Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 24

Grønlandsk-færøsk enighed
Forisat fra forsiden
havn i det pågældende område, vil der kunne
etableres station i Fiskemesterens liavn med
en kapacitet på indtil 15 bådelag. I så fald
bortfalder den i 1952 lokalt indgåede aftnle,
hvorefter fiskeri var tilladt i skærgården
fra 66 nordlig bredde til øen SagdleK.
Vilkårene for anvendelsen af nævn-
te fiskeristationer må i øvrigt være
de samme, som allerede er gældende
for anvendelsen af fiskeristationerne
ved Ravns Storø og Færingehavn, der-
under, at tilsvarende afgiftsregler fin-
der anvendelse.
Een gang årligt, umiddelbart efter
sæsonens afslutning, afgives fra hver
af landstationerne en rapport vedrø-
rende fiskeriets forløb.
Fredning og fiskeaffald
Gældende grønlandske frednings-
bestemmelser skal respekteres, hvor-
ved bemærkes, at hverken sælfangst,
fangst af skællaks og laksørreder eller
indsamling af fugleæg må finde sted.
Færøske fiskere må ikke være i be-
siddelse af laksegarn eller skydevåben.
Det betinges endvidere, at fiske-
affald kun henkastes ved det sted,
hvor den pågældende fiskeristation er
beliggende, medmindre der lokalt med
kommunalbestyrelsen træffes anden
aftale.
Grønlændere på færøske både
2) Landsstyret vil i videst muligt omfang
medvirke til placering af unge grønlændere
på færøske bankefartøjer og i bådelag på
lige vilkår med færøske fiskere.
3) Grønlands landsråd og det færøske
landsstyre vil i fællesskab arbejde for, at
de økonomiske forudsætninger for færøske
fiskeres frivillige indfiskning til grønland-
ske anlæg snarest muligt kan blive en reali-
tet.
Nye forhandlinger i 1964
4) I sommeren 1964 skal nærværende af-
tale optages til forhandling mellem lands-
rådet og landsstyret.
Disse forhandlinger kan omfatte alle vil-
kår og forudsætninger for det fremtidige
fiskeri.
Såfremt der ikke under disse forhandlin-
ger opnås enighed mellem parterne, kan de
af færøske fiskere på det tidspunkt etable-
rede stationer dog benyttes til udgangen af
sæsonen 1967, dog at tilladelsen til stationen
i området nord for Kangamiut i 1964 kan
opsiges med 1 års varsel til ophør med ud-
gangen af sæsonen 1965.
5) Nærværende aftale berører ikke statio-
nerne i Færingehavn og Ravns Storø.
6) Den i 1952 indgåede aftale skal fortsat
være gældende med de ændringer, der er
en følge af nærværende aftale.
Østgrønlandske undtagelser
7) Østgrønland. Inden for området mellem
nordsiden af Lindenowsfjorden og Clir. d.
IV Gletscher er det tilladt færøske fiskere
at drive fiskeri inden for søterritoriet og
oprette landstationer, dog med undtagelse af
følgende områder:
1. Et område omkring Angmagssalik, hvis
nærmere afgrænsning vil blive fastsat af
Ministeriet for Grønland,
2. Et område omkring depotstedet Skjold-
ungen, omfattende:
a. Farvandet omkring øen Skjoldungen,
b Søterritoriet fra nordspidsen af Imaer-
sivik til Kutsigsormiut.
Landsrådet gør sin tilslutning til oven-
stående betinget af, at aftalen godkendes af
distriktsrådet i Angmagssalik.
Storfiskeri ved samarbejde
8. Under forhandlingerne mellem landsrå-
det og den færøske delegation har der været
enighed om det rigtige i, at man fremover
tilstræber, at fiskerigdommene ved Grøn-
lands kyst udnyttes bedst muligt af grøn-
lændere, færinger og andre danske stats-
bo rgerc.
Det er dog en selvfølge, at landsrå-
det fortsat og specielt i overgangstiden
under udbygningen af Grønland tager
og må tage hensyn til og fornødne
forbehold til sikring af den lokale be-
folknings særlige tarv og behov.
Landsrådet lægger vægt på gen-
nemførelsen af et storfiskeri ved
Grønlands kyst gennem et sådant
samarbejde så vidt muligt med ba-
sis i anlæg på grønlandsk grund,
hvorved Grønlands nærhed ved
fiskeriforekomsterne udnyttes bedst
muligt.
Den færøske delegation er enig
heri, men må ønske, at de færøske
fiskere — indtil de økonomiske og
tekniske forudsætninger for sam-
fiskeri er tilvejebragt — kan regne
med i et vist omfang fortsat at
kunne drive bådfiskeri med statio-
ner i land.
Der er mellem parterne enighed om,
at såfremt de økonomiske og tekniske
muligheder for et fuldstændigt sam-
fiskeri ikke er tilvejebragt i 1964, kan
færingerne påregne — indtil nævnte
forudsætninger foreligger — at kunne
drive et sådant bådfiskeri, og de på-
regnede forhandlinger i 1964 har der-
for til formål bl. a. at drøfte vilkårene
for fortsat færøsk drift af et antal
landstationer.
Trods de vanskeligheder, der er for-
bundet med at nå de mål, der foran er
skitseret, nærer parterne fuld tillid til,
at Grønlands gunstige beliggenhed
ved de store og rige fiskebanker ska-
ber gode muligheder for en fælles
fiskerindsats til gavn for hele riget.
Begge parter vil bestræbe sig på i
fællesskab at søge denne målsætning
realiseret.
SØGER KONTAKTFOLK
I alle grønlandske byer søger IRMA forbindelse med en fastboende
person, — danskskrivende mand eller kvinde, der kan varetage vore
interesser på stedet. Arbejdet, der kan passes som bibeskæftigelse,
går ud på
— at uddele vore bestillingslister (jødevarer) til samt-
lige husstande, modtage ordrer og indsende dem til
IRMAs forsendelses-afdeling IRMAfon, der i forvejen
betjener mange kunder i Grønland —
— at modtage pakkerne, udlevere dem, modtage beta-
ling af modtageren og derefter afregne til IRMAfon —
IRMA-varer, der sælges til de i Danmark gældende IRMA-priser
med tillæg for fragt, er kvalitetsvarer til konkurrencedygtige pri-
ser, og der ventes en betydelig omsætning i hver by. Aflønning vil
ske på provisionsbasis eller fast gage. Send os venligst et par ord,
hvis De er interesseret i et morsomt ekstra-job.
IRMAA/s
RAVNSBORGGADE 12
KØBENHAVN N.
nalormssutigmgivigdlugo
(Klip. 19-mit nangitaK)
maneKarunångilaK, nalunångingmat
kimigiserfigineKartugut. månåkut må-
na inerniartariaKalerparput.
S. Th. Sørensen
S. Th. Sørensen: ... tauva OKaluse-
ritsiarparput (S. Th. Sørensen hande-
livdlo direktøria), tauvalo agdlautiga
tiguvara OKardlungalo: atsiusaunga,
ajoraluaKaordle tamåna Kamuna na-
lorniungnaersineKavigdlunga aulaj a-
ngiussavnut akerdliungmat". tauva
atsiorpunga sikåssemeKardlungalo,
nuliavnutdlo angerdlamut iserama o-
Karpunga: uvdlumikut uvdloK uvav-
nut OKitsungeKaoK,. tåssame taimaili-
ortariaKångikaluardlunga taimailiorsi-
magama".
erKartussissoK Vetli: martsip 12-iåne
direktørimut iseravit taimane direk-
tøre OKarpa, suna pivdlugo nalunaerut
sujugdleK atorsinåungitsoK?'
S. Th. Sørensen: någga, tamatumi-
nga erKaimassaKangilanga. direktøre
OKarfigåra nalunaerumik suliaKarér-
simavdluta, tauvalo direktøre OKarpoK
... „uma téuna åssiglnangajagpå". tau-
va ilamernga atuarpå, uvangalo nang-
mineK tåuna pivara, misigssuatåré-
ravkulo oKarsinausorilerpunga isuma-
Kartunga (sujugdliup) akerdlerivdlui-
narå.
pingitsuinerit
sordlo naluneKångitsoK Herfelt-ud-
valgip isumaliutigssissutå atuagauvoK
223-nik Kupernilik, sujulinilo ilångu-
neKartutut sukut tamauna issuagkat
soruname kigdlisiuinerpagssuame o-
Kauserissaussut atautsimut atanerånik
sukumissumik erssersitsisinåungitdlat.
åndgssuissoKarfiup tungånit atuagkap
tåussuma isumaliutSgssissutaussup a-
tuarneKarnigsså inersussutiginagag-
ssauvoK. udvalgip nalunaerutåne Kup.
26 åma 27-me OKautigineKarmat Hans
C. Christiansen Magnus Jensenilo na-
ngåssutaussunik ersserKigsainerusimå-
sagaluartut umiarssuit nålagaisa éi-
pagssånik nalunaerutåt folketingime
akissinerme tungavigssångordlugo sar-
Kumiukamiko, tamåna atuarKuvdlugo
inersussutiginiarparput. oKautigine-
KarportaoK aj unginerusimåsagaluartoK
Johs. Kj ærbøl ersserKaringnerussumik
navsuiauteKarKussisimassugpat, umi-
arssuit nålagaisa nalunaerutåta åi-
påta piniarnerata ajornakusornera
pivdlugo, tamåname tusarérsimaga-
miuk. nalunaerutigissame oicautigine-
KarpoK: „udvalge isumaKarpoK pingit-
suinerit kingunerisimagåt, marsip 11-
éne nalunaerutaussoK (umiarssuit nå-
lagaisa nalunaerutåt kingugdleK) —
Avgo Lyngep folketingime aperKute-
Karnera akineKarmat — udvalgip isu-
må nåpertordlugo — pissariaKarnera-
nit angnerussumik pingårtineruvdlu-
gulo sarKumiuneKarsimangmat.