Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 11
mMååmmmm GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend- rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe- sen. Godhavn: overassistent Erup, mester Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe- tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang- magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer. årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarne.K uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr. do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr. Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre. NCmgme sinerissap kujatdliup naaiteriviane nanitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB Færingeaftalen Landsrådets aftale med den færøske delegation om færingefiskeriet ved Grønland er en realitet hilst med forhåbningsfulde ord af landsrådet, med taknemlighed af færingerne og med anerkendelse af regeringen. Aftalens enkelte tilsagn til færingerne skal vi afstå fra at prøve at vur- dere nærmere. Vi vil nøjes méd at henvise til, at de er givet ud fra en saglig vurdering fra landsrådets medlemmer og de tilkaldte grønlandske fiskeri- og kommunalbestyrelsesrepræsentanter. Ingen grønlandsk politiker har ved tiltrædelse af aftalen svigtet sine forpligtelser over for vælgerne. Derimod har landsrådet levet op til de ord om politisk modenhed, målsætning og fremsyn, der er faldet under tidligere debatter i denne samling. Medlemmerne har vist forhandlingsvilje og forhandlingsevne. Og formanden har ved loyal fremlæg- gelse af synspunkter og muligheder og ved utrættelighed og smidighed igen vist evnen til at lede en forhandling trods store vanskeligheder navnlig under drøftelsernes indledende fase. Regeringens anerkendende ord forekommer fuldt ud berettigede. Regeringens medvirken til lykkelig og hurtig afslutning af de aftalte grøn- landsk-færøske bestræbelser for at skabe økonomiske og tekniske forudsæt- ninger for fælles storfiskeri ved Grønland til grønlandske anlæg må antagelig betragtes som en selvfølge. Forventningen til regerings- og folketings vel vilje over for udbygning af Grønlands fiskerflåde og fortsat erhvervsudbygning er blevet øget i Grønland efter landsrådets imødekommenhed over for de færøske af regeringen støttede ønsker. Udnyttelse af færingernes tilsagn om placering af grønlændere i færøske bankefartøjer må tilstræbes i fuldt omfang. Målsætningen fra martsmødet og nu fra augustmødet, nemlig storfiskeri ved rigsdansk samarbejde ved Grønland til grønlandske fabrikker må med alle nødvendige midler søges virkeliggjort snarest muligt og i hvert tilfælde til 1964 eller senest 1967. Vi udtrykker håbet om, at man i Danmark og på Færøerne vil anerkende og forstå, at det grønlandske landsråd ved sine beslutninger i går har givet et eksempel til efterfølgelse på, hvordan samarbejde fremmes inden for riget til styrkelse af dettes samlede status. Et betydningsfuldt stykke rigsdansk og nordisk samarbejdspolitik er blevet færdigtømret ved grønlandske politikeres saglighed og fremsynethed. Savalingmiunik isumaKatigissut Kalåtdlit-nunåta erjeåne savalingmiormiut aulisarsinautitaunigssånik sava- lingmiormiut autdlartitaisa landsrådivdlo isumaKatiglssutiginiagåt, måna pi- viussungorpoK, landsrådime isumavdluarpalugtumik oKauseKarfigineKardlu- ne, savalingmiormiunit KujaniutigineKardlune nålagkersuissutdlo sivnissuånit nersualårneKardlune. isumaKatigissume savalingmiormiunut akuerssåmermik erssersitsinerit ang- nerussumik OKauseKarfigisångilavut. taiginåsavarputdle taimatut OKauseKar- toKarsimassoK, landsrådime ilaussortut taimatutdlo aulisartunit kommunal- bestyrelsinitdlo sivnissussut påsisimangnigdluartumik isumaliorKutigingning- neratigut. kalåtdlip politikerip kiavdlQnit isumaKatigissumik akuerssinikut kinersissunut pissugssauvfine sumiginarsiméngilai. landsrådivdle tamatumu- nåkut takutipå sujomatigut oicatdlingnerne politikikut inerisimanermik, ta- matumuna anguniagaussunik sujumutdlo issigisinaunermik erKartomeKartu- nut, nåpertutumik nalerKutumigdlo pissuseKarneK. ilaussortat isumaKatiging- niamigssamut omigugtamermik taimailiornigssamutdlo pisinaunermik taku- titsisimåput, sujuligta'issordlo isumanik såriarfiusinaussunigdlo igdluinarsiu- ngitsumik sarKumiussinermigut, Kasusuissutimigut eKaitsuliorsinaunermigut- dlo isumaKatigingniardlune atautsiminemik sujulerssuisinaunerminik taku- titsisimavoK, måssa pingårtumik autdlancautåne, ajomakusorutit angnertuga- luaicissut. nålagkersuissut nersualåringnigtumik oKauseKarnerat patsisigssaKardluarpoK. Kalåtdlit-nunåne niorKutigssiorfigtågssat suliagssaKartisinaujumavdlugit a- ningaussatigut teknikikutdlo tungavigssanik, savalingmiormiut kalåtdlitdlo norKåissuteKarneråne, isumaKatigissutaussup pilertortumik Kujanartumigdlo nåmagsineKameranut, nålagkersuissut peKataunerat, taimåitugssaussutut ag- ssortutigssåungitsututdlo isumaKarfigissariaKarunarpoK. Kalåtdlit-nunåne aulisariutit piorsaivfigineKamigssånik taimatutdlo inutig- ssarsiutit piorsaivfigineKåinarnigssånik, nålagkersuissut folketingivdlo akuer- ssåmigssanik isumavdluameK, Kalåtdlit-nunåne angnerulersimavoK, sava- lingmiormiut kigsautigissåinut nålagkersuissut tapersersugéinut landsrådip a- kuerssårneratigut. Savalingmiut aulisariutåinut ikånerssuarne aulisartunut kalåtdlit ilautine- Kartalemigssånik savalingmiormiut neriorssutigissåt tamåkissumik noneåi- ssutigissariaKarpoK. marsime atautsimlnerme månalo augustime atautsiminerme anguniagau- ssok, tåssa Danmarkimut inugtaoKataussut sulenatigingneratigut Kalåtdlit- nunåne fabrikertågssat suliagssaKartisinaujumavdlugit, ikånerssuarne angi- sumik aulisarnigssaK, sut ikiutausinaussut tamaisa atordlugit piåmerpåmik piviussungortiniartariaKarpoK, tåssa ajornångigpat 1964-ime imalunit kingu- singnerpåmik 1967-ime. neriutigårput Danmarkime Savalingmiunilo akuerineKardlun'ilo påsineKa- rumårtoK Kalåtdlit-nunåne landsrådip tatdlimångormat aulajanginermigut maligagssaussumik takutitsinera, nålagauvfiup 'iluane suleKatigingnerup Ka- noK sujuarsarneKarsinauneranik nålagauvfiup atautsimordlune pissusiata nu- kigtorsautigssånik. danskit nålagauvfiata iluane skandinaviamilo suleKati- gingnigssékut ingerdlatsinigssamik inigaKartoKarsimavoK, kalåtdlit politike- rit, tungavigssaussut nåpertordlugit erKordluartumik ungatålo issigalugo i- liuscKarneratigut. kalåtdlit savalingmiutdlo isuma- Katigigtut måne angnertumik aulisaKatigingnigssamik! Kup. 1-nxit nangitaK patsisigssautineKarpoK Kangerdluarssug- ssuaK aulisarfigineKåsåiigitsoK. tamåne savalingmiormiut kalåtdlitdlo på- sisimassagdlit onautigissait nåpertordlugit påsinarsisagaluanpat PåkitsoK stationiliorii- gineKarsinåungitsoK landsrådip akuerisinau- vå tama lumane pissortat isumalioKatigalugit tamåne stationeKarfigssaK avdla tikuarneKå- sassoK. tamåne pincKartume umiarssualivingmik atorsinaussuniik navssårtoitåsangigpat Ka- ngerdlugssfip-på stationiliorfigineKarsinau- jumårpoK pujortulerivat 15 kigdligalugit pu- jortuleraKartugssamik. taimailisagpat tama- tumunga ingmikut sinerissame Kenertat a- kornine avdlorniussat avangnamut 66°-ånit Keuertaic SagdleK tikitdlugo aulisarnigssap akuerineKameranik 1952-ime aulajangersae- Katigingnerme akuer.issaK atorungnåisaoK. stationit aulisarfigssat taineicartut atorneKarnerinut patsisigssat ilåtigut tåssåusåput Takissup-KeKertarssuarne Kangerdluarssorutsimilo stationit au- lisarfit atorneKarnerinut atortorérsut, akilerårutinutdlo maleruarKussat tai- matut atorneicåsåput. erKigsisimatitsineK perdlukutdlo Kalåtdlit-nunåne erKigsisimatitsi- nermut aulajangersagkat atortussut nålagarsiorfigineKåsåput, téssunalo o- KautigineKåsaoic puissiniartoKåsångit- sok, kapisilingniartoKåsångitsoK eica- lungniartoKåséngitsordlo tingmissa- nigdlunit månigsartOKåsanane. savalingmiormiut aulisartut eKa- lungnut Kagssutinik autdlaisinigdlunit pigissaKåsångitdlat. åmataoic patsisigssautineKarpoK au- lisarnermut stationip pineicartup inå- nlnaK aulisagkanik perdlukortoKarté- sassoK ingmikut kommunalbestyrelsi- mik avdlamik aulajangersaeicatiging- neKångigpat. kalåtdlit, savalingmiormiut aulisariutéine 2) landsstyre sapingisamik angnertunerpå- mik suleKataujuinavoK kalåtdlit inusugtut savalingmiormiut ik&nerssuarsiutåinut pu- jortuléråinutdlo ikitineKartarnigssanut sava- lingmiormiutut aulisartutut pissngssaKarti- tauvdlutik. 3) Kalåtdlit-nunåta landsrådiata savaling- miormiutdlo landsstyriata pcKatigigdlutik sulissutigiumavåt savalingmiormiut aulisar- tuisa nangmincK kajumissutsimingnik ka- latdlit aulisagkerivinut aulisalernigssånut a- ningaussatigut iungavigssausinaussut sapi- ngisamik ])iårnerpåmik piviussungortine- Karsinaunigssåt. 1964-ime atautsimérKingnigssat 4) aussame 1964-ime aulajangersacKatigl- ssut måna landsrådimut landsstyrimutdlo o- KaloKatiglssutigissagssångoi*tineKåsaoK. sujunigssame aulisarnigssamut patsisig- ssautineKarsinaussut tungav igssausinaussut- dlo tamarmik oKaloKatigingnigssane tåuku- nane oKalfiserincKarsinåuput. OKaloKatigingnigssane tåukunane akerdlerlt isumaKatigingnermik angussaKångitsusaga- luarpata taimåitoK stationit taimanikugssa- mut savalingmiormiut aulisartuinit pilersi- ncKarsimassut 1967-ime aiilisarfiup nånera- nut atorneKarsinåuput, taimåitordle Kangå- miut avangnåne stationigssamut akuerssissut 1964-ime ukiumik atautsimik pivfigssaKar- titsinikut 1965-ime aulisarfiup nåneranut a- torungnaertugssångortineKarsinauvoK. 5) aulajangersaeKatigissuine matumane Ka- ngerdluarssorutsime Takissup KCKertarssua- nilo stationit agtorneKångitdlat. 6) 1952-ime aulajangersaciuitiglssut thinåsaoK aulajangersaeKatiglssut måna nå- pertordlugo avdlånghtaussunik avdlångute- Kardlune. Tunume inimigerKussat 7) Tuno. sinerissame Kangerdlugssuatsiap (Lindenow-f jorden) avangnamut sineriåta Chr. d. IV Gletscherivdlo akornåne sava- lingmiormiut aulisartut akuerineKarput imå- kut kigdleKarfiup iluane aulisarnigssamut nunamilo .stationiliornigssamut, kisiåne si- nerissap ilai måko pinagit: 1) Angmagssagdlij) craå erssendngnerussu- mik kigdlilersornigsså Kalåtdlit-nunåta mi- nistereKarfianit aulajangersameKarumårtoK, 2) niuvertoruseKarfiup Skjoldungenip ernå- ne måko: a) KeKertaK Skjoldungen kaujatdlagdlugo iinaK, b) Imaersiviup avangnamut n ha nit K’ut- sigsormiunut imåkut ikigdleKarfik. sujuline agdlagsimassunut landsråde isu- maKatauvoK patsisigssautitdlugo aulajanger- saeKatigingneK tåuna Angmagssalingnu* di- striktsrådimit akuerineKåsassoK. angnertumik aulisarneK, suleKafi- gingnikut 8) landsrådip savalingmiormiuldlo autdlar- litaisa OKaloKatigingneråne isumaKatiglssu- iigini'KarpoK arKortusassoK Kalåtdlit-nunåta sineriåta aullsagarpagssuisa sapingisamik a- junginerpåmik kalåtdlinit, savalingmiormiu- nit danskinutdlo inugtaussunit avdlanit ilua- KutigincKamigssaisa sujunigssame anguniar- neKarnigssåt. taimåitordle erKumigissagssåuséngi- laic landsrådip sule, pingårtumigdlo Kalåtdlit-nunåta agdlisaivigineKarne- rane ikårsålerfiup nalåne, kalåtdlit måne nunagdlit ingmikut iluaicutig- ssaisa atorfigssaKartitaisalo pissaria- Karneråtut sitdlimåssutiginigssait isu- mangnaitdlisineKarnigssaitdlo erKar- sautigisagpagit erKarsautigissariaKar- dlugitdlo. landsrådip pingårtipå ajornångigpat Kalåtdlit-nunåne nuname sulivfingnik autdlåveKartumik taimatut suleKati- gingnikut Kalåtdlit-nunåta sineriåne aulisarnerssuagssap ingerdlåneKaler- nigsså, tamatumuna Kalåtdlit-nunåta aulisagaKarfingnut Kanissusia ajornå- nginerpåmik iluaicutigineKartugsså- ngordlugo. savalingmiormiut autdlartitait ta- matumane isumaKatåuput, kigsautigi- ssariaKardlugule savalingmiormiut au- lisartuisa — aulisaKatigingnigssamut aningaussatigut teknikikutdlo tunga- vigssat pineKarnigssaisa tungånut — nautsorssutigisinåusagåt nuname sta- tioneKardlutik pujortulérKanik ang- nertujåmik aulisarsinaunigssartik. akerdlerit isumaKatiglssutigåt ta- marmiussumik aulisaKatigilivingnig- ssamut aningaussatigut teknikikutdlo angusinaussat 1964-ime anguneKarsi- måsångikaluarpata savalingmiormiut nautsorssutigisinåusagåt — taineKar- tunik tungavigssaKalernigssap tungå- nut — taimatut pujortulérKanik auli- sarsinaunigssartik, taimåitumigdlo 1964-ime OKaloKatigigssamårnerit ilå- tigut sujunertarisavåt savalingmior- miut nuname stationimik ilåinik i- ngerdlatslnarnigssånut patsisigssat o- KaluserineKarnigssåt. anguniagkanut sujuline erssersine- Kartunut tungassunik ajornakusoru- tigssaKaraluartOK akerdlerit tatigiv- dluinarpåt aulisarfigssuit angisut auli- sagarpagssuagdlitdlo Kanigtuane Ka- låtdlit-nunåta iluagtisimassumik inig- ssisimanerata nålagauvfiup tamarme iluaKutigssånik aulisarnerme atautsi- mut suliniaKatigingnigssamut angu- ssagssat pitsaussut pilersikumårai. akerdlerit igdlugigdlutik ilungersu- tigiumavåt anguniagkap tamatuma peKatigigdlutik piviussungortiniarnig- sså. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.