Atuagagdliutit - 20.07.1960, Síða 3

Jagten på Sydgrønlands skjulte
rigdomme gået ind

20 geologhold fil fods og i luffen leder efter uran og
værdifulde mineraler
To helikoptere, der som store, brum-
mende myg flyver henover NarssaK,
er blevet så almindelige, at beboerne
knapt nok lægger mærke til dem.
Helikopterne lander ved og flyver fra
Dyrnæs, hovedkvarteret for geologer,
der er på jagt efter mineraler og uran
i Sydvestgrønland. Dyrnæs ligger fire
—fem km nordøst for NarssaK, ikke
ret langt fra Kvanefjeldet, hvor man
for nogle år siden fandt forholdsvis
store koncentrationer af uran.
Helikopterne var lige landet, da vi
besøgte lejren, og statsgeolog Asger
Berthelsen, der ledede stationen på
dette tidspunkt og som kom lige fra
„marken”1, fortalte, at det er Grøn-
lands geologiske undersøgelser, som
foretager sit arbejde heroppe i samar-
bejde med Atomenergikommissionen.
Grønlands geologiske undersøgelser
ledes af en kommission, og den dag-
lige leder er magister K. Ellitsgaard-
Rasmussen. Magisteren deltager selv
i arbejdet i „felten””, og Asger Berthel-
sen fortalte, at han har været i lejren
i de sidste uger, og fortsatte: — De
fleste af os er sommerfolk, der er her-
oppe indenfor den gode tid. Arbejdet
går ud på at foretage systematiske
geologiske undersøgelser af Grønland.
De sidste år har vi fra geodæterne
fået ganske udmærkede landkort. Nu
er det så op til os at udfylde på disse
kort og angive hvilke bjergarter og
mineraler, der findes i landet rundt
omkring.
— For øjeblikket er der 20 geolog-
hold ude i området, der strækker sig
fra Sermiligårssuk i nord til Taser-
miut i syd. Det er et ret stort felt, vi
har i sommer. Hver geolog ledsages af
en assistent, som regel af en geologi-
studerende eller naturhistoriestude-
rende. Disse hold har et mindre om-
råde, som de traver over og gennem-
søger på kryds og tværs.
IGALIKO-SANDSTENEN
Den geologiske kortlægning fører til,
at man udarbejder et geologisk kort,
sagde Asger Berthelsen og tog et par
geologiske kort, udarbejdet sidste
sommer. Kortene er farvelagte med
forskellige farver, og farverne bety-
der, at der findes forskellige bjerg-
arter. Der findes også streger — også
med forskellige farver. Stregerne viser
gamle revner i fjeldet, som smelte-
masserne er trængt frem i. Den røde
farve angiver på kortet over øen Tug-
tutoK, der ligger vest for NarssaK, at
der findes en gammel vulkanrod, en
underbygning af en vulkan. Asger
Berthelsen fortsætter: — Det morsom-
me ved den vulkan er, at den geolog,
der har arbejdet derude, har fundet
indeslutninger, som er sunket ned i
vulkanroden, af Igaliko-sandsten. El-
lers kendes Igaliko-sandstenen slet
ikke ovenpå granitten på hele øen. Den
kommer helt inde ved NarssaK Point,
hvor den mere hvidlige og længere
inde ved K’agssiarssuk den rødlige
Igaliko-sandsten hviler ovenpå det, vi
ellers kalder Julianehåbs-granitten.
— Det er ikke alene den røde farve,
der findes på kortet?
Statsgeolog Asger Berthelsen: — Der er ar-
bejde til os i de næste 100 år. — ujarag-
siortOK Asger Berthelsen: — ukiiine tug-
dlerne 100-ne nåmagtunik suliagssaKarpugut.
— Der er andre ting også. Dette
kort viser heller ikke alt det, som geo-
logholdet laver. Der er naturligvis et
utal af noter, som skal gennemarbej-
des bagefter om vinteren i Køben-
havn, og der bliver samlet et stort an-
tal prøver, som skal mikroskoperes og
analyseres — også i København.
Vi stod og talte om, hvad geologhol-
dene lavede i felten. Og mens vi snak-
kede, kom een af førerne på geolog-
bådene og afleverede et brev. Brevet
var fra en geolog, der arbejdede syd
for TugtutoK. Det var nogle kortskit-
ser, og så fortsatte Asger Berthelsen:
— Ved siden af den — skal vi kalde
det videnskabelige, geologiske kort-
lægning, som giver hele baggrunden
for det økonomiske — så tager man
naturligvis også de økonomiske mu-
ligheder i betragtning. På denne her
lille kortskitse, som er tegnet af efter
kortet, er der angivet lokaliteter for
de steder, hvor geologerne har foreta-
get målinger med Geiger-Miiller-tæl-
ler — små, lette transportable tællere,
som hvert hold er udstyret med. Vi
kan se her, at de målinger, der er
kommet i dette område her, ikke lig-
ger særlig højt. Dette område er ikke
lovende, men vi foretager alligevel
målinger overalt, for man ved jo al-
drig, om der skal dukke noget op.
DE SORTE PLETTER
— De små kortskitser bliver tegnet
over på et kort, der hænger på hoved-
kvarterets væg. Så kan man tydeligt
se, hvor man har været, og hvor fin-
kæmmet områderne er. Ved visse' ste-
der sætter man sorte pletter på kortet.
De viser styrken af den radioaktive
stråling. F. eks. her ved Kvanefjeldet
sidder der en stor plet, som symboli-
serer forekomsten. Der findes også an-
dre større pletter rundt omkring, og de
koncentrerer sig i visse zoner. Ved
siden af det almindelige geologarbejde
har man special-grupper ude, og de er
udstyret med fintmærkede tællere.
Deres opgave er kun Geiger-Muller-
tællinger. Endelig er der kommet en
ny ting til i sommer, idet Atomener-
gikommissionens forsøgsstation ved
Roskilde fjord, Risø, har bygget et
meget fintfølende instrument, som
kan installeres i helikopterne. Når
man flyver i en højde af godt 100
meter over fjeldet, lavere må man
ikke flyve af sikkerhedsmæssige
grunde, så kan dette instrument regi-
strere styrken af den radioaktive
stråling. Man kan så sidde i helikop-
teren og følge instrumentets udslag.
Man har en skriver, hvor der sidder en
papirstrimmel nøjagtig som på et ek-
kolod. Når instrumentet tegner en
„top“, vil det sige, at det er radioak-
tiv stråling, der tiltager. Ganske vist
betyder højden over terrænet meget.
Hvis der kommer en høj ryg lige over
helikopteren, så ville det også give et
udslag på instrumentet. Det er et fint
instrument at have. Ved hjælp af dette
kan man meget hurtigt orientere sig
over områder, hvor vi ikke har været
endnu, og se, om der er muligheder,
så vi skal sende special-grupper ud
straks.
EN MILLIARD AR GAMLE
Det er ikke alene den røde farve,
der findes på kortet, men mange an-
dre. Fjeldene hernede er blevet til for
mange millioner år siden, fortæller
Asger Berthelsen, og fortsætter: —
F. eks. i fjeldene her bag ved Nar-
ssaK, har man fået aldersbestemt
bjergarterne ved hjælp af meget fine
analyser, som er udført i England —
ved isotopbestemmelser — og de er 10
til 12 hundrede millioner år gamle. De
er fra et godt stykke ned i jordens ur-
tid. Der er mange forskellige bjerg-
artstyper. Vi registrerer deres lag-
stilling for at få deres rumlige forde-
ling frem. Vi har en stor fordel her i
Grønland, fordi vi har de høje fjelde.
De viser et godt udsnit af „lagkagen””.
Vi kan så se, hvordan „kagen”” er op-
bygget indvendig. Det kan spare os
for meget arbejde, fordi man ud fra
strukturen kan observere lagene og
derved undgå boringer og kostbare
undersøgelser.
— Der er også noget, der hedder la-
boratorie-arbejde?
— Ja, feltarbejdet er kun en mindre
del af det hele. Det virker meget
fremtrædende, fordi man på den korte
sæson må gøre det meget intensivt,
og virkelig pukle på i den tid, man kan
arbejde heroppe. I København har vi
et laboratorium tilfælles med univer-
sitetets geologiske institut — og det
er en stor fordel at være så tæt til-
knyttet dette levende universitet, og
vi håber at bibeholde samarbejdet i
fremtiden. Der sker den endelig be-
arbejdelse.
DYBETS HEMMELIGHEDER
AFSLØRES PA OVERFLADEN
— Det er ikke alene de radioaktive
strålinger, man er interesseret i. Man
kigger også efter mineraler, malmmi-
neraler, som forekommer i fjeldene
her. Samtidig med, at holdene bliver
besøgt, og de indgiver deres resultater
fra geigermålingerne, får vi også nog-
le små prøveposer ind, så vi her i Dyr-
næs kan sidde og se, hvilke spor af
mineraler — eller hvilke småklumper
af malm, man har fundet rundt om-
kring i fjeldene.
Asger Berthelsen tog et par ting fra
de små poser, og viste nogle prøver
med jernglans, kobbermineraler, den
grønne malakit m. m. og sagde, at de
kom fra forskellige lokaliteter. Disse
resultater samler man, og bagefter
kan man bedre se, hvor man skal
sætte ind og virkelig efterspore dem.
Findes der en stor malmforekomst
dybt nede i jorden, så vil den også
kunne spores ved overfladen, f. eks.
igennem opløsninger, der siver op til
overfladen og sætter sig ved revner
og sprækker som en tynd „film", hvor
metallerne bliver genafsat. — I som-
mer har vi netop haft en mineral-
efterforskning ved hjælp af disse
“film””, som sidder på sprækkerne, og
vi har etableret et mindre kemisk la-
boratorium.
Laboratoriet ligger lige ved siden af
hovedkontoret. Her residerer en kemi-
ker, Jens Houken, der fortæller:
Her fortsætter vi, som Asger Berthel-
sen talte om, efterforskningen af
malmforekomster. Vi laver meget føl-
somme analyser på kobber, zink, bly,
nikkel og kobolt. Det kan kun laves
med en vis nøjagtighed — ca. 10—20
pcts. nøjagtighed — men det er mere
end nok til at kunne danne et skøn
over, om der skulle ligge nogen større
forekomster nede i jorden.
Stene til prøver får man i klumper
i størrelse med en knyttet næve. De
bliver knust under en hammer, og
man tager få gram ud af prøven. Den
bliver knust igen og malet til fint
pulver, hvorefter den bliver smeltet i
nogle reagensglas. Så får man en op-
løsning, og denne opløsning bliver til-
sat forskellige kemikalier, og til slut
kommer der en opløsning med farver.
Så sammenligner man reagensglassets
indhold med farven af et kendt metal.
Dermed kan man danne sig en mening
om, hvor meget metal, der var i prø-
ven.
I laboratoriet hjælper man også geo-
logerne med at bestemme stenarterne,
hvis geologerne er i tvivl med deres
fund. Så forsøger man at finde ud af,
hvad det er, man har fundet, og hvor
meget der er af det pågældende mine-
ral eller metal.
Asger Berthelsen fortalte, at heli-
kopterne, som GGU fik i 1958, har
været til stor hjælp for geologernes
arbejde. De bliver i første omgang
anvendt til transport og udsætning og
flytning af lejrhold af geologer og til
rekognoscering. Takket være helikop-
terne kan man udnytte den korte sæ-
son meget effektivt. I 1957 havde man
f. eks. et hold, der lå 50 km inde i
bunden af fjordene ved Ivigtut. Det
var tungt at have telte og priviant med
op til fjeldene og stenene med ud igen.
Nu går det betydeligt nemmere. Mån
når langt mere. Dengang gik en tre-
diedel af sommeren til transport og
indbæring. I dag kan man udnytte ti-
den langt mere effektivt.
SELVFORSYNENDE
For ikke at belaste byernes forsy-
ning har geologerne — så vidt det kan
lade sig gøre — deres egen forsyning
med. Forsyningerne bliver fløjet og
sejlet ud til de 20 hold, der ligger i et
stort område. Det hele skal tilrette-
lægges godt, hvis alle skal betjenes.
Helikopterne flyver altid sammen af
sikkerhedsmæssige grunde, og man
står stadig i forbindelse med dem i
radioen. Fire geolog-kuttere har deres
radio, og på toppen af NarssaK-fjel-
det — 630 meter over havet — har
man etableret en radiostation. Den
bliver passet af to mænd, der bor i
telte. Radiostationen er igang hele ti-
den under helikopternes flyvninger,
og den bliver anvendt som forbindel-
sesled mellem kutterne.
Der er en fotograf, og han har sit
fotografiske laboratorium i Dyrnæs.
Helikopterne er udstyret også til at
kunne tage luftbilleder. Billederne kan
fremkaldes på stedet, for at geologer-
ne kan få nytte af billederne samme
sommer, de bliver optaget.
Hans Janussen.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminuf Igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoic otcaruvit pi-
ngasunik norsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
3