Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 31
— Farvel, farvel, vær nu god ved futten, så den kan holde et par uger endnu! — Ork, han hører ikke noget, Klump, han bak- ker, pifter og fuser, han har hele legetøjet i gang I —inhvdluarise, inhvdluarise, Kamutinguatit pa- rivdluarniarigit, sulime sapåtip akdnerc mardluk piusinaugunarput 1 — ila, tusåssaerupoK, Klumpe-å, tåssa kingu- porssortuarpoK, siggartardlune pujortuardlunilo, pinguarujårtuarporme ingerdlatitdlune 1 — Hjælp! Ah — åh — det er forfærdeligt — hvor kunne vi gøre det — det er rædsomt! Vi har glemt Pildskadden og Gøjen! — ikiorniartigut! nå, Kå, iasilaralugtuan, KanoK- una iliorniåsaugut, ånilårnarujugssuaKaoKl sauni- luaraK papikåjugdlo puiordluinarpavut! — Davs og farvel, Strut, vi skal ud at sejle, vi trænger til lidt havluft efter alt det røg, vi har været igennem. Kan du have det godt? — kutå inhvdluamalo, KatigagthssaK, imarsior- nialisaugut, pujormiunerssuavtame kingornagut tarajorsungnialanguamik amigauteRarpugut, sapi- ngiliuk? — Hvad gør vi — hvordan får vi fat i de kære små? — Der må tænkes som aldrig før. Ak, jeg er den ulykkeligste Klump i hele verden! — Kanon iliorniåsaugut — KanoR ilivdluta 116.- nguavut perKingniåsavavut? — kina taimatut ili- masugpa. ila, uvanga KlumpikultinguaK silar- ssuarme nagdlingnarnerssaulerpunga! — Strut, min gode ven. Jeg har engang læst i en billedbog, at strudse kan løbe lige så hurtigt som et futtog. Er det rigtigt? — Ork ja, det kan du trygt stole pal — KatigagthssaK, ikingutinguara, ilåne avisine atuarpara satigagtussaK Kimugsuitsutut såkatiga- lune ingerdlasinaussoK. ilumårpa? såruname, isumavdluåinarniånguarit I — Farvel så længe, næh, du kan ikke komme med, lille Pingo, dels er der ikke plads, og dels må du blive hjemme og trøste Skæg. Vi iler ....... — tauva Kimatsiaratdlåsavagit, inhvdlualårat- dlarna, ilaginerme saperparma Pingonguan, tåssa inigssaKånginavit, åmalo angerdlarsimassariaKara- vit, Skægilo tugpatdlersardlugo. ila, tuaviortaria- Karpugut .... — Det minder mig om, dengang vi var på møjsengøjserjagt. Her behøves ingen lup til at følge Futkarls spor! — møjsengøjserimik ujardlerner- ssuavtinut eruåissutigeKåra. månale agdlisitsiut pissarianångilaK Futkarl tumisiordlugo I — Uha, uha, der har været fart i futten. Sikke et held, at det er et gammelt forladt hus, han er røget igennem! — uha, uha, Kimugtuitsut sukapi- lugpatdlårsimåput. Kujanåssusialo, u- na igdlångångmat inoRångitsoK, iv- ssuina avKusårsimasså! — Næh, se lagenet der, det må han sandelig køre tilbage og vaske, husk mig endelig på, at jeg siger det! — arrå, tungit åmåko, Rularnångi- laK utersimavoR errorsiniardlune, er- Eaimaniarniåsavåka, oRautigisinauju- mavdlugit! — Hurra, røg forude, så har vi ind- hentet dem. Du har rigtignok også spænet godt, kære Strut! — hurrå, pujuliuleRaoK ikane, tau- va angusimavavut. ilumutdlo inger- ngerdlasinausimavutit, KatigagtCissaR- Aberåt Isårdlo Mdriap icåicåne i. Mos. kap. 22, vers 9—24 atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie Abraham og Isak på Moria bjerg 1. Mosebog kap. 22, vers 9—24 Abraham byggede nu et alter af sten, og han lagde brændet til rette derpå. Så tog han Isak og bandt ham og lagde ham på altret oven over brændet, og han greb efter sin kniv for at °fre sin søn til Herren sin Gud, som det var ham befalet. Aberåt ujarKanik tunissiviliorpoK, tauvalo Kissugssat ilio- rarpai. Isdrdlo tiguvd Kilerssordlugulo tunissivingmut Ki- ssugssat Kanut ilivd, savinilo tiguvd erne Ndlagkamut Gåti- minut pigdliutigumavdlugo perKussd ndp er tord lug o. Da råbte pludselig Herrens engel fra himlen og kaldte: Abra- ham, Abraham l Du må endelig ikke gøre drengen fortrædl Nu ved jeg jo, at du virkelig frygter Gud og ikke vil spare din eneste søn. Du har virkelig villet gøre, hvad jeg forlanger. tåssångåinardle Ndlagkap ingilia Kilangmit suaorpoK: Abe- råt, Aberdt-dl nukagpiånguaK ajoKuscKinagol måna ilisima- vara ilumut Gåtit mianerigit ernituangnik agdldt erdligåti- nglnayko. taimuiliorérputimc sdrdlo piumassaKartungal Da Abi'aham var kommet sig af sin skræk, så han sig om, og bag ved ham stod der en vædder, som havde fået sine horn viklet ind i nogle tætte grene, så den ikke kunne komme los. Den tog han og ofrede den til Herren som erstatning for Isak. Aberdtdlo ånildrsimajungnaerdlune Kinilerame, tunumine takulerpd sava anguteralak orpigkanut nagssungminik ndti- simassoK pérnavérdlune. iåunalo tiguvdlugo Ndlagkamut pig- dliutigd ernerminut ladmut taortigititdlugo. 31

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.