Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 10

Læserbreve
__ 00 KLIP
Færingerne sløser alt for
meget med vore fiskepladser
Da færingerne skulle til at' fiske i
TovKUssaK, vrimlede det med tilsyne-
ladende gode fortsætter. Man så end-
da hen til, at man kan lære af dem.
Det sidste blev anvendt som lokkemad
for at hjælpe dem på alle mulige må-
der. I mange år har man råbt om de
vanskeligheder, vi har med hensyn til
vore salterier, til døve øren; men da
færingerne begyndte, blev alting i huj
og hast bragt i orden — tilsyneladende
uden at spørge, hvormeget det koster.
Færingernes både er veludstyrede.
Alle fisker med snelle, og de fleste af
bådene har ekkolod. Derfor er det ikke
underligt, at deres fangster er store,
når de er heldige med at træffe fiske-
stimer. Når man tænker på forhol-
dene, ser det ud til, at grønlænderne
ikke vil stå tilbage for dem, blot de
har de samme redskaber.
Der plejer at være mange fisk på
vore fiskepladser i disse dage; men i
sommer er fangsterne meget ringe. Til
at begynde med var der mange fisk,
og fiskerne havde tilfredsstillende gen-
nemsnitsfangster. Samtidig hermed
hørte vi, at færingerne også havde
store fangster, men det viste sig, at de
smed affaldet på fiskepladsen. Lige
efter begyndte torske-forekomsterne
at svinge op og ned på disse fiske-
pladser. Dette skyldes den meget ke-
delige udsmidning af fiskeaffald. Vi
har aldrig benyttet denne fremgangs-
måde, da vi ved, at den er meget ska-
delig. Færingerne havde påstået, at
udsmidning af fiskeaffald er til nytte,
da affaldet virker som lokkemad for
fisken. Da denne uskik ikke bør fort-
sætte, henstiller vi på det kraftigste,
at det bliver behandlet i landsrådet.
Denne uskik havde man også mær-
ket noget til i Sukkertoppen i fjor.
Lige efter at den gode torskesæson
begyndte, ankom der en hel del fiske-
kuttere og begyndte at smide fiskeaf-
fald over bord. Dette resulterede i, at
fiskeriet gik stærkt tilbage. Det sam-
me erfaringer har vi nu. Derfor må
man forsøge at rette forholdene hur-
tigst muligt. Vi er slet ikke begejstret
for, at vore fiskepladser — hvor vi har
drevet et skånsomt fiskeri — bliver
ved med at blive behandlet på den
omtalte måde, og vi henvender os til
landsrådet med henstilling om, at
uskikken bliver rettet.
Jeg havde håbet på, at også i som-
mer ville indhandlingen stige, idet der
var godt udenskærs fiskeri til at be-
gynde med og en god indsats fra
fiskernes side; men på grund af de
nævnte forhold er indhandlingen alle-
rede gået stærkt tilbage i juli måned.
Den bedste sæson for herboende er
torskens ankomst ude i det åbne vand,
og netop i disse dage tjener man flest
Model S 270
nukagpiarKap tulujua
talé agdlaligkat 5-nit 6-nut ukiulingnut
atortugsscii:
Kilertat kajortut 25 Edelweiss
Kilertat KaKortut 5 Edelweiss
nuerssautit 2% ama 3
sigtartoK tulCijungnut angmassunut
tu nug s så:
nuerssautinik nr. 2^-nik 100-nik antdlar-
titsigit Koruårtumigdlo silåm. 1, ilungni. 1,
7 cm-mik portussusilingmik siniliordlugo.
nuerssautip sanimut nånerata tugdlia silå-
imiin&K nuerssaruk tassanilo sanimut isit-
dlat 120-ngortitdlugit. nuerssautit nr. 3-nut
taorseriardlugit Kågsså: (ilungni. 2, silåm.
1) ungalCisigaK utcKåtåruk. inamingané Kit-
dlat nuerssarnere åssilinardlugit nuerssar-
neKåsaoK. KumuinaK nuerssaruk 2G cm-mik
portdssuseKalcrnera tikitdlugo, tauva ig-
dlugtut unigssånut 3x5-inik ilångåsaoK.
KumuinaK nuerssaruk unigsså 1(3 cm-mik
portussuscKalcrsitdlugo, tauvalo Kitdlat Ki-
terdlit 22-t nuilagssånut inårdlugit. imikår-
titdlugit igdlugtut nuerssåkit nuilåta nalåne
sujugdlermik 4-nik tugdlianigdlo 3-nik ilå-
ngartardlugit. ilångartertitdlugo tuvigsså 9-
nik 3riardlugo inårneKåsaoK.
sågssd:
nuerssautinut nr. 2^-nut 55-inik autdlar-
titsigit, tunugssåtutdlo Kdruårtumik sinili-
ordlugo. nuerssautit nr. 3-nut taorsikit su-
jugdlermilo Kitdlat 65-ngordlugit. tauva k6-
ruartumik tunuatut 2G cm-mik porttissusi-
lingmik nuerssaigit. unigsså tunuatut ilå-
ngaruk. 35 cm-mik portussuseKalerpat nui-
lagssånut ilångåsaoK*. sujugdlermik 5-inik
tugdlinilo nuerssautip sanimut nånera atau-
seK avdlortardlugo mardluk tapitardlugit
24-ngornerat tikitdlugo. unigsså 1G cm-mik
portdssuseKalerpat tuvigsså 3x8-nik inå-
saoK.
sågssåta igdlua j^rdlagtitdlugo nuersså-
saoK.
taligssai:
Kulåningånit autdlartisåput. nuerssagag-
ssamik KaKortumik 70-inik autdlartitsigit
nuerssautip sanimut nånera atauseK ilung-
muinaK nuerssariardlugo agdlalersornigssåta
åssilissagssartå maligdlugo nuerssaruk, ag-
dlalersortitdlugulo nuerssautip sanimut na-
nerisa åipait tamaisa igdlugtut 1-mik ila-
ssardlugif. agdlalersornera inerpat nuer-
ssautip sanimut nånera atauseK nuerssagag-
ssamik kajortumik silåmuinaK nuerssariar-
dlugo timitåta nuerssarnerata åssinganik nu-
erssalisaoK. nuerssautip sanimut nånere 12
nuerssariardlugit tugdline 12-gssåt tamaisa
igdlugtut atautsimik ilångartalisåput talig-
ssaj) 35 cm-mik takissuseKalernera tikitdlu-
go. nuerssautit 2^-nut taorsikit nuerssautiv-
dlo sanimut nånerane sujugdlerme Kitdlat
56-Tnéngortitdlugit. Koruårtumik sinilloruk
8 cm-mik portussusilingmik inårdlugulo. ta-
liata igdlua åssinganik nuerssaruk.
kravigsså:
nuerssautinut 2-nut kajortumik 80-nik
autdlartitsigit, nuerssautitdlo sanimut nåne-
re mardluk Kdruårtumik silåm. 2, ilungni.
2-nik nuerssardlugit. tauva autdlartinerit
tamaisa nutånik 3-nik ilassardlugit Kitdlat
125-ngornerat tikitdlugo. nuerssautip sani-
mut nånere 18-it nuerssariardlugit nuerssa-
gagssaK KaKortumik taorseruk, sujugdlerdlo
silamuinagkamik nuerssardlugo, tugdlialo
ilungmuinaK. kajortumik taorseruk, mami-
ngale sujugdleK ilungmuinaK nuerssardlugo.
Koruårtumik nuerssautip sanimut nånere 18
nuerssåkit autdlarnautånilo nerugtoriartor-
ncra maligdlugo ungertiterdlugo. åssigiler-
pata inåruk.
katiternigsså:
naKerKåriardlugo tuvé katitikit, talilo mer-
ssoriardlugit unianut ikutdlugit, sanerai
merssukit sigtartuleruk. kravigsså tapcrta-
liarigseriardlugo timitånut merssåguk.
penge; men da resultatet i år er så
ringe, vil alle nok kunne forstå, hvilke
følger der kan ske, når man ikke ren-
ligholder fiskepladserne.
Ole Josefsen,
Atangmik.
Ef forslag, man bør støtte
I A/G nr. 14, side 8, er der en opfor-
dring om at samle penge ind til Lars
Møllers mindesten. Jeg er fuldkom-
men enig med forslagsstillerne. Det
ville være en retfærdig handling, hvis
man i lighed med andre personer gen-
nemfører forslaget. Jeg ved, at ved-
kommende var en mand, der lagde en
stor vægt på oplysningen over hele
kysten.
Jeg kendte manden meget godt, og
hvad han sagde til mig engang husker
jeg, som om det blev sagt i dag. Da
jeg rejste fra Godthåb i 1916 for at
blive udstedsbestyrer i Pamiagdluk
(Ilua) syd for Julianehåb, sagde Lars
Møller bl. a., da han sagde forvel til
mig: — Jeg vil håbe, at du ikke alene
beskæftiger dig med handelen hos de
folk, du kommer til. Hans ønske gik
i opfyldelse, når man tænker på, at jeg
kom til at arbejde i kommunerådet,
sysselrådet og landsrådet.
Lad os tænke på alle de mange år-
gange af „Atuagagdliutit" fra Lars
Møllers tid. Det er nok ikke få bind,
der findes i de forskellige kommuners
„boglader". I vore dage har vi glæde
af dem, når de bliver læst op i radioen
under titlen: „Vi blader i gamle Atua-
gagdliutit". Disse udsendelser er altid
værd at lytte til.
Kristian Hammeken,
Sletten.
Ørnen gør skade sydpå
I A/G nr. 15 er der bl. a. et indlæg
om vore rovfugle. Selve indholdet af
artiklen kan jeg tilslutte mig; men
jeg synes, at jeg bør komme med et
par bemærkninger med hensyn til ør-
nen.
I indlægget står der bl. a., at ved-
kommende ikke ønskede at komme
nærmere ind på påstanden om, at ør-
nen virkelig er skadelig, da fårehol-
derne betragter ørnens skadelighed
næsten som deres trosbekendelse og
slet ikke vil høre, hvad ornitologerne
siger.
Fåreholderne — og flere landsråds-
medlemmer — har grund til at have
den omtalte mening. Hvis vedkom-
mende som jeg — og fåreholderne —
med egne øjne havde set en ørn sidde
på hovedet af et får og hugge i øjne-
ne, så fåret blev blindt, tvivler jeg
på, at han ville bruge de ord, som er
blevet anvendt i artiklen. Han ville
næppe sige, at fåreholderne betragter
ørnens skadelighed næsten som deres
trosbekendelse. Ville det være sjovt
for en fåreholder at se en ørn flyve
forbi med et lam i kløerne?
I Asien, Amerika og Europa hører
man ikke om ørnens skadelighed. —
Dette skyldes vistnok, at disse kon-
tinenter er så tæt beboede, at det næ-
sten er umuligt for en ørn at gøre det
samme, som den gør i de spredte be-
boelser i Grønland. Kan disse lande
sidestilles med hinanden?
Derfor synes jeg, at fåreholderne
har grund til at gøre noget med hen-
blik på ørnens skadelighed.
Hans Joelsen,
Julianehåb.
Vandvogns vand koster 12 kr.
pr. kubikmeter i Grønland
Ni af Grønlands byer vil næste år være forsynet med helårsvand
fra vandværker
forskelligartet i de 8 byer. Der har
været tilfælde af såvel gratis vand-
levering ■ som vandlevering med fuld
betaling af alle udgifter.
Nu skønnes tiden imidlertid moden
til at indføre ensartede bestemmelser
og priser i byer med vandværker, så-
ledes som de allerede findes for el-
værkerne. Som følge heraf foregår for
tiden overvejelser i ministeriet ved-
rørende fremtidige takster og vand-
ikrafttræden næste år.
Det kan i den forbindelse oplyses,
at det med den nuværende produk-
tion inklusive forrentning og afskriv-
ning af anlæggene i gennemsnit koster
3,20 kr. pr. leveret m:i vand. Hertil
kommer, at en del vand køres ud med
vandvogne. Her tilkommer der yder-
ligere en kørselsudgift på 9 kr. pr. m3.
Som nævnt har man endnu ikke taget
stilling til vandtaksternes størrelse,
men overvejelserne foregår på grund-
lag af blandt andet de nævnte tal.
Når vandforsyningsanlægget i Ja-
kobshavn om et års tid er i drift, vil
dermed 9 af Grønlands byer være for-
synet med helårsvand fra vandvær-
ker, nemlig NarssaK, Godthåb, Suk-
kertoppen, Holsteinsborg, Egedesmin-
de, Christianshåb, Jakobshavn, Ang-
magssalik og Thule.
Bortset fra Thule, hvor særlige ark-
tiske forhold gør sig gældende, sker
vandproduktionen i de 8 øvrige byer
på stort set ensartet måde og under
ensartede forhold. Under den forløbne
opbygningsperiode har forholdet til
forbrugerne, det vil blandt andet sige
leveringsmåden og priserne, derimod
i nogen grad fået lov at udvikle sig
LANDSRÅDIP ANGMAGAU-
NERANIT
landsrådip angmagaunerane tusar-
nårtut ilamerne.
10