Atuagagdliutit - 16.09.1960, Blaðsíða 11

Forslag om opsendelse
ikke længere, men den sendte billeder
i 2 måneder og 18 døgn, og det blev
sammenlagt omkring 23.000 billeder af
forskellige dele af jordkloden, der-
iblandt også mange billeder fra den
sydlige del af Sovjetunionen.
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil. .1
asulo tåssa Cecil'it tu
pasungnerrdrig-
nut{
‘ Cecil er altid
ensartet rullet...!
Cecil’it åssigtårdluartu-
mik imussaussarputl
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . .1
— taimåitumik Cecil'it
mitdluaruminartu.s.sar-
put . . ./
af raketter i Grønland
Dansk ønske om samarbejde med
være med i engelsk rumskib
Danmark vil med stor fordel kunne
tage raketterne til hjælp i det viden-
skabelige arbejde og derved yde sit
bidrag til rumforskningen. Den ansete
danske videnskabsmand meterologen,
magister Asker Lundbak, har rejst
spørgsmålet, og han siger: „Menne-
skene er i gang med et program, iføl-
ge hvilket de vil foretage undersøgel-
se af nordlysene ved hjælp af raket-
ter. Jeg synes personligt, at det ville
være gavnligt, hvis vi på en eller an-
den måde kan komme med ind i disse
undersøgelser. Svenskerne er mest
interesseret i den såkaldt ydre nord-
lys-zone, mens vi må være mest in-
teresseret i den indre, fordi den går
tværs over Grønland.
Man har bl. a på meterologisk in-
stitut været inde på tanken om at
studere den indre nordlys-zone med
raketter, og professor Bøggild har og-
så været med i overvejelserne, men
hidtil er det ikke blevet til mere.
Jeg kunne tænke mig, at vi trådte
i realitetsforhandlinger med sven-
skerne om nroblemet, således at vi
kunne indlede et samarbejde om
spørgsmålet. Svenskerne kunne f. eks.
stille raketeksperter og eventuelt ra-
katter til rådighed, og vi instrumenter.
Raketterne skulle i givet fald affyres
fra Grønland.
Sverige. — Tilbud til Danmark om at
En engelsk invitation
Magister Lundbaks forslag er sær-
ligt aktuelt, fordi man i øjeblikket
drøfter små såkaldte raketsonders an-
vendelse i rumforskningen. De er rus-
siske, men de russiske rumforskere
har på en astronautisk kongres i
Stockholm givet udtryk for, at uden-
landske forskere, hvis de ønsker det,
kan få lejlighed til at foretage viden-
skabelige forsøg med dem. Svenskerne
har allerede accepteret forslaget, og
fra dansk side er man interesseret i at
holde sig i kontakt med dem på dette
felt. Svenskerne vil under alle om-
stændigheder forsøge med raketter,
der har en højderækkevidde på ca.
100 km. Englænderne har meget å pro-
pos genfremsat et forslag om, at
commonwealth-landene og de vestal-
lierede lande i Europa såvel som ven-
ligtsindede, neutrale lande i fælles-
skab opsender drabanter. Raketter
skulle England levere, og de øvrige
lande skulle f. eks. levere instrumen-
terne og i øvrigt være med til at bæ-
re udgifterne. Det synes under alle
omstændigheder givet, at Danmark vil
blive inviteret til at deltage, men vis-
se danske videnskabskredse indtager
foreløbig en afventende holdning, idet
man dog præciserer, at man ønsker
at holde kontakten ved lige.
Til telefonsamtaler
Under alle omstændigheder vil eng-
lænderne prøve at få opsendt en kom-
munikationsdrabant. Den skal først og
fremmest fungere som en relæ-station
for telefonsamtaler, og når den først
er i sving, skulle det være muligt at
føre samtaler mellem London og New
York for kun 50 øre. Englænderne har
desuden erklæret sig villige til at ind-
lede et nært samarbejde med sven-
skerne om at komme til Nordsverige
for af affyre mindre forskningsraket-
ter. Svenskerne har i sinde at accep-
tere tilbudet. Danmark har allerede
for nogen tid siden fået tilbudt plads
for instrumenter i amerikanske dra-
banter. Danske deltagere har givet
udtryk for den opfattelse, at det var
højst sandsynligt, at vi også kunne
få plads i russiske, hvis vi bad om det.
Grønland — verdens centrum
for meteorologien
Mere konkret end disse raketsonder
er imidlertid en amerikansk plan om
at opsende drabanter ved hjælp af
hvilke, man er i stand til at kortlæg-
ge vejret så nøjagtigt, at det kan få
den største betydning for planlægnin-
gen inden for f. eks. landbrug, turisme
og i den forbindelse også ferie. Ved
drabanternes hjælp vil det være mu-
ligt at etablere et meterologisk cen-
trum, hvorfra vejret over hele kloden
kan forudsiges. En af de muligheder,
som man undersøger, går ud på at
lægge et sådant meterologisk verdens-
centrum enten i Grønland eller nord
for polarcirklen i Norge eller Sverige
af hensyn til radioforbindelsen med
drabanterne. Amerikanerne mener, at
man bør opsende to vejrdrabanter i
kredsbaner fra nol til nol i højde mel-
lem 3.200 km og 6.500 km. De vil kun-
ne sende deres informationer om, hvad
der er observeret under kredsløbet,
ned til jorden et par gange om dagen,
og man håber også, at man vil kunne
udstyre drabanterne med så fintfølen-
de instrumenter, at de registrerer vej-
ret om natten.
På bunden af el hav
Hidtil har meterologerne levet som
på bunden af et hav, de har måttet
gøre deres iagttagelser på undersiden
af lufthavet, der omgiver jorden, men
de sidste par års udvikling med dra-
banter har helt ændret dette billede.
Samtidig med at meterologerne nu har
fået mulighed for talbehandlinger og
beregninger som aldrig før ved hjælp
af elektronregnemaskiner, kan man
nu få rapporter så at sige fra oven
af. Dermed er def blevet muligt at
danne sig et langt mere fremsynet bil-
lede af vejret.
Den forste vejrdrabant
Den første amerikanske vejrdrabant
var Alpha 59, der opsendtes i februar
sidste år. Den var som den første na-
turligvis meget primitiv, men allerede
med den gjorde man gode iagttagel-
ser. Dens bane dækkede et bredt bæl-
te omkring ækvator, og den gav op-
lysninger om ca. 25 pct. af jordens op-
lyste overflade. Så kom Tiros i april i
år med langt mere omfattende instru-
menter, og den har virkelig givet ame-
rikanerne blod på tanden på dette
specielle felt. Tiros er udrustet med 2
kameraer og en radiosender, der på
fjernsynsmaner sender billederne til
to stationer i USA. Nu sender Tiros
Afgørende forbedringer
De amerikanske meterologer, som
nu har gennemgået billedmaterialet
fra Tiros, har svært ved at skjule de-
res glæde. Drabantens kameraer har
vist en ting med hensyn til vejrdan-
nelser, som de aldrig tidligere har set
magen til. Før vejrdrabanterne kom,
var meterologerne nødt til at forud-
sige vejret på forholdsvis simple må-
linger inden for meget begrænsede
områder. Ganske vist modtog man i
tusindvis af observationer fra store
dele af verden, men mellem observa-
tionerne fandtes ofte strækninger,
hvor f. eks. uvejr med høje vindstyr-
ker kunne dannes uden at blive regi-
streret. Drabantbillederne af skydæk-
ket f. eks. har vist meterologerne, at
de kan få betydeligt sikrere indika-
tioner på vejret end ventet, og Tiros
har definitivt vist, at drabanterne
kommer til at spille en meget vigtig
rolle inden for meterologien. Den
næste amerikanske drabant skal op
om få uger, og allerede i løbet af de
næste par år regner man med afgø-
rende at kunne forbedre vejrforudsig-
terne via verdensrummet og sandsyn-
ligvis via Grønland.
OKalugtartoK
HMV JUNIOR PLADESPILLER
. . pitsak pissaritsordlo
angatdlåkuminartoK
asulo akikexalune
lamékuerniarfingme takusinau-
/af misiligtifdlugulo
SKANDINAVISK GRAMMOPHON AKTIESELSKAB
En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks-
mængden i hver eneste Cecil-cigaret kontrol-
leres elektronisk med brøkdele af milligrams
nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og
man får den rette glæde af de fyldige og
mættende blended-tobakker. Den lange Cecil
bliver mere og mere populær — det er den,
man glæder sig til, når dagens pauser nær-
mer sig .. .
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssamc
Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartiinig-
ssait nåkutigineKarKigsårtarniata. taimaitu-
mik Cecil mitdluaruminartftssarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
Cecil’it takisut pisiarineKartaleriartuin'arput
— tåssa sulinerup unikåtdlangnerane iki-
tagssatut KilanårincKartaramik ... aitsåme
Cecil tåssa ikitagssaa.
- så er der f/cf f//en Cec/Z.. /

11