Atuagagdliutit - 29.04.1960, Side 14

De ugunstige vejrforhold
enerede fiskeriet
i 1959
Dog viste året en betydelig fremgang på flere områder, således blev
blandt andet rejeproduktionen en stor sukces
Direktør Hans C. Christiansens beretning ved Den kongelige grønlandske
Handels fiskerimøde på Christiansborg
Trods overordentlige ugunstige
grønlandske vejrforhold, der for-
øgede de tabte fiskedage med ca.
30 procent i forhold til 1958 blev
slutresultatet af torskefiskeriet i
1959 i Grønland 17,4 millioner kilo
flækket fisk, en lille forøgelse i
forhold til året før.
Med disse ord indledte direktøren
for Den kongelige grønlandske Handel,
Hans C. Christiansen, sin beretning på
Handelens fiskerimøde.
Til stede ved mødet, der holdtes på
Christiansborg, var bl. a. de grønland-
ske folketingsmænd Elias Lauf og Nik.
Rosing, repræsentanter for Ministeriet
for Grønland, Fiskeriministeriet og
dettes industritilsyn og forsøgslabora-
torium, Den grønlandske Fiskerifor-
ening, Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Revisionsdepartementet samt en ræk-
ke hjemmeværende handelschefer og
naturligvis alle, som i Handelen har
med Grønlands fiskeri at gøre.
Torskefiskeriet
Direktør Hans C. Christiansen op-
lyste til belysning af det samlede tor-
skefiskeri, at man i 1959 havde haft
et samarbejde med færøske fiskere,
nemlig 24 bådelag, som i sommerens
løb havde fisket til fiskeristationerne
især i TovKussaK og Holsteinsborg.
Ved disse to stationer var der ialt 20
bådelag, og udover disse var fire pla-
ceret i Nanortalik og Sydprøven.
Færingernes samlede fangst svarede
til 1150 tons flækket fisk. Betragter
man med dette som baggrund grøn-
lændernes fiskeri isoleret, må man
imidlertid erkende en mindre tilbage-
gang, som dog i det væsentlige hid-
rører fra nedgangen i fiskeriet på Øst-
kysten, hvor isforholdene lagde store
hindringer i vejen.
— Der har, sagde direktøren, der-
imod været en væsentlig bedring i tor-
skens størrelsesfordeling, idet der i
1959 blev indhandlet 10 millioner styk
imod 11 millioner i 1958, hvor ind-
handlingen var ca. 700 tons lavere.
Det til fiskerimødet udarbejdede sta-
tistiske materiale udviste en lille æn-
dring i råfiskens anvendelse i produk-
tionen, idet man anvendte råtorsk sva-
rende til 2.000 tons flækket fisk til
fremstilling af fiskefileter mod 500
tons i 1958.
Skønt prisudviklingen for frossen
fisk havde været stagnerende, havde
den forholdsvis gode pris, der betaltes
i 1959, gjort det muligt økonomisk at
ændre signaler, og man agter også i
1960 at oparbejde så store mængder
råtorsk som muligt til frossen filet.
Direktør Hans C. Christiansen op-
lyste, at markedet for det grønlandske
specialprodukt „den hvidvingede salt-
fisk" var begrænset, og at man der-
for lige som i 1958 midt i sæsonen hav-
de måttet lægge produktionen om, så-
dan at en del af produktionen blev
oparbejdet som sortvinget saltfisk.
I 1957 havde man afsat et mindre
kvantum sortvinget saltfisk til Italien,
forsøget videreførtes i 1958 og 1959 og
gav som resultat henholdsvis 1100 og
1200 tons til det italienske marked.
Den grønlandske saltfiskproduktion
havde i 1959 haft de sædvanlige mar-
keder i Middelhavslandene med føl-
gende kvanta: Italien 1800 tons, Spa-
nien 1200 tons og Grækenland 3500
tons.
Frossen torskefilet var i 1959 blevet
fremstillet ved Sukkertoppen, Egedes-
minde og NarssaK samt ombord på
„Sværdfisken", og den samlede pro-
duktion androg 684 tons mod 206 tons
i 1958.
Hellefisk-fiskeriet
Tilførslen af hellefisk havde i 1959
været væsentlig større som følge af
forsøgsindhandlingen ved Frederiks-
håb og i Godthåbsfjorden, men også
fordi hellefisk har vist sig i højere
grad end før i Sukkertoppen og Uma-
nak distrikter, hvor indhandlingen i
sidstnævnte distrikt gik frem fra 67
tons i 1958 til 206 tons i 1959.
Slutresultatet for 1959 blev en ind-
handlingsstigning på 25 procent i for-
hold til 1958, eller med andre ord en
stigning fra 1060 til 1300 tons.
Man har produceret 156 tons fros-
sen hellefisk, hvortil medgik ca. 200
tons råfisk, men herudover er helle-
fisken blevet anvendt til ræklinger og
hundefoder, og endelig er de øvrige
tilførsler blevet saltet, ialt ca. 2.400
tønder.
— Desværre har, sagde direktøren,
det hidtidige marked ikke kunnet af-
tage hele denne produktionsstigning,
men Handelen søger energisk at finde
nye afsætningsområder.
Helleflynder-fiskeriet
Helleflyndere er ikke blevet fanget i
større mængder, for det første fordi
der næppe er ret mange, der har in-
teresse for at drive dette specielle fi-
skeri med de særlige grejer, der skal
til og dernæst ,fordi den væsentligste
del af de fangne helleflyndere for-
mentlig afsættes til privat forbrug i
Grønland.
Havkaffiskerief
Havkatfiskeriet var i 1959 mindre
end i 1958. Der indhandles ca. 3.400
tons fisk (strubeskåret vægt). Ved Suk-
kertoppen udeblev, væsentlig på grund
af dårligt vejr, det store havkatfiskeri
i februar/marts, men fra december og
ind i 1960 har der vist sig den sæd-
vanlige sæsonfremgang. I Egedesminde
distrikt og Diskofjorden var havkat-
fiskeriet af samme størrelse som i
1958. Af de indhandlede havkatkvanta
er der fremstillet 674 tons filet mod
859 tons i 1958.
Direktør Christiansen udtalte, at
man ikke må overse, at havkatfilet og
torskefilet produceres i samme anlæg,
og at fiskerne derfor står overfor et
valg af fiskeri. Dette illustreres af den
kendsgerning, at fremgangen var mere
end dobbelt så stor som nedgangen i
havkatfiletproduktionen.
Laksefiskerief
Om laksefiskeriet oplyste direktøren,
at der i 1959 hjemsendtes 204 tønder
saltede laks mod 86 tønder i 1958. Her-
til kom en produktion på 13 tons fros-
sen skællaks og 13 tons laksørred.
Disse kvanta kunne dog ikke tages
som udtryk for laksefiskeriets om-
fang, idet det private forbrug af laks
i Grønland fortsat er ret stort.
Da laksefangst almindeligvis falder
sammen med torskefiskeriets højsæ-
son, skal der, mente direktøren, sikkert
ske en ret betydelig stigning i lakse-
forekomsten, før fiskerne vil indstille
et udbytterigt torskefiskeri for at fan-
ge laks.
Stenbider-fiskeriet
Stenbiderfiskeriet havde i 1959 givet
33 tons stenbiderrogn, ret nøje sva-
rende til produktionen i 1958.
Rejefiskeriet
Rejefiskeriet udviste fortsat frem-
gang. Der indhandledes i 1959 ialt 949
tons mod 759 tons i 1958. Det er stadig
de gode rejefelter i Diskobugten, der
leverer de største kvanta, men stig-
ningen gør sig også gældende i Ju-
lianehåb distrikt, hvor året gav 252
tons mod 189 i 1958.
Tilførslerne til Christianshåb af rå
rejer var 608 tons, til NarssaK 252 og
til Egedesminde 89 tons, og rejepro-
duktionen blev i Christianshåb 734.000
dåser samt 385.000 glas, i NarssaK
572.500 dåser og i Egedesminde 34 tons
frosne rejer.
Direktøren oplyste, at rejefiskeriet
allerede er godt i gang ved NarssaK,
hvor 1960-produktionen stærkt nær-
mer sig en halv million dåser, hvilket
vil sige, at man allerede nu er ved at
opnå totalproduktionen, man nåede i
1958.
I Christianshåb har man fået instal-
leret en rejepillemaskine for at være
klar til at modtage fangster fra 14
grønlandske rejekuttere. Man håber på
en produktionsfordobling i 1960.
„Sværdfisken"
Fiskeriskibet „Sværdfisken", som i
1958 blev indrettet til fryseproduk-
tionsskib, overvintrede ved Frederiks-
håb, men gik midt i marts til Godt-
håbfjorden og senere videre til Napa-
ssok, Diskofjorden, Godhavn og Rif-
kol.
Skibets samlede produktion i 1959
blev 252.000 Ibs. havkatfilet, 548.000
Ibs. torskefilet, 34.000 Ibs. rødfiskfilet
samt 46.000 kilo frossen hellefisk.
Skibet har denne vinter været på
værft i København, men er nu atter i
Grønland for at tage del i produktio-
nen i Godthåbfjorden.
Om „Sværdfisken“s placering op-
lyste direktøren, at skibet fra begyn-
delsen af juni skal til Egedesminde for
at behandle indhandlet havkat, fordi
det lokale fiskeri er under ombygning.
Senere skal skibet til Diskofjorden i et
par måneder og til AugpilagtoK i Na-
nortalik distrikt for der at deltage i
udnyttelsen af de efter sigende ret
store fiskeforekomster i efterårsmåne-
derne. Man håber i Handelen, at fi-
skerne også fra andre pladser i Grøn-
land vil medvirke til, at „Sværd-
fisken1^ produktionskapacitet bliver
udnyttet.
Det er hensigten, at de to undersø-
gelseskuttere „Sujumut" og „Imma-
nuel" skal følge med skibet, men sam-
tidig foretage forskellige undersøgel-
ser, som landsrådet har ønsket gen-
nemført.
Dog skal „Sujumut" i juli måned
foretage undersøgelser på bankerne i
stedet for „Dana", der har større ha-
vari på motoren, hvilket umuliggør
dets anvendelse ved Grønland i år.
Om torskefiskeriet ved Østgrønland
udtalte direktøren, at forsøget med
„Kaskelot" som flydende salteri ved
Angmagssalik i 1958 var forløbet så
lovende, at man havde regnet med at
følge sukces’en op i 1959. Skibet kom
tidligere til Angmagssalik end året
før, men saltfiskresultatet blev mindre
end halvdelen af foregående års væ-
sentlig på grund af stærkt generende
isforekomster.
Den danske stålkutter „Anna Bruun",
som omkring 1. maj 1959 kom til Grøn-
land for at transportere havkat og an-
dre fiskearter fra Holsteinsborg di-
strikt og fra Kangåmiut til industri-
anlægget ved Sukkertoppen og for at
foretage fiskeriforsøg med moderne
redskaber, havde ikke haft sukces, bl.a.
fordi det ikke havde været muligt at
opspore tilstrækkeligt store havkat-
forekomster ud for Holsteinsborg, og
fordi den åbnede adgang til fri ind-
handling af havkat kun blev benyttet
i ringe omfang.
Skibets forsøg med flydetrawl viste
mulighed for fangst af angmagssat, og
man fiskede en del torsk på sneller,
hvilket sidste ikke er noget nyt for fi-
skere i Holsteinsborg. Skibet trans-
porterede en del varer under sine rej-
ser mellem de to distrikter, men den
oprindelige hovedopgave, at transpor-
tere grønlændernes havkatfangst,
fandt man ikke det nødvendige grund-
lag for.
— Jeg behøver ikke, sagde direk-
tøren, at sige, at vi herfra ustandselig
forsøgte at få fiskerne til at fiske hav-
kat, men det må nok nu siges, at for-
ventningerne om store forekomster i
alt fald ikke i 1959 har kunnet ned-
fældes i konkrete resultater. Eksperi-
mentet medførte ikke uvæsentlige ud-
gifter, men det var en af disse nød-
vendige og derfor fornuftige investe-
ringer, som vi i grønlandsarbejdet ikke
kommer uden om, hvis vi vil høste
nye erfaringer og hvis udviklingen
ikke skal gå i stå.
Olieanlæggene
I 1959 oprettedes leverudsmeltnings-
anlæg i Frederikshåb og Holsteinsborg,
hvor det er meningen at behandle tor-
skelever fra Midtgrønland, og man er
fra 1960 gået igang med også at etab-
lere et anlæg i NarssaK til oparbejd-
ning af spæk og hajlever fra hele
Grønland og af torskelever fra landets
sydligste del. Man håber i 1960 at ind-
høste erfaringer om nødvendige råma-
terialer til disse 3 anlæg kan transpor-
teres på økonomisk måde og om leve-
rens holdbarhed er så god, at den nød-
vendige transport og lagringstid, som
en eventuel indskrænkning af anlæg-
genes antal fra de planlagte 5 til 4
eller 3, vil medføre, muliggør fremstil-
ling af tilstrækkelig meget veterinær-
olie i forhold til teknisk olie.
Skulle det vise sig, at disse erfarin-
ger taler for yderligere et leveranlæg
i Midtgrønland, vil man overveje at
placere dette i Godthåb, hvor forholds-
vis store levermængder fremkommer i
forbindelse med Godthåbfjordens for-
årsfiskeri.
Forsøgsfiskeriet
Direktør Hans C. Christiansen kom
ind på forslaget om forsøgsfiskeri om-
kring KangåtsiaK og Agto og sagde, at
opfattelsen var, at man ved de plan-
lagte indhandlingsmuligheder for hav-
kat ville høste tilstrækkelig gode er-
faringer gennem det praktiske er-
hvervsfiskeri. Der vil blive oprettet en
transportrute fra de pågældende om-
råder til Egedesminde.
Om ønskerne af fiskeriundersøgel-
ser i farvandet mellem Egedesminde og
(Fortsættes side 16)
14