Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 29.08.1959, Blaðsíða 10
Læserbreve __ 00 KLIP Færingerne sløser alt for meget med vore fiskepladser Da færingerne skulle til at' fiske i TovKUssaK, vrimlede det med tilsyne- ladende gode fortsætter. Man så end- da hen til, at man kan lære af dem. Det sidste blev anvendt som lokkemad for at hjælpe dem på alle mulige må- der. I mange år har man råbt om de vanskeligheder, vi har med hensyn til vore salterier, til døve øren; men da færingerne begyndte, blev alting i huj og hast bragt i orden — tilsyneladende uden at spørge, hvormeget det koster. Færingernes både er veludstyrede. Alle fisker med snelle, og de fleste af bådene har ekkolod. Derfor er det ikke underligt, at deres fangster er store, når de er heldige med at træffe fiske- stimer. Når man tænker på forhol- dene, ser det ud til, at grønlænderne ikke vil stå tilbage for dem, blot de har de samme redskaber. Der plejer at være mange fisk på vore fiskepladser i disse dage; men i sommer er fangsterne meget ringe. Til at begynde med var der mange fisk, og fiskerne havde tilfredsstillende gen- nemsnitsfangster. Samtidig hermed hørte vi, at færingerne også havde store fangster, men det viste sig, at de smed affaldet på fiskepladsen. Lige efter begyndte torske-forekomsterne at svinge op og ned på disse fiske- pladser. Dette skyldes den meget ke- delige udsmidning af fiskeaffald. Vi har aldrig benyttet denne fremgangs- måde, da vi ved, at den er meget ska- delig. Færingerne havde påstået, at udsmidning af fiskeaffald er til nytte, da affaldet virker som lokkemad for fisken. Da denne uskik ikke bør fort- sætte, henstiller vi på det kraftigste, at det bliver behandlet i landsrådet. Denne uskik havde man også mær- ket noget til i Sukkertoppen i fjor. Lige efter at den gode torskesæson begyndte, ankom der en hel del fiske- kuttere og begyndte at smide fiskeaf- fald over bord. Dette resulterede i, at fiskeriet gik stærkt tilbage. Det sam- me erfaringer har vi nu. Derfor må man forsøge at rette forholdene hur- tigst muligt. Vi er slet ikke begejstret for, at vore fiskepladser — hvor vi har drevet et skånsomt fiskeri — bliver ved med at blive behandlet på den omtalte måde, og vi henvender os til landsrådet med henstilling om, at uskikken bliver rettet. Jeg havde håbet på, at også i som- mer ville indhandlingen stige, idet der var godt udenskærs fiskeri til at be- gynde med og en god indsats fra fiskernes side; men på grund af de nævnte forhold er indhandlingen alle- rede gået stærkt tilbage i juli måned. Den bedste sæson for herboende er torskens ankomst ude i det åbne vand, og netop i disse dage tjener man flest Model S 270 nukagpiarKap tulujua talé agdlaligkat 5-nit 6-nut ukiulingnut atortugsscii: Kilertat kajortut 25 Edelweiss Kilertat KaKortut 5 Edelweiss nuerssautit 2% ama 3 sigtartoK tulCijungnut angmassunut tu nug s så: nuerssautinik nr. 2^-nik 100-nik antdlar- titsigit Koruårtumigdlo silåm. 1, ilungni. 1, 7 cm-mik portussusilingmik siniliordlugo. nuerssautip sanimut nånerata tugdlia silå- imiin&K nuerssaruk tassanilo sanimut isit- dlat 120-ngortitdlugit. nuerssautit nr. 3-nut taorseriardlugit Kågsså: (ilungni. 2, silåm. 1) ungalCisigaK utcKåtåruk. inamingané Kit- dlat nuerssarnere åssilinardlugit nuerssar- neKåsaoK. KumuinaK nuerssaruk 2G cm-mik portdssuseKalcrnera tikitdlugo, tauva ig- dlugtut unigssånut 3x5-inik ilångåsaoK. KumuinaK nuerssaruk unigsså 1(3 cm-mik portussuscKalcrsitdlugo, tauvalo Kitdlat Ki- terdlit 22-t nuilagssånut inårdlugit. imikår- titdlugit igdlugtut nuerssåkit nuilåta nalåne sujugdlermik 4-nik tugdlianigdlo 3-nik ilå- ngartardlugit. ilångartertitdlugo tuvigsså 9- nik 3riardlugo inårneKåsaoK. sågssd: nuerssautinut nr. 2^-nut 55-inik autdlar- titsigit, tunugssåtutdlo Kdruårtumik sinili- ordlugo. nuerssautit nr. 3-nut taorsikit su- jugdlermilo Kitdlat 65-ngordlugit. tauva k6- ruartumik tunuatut 2G cm-mik porttissusi- lingmik nuerssaigit. unigsså tunuatut ilå- ngaruk. 35 cm-mik portussuseKalerpat nui- lagssånut ilångåsaoK*. sujugdlermik 5-inik tugdlinilo nuerssautip sanimut nånera atau- seK avdlortardlugo mardluk tapitardlugit 24-ngornerat tikitdlugo. unigsså 1G cm-mik portdssuseKalerpat tuvigsså 3x8-nik inå- saoK. sågssåta igdlua j^rdlagtitdlugo nuersså- saoK. taligssai: Kulåningånit autdlartisåput. nuerssagag- ssamik KaKortumik 70-inik autdlartitsigit nuerssautip sanimut nånera atauseK ilung- muinaK nuerssariardlugo agdlalersornigssåta åssilissagssartå maligdlugo nuerssaruk, ag- dlalersortitdlugulo nuerssautip sanimut na- nerisa åipait tamaisa igdlugtut 1-mik ila- ssardlugif. agdlalersornera inerpat nuer- ssautip sanimut nånera atauseK nuerssagag- ssamik kajortumik silåmuinaK nuerssariar- dlugo timitåta nuerssarnerata åssinganik nu- erssalisaoK. nuerssautip sanimut nånere 12 nuerssariardlugit tugdline 12-gssåt tamaisa igdlugtut atautsimik ilångartalisåput talig- ssaj) 35 cm-mik takissuseKalernera tikitdlu- go. nuerssautit 2^-nut taorsikit nuerssautiv- dlo sanimut nånerane sujugdlerme Kitdlat 56-Tnéngortitdlugit. Koruårtumik sinilloruk 8 cm-mik portussusilingmik inårdlugulo. ta- liata igdlua åssinganik nuerssaruk. kravigsså: nuerssautinut 2-nut kajortumik 80-nik autdlartitsigit, nuerssautitdlo sanimut nåne- re mardluk Kdruårtumik silåm. 2, ilungni. 2-nik nuerssardlugit. tauva autdlartinerit tamaisa nutånik 3-nik ilassardlugit Kitdlat 125-ngornerat tikitdlugo. nuerssautip sani- mut nånere 18-it nuerssariardlugit nuerssa- gagssaK KaKortumik taorseruk, sujugdlerdlo silamuinagkamik nuerssardlugo, tugdlialo ilungmuinaK. kajortumik taorseruk, mami- ngale sujugdleK ilungmuinaK nuerssardlugo. Koruårtumik nuerssautip sanimut nånere 18 nuerssåkit autdlarnautånilo nerugtoriartor- ncra maligdlugo ungertiterdlugo. åssigiler- pata inåruk. katiternigsså: naKerKåriardlugo tuvé katitikit, talilo mer- ssoriardlugit unianut ikutdlugit, sanerai merssukit sigtartuleruk. kravigsså tapcrta- liarigseriardlugo timitånut merssåguk. penge; men da resultatet i år er så ringe, vil alle nok kunne forstå, hvilke følger der kan ske, når man ikke ren- ligholder fiskepladserne. Ole Josefsen, Atangmik. Ef forslag, man bør støtte I A/G nr. 14, side 8, er der en opfor- dring om at samle penge ind til Lars Møllers mindesten. Jeg er fuldkom- men enig med forslagsstillerne. Det ville være en retfærdig handling, hvis man i lighed med andre personer gen- nemfører forslaget. Jeg ved, at ved- kommende var en mand, der lagde en stor vægt på oplysningen over hele kysten. Jeg kendte manden meget godt, og hvad han sagde til mig engang husker jeg, som om det blev sagt i dag. Da jeg rejste fra Godthåb i 1916 for at blive udstedsbestyrer i Pamiagdluk (Ilua) syd for Julianehåb, sagde Lars Møller bl. a., da han sagde forvel til mig: — Jeg vil håbe, at du ikke alene beskæftiger dig med handelen hos de folk, du kommer til. Hans ønske gik i opfyldelse, når man tænker på, at jeg kom til at arbejde i kommunerådet, sysselrådet og landsrådet. Lad os tænke på alle de mange år- gange af „Atuagagdliutit" fra Lars Møllers tid. Det er nok ikke få bind, der findes i de forskellige kommuners „boglader". I vore dage har vi glæde af dem, når de bliver læst op i radioen under titlen: „Vi blader i gamle Atua- gagdliutit". Disse udsendelser er altid værd at lytte til. Kristian Hammeken, Sletten. Ørnen gør skade sydpå I A/G nr. 15 er der bl. a. et indlæg om vore rovfugle. Selve indholdet af artiklen kan jeg tilslutte mig; men jeg synes, at jeg bør komme med et par bemærkninger med hensyn til ør- nen. I indlægget står der bl. a., at ved- kommende ikke ønskede at komme nærmere ind på påstanden om, at ør- nen virkelig er skadelig, da fårehol- derne betragter ørnens skadelighed næsten som deres trosbekendelse og slet ikke vil høre, hvad ornitologerne siger. Fåreholderne — og flere landsråds- medlemmer — har grund til at have den omtalte mening. Hvis vedkom- mende som jeg — og fåreholderne — med egne øjne havde set en ørn sidde på hovedet af et får og hugge i øjne- ne, så fåret blev blindt, tvivler jeg på, at han ville bruge de ord, som er blevet anvendt i artiklen. Han ville næppe sige, at fåreholderne betragter ørnens skadelighed næsten som deres trosbekendelse. Ville det være sjovt for en fåreholder at se en ørn flyve forbi med et lam i kløerne? I Asien, Amerika og Europa hører man ikke om ørnens skadelighed. — Dette skyldes vistnok, at disse kon- tinenter er så tæt beboede, at det næ- sten er umuligt for en ørn at gøre det samme, som den gør i de spredte be- boelser i Grønland. Kan disse lande sidestilles med hinanden? Derfor synes jeg, at fåreholderne har grund til at gøre noget med hen- blik på ørnens skadelighed. Hans Joelsen, Julianehåb. Vandvogns vand koster 12 kr. pr. kubikmeter i Grønland Ni af Grønlands byer vil næste år være forsynet med helårsvand fra vandværker forskelligartet i de 8 byer. Der har været tilfælde af såvel gratis vand- levering ■ som vandlevering med fuld betaling af alle udgifter. Nu skønnes tiden imidlertid moden til at indføre ensartede bestemmelser og priser i byer med vandværker, så- ledes som de allerede findes for el- værkerne. Som følge heraf foregår for tiden overvejelser i ministeriet ved- rørende fremtidige takster og vand- ikrafttræden næste år. Det kan i den forbindelse oplyses, at det med den nuværende produk- tion inklusive forrentning og afskriv- ning af anlæggene i gennemsnit koster 3,20 kr. pr. leveret m:i vand. Hertil kommer, at en del vand køres ud med vandvogne. Her tilkommer der yder- ligere en kørselsudgift på 9 kr. pr. m3. Som nævnt har man endnu ikke taget stilling til vandtaksternes størrelse, men overvejelserne foregår på grund- lag af blandt andet de nævnte tal. Når vandforsyningsanlægget i Ja- kobshavn om et års tid er i drift, vil dermed 9 af Grønlands byer være for- synet med helårsvand fra vandvær- ker, nemlig NarssaK, Godthåb, Suk- kertoppen, Holsteinsborg, Egedesmin- de, Christianshåb, Jakobshavn, Ang- magssalik og Thule. Bortset fra Thule, hvor særlige ark- tiske forhold gør sig gældende, sker vandproduktionen i de 8 øvrige byer på stort set ensartet måde og under ensartede forhold. Under den forløbne opbygningsperiode har forholdet til forbrugerne, det vil blandt andet sige leveringsmåden og priserne, derimod i nogen grad fået lov at udvikle sig LANDSRÅDIP ANGMAGAU- NERANIT landsrådip angmagaunerane tusar- nårtut ilamerne. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.