Atuagagdliutit - 29.08.1959, Qupperneq 9

Regeringen lægger afgørende vægt på
meningstilkendegivelserne fra landsrådet,
— siger statsministeren
H. C. Hansen om færingeforhandlingerne, Grønlands fiskeflåde, nye
industribevillinger, politisk aktivitet i Grønland og minisferbesøg.
Redaktionen har stillet statsminister
H. C. Hansen forskellige spørgsmål i
forbindelse med aktuelle grønlandske
problemer.
— Hvordan ser statsministeren på
færøforhandlingerne i Godthåb?
Hele udviklingen i de seneste årtier
jorden over har lært os, at ingen er
sig selv nok, at kun i samarbejde kan
de store opgaver løses. Hvad der gæl-
der internationalt, gælder også inden
for de enkelte lande. Grønlændere,
danske og færinger må samarbejde på
løsningen af mange opgaver. Danmark
er beredt til at yde en indsats for at
opbygge det grønlandske erhvervsliv,
ligesom Danmark rækker det færøske
folk en hjælpende hånd til løsningen
af de færøske problemer. De to små
folk, det færøske og det grønlandske,
må også arbejde sammen. Jeg tror, et
fornuftigt samarbejde vil bringe gode
resultater. De forhandlinger, der nu
skal påbegyndes, drejer sig om visse
rettigheder for færingerne til at fiske
i grønlandske farvande. Ingen — hel-
ler ikke færingerne — ønsker at drive
fiskeri, der på nogen måde kan genere
det grønlandske erhvervsliv, og det er
mit håb, at der fra begge sider vil bli-
ve vist forhandlingsvilje og mådehold,
idet helheden — altså også grønlæn-
derne — må være interesseret i, at de
naturrigdomme, der findes i havet ved
Grønland, og som grønlænderne ikke
selv er i stand til at udnytte, udnyttes
af andre danske statsborgere.
Det er helt klart, at grønlændere og
færinger må se forskelligt på mange
detaljer, men jeg tror, at hvis der er
den rigtige vilje, vil der også være en
vej frem til et resultat, som i det lange
løb ikke blot vil blive til gavn for fæ-
ringerne, men også for grønlænderne
selv.
Større grønlandske fiskefartøjer
må sættes ind
— Er regeringen opmærksom på
landsrådets udtalelser fra marts om
ønskværdigheden af en udbygning af
den grønlandske fiskeriflåde, så grøn-
landske fiskere kan konkurrere jævn-
byrdigt med danske, færøske og uden-
landske fiskere?
Regeringen er klar over, at der
jævnsidigt med udviklingen af fiskeri-
anlæggene i land må ske en udbygning
af den grønlandske fiskeriflåde.
De store industrianlæg, der nu byg-
ges, forudsætter konstante og store til-
førsler af fisk for at anlæggene kan
forrente sig. Man er opmærksom på, at
større fiskefartøjer end de, der nu an-
vendes, må sættes ind, således at fi-
skene også kan hentes ude fra banker-
ne. Et forslag til en ny bekendtgørelse
om erhvervsstøtte, der indeholder reg-
ler for en gunstig finansiering også
af store fiskefartøjer, er som bekendt
allerede forelagt landsrådet.
Kan ikke standse ved de givne
industribevillinger
— Kan statsministeren sige noget
om den fortsatte industriudbygning i
Grønland i relation til landsrådets på-
pegning af, at nye industribevillinger
er nødvendige allerede nu, hvis situa-
tionen i Grønland om 10 år ikke skal
være nøjagtig den samme som i dag
på grund af befolkningstilvæksten?
Regeringen er klar over, at der i
disse år sker en meget betydelig be-
folkningstilvækst i Grønland. I den
planlægning, som foregår indenfor
grønlandsadministrationen, tager man
stedse i videst muligt omfang hensyn
hertil. Ved de industribevillinger, som
for nylig er givet, mener regeringen,
at der er ydet et vægtigt bidrag til den
industrielle udbygning af Grønland,
men vi er ganske klar over, at man —
blandt andet på grund af befolknings-
tilvæksten — ikke kan standse herved.
Efterhånden som udviklingen og de
økonomiske muligheder gør det for-
svarligt, er det tanken at fortsætte
med at skabe bedre muligheder for er-
hvervsudøvelsen og dermed for en for-
H. C. Hansen
højet levestandard for den voksende
befolkning.
Regeringen og den danske
offentlighed følger Grønland nøje
— Er regeringen opmærksom på den
øgede politiske interesse og aktivitet
i Grønland?
Det er naturligvis et forhold, som vi
i høj grad er opmærksom på i regerin-
gen. Jeg tror, at jeg kan sige, at man
overalt i Danmark ser med tilfreds-
hed og glæde på den betydelige in-
teresse den grønlandske befolkning
som helhed viser for sine egne anlig-
gender. Regeringen lægger afgørende
vægt på de meningstilkendegivelser,
der kommer fra de grønlandske politi-
ske forsamlinger, derunder navnlig fra
landsrådet, og de udtalelser, som frem-
sættes af de grønlandske folketings-
mænd i folketinget, tillægges den stør-
ste betydning. Jeg kan forsikre de
grønlandske læsere om, at alt, hvad
der i disse år foregår i Grønland, om-
fattes med stor interesse af regerin-
gen og følges nøje af den danske pres-
se og hele befolkningen.
Statsministerbesøg 1960 —
om alt går vel
— Hvordan ligger statsministerens
planer for besøg i Vestgrønland?
Ja, der må jeg jo sige, at det var
med den største beklagelse, at jeg i
fjor på grund af den udenrigspolitiske
silarssuarme KåKat portunerssånik
KaKissiniaKataussoK TunuliarniartoK
tuluit inusugtut sulivdluarsimanertik pivdlugo nersornau-
sigkat ilagisavdlugit
1953-ime sapitsuliortut silarssuaK
tamåkerdlugo issigineKartut ilagait
inuit pingasut: Hunt — Hillary —
Tenzingilo.
tåuko tusåmaneKalerput silarssuar-
me KåKat portunerssånik KaKissiniar-
nertik pissutigalugo. Himalayap Kd-
Karssuinut taimane ilisimassagssar-
siortut sujulerssortigissåt, sir John
Hunt ukiut arfinigdlit ingerdlaneråne
KåKasiorfigssaminik ujardlilugdlune
navssårsimavoK majuarfigisavdlugit
piukutaminik. åipågo augustusime Tu-
nume KåKanik Stauningip alpinik
taineKartartunik KåKassiniarniardlu-
ne aulajangersimagame.
inusugtut 21 14—19-inik ukiug-
dlit
tuluit ilisimassagssarsiortugssat tu-
sarneKartut maligdlugit katitdlutik
34-usåput. tåuko ilait inusugtusåput
14-init 19 tikitdlugit ukiugdlit. inu-
sugtut tåuko inusugtoKatimik peKati-
gigfine sulivdluarsimanertik pissuti-
galugo tuluit kungiata uviata tuluit
inusugtortéinik sulivdluarniartitsini-
neicartukut nersornautisiaralugo Ka-
låtdlit-nunavtinukartugssåuput. ukiut
tamaisa taima nersornaisissoKartar-
poK, ukiordlo måna taima pineicartut
sujulerssortigssåt tusåmaneKaKissoK
KinerneKarsimavdlune.
tuluit inusugtortaisa ilisimassag-
ssarsiortut ilisimatortait ikiugagssa-
rait, ujaragsiornerine, naussorsiorne-
rine tingmissamgdlo misigssuinerine.
tamatumunga peicatigititdlugo Kåica-
nut majuartarneK iliniagagssarisav-
dlugo inuiaKatigit tamalåt KåKanut
majuartartuisa peKatigigfiata præse-
dentia iliniartitsissorisavdlugo.
Sir Johnip 'iliniartitagssaisalo Kåu-
mat atauseK nåvdlugo KåKanut ma-
j uartarf igssamigtut aula j angersima-
våt, tingmissartumigdlo Londonimit
ReykjavikiliarKåriardlutik Kulusung-
mukartugssauvdlutik.
Arbejdsglæde kan betales for dyrt
Hr. redaktør!
Jeg anmoder herved om en beske-
den spaltesplads.
Under henvisning til artiklen „Hvid
slavehandel" i A/G nr. 17 vil jeg gerne
have lov til at redegøre for grunden
til, at jeg har opsagt min stilling og
nu hjemrejser.
Jeg vil gerne fremhæve, at jeg har
været meget glad for opholdet her-
oppe, og at jeg på ingen måde har
været utilfreds med mine arbejdsfor-
hold, før jeg blev stillet ansigt til an-
sigt med min indplacering efter den
nye overenskomst.
Man må forstå, at selv arbejdsglæde
kan betales for dyrt. Jeg ville, hvis
jeg havde fortsat, have været lønnet
180 kr. pr. måned mindre end en
jævnaldrende kollega, der nyudsendes.
Det er mit håb, at jeg i København
kan få de ansvarlige myndigheder til
at forstå, at man med en sådan perso-
nalepolitik „saver den gren over,
hvorpå man ellers kunne have hængt
sin hat".
En tak til venner og kolleger med
håb om snarligt gensyn på rimelige
vilkår.
J. E. Henriksen.
Fyrværkeri . sérsut-Kumorortautitdlo
Husk at bestille Deres fyrværkeri snarest muligt
sérsunik Kumorortautinigdlo pisiniaruvit erninaK nalunaerniarit.
OLE’s VAREHUS . Godthåb . Grønland
udvikling måtte afbryde den 14 dages
rejse, som jeg havde påbegyndt i
Grønland. Jeg nåede ikke til det egent-
lige Vestgrønland, således som jeg
havde glædet mig meget til, men det
glimt, jeg fik af Grønland, og det gan-
ske vist ikke omfattende bekendtskab,
jeg nåede at gøre med grønlænderne
hjemme i deres eget land, har skærpet
den lyst, som jeg altid har haft til at
komme til Grønland. Jeg kan da også
sige, at det er min hensigt at besøge
Vestgrønland til næste sommer. Nu
må jeg jo som politiker tage alle mu-
lige forbehold, men hvis det går, som
jeg selv håber det, kommer jeg til
Vestgrønland i sommeren 1960, og jeg
glæder mig meget til at besøge en
række af kolonierne på vestkysten,
som jeg har hørt så meget om, og hvis
problemer ikke blot ministeren for
Grønland, men hele regeringen følger
med stor interesse.
Hyppigere ministerbesøg!
— Overvejer regeringen landsrådets
ønske om hyppigere ministerbesøg af
længere varighed i Grønland?
Dér vil jeg gerne understrege, at det
efter min opfattelse i adskillige situa-
tioner, også i hverdagens arbejde, er
af største betydning, at en minister
har den bredest mulige personlige
kontakt med de mennesker, hvis ve og
vel er ham betroet, og som også er en
levende kendsgerning bag de sager,
som en minister i form af papir må be-
skæftige sig med. Jeg deler fuldt ud
landsrådets ønske om hyppigere mini-
sterbesøg i Grønland, ligesom det må
være en given ting, at jo længere va-
righed opholdet har, desto større mu-
lighed vil en minister have for at kom-
me på talefod med den grønlandske
befolkning og mere direkte at få et
indtryk af de problemer, befolkningen
kæmper med. Naturligvis vil der altid
være vanskeligheder forbundet med
for en minister at være borte fra Kø-
benhavn i længere tid, men regeringen
er opmaérksom på spørgsmålet.
Velafbalanceret
Moden Virginia
full flovoured -
men alligevel
mild. Marvd og
mand imellem
nydelsens
højdepunkt
VIRGINIA

aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak ineritdluarsimassoK
taimaifordle orKamuf Kasilissor-
nångitsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
9