Atuagagdliutit - 25.08.1960, Síða 19

For tidligt med et grønlandsudvalg
Grønlands første kvindelige landsrådsmedlem, fru Elisabeth Johansen,
Umanak, om erhvervsophjælpningen i sælfangerdistriklerne og om spiri-
fusmisbrugef
— Jeg var imod, da man sidste år
i landsrådet fremsatte tanken om ned-
sættelse af en kommission, som skulle
beskæftige sig med politisk målsæt-
ning i Grønland. Jeg har ikke skiftet
mening, selv om tanken nu er en
realitet. Jeg tror, det vil være mere
Passende at vente med et sådant ud-
valg, så længe vi i Grønland oplys-
ningsmæssigt står langt tilbage, som
det er tilfældet i dag. Da man drøftede
tanken om politisk målsætning her-
oppe i radioen, var der kun ringe til-
slutning i forhold til løndebatten. Jeg
tror, dette bekræfter, at min formod-
ning er rigtig.
Elisabeth Johansen
Dette siger det første kvindelige
landsrådsmedlem i Grønland, fru Eli-
sabeth Johansen, Umanak.
Sælfangsten går ikke tilbage
— I Nordgrønland taler man endnu
om, at det var uheldigt, at kommis-
sionen i sin betænkning ikke nævnte
erhvervsmæssig opbygning af Nord-
grønland, fortsætter fru Elisabeth Jo-
hansen. Sælfangsten er et erhverv,
der bærer sig selv. De penge, der ind-
kommer ved skindauktioner, kommer
erhverv s ophjælpning en til gode. Vi,
der er beskæftiget med politisk arbej-
de, må være lydhøre over for sælfan-
gernes ønsker. Man kan ikke sige, at
sælfangsten går tilbage, men i dag hø-
rer man fra alle sider om, at torsken
gradvis forsvinder fra Grønlands ky-
ster. Derfor mener jeg, at man også
bør tænke på ophjælpning af sælfan-
gererhvervet. Hvis man i det nuvæ-
rende grønlandsudvalg ikke kan få en
repræsentant fra sælfangerdistrikter-
ne, er det ønskeligt, at man erstatter
en af landsrådets repræsentanter i ud-
valget rned en, der er kyndig i sæl-
fangst.
— Hvordan ser De på udtalelsen
om, hvad befolkningen i Umanak di-
strikt lever af?
— Vi i Nordgrønland er rystet over
den udtalelse, som Jørgen Olsen, der
er repræsentant for landsrådets for-
retningsudvalg, fremkom med. Vi har
næret tiltro til, at forretningsudval-
gets repræsentant gennem samtaler
med befolkningen undersøger mulig-
hederne med hensyn til erhvervsop-
hjælpning i sælfangerdistrikterne.
Men det var ikke tilfældet, og man er
i Nordgrønland fortørnet over hans
udtalelser om sælfangerdistrikterne i
radioen.
Større muligheder end ved
Jakobshavn
— Tror De, der er muligheder for
erhvervsophjælpning i Umanak di-
strikt?
— Vi er alle optimister i den ret-
ning. Dette drøftede fanger- og fisker-
foreningen i vinter med handelsche-
fen, og man er enige om, at mulighe-
derne er tilstede.
— De arktiske fiskearter er tiltagen-
de, samtidig med at torsken forsvin-
der. Er det også tilfældet i Umanak
distrikt?
— Jeg skal indrømme, at det går
godt med hellefiskproduktionen i di-
striktet, især i vintermånederne. Fi-
skerne siger, at forekomsterne af hel-
lefisk tager til i de senere år, og dette
understregede fiskeribiolog dr.
Schmidt i et brev til mig. Han sagde:
Der er hellefisk overalt i Umanak-
fjorden, og mulighederne for fiskeri
er meget større i Umanak-fjorden end
ved Jakobshavn.
— Der er således grundlag for op-
rettelse af et fiskerianlæg i distriktet?
— Enhver fisker i Umanak er inter-
esseret i, at fiskerianlæggene på land
bliver forbedret. Men jeg har ikke
uddybet dette synspunkt i landsrådet,
fordi jeg ved, at man af økonomiske
grunde ikke kan realisere alle planer
på een gang.
— De er glad for arbejdet i lands-
rådet?
— Det er et interessant arbejde..
Man har i landsrådet lejlighed til at
følge med i arbejdet og udviklingen i
Grønland.
— Har De savnet kvindelige lands-
rådsmedlemmer?
— Da kvinderne blev sidestillet med
mændene, hvad angår valgbarhed,
havde jeg tænkt på, det ville være
praktisk med et kvindeligt landsråds-
medlem. Nu er det jo sådan, at kvin-
der på en række områder har bedre
kendskab til forholdene end mænd.
Jeg tror, børnesagen er af stor vigtig-
hed for hele samfundets udvikling, og
jeg lægger stor vægt på miljøets be-
tydning i den forbindelse.
Spiritusmisbrugef
— Dette er grundlaget for Deres be-
stræbelser med hensyn til spiritus?
— Netop. I disse år har jeg flere
gange konstateret, hvor stor en rolle
miljøet spiller, hvad angår spiritus.
Det er sådan, at børn fra et hjem,
hvor der finder spiritusmisbrug sted,
tidligt får øjnene op for spiritussens
forbandelse. Men det sker også tit, at
børnene arver forældrenes last. Som
en god udvej herfor kan jeg henvise
til Blå Kors. Foreningens arbejde
er et værdifuldt led i kampen mod
spiritusmisbruget.
— Deres bestræbelser går ud på at
standse hjemmebryg?
— Ja, det er hovedpunktet i mit
spiritusprogram. Jeg er ikke imod, at
man drikker hjemmebryg til maden,
men jeg finder det utilladeligt, at man
laver hjemmebryg udelukkende med
misbrug for øje. Jeg kan ikke sige, at
jeg ønsker totalt forbud mod spiritus
i Grønland. Under landsrådets møde
med landslægen fornylig, gik flere
medlemmer ind for strengere kurs
over for smittebærere af kønssygdom-
me. Ligegyldighed over for kønssyg-
domme er netop resultatet af spiritus-
misbruget og dårligt hjemmebryg.
Man må finde frem til en ordning på
dette område. Hvad angår spiritus,
må grønlænderen kende sit ansvar
over for sig selv og over for det sam-
fund, han tilhører.
— Er De enig med julianehåberne i
deres bestræbelser for at standse ud-
handling af al spiritus?
— Jeg kan kun støtte forslaget. I
dette forår har vi også i Umanak haft
et lignende forslag. Vi har samlet un-
derskrifter i hele kommunen. Vi øn-
sker totalforbud mod spiritus i to år.
— Har De arbejdet videre med jeres
ønske?
— Jeg har underskrifterne med til
landshøvdingen til fremlæggelse un-
der spiritusdebatten. Jeg var med til
at samle underskrifterne, men ikke i
min egenskab af landsrådsmedlem,
men som formand for husmoderfor-
eningen, og jeg er glad for, at der var
god tilslutning for vore bestræbelser.
Tanken med forslaget var den, at vi
vil beskytte vor kommune for spiri-
tusmisbruget og vise, at vi grønlænde-
re også er vort ansvar bevidst. Vi hå-
ber på, at forslaget bliver gennem-
ført til gavn for hele erhvervet. Især
på de små steder med ringe erhvervs-
muligheder har forbruget af spiritus
stor virkning for erhvervet og hele
stedets økonomi.
julut.
taratsuf sutdlunit P. Brøste-mit
P.BRØSTE
taratsuf sutdlunit P. Brøste-mit
Benyt Clieerl-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imcrusucrsautinut imigugssanutdlo
akfigkanut atortaruk
åssilissut Kodak Retinette I A, 24x36 mm — Kodak Retinette I A, 24x36 mm
Retinette I A åssilissutauvoK
pitsak, Kodak åssiliårKanik å-
ssilissartoK, åssilinermigdlo nu-
ånarissalingnut piukunardlui-
nartoK.
Retinette I A Kalipautilingnik
åssilissutausinauvoK issaussa-
Karame Reomar f: 3,5/50 mm-
mik, sukåssusia 1/250 sekund
tikitdlugo, sukasumik Kilussau-
tilik Kinguartarfialo Kaumassu-
mik åssilissanut kigdligssali-
gaK.
ilisimåringnigtut pisiarissarpait
Kodakip åssilissutai filmiutailo
Retinette I A er et virkeligt
præcisions-kamera, et Kodak
småbilledkamera, der opfylder
foto-amatørens store ønske.
Retinette I A er udstyret med
farveobjektiv Reomar f: 3,5/50
mm., lukker indtil 1/250 se-
kund, hurtigoptræk og lysende
billedramme.
Kendere køber
Kodak kameraer og iilm
19