Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 7

Hans C. Christiansen
»Med fuld
overbevisninp'«
Uddrag af Herfelt-
beretningens oplysninger
om tilblivelsen af og
synet på
„kaptajnserklæring nr. 2“
L
Spørgsmålet om affattelsen af „kap-
tajnserklæring nr. 2“ er blevet omfat-
tet med speciel interesse mange steder,
og udtalelserne om dette forhold over
for Herfelt-udvalget er følgelig af
mange blevet læst med særlig op-
mærksomhed.
Af Herfelt-udvalgets betænkning
fremgår det (bilagene side 58 spalte 2
øverst), at handelsdirektør Hans C.
Christiansen over for formanden,
højesteretsdommer Herfelt, under en
afhøring om anden erklærings tilbli-
velse har udtalt: „Det er mit indtryk,
at man havde fundet frem til en for-
mulering, som de, med de forbehold,
der var taget, kunne skrive under på
med fuld overbevisning og som var i
overensstemmelse med den opfattelse,
de havde".
Senere side 64 spalte 1 siger højeste-
retsdommer Lorenzen: — Lad os lige
uddybe et enkelt punkt, vi har været
inde på. Det er dette, om enkelte af
kaptajnerne ligefrem protesterede, da
de underskrev og sagde: dette her hol-
der vi ikke af, eller noget i den ret-
ning.
Christiansen: — Ja-e, det mener jeg
ikke. Jeg ved godt, at nogen har givet
udtryk for det. De mener, at de har
sagt det, men det mener jeg ikke.
☆
I det følgende har vi fra afhørings-
referaterne i betænkningens bilag
plukket en række udtalelser fra skibs-
førerne om stemningen ved under-
skrivningen af erklæring nr. 2 og om
synet på vintersejladsspørgsmålet i
dag. Paranteserne er indsat forklaren-
de af redaktionen af A/G. Først brin-
ges uddrag af afhøringen af skibs-
fører O. A. Møller, derefter uddrag af
afhøringsresultaterne fra skibsførerne
M. Froulund Sørensen, O. Hyldgaard
Schmidt, J. Boisen Junker, Gunnar J.
A. Hansen og S. Th. Sørensen.
O. A. Møller
Formanden: I den anden erklæ-
ring ... går De altså i virkeligheden
ind for, at vintersejladsen er forsvar-
lig.
Møller: Ja, det er rigtigt, det ind-
rømmer jeg. Men hvorfor gjorde vi
det. Det er jo et andet spørgsmål. Det
var på grund af det billede, som jeg
sagde, der blev ridset op for os ... Jeg
må sige, at de fleste nødtvunget gik
med til det, det var tydeligt.
Hrd. Lorenzen: Blev der sagt noget
om den. (1. kaptajnserklæring).
Møller: Ikke andet, end at den ikke
kunne anvendes. Den kunne de ikke
bruge.
Hrd. Lorenzen: Var det sådan, at
direktøren havde den ved hånden. (2.
kaptajnserklæring).
Møller: Den var lavet, da vi kom
derop. Vi fik et eksemplar af den.
Hrd. Lorenzen: Hvad er så Deres
mening om erklæringen nu? De skrev
jo under.
Møller: Ja, det er rigtigt, men hvis
det gik efter mig, var denne her ikke
blevet underskrevet, så havde jeg hen-
holdt mig til den anden, og det burde
jeg have gjort.
M. Froulund Sørensen
Sørensen: ... og så gik nogle mere
eller mindre modvilligt med til at
skrive dette her under. (Kaptajns-
erklæring nr. 2). Nogle var ikke så
meget for det, men den skulle jo være
enstemmig, og det blev den.
Formanden: Den skulle være en-
stemmig?
Sørensen: Ja, vi skulle samles om en
erklæring, som alle kunne under-
skrive.
Formanden: Det blev sagt fra direk-
tionens side?
Sørensen: Ja, det gjorde det.
Formanden: ... De lader Dem altså
overbevise af direktionens argumen-
ter?
Sørensen: På grundlag af alt det,
der blev lagt frem om, at hvis — jeg
havde nær sagt — vi ikke kunne sejle,
så var der andre, der stod rede til det,
så gik vi vel nok med til det for hu-
sets skyld. D. v. s. da vi skulle skrive
under, sagde jeg til direktøren, at jeg
var ked af at skulle skrive under på
den skrivelse, og at jeg kun gjorde det
for husets skyld.
Formanden: Og Deres mening i dag
om det?
Sørensen: Er fortsat den samme som
ved den første erklæring.
O. Hyldgaard Schmidt
Schmidt: Vor skrivelse blev lagt til
side, og der blev taget en ny frem og
sagt, at den anden kunne man ikke
bruge til — ja, det var såvidt jeg hu-
sker — til en debat i rigsdagen angå-
ende ... vintersejladsen.
Formanden:... det endte altså med,
De mente at kunne skrive det der un-
der uden at fraråde vintersejladsen?
Schmidt: Nej, jeg protesterede mod
det.
Formanden: De protesterede mod
det?
Schmidt: Jeg rejste mig op og pro-
testerede mod den skrivelse.
Formanden: Men resultatet blev
altså, at De skrev under.
Schmidt: Ja.
Formanden: Og hvis De skal be-
grunde det, kaptajn Schmidt. Var det,
fordi De var blevet overbevist om rig-
tigheden af det?
Schmidt: Nej.
Formanden: Og Deres mening om
vinterbesejling i dag?
Schmidt: Den er som den fårste er-
klæring.
). Boisen Junker
Junker:... vi kom ind og satte os
og så siger direktøren, at han havde
set denne erklæring, vi havde lavet,
men den — han sagde noget lignende
— opfyldte ikke helt det, han havde
spurgt om... Den skulle i hvert fald
laves om, og så fremsatte direktøren
et forslag til en erklæring, altså no-
genlunde som den skulle lyde.
Formanden: Han kom med et for-
slag, et skriftligt forslag til en ny er-
klæring?
Junker: Ja.
Formanden: Som blev omdelt til
Dem?
Junker: Ja, og det var næsten det
modsatte af, hvad vi havde skrevet.
Formanden: Ja, det vil jeg også
være tilbøjelig til at mene, idet der
i stedet for det første stykke stod ...
Junker: Ja, der stod, at vi godt kun-
ne tiltræde, at vi sejlede om vinteren
med passagerer. Det ved jeg i hvert
fald, at det egentlig var lige mod vor
opfattelse.
Hrd. Lorenzen: Jeg må forstå Dem
sådan, at selv med nyt materiel mente
De dengang ikke, det var forsvarligt
med vintersejlads?
Junker: Det er rigtigt.
Formanden: Har De i dag skiftet
mening om vintersejladsen?
Junker: Nej, min mening er den
samme.
Formanden: Sagde De, da De havde
underskrevet erklæringen, noget til
direktøren om, at det egentlig ikke var
Deres mening, at det var forsvarligt?
Junker: Nej, men det gjorde så at
sige næsten alle de andre.
Formanden: Gav udtryk for, for-
står jeg, at...
Junker: Ja, der var ingen, der skrev
den under med glæde. Det var der
ikke.
Hrd. Lorenzen: Måtte direktøren
forstå det, tror De?
Junker: Det må han afgjort have
fået opfattelsen af. Han må i hvert
fald have fået opfattelsen af, at det
var meget modvilligt, vi underskrev
erklæringen, og at vi kun gjorde det
(Fortsættes side 18)
aussame inumarigsisi-
mårnerit piglnaruk!^
aussarsiortuåinarit uvdlut tamaisa
Ribenatortardlutit. imermik nigdler-
tulerdlugo imulerdlugulunit imerta-
ruk — aitsåt tåssa imeruernartoK, å-
malume ivdlit méricatdlo taimailiv-
dluse uvdlut tamaisa imågdlåt C-vi-
taminitortåsause.
dfWrb • ~W VITAMIN C
'Ribena
paomat solbærit ivserata OvitaminertaligssCip tåussuma
sananeKarnera nålagauvfiup vitamininik misigssuissar-
fiane nåkutiginenarpoK.
Danmarkime
makarina
niorKUtigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateKarpoK:
OMA'
yMARGARINI,
7