Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at
sisamångorneK augustusip 25-iat 1960
nr. 16
Tunume kigsautit angnerssaråt
Kitånut atassuteKarnerulernigssaK
distriktsrådimut ilaussortan Jakob Mane, Angmagssalik, OKau-
senartoK nålagkersuissut onilisaussineratigut tunumiut kitåmi-
utdlo ilisareKatigingnerulenigssanut avKutigssiussinigssamik

Nede i indlandsisen godt et par liundrede
kilometer fra Thule er amerikanerne ved at
anlægge verdens mærkeligste by, en atomby.
Iler ses atombyens chef, kaptajn Evans fra
den amerikanske hær, en af atomtidens tek-
nikere. Inde i bladet kan De læse mere om
den mærkelige by i isen.
— Kitånut atåssuteKarnerunigssaK
Kularnångitsumik månåkut Tunume
kigsautigineKartut angnerssaråt uper-
nåK distriktsrådip atautsiminerane ta-
måna erKartorneKarpoK, taimalo ud-
valgiliortoKarpoK atåssuteKarnerunig-
ssaK pivdlugo distriktsrådimik suju-
nersuissugssamik. uvdlune måkunane
augustip nålernerane atautsimineKar-
tugssauvoK distriktsrådime, nålagker-
suinikut Kitånut atåssuteKarnerunig-
ssaK oKaluserineKåsavdlune.
taimatut OKartoK tåssa Angmagssa-
lingme distriktsrådime ilaussortaK
Jakob MaKe, manåkut landsrådip a-
tautsiminerane najutussoK.
— Tunume oKartOKartarpoK Kitå-
nut iluamik atåssuteKalisdngikdine a-
junginerutitdlugo tagpavna ingmikut
nålagkersugauginåsagpat, Jakob MaKe
nangipoK, Kitå ungasigpatdlåKaoK. u-
vangalo maunga tikikama aitsåt sor-
dlo iluamik påsileriga Angmagssalik
Kitånut KanoK ungasigtigissoK, erKar-
sautigilerdlugo, KanoK ilivdluta ata-
Katigingnerusinåusanersugut. Tunu-
mit Kitånukartartut ikigpatdlåKaut,
åmale Kitånut Tunumukartartut i-
kigpatdlårdlutik. Tunume erKartorne-
KartarpoK nålagkersuissut oKilisåussi-
neratigut angalaortamikut tunumiut
kitåmiutdlo ilisareKatigingnerusinau-
nigssåt sunivigeKatigigsinaunigssåt-
dlo.
Kulusungme mitarfik
— Kulusungme tingmissartunut mi-
tarfiup inuinarnik tingmissartortitsi-
nerme atomérunera tamatumane a-
kingmivfiussut angnerssarigunarpåt?
— taimåipoK. Tunume taima sikor-
ssuaKartigissartume umiarssuartigut
atåssuteKarnigssaK ajornakusortuar-
tugssauvoK. Kitånut avKutigssaicame-
runigssaK encarsautigalugo Kulu-
sungme mitarfik angnerussumik isu-
mavdlutauvoK, Tunumilo kigsautigi-
nartitdlugo erKartorneKartuarpoK Ku-
lusungme mitarfiup inuinarnut ting-
missartortitsinerme atorneKanciler-
nigsså.
— sujorna ukiåkut distriktsrådip
atautsiminerane nålagkersuinikut Ki-
(Kup. 16-me nangisaoK)
Østkysten ønsker nærmere
tilknytning til vestkysten
Men en forudsætning er bedre kommunikationer
Nærmere tilknytning til Vestgrøn-
land er uden tvivl det største ønske,
man har på østkysten i øjeblikket. På
distriktsrådsmødet i foråret i Ång-
magssalik drøftede man dette spørgs-
mål, og der blev nedsat et udvalg, som
skal tage sig af sagen. I disse dage
holder distriktsrådet et nyt møde, på
hvilket man skal drøfte spørgsmålet
om den nærmere tilknytning til Vest-
grønland, oplyser det østgrønlandske
distriktsråds observatør i landsrådet,
Jakob Mane, der er ankommet til
Godthåb for et par dage siden.
På østkysten siger man, fortsætter
MaKe, at hvis man ikke opnår nær-
mere kontakt med Vestgrønland, er
det bedre at fortsætte med den nuvæ-
rende ordning for østkysten. Den lig-
ger for langt fra vestkysten, og dette
er i høj grad gået op for mig nu. Jeg
har spekuleret meget på, hvordan en
nærmere tilknytning i praksis kan
finde sted. Der er for lidt samkvem
mellem øst og vest. På østkysten ta-
ler man om, at myndighederne burde
formidle nærmere samkvem mellem
de to landsdele.
— Den største hindring for sam-
kvemmet er vel forbudet mod at an-
vende Kulusuk-flyvepladsen til pas-
sagerflyvning?
— Det er rigtigt. Det vil altid være
vanskeligt på østkysten, hvor der er
storis, at opnå kontakt gennem sej-
lads, og derfor ønsker man, at man
igen giver tilladelse til anvendelse af
Kulusuk-flyvepladsen.
— På distriktsrådsmødet sidste år
var man dog betænkelig ved en til-
knytning?
— Grunden hertil var først og frem-
mest, at man på østkysten råder over
egne pengemidler, men denne betæn-
kelighed har man ikke mere, og nu
lægger man større vægt på tilknyt-
ning end tidligere.
— Nu er man begyndt at tænke på
en erhvervsmæssig ophjælpning af
østkysten.
— På østkysten har man i flere år
følt sig forbigået i forhold til den sto-
re ophjælpning på vestkysten. Vi er
derfor meget glade for, at man nu vil
bevilge 15 mili. kr. til os.
— Hvad skal man først og fremmest
sætte ind på?
— Så længe vi har storisen, skal
man først tænke på sælfangsten. Det
(Fortsættes side 16).
Mestersvig skal muligvis lukkes
Verdensmarkedspriserne ugunstige for den grønlandske malm
sermerssup iluane Thulemit kilometerit 100
ardlerdlugit ungasigtigissume amerikamiut
silarssuarme igdlOKarftt erKuminerssdt, ig-
dlonarfik atomimik ingerdlatilik, sanavåt.
mane takugssauvoK igdlonarfiup sujulerssor-
td, kaptajn Evans amerikamiut sdkutuinit,
atomip nalåne teknikerit ildt ilagalugo. Kii-
pernerme avdlame sermerssuarme igdloKar-
fik erKumttsoK pivdlugo agdlagaK atuarsi-
nauvat.
Priserne på verdensmarkedet har
ikke været gunstige for den grønland-
ske malm, som nu på femte år har
været brudt i Mestersvig. Både i 1958,
1959 og i år har en stærk prisnedgang
gjort sig gældende, og det har væltet
det oprindelige skøn, der gik ud på,
at Mestersvig-klippens metaller re-
præsenterede en værdi af mellem 100
og 130 millioner kroner. Det bliver et
betydeligt mindre tal, man skal ope-
rere med. Alt tyder derfor på, at Nor-
disk Mineselskab, der har forestået
brydningen, standser driften næste
år. I marts 1962 vil man have fuldt
overblik over, om driften har givet
tab eller gevinst.
☆