Atuagagdliutit - 25.08.1960, Page 5

Grønland har to
store arnesteder
hundegalskab, de to US-baser
Dr. vefr. Kjeld Wambergs foredrag for Grønlands læger om bekæmpel-
sen af rabies. Første forordning mod sygdommen er 100 år gammel, men
førsf fornylig har man bevist, at der virkelig er tale om rabies
På de grønlandske distriktslægers
kongres i Godthåb holdt dr. vetr.
Kjeld W a mb e r g et interessant
foredrag om hundegalskaben, rabies, i
Grønland. Helt tilbage til midten af
forrige århundrede har man haft mis-
tanke om, at der med mellemrum duk-
kede rabies op blandt hundene i
Grønland, og den første forordning
vedrørende bekæmpelsen stammer fra
1859.
Den blev udvidet og forbedret efter
dyrlæge Hjortlunds besøg 1 1905—6, og
han var den første, der gjorde det
sandsynligt, at det virkelig var rabies,
der forekom blandt hundene. Han fik
indført de forholdsregler mod syg-
dommen, der har været gældende ind-
til nu. Men, fortsatte dr. Wamberg,
selv om Hjortlund med megen overbe-
visning fremførte, at det virkelig var
rabies, der forekom i Grønland, såle-
des som man kendte sygdommen i
mange andre lande, så var det en
kendsgerning, at man ikke på Hjort-
lunds tid havde iagttaget tilfælde
blandt mennesker, og dette forhold har
vel i høj grad været medvirkende til,
at man i de sidste 50 år nok Kar talt
om rabies blandt hunde, men alligevel
ikke rigtig har troet på, at det var en
sygdom, man behøvede at tage så
tungt på.
Man har ikke tidligere kendt tilfæl-
de heroppe, men det bør dog nævnes,
at den tidligere inspektør Rasmussen
i Thule distrikt her i foråret har for-
talt, at han med en gammel fanger i
forbindelse me den rabies-epizooti i
Thule havde diskuteret det kedelige i,
at så mange hunde døde og havde fået
det svar: Ja, det er sørgeligt, men det
var dog værre dengang, mennesker
døde af det.
De store udbrud
Rabies på Hjortlunds tid var for-
holdsvis let at bekæmpe, fordi der var
mange beboede områder med for-
holdsvis ringe befolkningstal og der-
for også forholdsvis få hunde, et rela-
tivt beskedent samkvem mellem de
enkelte beboede pladser, og da smit-
ten næsten altid for ikke at sige ude-
lukkende overføres ved bid, så var det
forholdsvis let at begrænse udbrud-
dene til de steder, hvor man først
iagttog dem.
I de seneste år har der været en
ganske tydelig stigning i antallet af
udbrud som følge af den større befolk -
ningstæthed og det større antal hun-
de, og dødeligheden har været tilsva-
rende større. Der var et udbrud i
Upernaviks norddistrikt i 1957-58, det
næste udbrud skete i Thule i vinteren
1958—59. Efter de første oplysninger
fra lægen troede vi, det var hunde-
syge, men senere viste det sig, at det
var rabies. Vi fik truffet et arrange-
ment med de amerikanske sundheds-
myndigheder på basen, hvor de har en
veterinær. Materialet blev fløjet til
USA til laboratorieundersøgelse, og
dermed var der skabt mulighed for at
få materialet, hundehovederne, frem i
frisk tilstand, hvilket har været næ-
sten umuligt at gennemføre i alle de
foregående år.
Rabies-diagnosen
I juni fik vi verificeret, at en ræv,
der havde overfaldet det hundespand,
hvor sygdommen først udbrød, havde
lidt af rabies, og senere i løbet af
sommeren blev der sendt flere hunde
til undersøgelse. En af dem blev hen-
tet i helikopter i K’uanan, mens den
var syg. Man lod den være på basen
til den døde, og diagnosen bekræftede,
det var rabies. I juli fik vi et udbrud i
Umanak distrikt, der stærkt tydede
på, at det også her drejede sig om ra-
bies, og den positive diagnose fra USA
foranledigede et møde i sundhedssty-
relsen i august. Jeg havde haft et par
hunde med til København, som blev
undersøgt på det veterinære serum-
laboratorium, hvor man imidlertid
ikke kunne verificere diagnosen ra-
bies, og et par dyrlæger fra labora-
toriet deltog i mødet i sundhedssty-
relsen, og dette møde fik et halvtrist
forløb, idet man benægtede, at det
kunne være rabies. Man ville ikke
godkende diagnosen fra et tredjerangs
amerikansk laboratorium, som en af
deltagerne udtrykte det.
Man ville ikke fro def
Heroverfor forsøgte jeg at foreslå,
at man i hvert fald, indtil det var be-
vist, at det ikke var rabies, betragtede
det som om det var det, og at man i
hvert fald tog under overvejelse at
træffe visse humane foranstaltninger.
Jeg tænkte først og fremmest på, at
man kunne have deponeret lidt vacci-
ne evt. noget immunserum til humant
brug på de steder, hvor man kunne
vente udbrud, og hvortil forbindelsen
i hvert fald om vinteren er overor-
dentlig vanskelig.
Det faldt heller ikke i god jord, idet
en trediedel af landets beholdning af
serum og vaccine — det drejede sig
om to dåser — var sendt til Thule, og
der kunne ikke være tale om at afse
mere til Grønland. Imidlertid blev der
truffet beslutning om, at man nu skul-
le se at få diagnosen verificeret, idet
man ikke ville tro på den, før den var
stillet på et dansk laboratorium. Jeg
var straks skeptisk, for man har mig
bekendt aldrig stillet diagnosen i
Danmark, mens den må betragtes som
ren og skær rutine på en lang række
amerikanske laboratorier, og det labo-
ratorium, der var benyttet, Mont-
gomery-laboratoriet i Alabama, er i
hvert fald et af de laboratorier, som
har bedst ry, og da det yderligere lig-
ger i en stat, hvor rabies er stærkt
udbredt, var det for mig at se uigen-
driveligt, at diagnosen måtte være rig-
tig.
Dyrene der forsvandt
Vi fik så sendt fem hundehoveder
fra Umanak distrikt hjem, men for
sikkerheds skyld fik jeg også sendt
otte til Thule. Samtlige otte hoveder
til Thule fik rabies-diagnosen verifi-
ceret. Diagnosen blev ikke verificeret
på nogen af de fem hoveder, der var
sendt til København, og vi har indtil
dato ikke kunnet få en rapport fra
det veterinære serumlaboratorium
vedrørende undersøgelsens resultat.
Det eneste, vi har hørt, er, hvad man
har kunnet læse i aviserne i foråret
om disse hamstere, som var blevet
podede, og som forsvandt på mystisk
vis ud af velemballerede glaskasser,
der var sikrede med en sejlgarnssnor!
Beviset for rabies
Efter at man havde fået diagnosen
verificeret i USA på et stort antal
hunde og på ræve fra Sdr. Strømfjord,
begyndte man trods alt at blive uro-
lig, og det resulterede i et nyt møde
med de samme deltagere plus departe-
mentschef Eske Brun, og så var man
enige om, at man måtte betragte syg-
dommen som rabies, hvilket resulte-
rede i de foranstaltninger, der er gen-
nemført, dels vaccination i Jakobs-
havn distrikt, i Umanak distrikt, og
vaccine til Holsteinsborg specielt til
de hunde, der blev sendt ind på Sdr.
Strømfjord. Vi gennemførte så udsen-
ding af lænker, idet det var hensigten
at gennemføre binding af hunde i om-
råder, der var truet, men det blev
ikke gennemført, og da vi fik udbru-
det i Egedesminde, blev bindingen
ikke gennemført i første omgang. Re-
sultatet er kendt, idet 1000 hunde døde
eller blev aflivet. Noget positivt kom
der ud af epizootien, idet sygdommen
blev standset både i Umanak distrikt
og i Egedesminde fjorten dage efter,
at vaccinationen var gennemført, og
kun enkelte individer blev syge efter
den tid, og det var i alle tilfælde hun-
de, som af en eller anden grund ikke
var blevet vaccineret.
Det tyder på betydelig effektivitet,
og det må også, hvis nogen skulle
tvivle på laboratorieundersøgelserne,
tages som et fuldgyldigt bevis på, at
det virkelig er rabies, som man kender
det alle andre steder i verden, vi har
heroppe.
Nye udbrud kan ventes
Grønland er med hensyn til rabies
heldigere stillet end andre lande, for-
di vi ikke har flagermus eller lem-
ming, men kun ræve til udbredelse af
smitten. Men de to arnesteder for syg-
dommen, de to baser, hvor der har
været rævefredning i ti år, har vi sta-
dig, og selv om det forlængst er for-
søgt at få dicimeret rævebestanden,
har foranstaltningerne ikke været ef-
fektive. Og det vil sige, at vi i høje-
ste grad må befrygte nye udbrud
blandt sygdommen langs hele kysten.
VRALTE!? J E55EN &,Q>%
Dana s vej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner —
Isoleringsplader — Plasticplader
fincrit mångertut — Kissuit krydsfi-
ner! t — OKorsautigssat cellodexikut
éssigissaitdlo — plasticpladit
Danmarkime måkarma
niorxutigineKarnerpaussoK
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdldssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
5