Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 27

Motorbådsejerne bør have
et mål at stræbe efter
Læser foreslår, at man indfører kontrakter i lighed med dem, færingerne har.
Diskussionen i landsrådet om grøn-
lændernes evne til at betale afdrag på
deres både har foranlediget en læser
til at fremsætte et interessant forslag.
i-----------------------------------
Grønland har haft ambassadør-
besøg. På det ene billede får
ambassadør Val Peterson og
departementschef Eske Brun se-
minariets køkken demonstreret
af økonoma frk. K. Spilttorff.
På det andet viser de to lands-
høvdinge, P. H. Lundsteen og
Finn Nielsen ambassadøren ud-
sigten fra radiofjeldet.
amerikamiut ambassadøriat kq-
nigtukut maunga tiker år pou. d-
ssilissap dip ane tåssa ambassa-
døre Val Peterson åma departe-
mentschef Eske Brun semina-
riap igavfianik økonoma frk.
Splittoftimit takutineuartut. —
dssilissap åipåne tdssa lands-
høvdingit P. H. Lundsteen åma
Finn Nielsen ambassadøre ila-
galugo radiop Kåuånitut.
Den pågældende læser skriver bl. a.:
De grønlandske frierhververe opnår
lån til deres fartøjer, og mange af dem
betaler deres afdrag på en tilfredsstil-
lende måde, medens andre gør det
mindre godt, og hvis skyld er det? Er
det låntageren, der ikke har vilje til
at svare sit afdrag? Jeg mener, at det
ikke er tilfældet. Det er ofte sådan, at
en mand har samlet penge til et ind-
skud. Når han så får båden, så er an-
strengelsernes tid forbi. Han kan gø-
re, hvad han vil med sine penge.
Det vil være bedre, hvis en sådan
mand, der virkelig har gjort sig store
anstrengelser for at samle penge til et
indskud, stilles over for den opgave,
at han fra nu af må arbejde videre for
at nå det næste mål.
Et mål
Handelen, der i mange år har stået
i spidsen for opbygningen af de grøn-
landske fiskefartøjer, er ligeglad med,
om en båd har gjort gode fangster el-
ler dårlige. Efter min mening bør det
være sådan:
Handelen kan lave kontrakter med
fiskerne, hvor mange kilo en enkelt
fisker skal præstere, og der bør være
regler for sådanne kontrakter. Lad os
tage et eksempel: en fisker underskri-
ver en kontrakt, hvorefter han er for-
pligtet til at levere 10 tons fisk eller
over det tal. Så har denne fisker fået
et mål at skulle stræbe efter .Samtidig
ved han, hvor mange penge, han kom-
mer til at tjene, hvis han når det tal,
så at han er klar over, hvor meget han
har tilovers og hvor meget han
kunne lægge til side, efter at han har
betalt sit afdrag.
Der er mange motorbådsejere, der
betaler deres besætning godt, men
der er også mange, der underbetaler
deres besætning med det resultat, at
ingen vil fiske mere med vedkommen-
de bådejer, så at han har svært ved at
skaffe sig de penge, han skulle bruge
til at betale sit afdrag med.
Færingernes ordning
Jeg mener også, at det vil være
rigtigt, hvis man bruger den ordning,
som færingerne, der har små motor-
både, bruger: hvis en motorbåd har
fire mands besætning, så deles ud-
byttet i fem dele, og på den måde af-
drager båden sig selv. Naturligvis be-
taler man først udgifterne for driften,
og derefter deler man fortjenesten i
fem dele. Hvis det drejer sig om en
stor båd, vil bådens andel naturligvis
være noget større, end hvad besæt-
ningen får. Det vil sige, man bør kun-
ne finde en passende ordning, der ta-
ger hensyn til bådens størrelse og
pris.
Ved at bruge kontrakter vil man
sikre, at bådens afdrag bliver betalt,
og det vil afgjort være en fordel for
begge parter. Man kan måske indføre
den regel igen, at man betaler et vist
afdrag på båden årligt. Det, at man
tager en trediedel af pengene er no-
get, der viser, at man ikke har tillid
til vedkommende, og det kan kun
medføre, at man ikke får lyst til at
gøre ekstra anstrengelser.
Noget at stræbe efter
Jeg tror, det vil være en fordel, hvis
man indfører kontrakter. I begyndel-
sen kan man f. eks. lave tre slags kon-
trakter — 10, 20 og 50 tons. Så kan en
fisker vælge, hvilken af dem, han bør
søge at nå. Hvis en fisker, der har fået
en kontrakt på 10 tons, er klar over,
på hvor kort tid han har klaret de 10
tons, så kan han næste gang få kon-
trakt med 20 tons. Ja, på den måde
har man stadig et mål, man kan stræ-
be efter.
Når en mand ved særlige anstren-
gelser har klaret sit indskud og der-
efter sit afdrag, ja, så vil hans selvtil-
lid vokse. Denne selvtillid er værd at
stræbe efter fremfor den, at man afgi-
ver en trediedel af sin fortjeneste ved
tvungen ordning.
Kaj Dalager, Godthåb
Et verdens-
mærke
i frisør-
artikler
WfcUAÅWfcUAÅWtUAAwEUAÅWEU,
Silarssuarme
nujalerissut
atortorissaisa
mærkiat
WELLA Kalåtdllt-nunånut angutfnaicaoK
. . . tåssa imaipoK såt iluaKutit moderniuv-
(iluinartut atortoralugit nujalerissut suli-
ssiissisfunrigorput. Kuligtlniaruvit, nutsatit
Kalipagtiniarugkit, ilingagsartisaguvit av-
dlatutdlftnit nujaleritisaguvit nujalerissori-
ssal idnuvigåk WELLA-mik nalunaeautag-
dlit atorKuvdlugit — tauva Kularisångilat
inernera kussanardluinåsassoK 1
WELLA er kommet til Grønland . . . d.v.s.,
al Deres frisor disponerer over alle mulig-
heder for at yde Dem cn supermoderne
betjening. Bed Deres frisor bruge WELLA-
præparater til vask, toning, farvning, per-
manent etc. — så er De sikker på et strålende
resultat!
.
imeruersautlt Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo piumaneKamerpåt

Am«go |

amerdlasorssud-
ngordlugit pigalugitdlo
■2^4/ umB 1 - nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/8
St. Kongensgade 40
/ / / / /\/ '’*aREGS>. V V COPENHACEN . København K.
27