Atuagagdliutit - 25.08.1960, Side 14

Læserbreve
00 KLIP
yV
Bedre service for søfolk
ønskelig i Holsteinsborg
Flere og flere skonnerter trænger fil reparation. — Skal der oprettes et
sømandsforbund i Grønland!
Vi har modtaget:
Skonnerter på 50—100 tons, der ikke
kan repareres ved beddingen f. eks. i
Julianehåb, må tage til Holsteinsborg
for at blive repareret der. Mange af
skonnerterne er efterhånden blevet
meget gamle og trænger tit til gen-
nemgribende reparationer. Derfor er
det ikke underligt, at der er lang ven-
tetid, og en del af arbejderne må sta-
digvæk udskydes til senere år.
Det er som om, der er særlig mange
reparationsarbejder i sommer. Mange
skonnerter blev i løbet af sommeren
trukket op på beddingen i Holsteins-
borg. Vi hørte til et af de besætnings-
medlemmer, der måtte vente i ca. een
måned, før reparationerne blev fær-
dige.
Det kan være trættende for søfolk
at opholde sig i Holsteinsborg i så
lang tid, men takket være et godt
kammeratskab, går tiden forholdsvis
hurtigt. En gang imellem føler man
sig hjemme, skønt man ikke helt kan
glemme familien derhjemme.
Et oplivende moment er at se, hvor
godt arbejdet skrider fremad, og hvor
godt det pynter på eens „eget skib“.
Særlig de ældre arbejdere på beddin-
gen skylder vi sømænd en tak for de-
res venlighed. Det er tit, at de invite-
Vi har modtaget:
Vi mennesker mener, at vi kan be-
grænse spiritusforbruget ved at lave
love, men selv om vi gør alt for at få
spiritussen ud ad døren, vil forbruget
ikke blive mindre. .....men synden
tog anledning og virkede ved buddet
alskens begæring i mig; thi uden lov
er synden død“.
rer os hjem, og derved kan vi få lej-
lighed til at slappe af og kan forlade
de efterhånden trættende kahytter.
Besætningen om bord på skonner-
terne må selv klare vask og repara-
tion af tøj. En lille spand er vores va-
skebalje, og særlig for de ældre be-
sætningsmedlemmer er det ikke nemt
at klare en sådan tøjvask. Man skulle
tro, at handelen kunne etablere en
bedre service for sine folk. Bør man
ikke have et lille vaskeri i forbindel-
se med beddingen i Holsteinsborg? —
helst også en badstue. Det er tit, at
man må arbejde med noget, man bli-
ver rigtig beskidt af, og der findes
ikke engang et sted, hvor man kan
tage et rigtigt bad.
Det er nok også på tide, at sømands-
foreningerne begynder at tænke på at
danne et forbund. Tanken er ikke
fremmed for Julianehåbs vedkomme-
de og bliver støttet af medlemmerne.
Man ønsker at få at vide, om sømæn-
dene stadig skal være tilsluttet GAS,
eller om det er bedre at stifte et for-
bund for søfolk. Ved overenskomster-
ne i 1956 og 1959 har det vist sig, at
sømændene fik en behandling, der
kan betegnes som hastværk. Dette kan
ikke undre nogen, idet repræsentan-
terne ikke har store erfaringer ved-
rørende søfart og dertil hørende pro-
blemer.
Joel Erngsen, Julianehåb
(Forkortet af red.)
Jeg har indtryk af, at det er tilfæl-
det i vort samfundsliv. Hvorfor skal
den onde vige for at udnytte spiritus
som sit redskab? Hver gang der er et
forbud mod et eller andet, så er fri-
stelsen der, idet det forbudte ofte er
mest tillokkende.
Med hensyn til spiritus er vi grøn-
lændere som uartige børn. Det vil
være meget bedre, hvis spiritus slet
ikke var indført i Grønland fra gam-
mel tid. Men det er nok en af de man-
ge ting, som vi skal igennem, hvis vi
skal kunne stå mål med andre folk i
verden. Vore forfædre, der slet ikke
kendte til noget sådant, fik smag for
det af europæere. Det smagte ikke
godt, men man fik ligesom et andet
syn på tilværelsen. „Hvis du spiser
det, vil dine øjne opblusses .... “ —
Men da de begyndte at bruge spiritus
og vænnede sig til det, kom forbudene.
Selv de ting, der i sig selv er gode,
gøres onde. Forbud må gælde mest
for børn, men vi spiritusforbrugere er
ikke børn, der skal tvinges til at holde
op med det, vi har vænnet os til. Na-
turligvis begår vi fejl, men når vi er
klar over, at det er galt, så prøver vi
at lære noget af det. Det er rigtigt,
hvad visitatsprovst Kleist siger: „For-i
bud alene hjælper slet ikke. Hvis en,
gældende ordning viser sig at være til
skade eller til fare for nogen, bør for-
bud ikke være den eneste løsning,
men man bør søge at finde noget bed-
re til erstatning."
Jeg vil tillade mig at fortælle lidt
om, hvad vi oplevede under spiritus-
forbudet i Østgrønland:
Da vi kom til Østgrønland i 1950,
var der totalt spiritusforbud. — Det
var godt. — Men da vi lærte befolk-
ningen og deres livsvaner nærmere at
kende, forstod vi, at forbudet ikke
havde virket efter hensigten og fået
folk til at lade være med at drikke.
Tværtimod. Man ville behandle dem
som uartige børn, hvad østgrønlæn-
derne ikke er, idet tilfældet var så-
dant. De havde tidligere fået lejlighed
Et gensvar
Jeg har endnu et par bemærkninger
til „Atter spiritus" i A/G nr. 17, 1959.
Der er mange, der har kommenteret
dette indlæg, eksempelvis i numrene
22, 23 og 24. Når man læser indlæget
og kommentarerne, er man af den op-
fattelse, at de alle har skrevet for at
nå et mål. Trods det foreligger der
flere misforståelser.
Da jeg nævnte Blå Kors, tænkte jeg
ikke alene på foreningen, men mine
udtalelser bygger på erfaringer og
indtryk, og jeg mener, at det ikke er
rigtigt, når en del af dem, der skrev
om spiritus, påstår, at det er ene og
alene spiritus, der er skyld i alle ulyk-
ker. Især de unge, som ingen erfaring
har, vil tro, det er nok at være med-
lem af Blå Kors".
Før spiritussen kom til Grønland,
fandtes der mennesker, der ikke var
slavebundet. Det var mennesker, man
med rette kunne kalde pæne folk, me-
re ægte end fantasivæsener og even-
tyrpersoner, men lige så pæne. Det
burde vi stræbe efter. „De, der for-
svarer spiritussen, bruger evangeliet
som middel". Der er noget fordelagtigt
ved alt, hvad der er skabt, blot skal
det bruges med måde. Der er intet
forsvar for dem, der ødsler med al-
ting.
Når jeg henviser til bibelen, er det
ikke for at bruge den som våben, men
benytte den som sammenlignings-
grundlag. I alt, hvad vi foretager os, er
vi på gale veje, hvis det ikke er i
overensstemmelse med bibelen. Det
undrer mig, at der er spiritusnydere,
der forsøger at knække afholdsfolks
afholdenhed. Der er nogle af diskus-
sionsdeltagerne, der har ment, at jeg
var imod, at spiritusmisbruget blev
formindsket. Men lad mig gøre op-
mærksom på, at jeg fremsatte forslag
om begrænsning af udskænkningsret-
ten her i kommunen, og fordi nogle
støttede mit forslag, er det nu er rea-
litet. Denne ordning er absolut ikke
mig imod, tværtom. Jeg betragter det
som et gode, at man ved, hvad der er
godt og mindre godt. uanset hvem det
kommer fra.
L. Hansen, Claushavn
(Forkortet af red.)
til at købe spiritus, men da de havde
vænnet sig til det, kom der totalt for-
bud. Det vil med andre ord sige: for-
budet havde medført, at fristelsen for
at lave berusende drikke tog til, og
følgen blev, at man lavede berusen-
de drikke, ofte af livsfarlig kvalitet.
Uden at gå i enkeltheder kan jeg med
sandhed sige, at det var sandt, at man
havde begyndt at lave berusende
drikke af livsfarlig karakter. Jeg er
bange for, at vi i Vestgrønland kom-
mer ud for lignende tilfælde, hvis der
kommer flere spiritusforbud. Jeg var
i sin tid medlem af kolonirådet i Øst-
grønland og fik derved lejlighed til
at lære det faktiske forhold at kende.
På baggrund af disse triste erfaringer
havde man arbejdet for at få spiritus-
forbudet ophævet, og i 1956 om efter-
året blev forbudet ophævet, men spi-
ritus er rationeret.
Jeg vil støtte Rink Kleist’s artikel i
A/G. Hvis man forbyder spiritus to-
talt, kan man risikere, at man begyn-
der at lave berusende drikke, der er
af dårligere kvalitet, end der laves i
dag.
I stedet for at lave restriktioner,
bør man sætte lid til menneskets egen
vilje til at begrænse sit forbrug.
Ville Jeremiassen.
(Forkortet af red.)
Den russiske domstol, der domte U-2 piloten Francis Powers, var forholdsvis mild i sin
dom i betraqtnimj uf de trusler, ministerpræsident Krustjev har fremsat. Francis Powers,
der lier er fotograferet i retten i Moskva, fik ti års fængsel. Til venstre for ham ses den
russiske forsvarer, Grenov.
nisit eruartussissue, tinamissartup kiligtigssiap ingerdlatitsissuanik Francis Powersimik
eruurtussissut, eruartussumingne saimandrnarpul Krustjevip sujOrusårutit ouauserissai er-
Karsautigigåine. Francis Powers, Moskvame erKartiissivingme måne åssilineKarsimassoK,
ukiune Kuline parnaeriissaussugssångorpoK. såmiup tungdne takuneuarsinauvoK igdlersui-
ssua rusiussou, Grenov.
■ ■ ba: Lr r: [CA i
] FOR i SIKRING
Baliicame sifdlimastneic
Forbud hjælper slet ikke
14