Atuagagdliutit - 25.08.1960, Síða 24

Sukkertoppen får tre punkthuse
— og bliver efterhånden til en by
Af chefingeniør Gunnar P. Rosendahl, GTO
Sukkertoppen er som bekendt den
by i Grønland, hvor det kniber mest
med at skaffe byggeplads. Allerede for
adskillige år tilbage begyndte man
derfor et stort opfyldningsarbejde i
bymidten, der den gang bestod af nog-
le øer med „kanaler" imellem. Disse
kanaler gav i sin tid Sukkertoppen
tilnavnet Grønlands Venedig. Efter at
opfyldningsarbejdet nu er afsluttet,
kan man beklage, at byen ikke læn-
gere har sit venetianske præg, men
man skal huske, at dette var mere ma-
lerisk, end det var hygiejnisk og vel-
lugtende.
På det således skabte store plane
areal er man i gang med et omfat-
tende koncentreret højt byggeri. Op-
fyldningen har været kostbar, og den
skal derfor udnyttes så hensigtsmæs-
sigt som overhovedet muligt.
Bageriet, den store nye butik med
bl. a. selvbetjeningsafdeling og den 3
etager høje lagerbygning bag denne er
allerede opført og taget i brug.
Skolekomplekset, der ligger midt på
pladsen, består af 4 bygningslegemer.
Den lave bygning ud mod vigen, Ka-
ngerdlunguan, opførtes for et par år
siden. Den rummer 6 klasseværelser,
lærerværelse og kontorer. I år går
man i gang med at opføre halvdelen
af den 2-etages bygning, der ligger
vis å vis butikken. I stueetagen ind-
rettes læsestue, bibliotek samt læge-
og tandlægeklinik. Førstesalen indret-
tes til lejligheder for skolens persona-
le. Denne bygning skal til sin tid af-
sluttes med en gymnastiksal med til-
hørende omklædnings- og baderum.
Om nogle få år skal den 3 etagers
høje fløj, der rummer 22 klasseværel-
ser, bygges. Hele anlægget afsluttes
med en lav bygning, hvor der er toi-
letter og læplads for børnene i fri-
kvartererne. Skolekomplekset vil, når
det står færdigt, fremtræde som et
sluttet anlæg med intimt præg fra de
4 bygninger, der grupperer sig om den
lukkede skolegård.
ELVÆRKET UDVIDES
Elværket, der blev opført for en
halv snes år siden, har nået grænsen
for sin ydeevne og må derfor udvides.
Der udføres en tilbygning til maskin-
hallen, hvorved elværket bliver sam-
menbygget med den bestående el-
værksbestyrerbolig. Den gamle el-
værksbygning er af træ og er af den-
ne grund ikke særlig brandsikker.
Man benytter derfor lejligheden til at
ombygge elværket og opføre hele byg-
ningen i gasbeton.
I tilslutning til elværket opføres en
fjernvarmecentral, der skal udnytte
spildevarmen fra dieselaggregaterne.
Varmecentralen skal gennem fjern-
varmekanaler forsyne hele den cen-
trale del af byen, med andre ord alle
de bygninger, der er vist på tegnin-
gen. Varmecentralens kapacitet kan
udvides, så andre nybygninger også
kan forsynes herfra. Ved dette arran-
sordlo naluneKångitsoK ManitsoK
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit igdluli-
orfigssailatsinarnerssaråt. taimaing-
mat ukiut ardlagdlit matuma sujorna-
tigutdle igdloKarfiup KerKane, taima-
ne KeKertålugpagssualingme akorne
„ikerasaliagdlit," imersuivdlune nunå-
ngortiterineru j ugssuaK autdlarnersi-
mavoK. ikerasårKat tamåko pivdlugit
Kanga ManitsoK ateruseKartineKarsi-
magaluarpoK Grønlands Venedig, i-
mersuineK måna inersimalermat aju-
ssårnarsinauvoK igdloKarfik Venedig-
itut issikoKarungnaermat, erKaima-
gement får man afskaffet alle de ura-
tionelle lokale varmeanlæg, der hver
for sig kræver pasning. Fjernvarme-
centralen passes af det samme kyn-
dige mandskab, som i forvejen går på
elværket døgnet rundt.
TRE PUNKTHUSE
For enden af elværksbygningen op-
føres en brandstation. Alle stenmate-
rialerne til opfyldningen blev i sin tid
taget fra et brud, der blev anlagt på
den anden side af KangerdlunguaK.
Der er herved samtidig skabt en cen-
tralt beliggende byggegrund, hvor der
skal opføres tre punkthuse. To af dis-
se rejser sig i år, og om et par år føl-
ger det tredie efter. Punkthusene er
på 5 etager og indeholder hver 12 lej-
ligheder. I de lave mellembygninger
er der maskinvaskeri, pulterrum, for-
rådsrum m. v.
Foruden de omtalte arbejder skal
der i år i Sukkertoppen bl. a. udføres
politi- og kredsdommerkontor, sten-
brud, vejanlæg og en del boligstøtte-
huse.
ssariaKarpordle ikerasårKat kussana-
Kutaugaluardlutik perKingnigssamut
iluaKutåungingmata tipigigsunatigdlo.
imersuinikut nunångortitame ma-
nigsorssuarme sanaortornerujugssuaK
autdlarnersimavoK. nunångortiterineK
akisusimavoK, taimaingmatdlo sapi-
ngisamik atordluarniarneKåsavdlune.
igfiorfik, niuvertarferujugssuaK, pi-
siniartut nangmingneK niorKutigssa-
nik tigoraissarfiånik ilalik tunuanilo
KuerssuaK pingasunik Kuleringnik ini-
talik sananeKarérsimåput atorneKale-
rérdlutigdlo.
atuarfigssaK imersugkap KerKanftoK
sisamanik igdlorssuartaKartugssau-
vok. igdlorssuartå pukitsoK Kanger-
dloralaup sinånitoK ukiut mardlugsu-
nguit matuma sujornagut sananeKa-
rérsimavoK. tåssaniput init atuartitsi-
viussut arfinigdlit, iliniartitsissut inåt
agdlagfitdlo. ukioK måna igdlorssuar-
tagssåta Kuleringnik initaKartugssap
niuvertarfingmut tugdliussup agfå sa-
naneKartugssauvoK. initåne KUtdler-
me atuartarfeKåsaoK, atuagkanik a-
torniartarfeKardlune nakorsamut ki-
gutit nakorsånutdlo sutdliveKardlune.
inime atdlerme atuarfingme sulissug-
ssat inigssait sananeKésåput. igdlor-
ssuartå tåuna ilaneKartugssaujumår-
Pok eKaersårfingmik atissalersortar-
feKardlunilo uvfartarfigtalingmik.
ukiut ikigtunguit Kångiugpata ig-
dlorssuartagssåta ilå pingasunik Kule-
ringnik initaKartugssaK sananeKar-
tugssauvoK tassanlsavdlutik. init atu-
artitsiviussut 22. atuarfigssap sanane-
ra naggaserneKartugssauvoK igdlor-
ssuarmik pukitsumik, téssanisavdlu-
tik anartarfit mérKatdlo anitsiarfing-
ne orKuisimaortarfigssait. atuarfigssaK
inerune sisamanik ingmingnut atassu-
nik igdlorssuartaKartugssauvoK Ker-
Kat igdloKånginerssåusavdlune.
ingnåtdlagissiorfik agdlineicåsaoK
ingnåtdlagissiorfiup ukiut Kulit ma-
tuma sujornagut sananeKartup ang-
nerpåmik tunissisinaunine nagdlersi-
mavå taimaingmatdlo agdlissariaKar-
dlune. maskinaKarfia uiguneKartug-
ssauvoK taimaisivdlunilo ingnåtdlagi-
ssiorfik pissortap igdluanut sananeKa-
rérsimassumut atainalisavdlune. ing-
nåtdlagissiorfitoKaK Kissungnit sanau-
vok taimaingmatdlo ikuatdlagtornig-
ssamut årdlerinåipatdlårane. tai-
maingmat iluagtitdlugo ingnåtdlagi-
ssiorfik sanandngneKarpoK tamåt gas-
betoningordlugo.
ingnåtdlagissiorfingmut atatitdlugo
igdlorssuarnut avdlanutaoK kiagsau-
vigssaK (fjernvarmecentral) maskinat
kissarniliånik atuissugssaK sananeKå-
saoK. kissarneK avKUsersordlugo ig-
dloKarfiup KerKanut tamarmut kiag-
sautaussugssauvoK, tåssa igdlorssuar-
nut titartagkame takugssaussunut ta-
manut. taima iluarsainikut kiagsautit
ingmikortitårtut tamarmik ingmikut
påmutarissariaKartut årmgssutdlua-
ManitsoK pingasunik punkt-
huseKalisaoK igdloicarfig-
palårtungusavdlunilo
På tegningen er vist, hvorledes der om få år vil se ud i Sukkertoppen bymidte,
når de igangværende arbejder er afsluttet. Til venstre ses bageri, butik og
nærlager, der allerede er opført. Dernæst er det nye skolekompleks vist fuldt
udbygget. Til højre ses det udvidede elværk med fjernvarmecentral og brand-
station tilbygget. I baggrunden rejser sig tre punkthuse, der er anlagt i det
gamle stenbrud. Langs vejen mellem kirken og skolen er der plads til f. eks.
en butiksgade. (Tegning: Arkitekt Torben Schiott).
titartagkame takuneKarsinauvoK ukiut ikigtunguit Kångiugpata Manitsume ig-
dloKarfiup KerKa KanoK issikoKåsassoK suliat autdlarnersimassut inerpata. så-
miup tungåne takuneKarsinåuput igfiorfik, niuvertarfik Kuerssuardlo sanane-
Karérsimassut. tauvalo atuarfigssap inerérsimavdlune åssinga takugssauvoK. ta-
lerpiup tungåne takugssauvoK ingnåtdlagissiorfik igdlorssuarnut avdlanut ki-
angmik tunioraissarfigtalik Kavterissarfigtaligdlo. ungatåtungåniput punkthu-
sit pingasut ujarKerivitorKame sanåt. oKalugfiup atuarfiuvdlo akornåne avKu-
sinermut inigssaKarpoK, sordlo niuvertarfingmut avKutigssamut. (titartaissou:
arkitekt Torben Schiott).
24