit arfinigdlit, ukiorsiornig-
ssånik singagissarianångivigsut. tåuko
3000 meteringajagtut portutigissume
ukissugssåuput; tamånilo issilerugtor-
fiane 60-inik issigtarsimavon!
tingmissartut Kulimikut
sarpigdlit turbinigdlit nunavtine
atugaulisagpat!
Victor autdlartinago Ilulissane tu-
sagagssiortuvta OKaloKatigisimavå.
Victor OKarpoK franskit tingmissartue
Kulimikut sarpigdlit turbinigdlit ilisi-
massagssarsiornerme aitsåt atome-
Kartut iluaKutausimaKissut. atorumi-
narsimaKaut unigtujaeKalutik, 25 a-
nguvdlugit issigkaluartitdlugo ajor-
nartorsiutiginagit autdlartineKarsi-
nauvdlutik!
Kalåtdlit-nunane tingmissartortar-
nigssame tingmissartut Kukimikut sar-
pigdlit turbinigdlit atugagssatut iner-
sutisavdlugit nangassuteKångivigpu-
nga, Victor OKarpoK, nangigdlunilo: —
måna tikitdlugo ilisimassagssarsior-
tarnivtine Kamutit agssakaussussar-
ssuagdlit tingmissartunik Kulimikut
sarpilingnik ikiorserdlugit atortarsi-
mavavut, åipågule ilisimassagssarsior-
nigssavtine tingmissartut Kulimikut
sarpigdlit atusavavut Kamutinik ag-
ssakaussussarssualingnik ikiorserdlu-
git.
nago suliagssavtitut aulajangersima-
ssavut tamåkerdlugit angusimavavut,
ilame angussagssavut agdlåt sivnersi-
mavdlugit, Victor OKarpoK.
tåssångåinaK KipingululersoK
sermerssuarme pilangneKartoK
— angut aussaK nånunit såssugti-
kaluarniko KanoK piva?
— angnertujårssuarmik arKunarti-
terneKaraluarpoK, uvdlutdle 14 Kångi-
utinartut sulilerKigdlune.
— uvdlut 14 matuma sujornagut
ilarput tåssångåinaK KipingululerpoK.
nakorsavtale pilagpå — agdlåt ima.
pilagdluartigalugo, angut pilagtinerme
kingorna uvdlut tatdlimat Kångiutl-
nartut sulilerKigdlune!
— angutit arfinigdlit ukissugssåu-
put. ..
— tåuko station Jarl Joset-ime iså-
landsrådip angmagauneranit
25.000 km ingcrdlavfigineKarpoK
Kamutit agssakaussussarssuagdlit
atordlugit sermerssuåkut 25.000 km
ingerdlavfigineKarsimåput, atortug-
ssatdlo 550 tons tingmissartunit nå-
kautineKarsimavdlutik.
ilisimassagssarsiortut ilait ingmikor-
tut atautsit sermerssup portussusianik
Påsiniaissut junip autdlarKautånit
augustusip autdlarKautånut pisuinaK
sermerssuaK napivdlugo sinerissamit
sinerissamut ingerdlasiméput — soru-
name Kamutaussarssuarnit ingerdla-
KatigineKardlutik.
Victorip OKautigisimavå sermerssuaK
måjime junimilo silarKigsimassoK, ki-
siatdle julip pingajuanit augustusip
13-at tikitdlugo silardlorujugssuarsi-
mavoK pujuinavigssuvdlune anorer-
ssuartarsimavdlune, ilane issikiveKå-
ngitdluinartarsimavdlune.
— silavdle KanoK issusia akornutigi-
3