Atuagagdliutit - 16.09.1960, Blaðsíða 12

Læserbreve
“ KLIP
Der er vist snart jolketingsvalg
Danske og grønlændere er fælles
borgere i et rige. De to folk skal ar-
bejde sammen politisk, erhvervsmæs-
sigt m. v.
Grønlænderne kæmper hårdt for at
beklæde de større stillinger, som de
vil have ansvaret for. De bør jo først
uddanne sig, men ofte sker det, at
uddannede grønlændere ikke kommer
i første række, blot fordi de er grøn-
lændere, eller fordi de ikke havde fået
den samme eksamen, som den, de
skulle have afløst, havde fået, selv
om man ofte er klar over, at de ud-
mærket kan klare sig, hvis de får
denne stilling.
Vi har fået ret til at vælge politiske
rådsmedlemmer, idet vi selv kan væl-
ge den kandidat, som i forvejen har
gjort sig bemærket. Der er mange
grønlændere, som er interesseret i po-
litik, og interesseret i at arbejde for
grønlændernes eget ve og vel. Denne
interesse viser sig i tale og skrift, ikke
blot lokalt. Det vil sige, at grønlæn-
derne har fået lyst til at være med i
landets administration og lyst til at
være til gavn.
Vi har hidtil ikke haft grund til at
være utilfreds med vore folketings-
mænd, der blev valgt af grønlænder-
ne, tværtimod har vi lov til at være
taknemlige for vore landsmænd, som
har brugt deres pladser på bedste må-
de ved at arbejde for grønlænderne.
Og det viser sig, at grønlænderne har
evne til at beklæde sådanne tillids-
hverv.
Spørgsmålet er, om der ikke findes
flere grønlandske emner til folketin-
get. Hvis de nuværende folketings-
mænd vil trække sig tilbage, kan vi
så finde værdige afløsere?
Vi har fået mulighed for selv at
vælge og set, hvor godt de grønland-
ske medlemmer kunne arbejde. Et det
så rigtigt at finde danske afløsere for
dem? Vi ved godt, at nogle danske
virkelig har interesse for grønlæn-
derne, men selv om det er tilfældet,
synes jeg ikke det er rigtigt, at vi
skal vælge medlemmer til folketinget,
bare fordi de er danske, selv om der
findes grønlandske emner.
Der er åbnet en vej for grønlænder-
ne til at nå frem til en vigtig opgave,
og hvis vi selv skal overlade denne
mulighed til danske, så tror jeg, at vi
herefter ikke mere skal snakke om,
at vi gerne vil stå på højde med andre
nationer.
Hendrik Olsen, Upernavik
mamartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsuKujoK mamartOK RiGI onå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
påK kinialårtumik nougatertalik!
SDiS
noget
lækkert
TJ M
(d -
O
X «-o
o 2 <n
x .S g
u ~ c
o) c ^
U Q) ^
G ^

TJ rf< °
gu ro
^ a> t n
ro O 3
Q O
G C
a> n
S« U
"S 2
X w .2 XI
RIGI — sukulåt Galle & J essen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut mérKanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
*/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
Kateketer med og
uden kirketillæg
En af følgerne af de store reformer
er, at kateketer, der prædiker i kir-
kerne, har fået kirketillæg. Dette er
udmærket, skønt man på den anden
side ikke kan lade være med at more
sig over beløbets ringe størrelsee. —
„Kateketens” arbejde er meget vigti-
gere end „lærerens” arbejde. Man kan
endda sige, at „kateketen” bliver i høj
grad forbigåetf?), skønt han velbli-
vende er lovet, at forholdene skal ret-
tes. Jeg ved ganske vist, at arbejdet
er meget kompliceret, men det er ble-
vet meget trættende at skulle vente
hele tiden. Vi havde håbet, at nyord-
ningen trådte i kraft 1. april 1959.
Selv om der sker forbedringer i
denne henseende, vil jeg tillade mig at
foreslå, at kateketer med kirkeligt ar-
bejde ikke længere har skoleledere og
lignende som overordnede. Hensigten
hermed er ikke, at kateketer skal gøre,
lige hvad de vil, men da folk med kir-
keligt arbejde har et meget vigtigt
arbejde, burde de have præsten (prov-
sten) som overordnet. Jeg ved ganske
udmærket, at provsten er medlem af
skoledirektionen, og dette er man tak-
nemlig for, men det er på tide, at ka-
teketer med kirkeligt arbejde nøjes
med een overordnet instans, så sandt
som „man ikke kan tjene to herrer”.
Dette lille indlæg må ikke forstås
som forsøg på at skabe røre, men et
forsøg på at give en mening i syn på
kateketerne i håb om, at indlægget
bliver støttet af „kateketerne” og
tænkt grundigt igennem af „overord-
nede.”
Eli Olsen,
overkateket i Arsuk.
V= AC I T
IF>[R3DWZi\'ir
Hjemmeskrivemaskinen med
kontormaskinens finesser. Dob-
belt tabulatorsystem, stort tan-
gentbord, dobbelt papirstøtte,
letløbende vogn på kuglerørs-
leje samt oksehudspræget rej-
sekuffert.
Pris kontant (excl. kuffert):
uden tabulator fra kr. 605.-
med tabulator fra kr. 695.-
FA C I T
OLE’S VAREHUS - GODTHÅB
Telegramadresse i Olesvarehus
Forsvar for
grønlandsk retskrivning
Det virker nedslående af læse A/Gs
leder nr. 17, idet der blev nævnt, at
kun 10 grønlændere kunne skrive de-
res modersmål fejlfrit. Hvor har man
fået det fra?
Undertegnede kan ikke forstå dette
og mener, at det ikke er tilfældet. Jeg
ved fra min tidligste barndom, at der
undervises i retskrivning i børnesko-
len og højere skoler og seminariet.
Mange interesserede har lært denne
retskrivning i fuldt mål, ikke alene
her i Godthåb, men over hele kysten
fra Thule til Scoresbysund. Jeg tviv-
ler meget på, at kun ti grønlændere
kan skrive deres modersmål fejlfrit.
Efter min mening er vor nuværen-
de retskrivning den letteste, man kan
lære, naturligvis fordi det er vort
modersmål. I den nævnte artikel hæv-
dedes det, at vor retskrivning er 100
år gammel og ikke længere tidssva-
rende, og at den bremser udviklingen.
En mand, der kan sige noget sådant,
burde skamme sig, idet han anser
sine landsmænd for de ringeste folk.
Han tror måske, at vi grønlændere er
så ligeglade, at vi ikke kan lære vor
retskrivning. Når vi tænker på andre
nationer, f. eks. i Europa, så taler de
deres eget sprog, men skriver ofte
med fejl.
Landsrådet har under sidste sam-
ling oprettet et retskrivningsudvalg
med den hensigt, at udvalget skal ar-
bejde for lettelse af vort retskriv-
ningssystem. Når landsrådet ikke kan
magte opgaven, så vælger det gerne
et udvalg. Hvorfor gør det det uden
først at spørge de mennesker, der
ikke er medlemmer af landsrådet.
Jeg kan nævne, uden at jeg skam-
mer mig, at organisatoren af den
grønlandske retskrivning var en ty-
sker, Samuel Petrus Kleinschmidt, en
mand, vi alle burde ære, og vi burde
rose ham for hans udmærkede arbej-
de, idet han havde udarbejdet vort
retskrivningssystem til fuldkommen-
hed, så den yngre generation ikke be-
høver at hævde, at vort retskrivnings-
system ikke længere er tidssvarende.
I vore dage, i udviklingens tid, kan
skylden lægges på elever, lærere og
de grønlandske journalister. Da de
begynder at lære de fremmede sprog
— ringeagter de deres modersmål, idet
det ikke kunne bruges, hvis de kun
taler deres eget modersmål, og derfor
hævder de nu, at vort retskrivnings-
system ikke længere er tidssvarende,
og at kun 10 grønlændere kan skrive
fejlfrit.
Vi andre, der står uden for de 10
grønlændere, kan stadig skrive vort
modersmål fejlfrit, idet vi har lært
det. Derfor anmoder vi det nyopret-
tede udvalg om at lade være med at
røre vort retskrivningssystem, idet det
ikke kan gøres bedre trods de 100 års
forløb.
Hvis vort retskrivningssystem æn-
dres efter lydsystem, vil der sikkert
være knap 10, der kan lære det.
Hvis man vil lære et sprog og skri-
ve fejlfrit, bør man lære grammatik-
ken grundigt. Den, der ikke vil lære
grammatikken, vil stadig ringeagte sit
sprog og sin retskrivning og hævde
over for fremmede, at det ikke læn-
gere er tidssvarende.
Stephen Petersen.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortékit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handel ip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
ndmagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
12