Atuagagdliutit - 29.04.1960, Page 7

6o mand skal søge uran
Man får bl. a. helikoptere fil rådighed fil undersøgelserne i Sydgrønland
60 danske og udenlandske viden-
skabsmænd skal i sommer arbejde i
Grønland under ledelse af magister
Kn. Ellitsgaard-JRasmussen, Grønlands
geologiske undersøgelser.
Arbejdet vil blive koncentreret om
Sydgrønland fra Kap Farvel til Fre-
derikshåb. To helikoptere, der i øje-
blikket står i Værløse, vil i kasser bli-
VP transporteret til Grønland. Blandt
Kortlægning
af Nord-
grønland
Nordgrønland skal nu kortlægges
efter de mest moderne metoder. Hvor
tidligere opdagelsesrejsende som My-
bus Erichsen, Knud Rasmussen, Lau-
Se Koch og amerikaneren Peary møj-
sommeligt kæmpede sig frem under
deres kortlægningsarbejde, vil geodæ-
terne nu blive hjulpet af flyvemaski-
ner.
Geodætisk institut har lejet en fire-
motorers maskine af et canadisk luft-
fartsselskab, og denne maskine skal i
sommerens løb tage luftfotografier af
området fra Thule til Pearyland.
Efter planen skal der næste år sen-
des et hold geodæter til Nordgrønland
f°r at foretage opmålinger på jorden,
°g for hurtigt at kunne overvinde ter-
rsenvanskelighederne er det meningen
at udstyre dem med helikoptere.
I vore dage hører man gang på gang
diskussioner om løn og lønninger. Men
samtidig glemmer man vist helt, at
arbejdsmetoderne trænger til at blive
forbedret!
Vi ved, at den største produktion i
vort land er produktionen af fisk, og
der er ingen uenighed om, at fiskeriet
er landets håb i fremtiden.
Skal man producere noget, må der
arbejdere til. Desværre må vi sige, at
alt for mange af nutidens arbejdere
mke har den rette forståelse af, hvil-
ken nytte deres arbejde er til. Vi er
vist ikke helt klar over, at når vi ar-
bejder omhyggeligt og hurtigt, er vi
til at forhøje fiskernes indtje-
mngsmuligheder og derved gavne os
°g dem selv. Derfor må man forsøge
at finde udveje for at afskaffe dårlige
Præstationer under arbejdet.
Arbejderforeninger ved udstederne
Jeg opfordrer arbejderne ved udste-
derne til at danne foreninger. Grun-
den hertil er, at jeg ønsker, at arbej-
det skal komme til at gå bedre. For-
ringerne laver deres vedtægter så-
■*edes, at de bliver til gavn for dem
aelv, deres arbejdskammerater og ar-
bejdsgiverne.
Lad mig taget et eksempel: Der er
de områder, man skal underøge, er
også egnene ved Ivigtut og NarssaK,
Professor ved Danmarks tekniske
Højskole, civilingeniør Ove Hoff, har
givet de 60 videnskabsmænd, der til
sommer skal udforske Sydgrønland, en
ordentlig afskedssalut. Professor Ove
Hoff siger rent ud, at det ikke er de
rigtige folk, man sender til Grønland
i geologisk øjemed.
Professor Hoff mener ganske vist,
at de danske grønlandsgeologer er dyg-
tige nok, men de er universitetsuddan-
nede, og i kraft af denne uddannelse
tænker de mere i videnskabelige baner
end i økonomisk-praktiske. Der bevil-
ges alt for få penge til, at undersøgel-
serne kan blive effektive, udtaler pro-
fessoren til „BT“. De lande, der har
minedrift af betydning, uddanner mi-
negeologer på de tekniske højskoler.
Sverige har en sådan uddannelse i
Stockholm. England uddanner både
minegeologer og oliegeologer. Og ud-
over det videnskabelige grundlag, som
er en forudsætning, optrænes de i at
se de tekniske og økonomiske mulig-
heder og lærer praktisk minedrift.
Det er disse eksperter, der er brug
for i Grønland, mener professor Hoff.
Og gerne i samarbejde med de danske
videnskabsmænd.
gnidningsløst må arbejderne yde no-
for mange fulde folk i arbejdstiden.
Kun en del af formændene magter at
få arbejdet til at gå, som det skal. De
nævnte ting er kun en lille bitte del
af det, der bremser arbejdets gang, og
som man kan forsøge at komme til
livs ved at bekæmpe dem i forenin-
ger.
Nu er der chancer for, at dygtige
arbejdere, der passer deres dont på
bedste måde, kan få kvalifikationstil-
læg. Arbejdere, der drikker sig fulde
i deres arbejdstid og arbejdere, der
sløser med deres arbejde, har selv-
følgelig ingen chancer for at komme i
betragtning i denne henseende. Det at
en formand udfører sin gerning i fuld-
skab, forbliver vel heller ikke upåtalt.
En sådan mand fortjener kun at blive
strittet ud af sin stilling!
Fordelene ved at have foreninger vil
vise sig, efter at man har dannet dem.
Mange mødre møder på arbejdsplad-
sen med deres børn eller bliver for-
styrret i deres arbejde. Det sinker ar-
bejdet. En fremtidsdrøm: Ad åre kan
man se en masse børn, der leger sam-
men på en legeplads, opført af arbej-
derforeningen (eventuelt med tilskud),
under tilsyn af større piger.
Ønsker arbejderne at gennemføre
forbedringer, kommer de ikke til at
hvor man mener, der findes uran i lig-
hed med de fund, man har gjort ved
Kvanefjeldet. Man skal også under-
søge området ved Kobberminebugten,
Professor Hoff opstiller også an-
dre muligheder: Danmark kan over-
lade undersøgelserne til et erfarent,
udenlandsk firma på lignende
grundlag som oliesøgningen i Dan-
mark gennemførtes på.
Eller den danske stat kan enga-
Den 17. maj kommer, om alt går ef-
ter planen, de første egentlige turister
til Grønland. Lars Lynge, der står for
planerne, har indgået en aftale med
rejsebureauet Aero-Lloyd, og hele
sommeren igennem regner man med at
skulle flyve 65 turister til Grønland
hver fjortende dag. De flyves til Nar-
ssarssuaK, hvor de indkvarteres i det
forladte hotel, og herfra arrangeres
mangle et sted, hvor de kan henvende
sig, takket være den nye tillidsmands-
ordning.
Grønlandsk arbejdskraft ved
produktionsstederne
Det er blevet en vane, at man søger
arbejdskraft ude fra, når torsken viser
sig i Godthåb-fjorden om sommeren.
I de senere år har man hentet en del
af arbejdskraften uden for Grønlands
egne grænser. Vi har vel lov til at
håbe, at arbejdsgiveren (Handelen) og
arbejdersammenslutningen sørger for,
at der ikke sker gentagelser i denne
retning. De grønlandske arbejdere
magter selv at løse opgaverne.
Man plejer at sige, at arbejdskraften,
der bliver hentet fra andre grønland-
ske byer, er alt for ustabil. Er på-
standen sand? Ja, til dels! Men usta-
biliteten skyldes en dårlig tilrettelæg-
ning af arbejdet.
Udenbysarbejderne får besked om,
at de skal have deres kost i kantinen.
Kostpengene er ikke store, lige store
nok til at betale en hårdtarbejdende
mands middagsmad med. Arbejderen
er henvist til at betale sin morgen- og
aftensmad af sin dagløn. Fiskerne er
også henvist til at spise udelukkende
i kantinen. Når en hel masse folk spi-
ser samme sted, er der ikke altid mad
nok til alle. Derfor bør fiskere og ar-
bejdere have en kantine hver for sig.
Er det ikke en udvej, at den barak,
hvor udenbysarbejderne bor, får et
køkken og en selvstændig kok? Arbej-
dernes kostpenge kan eventuelt anven-
des til køb af mad og til løn af kok-
ken. Arbejdere, der kommer længere
væk fra, skal have deres rejseudgifter
dækket af arbejdsgiveren (hvis dette
ikke allerede er sket), hvis man er
blevet enige om arbejdets varighed, og
hvis arbejderen havde rettet sig efter
den.
Det er blevet nødvendigt, at uden-
bysarbejderne får en bedre ordning.
De danske arbejdere bliver f. eks. ud-
sendt herop således, at de får alting
ordnet i forvejen.
hvor der i forrige århundrede i en
mine blev udvundet kobber.
Minen blev lukket, fordi forekom-
sterne var for små til, at en rentabel
drift kunne fortsættes, men nu — 70
år senere — vil man med mere mo-
derne apparater undersøge, om der al-
ligevel ikke på den egn skulle findes
så meget kobber, at en udnyttelse kan
betale sig.
ger professor Hoff. For få år siden
ville det have været utænkeligt at
bruge 3—400 mili. kr til en ny polytek-
nisk læreanstalt. Nu forstår man, at
den ikke kan undværes.
Kan vi undvære Grønlands sandsyn-
lige rigdomme?
rejser til NarssaK og til Julianehåb
med skib. Indkvarteringen i de to byer
sker privat.
Turen koster med alt betalt 2200 kr.
pro persona, men hvis turisterne øn-
sker det, vil man også foretage ture
til Godthåb, Ivigtut og Jakobshavn
med det canadiske luftfartsselskabs
maskiner. Adskillige udlændinge har
meldt sig til Grønlands-turistturene.
De grønlandske udenbysarbejderes
ustabilitet skyldes, at man gør for
lidt ud af tilrettelægningen af deres
arbejde og behandler dem for ringe!
Lad arbejdersammenslutningen sør-
ge for, at der sker en bedre ordning
for arbejderne ved produktionssteder-
ne (flækkere o. 1.), i stedet for at lade
andre nationer fratage grønlandske ar-
bejdere ting, de selv kan klare. Gen-
nem en bedre ordning vil man sørge
for bedre kvalificeret og dygtigere ar-
bejdskraft til behandling af en vok-
sende produktion (af fisk) i vort land.
Andåran
—-------------------------
Vejrkort modtages
midt i Atlanten
Hvis kaptajn Møller på „Umanak"
har lyst til det, kan han — midt i
Atlanterhavet — rekvirere en kø-
benhavnsk avis og få den frisktrykt
ind ad døren. På „Umanak og „Di-
sko" har man på kommandobroen
fået installeret et fantastisk appa-
rat, en såkaldt „Mufax", der er i
stand til at overført billeder, avis-
sider — og først og fremmest vejr-
kort — fra land til skibe i rum sø.
Det er nu mest vejrkortene, der har
interesse for grønlandsskibene, og
dem modtager man masser af på
turen over Atlanterhavet. Man får
hver dag vejrkort fra Moskva,
Stockholm og London. Kortene
indeholder nøjagtige tegninger over
de forskellige vejrområder og på
grundlag af dem, kan navigatørerne
beregne, om skibet skal undgå vejr-
fænomener, der vil forsinke mere
end den omvej, der eventuelt skal
sejles. Et skib med maskinhavari
kan på samme måde få overført
tekniske tegninger fra land.
-------—------------------1
Bedre organisation ved
produktionsstederne —
For at produktionen kan gå mere
get mere
Er de danske geologer
alt for videnskabelige
Professor Ove Hoff mener, det er de forkerte folk, der sendes på jagf
efter Grønlands rigdomme
gere udenlandske eksperter til at
deltage i en dansk undersøgelse.
Eller Danmark kan selv uddanne
minegeologer. Det kræver, at uden-
landske lærere knyttes til denne ny
gren på Danmarks tekniske høj-
skole.
De to sidste løsninger kræver store
statsbevillinger, men er et beløb på
120 mili. kr. egentlig særlig stort, spør-
☆
Nu kommer turisterne snart
7