Atuagagdliutit - 29.04.1960, Page 3

Atombyen på Indlandsisen vil blive
anlagt i løbet af sommeren
—---—----------—------------
Amerikanerne har et fantastisk projekt og vii til næste år muligvis lave
en 200 km lang jernbane gennem isen
___________________________t
1. oktober bliver der fest — i Ind-
landsisen. Den holdes, når amerika-
nerne indvier deres nye by under isen
20« kilometer fra kysten ved Thule og
samtidig tager verdens første, rentable
atom-elværk i brug.
For nogen tid siden blev der — som
Meddelt i radioavisen — underskrevet
en dansk-amerikansk aftale om pro-
jektet, og det er ganske fantastiske
“ng, amerikanerne vil lave.
Man vil oprette et lille bysamfund,
oer skal opretholde livet nede under
|sen 200 kilometer inde på Indlands-
lsen i et område øst for Thule. Alle-
rede sidste år udpegede man stedet, og
betydelige mængder materiel er alle-
rede bragt derud sidste år og nedgra-
Vet i isen. I maj måned skal en an-
kegsekspedition under ledelse af oberst
“• K. Kerkering begynde anlægget af
byen. Han har i første omgang 72
biand til sin rådighed, og de skal ved
hjælp af særligt konstruerede snegra-
vemaskiner grave sig 8,5 meter ned i
oen såkaldte permafrost. Gravemaski-
berne skal køre i rækker, således at
niveauet sænkes fra maskine til ma-
skine, indtil man har nået den øn-
skede dybde. Den frigjorte sne og is
slynges op til overfladen ved hjælp af
lufttryk, og de udgravede grøfter dæk-
kos derefter med buede blikplader.
Dernæst bliver nogle meter sne skub-
bet hen over pladerne, og når sneen
or stampet fast, kan pladerne fjernes.
Man har så et sneloft, der er så solidt,
at det kan modstå tryk på 50 kg pr.
kvadrattomme.
300 meter lang gade under isen
Isbyens hovedgade bliver 300 meter
lang og så bred, at store lastbiler kan
færdes på den. Ud fra hovedgaden
bygges sidegader, der rækker 100 me-
ler ind under isen. Langs disse gader
samles velisolerede huse. Byen, som til
vinter skal rumme 150 videnskabs-
mand og teknikere, der skal overvin-
de, indrettes med både beboelseskvar-
terer, laboratorier, klublokaler, bio-
graf og forretninger og får også et
fuldt moderne hospital med opera-
tionsstue og 10 sengepladser.
Det bliver atomkraft-elværket, der
skal levere opvarmning og strøm til
andre formål i byen. Anlægget, der
skal sendes til Grønland i 30 dele,
færdigmonteres i de kommende tre
naåneder og vil få en kapacitet på 1500
kilowatt, og med 20 kilo uran 235 som
drivmiddel vil det kunne udvikle en
energi, der svarer til 36000 tønder olie.
Få grund af byens særlige beliggenhed
vil atom-værket være billigere i drift
end et anlæg, der skulle anvende olie.
Temperaturen i isbyen vil konstant
være minus 10 grader. Det er nødven-
digt at fastholde denne temperatur, da
fundamentet under byen vil begynde
at tø, hvis man får en højere tempera-
rur. Men inde i husene bliver der nor-
mal stuetemperatur.
Amerikanerne regner med, at byen
vd blive færdig i løbet af sommeren,
°g omkring 1. oktober kan den ind-
vies. Man har til denne begivenhed in-
viteret journalister fra en lang række
Jande. De skal transporteres ud til
byen på hundeslæder og vil få udleve-
ret arktisk udstyr ved ankomsten til
Thule. Journalisterne skal så bagefter
fortælle den undrende verden om de-
res oplevelser. Og de har sikkert noget
at fortælle.
200 km jernbane under ismasserne!
De 150 videnskabsmænd, der skal
overvintre i isbyen, bliver ikke helt
isolerede. Amerikanerne regner med,
at man en gang om ugen og i hvert
fald hver fjortende dag kan sende en
helikopter ind til byen med post og
andre leverancer. Det videnskabelige
arbejde har naturligvis militære for-
mål, men desuden skal man gennem
helt nøjagtige målinger af temperatu-
rer og bevægelser i ismassen videre-
oktoberip autdlarKautåne sermer-
ssuarme nagdliutorsiortoKartugssau-
vok tåssa amerikamiut igdloKarfik
nutån sermip iluane Thulep erKåne
sinerissamit 200 km-inik timerpasigti-
gissumitoK atorKårtisangmåssuk uv-
dlordlo tåuna silarssuarame ingnåt-
dlagialiorfit atomip nukinganik inger-
dlatigdlit ingmingnut akilersinaussut
sujugdlersåt åma atoncårtineKåsav-
dlune.
igdloKarfinguaK pilersineKartug-
ssauvoK, tåssanimiut sermerssup ilu-
ane Thulep kangiane sinerissamit 200
km-inik timerpasigtigissume najuga-
Kåsavdlutik. sujornale sanaortorfig-
ssaK KinerneKarérpoK sujomalo ator-
tugssat amerdlaKissut tåssungnåu-
ssorneKarérdlutik sermimutdlo ma-
toruneKardlutik.
majime sanassugssat oberst J. K.
Kerkering pissortaralugo igdloKarfili-
ulisåput. sujugdlermik sulissorisavai
angutit 72; tåuko apumut sermimutdlo
agssåssutinik ingmikut sanånik ator-
toKardlutik meterit Kulingiluagssåt
KiterKutdlugo ititigissumik agssai-
ssugssåuput taima ititigissume sermeit
aujuitsoK tilutariaKarmat. agssåissutit
kinguleriårdlutik agssaissugssåuput
tugdleriårdlutik ingerdlaornere iluti-
galugit agssagåt itisiartuåsavdlune. a-
put sermerdlo piameKartut silåinaup
naKitsinera iluaicutigalugo ivsugiune-
KartartugssauvoK agssainikutdlo kuv-
ningortitat Kårajumårtunik aluminiu-
ssanik matuneKartåsavdlutik. tamatu-
ma kingornagut Kagdliutaussut apu-
mik meterit ardlagdlit ivssussusiling-
mik KagdlemeKartåsåput aputdlo må-
ngertisarneKarérångat aluminiussat
Kårajumårtut pérneKartåsavdlutik. a-
put mångertisagaK agssagkap Kagdli-
utå Kajangnaingasagame kvadrattom-
mimut 50 kg-mik KagdlemeKarsinau-
vok aserorane.
sermip iluane avKusineK
300 m-inik takissusilik
sermip iluane igdloKarfiup avKuser-
ngisa pingårnerssåt 300 m-inik taki-
ssuseKartugssauvoK imalo siligtigisav-
dlune lastbilerujugssuit angalaorfigi-
udvikle planerne om at gøre ismar-
kerne til store, internationale forråds-
kamre, hvor overskuds- og bered-
skabslagre kan lægges til side på be-
tryggende måde. Den tørre kulde for-
hindrer både rust og forrådnelse, og
man ved allerede nu, at man over ube-
grænsede perioder kan opbevare ikke
blot mad og maskiner, men også
brændstoffer som f. eks. benzin. Va-
rerne kan samles i huler, der er hug-
get direkte ned i isen.
Hvis vinterens forsøg giver de øn-
skede resultater, er amerikanerne pa-
rate til næste sommer at tage fat på
fortsættelsen af projektet med anlæg-
gelse af en jernbane, som i en istun-
nel på 200 kilometer skal forbinde is-
byen med den forskningsbase, man har
oprettet på kanten af Indlandsisen.
sinåusavdlugo. avKUserngit pingårner-
ssånit sanimut avKUserngit avdlat
sermip iluane 100 m-inik takissusig-
dlit sananeKåsåput, avKuserngitdlo
tåuko sinåine igdlut OKorsagaoKissut
sanaortorneKåsavdlutik. ukioro igdlo-
Karfingme ukissugssåuput ilisimatut
teknikeritdlo 150, igdlutai tåssåusav-
dlutik inuit najugait, misigssuissarfit,
katerisimårtarfit, filmertarfik, pisini-
arfit nåparsimavigdlo nutåliaoKissoK
pilagtaissarfilik Kulinik sinigfilik.
ingnåtdlagialiorfeKésaoK atomip
nukinganik ingerdlatilingmik, tåsså-
nga igdloKarfik kiagsameKåsavdlune
KåumarKuteKartineKåsavdlunilo. ing-
nåtdlagialiorfik ingmikortut 30-ngor-
dlugo Kalåtdlit-nunånut nagsiuneicar-
tugssaK Kåumatine tugdliussune pi-
ngasune katitemeKåsaoK. tåussuma
1500 kilowattit pilersisinåusavai, ura-
nilo 235 20 kg-nik OKfmåissusilik i-
ngerdlatigalugo nukik oliap nåpartat
36,000 pilersisinaussåt pilersitåsavdlu-
go. igdloKarfiup sumlssusia najorKU-
taralugo ingnåtdlagialiorfiup atomip
nukinganik ingerdlateKarnera oliamik
ingerdlateKameranit akikinerussug-
ssauvoK.
sermerssup iluane igdloKarfiup i-
ssissusia minus 10-ujuartariaKartug-
ssauvoK. tåssénga kiangnerulersitari-
anångilaK, taimåikaluarpat igdloKar-
fiup tungavia augkiartulisangmat, ig-
dlutdle iluine init igdloKarfingne av-
dlane kiåssuserissartagkamigsut kiag-
tigisåput.
amerikamiut nautsorssutigåt igdlo-
Karfiup sananeKarnera aussap inger-
dlanerane inersinaussoK, oktoberivdlo
autdlarKautåta migssåne atorKårtine-
i--— - - -
Anonyme læserbreve
Redaktionen modtager ofte ano-
nyme læserbreve. Vi skal gøre op-
mærksom på, at sådanne breve ikke
optages i bladet. Læserbreve må
være forsynet med navn og adresse.
Dog kan redaktionen — efter eget
skøn — tilbageholde navne, hvis
man finder, at særlige hensyn bør
tages til indsenderen.
Redaktionen
-----------------------------------i
De amerikanske ingeniører, der har
arbejdet med projektet, hævder, at der
ikke er større problemer ved selve
konstruktionen af en sådan jernbane.
Tunnellering i permafrost er oven i
købet en forholdsvis billig arbejdsme-
tode, når man blot har de rigtige red-
skaber. Tolv gravemaskiner kan i lø-
bet af en dag grave ikke færre end otte
kilometer tunnel.
Hvis det virkelig viser sig, at der er
realiteter bag de amerikanske ingeniø-
rers planer — og foreløbig har vi ikke
grund til at mistro dem — åbner der
sig ganske interessante perspektiver.
Vi tør dog endnu ikke tro på, at man
om nogle år kan tage Thule-ekspres-
sen og under Indlandsisen køre til
NarssarssuaK med omstigning til Ju-
lianehåb.
Karnigssånut avisiliortut nunanit ar-
dlaligpålugssuamit pissut KaerKune-
Karsimåput. avisiliortut igdloKarfig-
tåmut Kimugsimik ingerdlåneKartug-
ssåuput Thulemutdlo tikinermingne
issigtuminerme atissagssamingnik tu-
nineKartugssauvdlutik. avisiliortut o-
KalugtuagssaKåsagunaKaut.
uimugtuitsut avKutåt 200 km-nik
takissusilik sermerssup iluane —
ilisimatut suliagssåt soruname så-
kutoKamermut tungassussugssauvoK.
tamatumale saniatigut erKordluinar-
tumik ississutsip sermivdlo ingerdla-
nerata ugtortameKamerisigut piler-
ssårutigineKartut angnertoKissut inui-
aKatigingnitdlo tamalånit ingerdlåne-
Kartut nangineKartugssåuput, påsini-
arneKarmame sermerssup iluane inu
ssutigssat sivnerussat atortugssatdlo
isumangnaitsumik inigssineKarsinau-
nersut aseroratdlartugssaujungnaer-
dlugit. sermip iluane isugutaKångitsu
mik issinera pissutigalugo mångertor-
nissoKaranilo asiussoKameK ajorpoK;
månamitdlo ilisimaneKarérpoK neri-
ssagssåinåungitsut maskinåinåungit-
sutdlo amåtaordle motorit ingerdla-
tigssait, sordlo benzin, Kanordlunit si-
visutigissumik sermip iluanitineKarsi-
naussut avdlångoratik. tamåko ser-
mime agssagkanitineKarsinauvdlutik.
ukiunerane misigssuinerit nautsor-
ssutigineKartutut angussaKarfiusag-
pata amerikamiut piarérsimåput au-
ssarKingnigssånut sanaortugkatik Ki-
mugtuitsut avKutanik ilaniardlugit.
Kimugtuitsut avKutåt tåuna sermip i-
luane suvdluliamltugssauvoK 200 km-
inik takissuseKåsavdlune igdloKarfig-
tåmit sermerssup kigdlingane ilisima-
tusarfingmut atåsavdlune.
amerikamiut ingeniøré sanaortugag-
ssanik piarérsaissut OKarsimåput Ki-
mugtuitsut avKusiornigssåt ajomar-
torsiutigssartaKångitsoK. Keriuåinar-
tume sermip iluane suvdluliliornig-
ssaK agdlåt akikissartorssusimavoK a-
tortugssat iluamérsut pigigåine. ma-
skinat agssåissutit arKaneK-mardluk
uvdlorme atautsime suvdluliliaK otte
km. agssagsinauvåt.
amerikamiut ingeniørisa pilerssåru-
tait atordluarsinaussut påsineKåsaga-
luarpata soKutiginartorujugssuamik
pissoKartugssauvoK; månalume tildt-
dlugo angussaKardluarnigssanut ku-
larutigssaKångilagut. taimåikaluartoK
sule ugperilingilarput ukiut ardlaKå-
ngitsut Kångiugpata Kimugtuitsut
Thulemit sukasorssuarmik sermerssup
iluagut ingerdlassartut Narssarssuar-
mut aputalisassut, Narssarssuarmit-
dlo K’aKortumut ardlånik angatdlate-
Kardlune ingerdlarKigtariaKalersimå-
sassoK.
igdloKarfik sermerssup iluanitoK aussap
ingerdlanerane sananeKåsaoK
amerikamiut tupingnåinartumik suliaKarniartut åipagulo ser-
mip iluane Kimugtuitsut avKutåt 200 km-inik takissuseKartoK
sanåsaeunardlueo
3