Atuagagdliutit - 16.09.1960, Blaðsíða 27

— Farvel, og lak for turen. Nu er
håndel vel både stærkt og langt nok?
Du er jo vant til at passe på, Fessor,
så pas på, jeg kommer ordentligt ned I
— inCivdluarna, Kujanardlo anga-
laornerput .ningutigssarpume ningu-
nerpoK takisftvdlunilo! ilisimatåK, iv-
dlit ningitsitdlarKCKautit nåkutiginia-
ruk ningitdluarniaraluåsaunga!
— Uha, uha, er der så langt ned
endnu. Det er ikke nær så mor-
somt, som jeg havde tænkt mig,
bare jeg var nede hos vennerne 1
— iase, sule taima åpasigtigå,
isumaliutivnit nuånerungnainå-
vigpara, ikingutinguåka angusi-
naugaluaruvkitoK 1
— Halløj, sving så hen på skivet,
Fessor, og så kan du godt lade bån-
det falde, jeg er nede — omtrent!
— hallo, ilisimatdK, umiarssCip
tungånut aorsauginarit, pithtaK nå-
kartlnariuk tugfigssama migsså-
nutl
— Jeg hørte ikke, det første du
sagde, Klump, men jeg lader bån-
det falde nu — plump !
— onautsit sujugdllt tusångilåka,
Klump, pithtardle tåssa iperarpa-
ra ... plump!
— Davs igen, Klump I Det pyntede på dig at
falde i floden. Jeg smider redningsbæltet ud, hvis
du er færdig med at gurgle, og du vil op og være
kaptajn igen!
— InhgujoK, Klump, kfmgmut nåkariartoravit
luissananåvigpat. pugtaKut ånangniut nalukumår-
para Karnit imaiarerugko, KaKiguvitdlo umiar-
ssuarmut nålgångorneratånguåsautit!
— Men Pingo dog, han skal da ikke have det
lige i hovedet, han skal reddes, ikke druknes!
— Bare rolig, Pelle, jeg skal nok blive ved med
at smide bæltet ud, til han går i det!
— Pingo, niaKuanut tugtisångilat, ånangniå-
saormc ipinanilo!
— Pelle, ånilångajungnaerniarit, pugtanut na-
lutuåsavara, tigutserdlugo!
— Du burde hænge lidt til afdrypning, men da
dækket alligevel flyder med vand fra de små, kan
du lige så godt komme op. Var det sjovt at dale
ned, Klump?
— Ih, ja, især bagefter!
— nivingalårniaratdlait, kuseratdlarniåsautit,
mikissuaruatdle angivisagalu arput, ajungilatit.
Klump, ningitdlune nuåncrpå?
— ilarpa, ingangmik tungnera!
Box 6 Copenhogen
— Det er godt at være hjemme på „Mary“ igen,
jeg er forresten skrupsulten, og træt er jeg også.
— Næh, nu skal det være godt med lidt rolige
dage uden futtog og helikopter og alt det!
— „Mary“-mut peruigdlune ila, pitsaujatdla-
ngåramc, perdlerdluinarpungale, åmalume Kaso-
Kalunga.
— uvdlume erivigsisimalårsinåusaugut, Kimug-
tuitsoKarata tingmissartoKaratalo, avdlanigdlo u-
lapisarnata!
— Åh, nu sidder båndet fast, det er såmænd
nok en stor sten. Kan vi ikke lade båndet gå i
vandet, Pelle?
— Næh, Klump, det er sådan et godt bånd, vi
får det nok op ...!
— arrå, pitåtaK nagsinaKaon, sikåinavigssflvoK.
imamut nåkartlnaruvtigo, Pelle?
— Klump, någga, taimak pitutan ningutlgissoK
pisavarput ....!
— Jeg tror, vi haler middagsmaden op, Klump,
det er tungt, så der bliver til flere dage.
— Vi fortsætter, ohiv ohøj! Nu kommer det,
hvad gætter du på, at det er, Pingo?
— imaKauna nerissagssat amdrivut, Klump,
oKimaeKaut, uvdlunut ardlalingnut pigssaKalisa-
Kaugut!
— Kå, amårnigdlugit, oliøj, ohøj I erKoriåsagug-
ko Pingosoringiliuk?
Sårap tokunera ilissauneralo
1. Mos. kap. 23 vers 1—10
atåtannerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Saras død og gravlæggelse
1. Mosebog kap. 23, vers 1—10

Som god østerlænding vidste Abraham naturligvis, at dette
lkke skulle tages alt for bogstaveligt. Han rejste sig op og
"Øjede sig derpå til jorden for Hettiterne og sagde: „Ilvis I
birkelig tillader, al jeg jorder min dode hustru hos jer, så gor
biig en tjenestel1*
tamånale Aberåp kangiamiorpatdlangneruinarsorigamiuk
nikuipoK sikigdlunilo Ilitikunut o Kar d lune: „isumarse tai-
^aigpat, nuliara tomissou tamaunga ilisagiga, tauva kivfar-
tåtildrsingar*
„Læg et godt ord ind for mig hos Efron, Zohurs son, om at
han skal overlade mig sin klippehule i Makpela ved udkanten
af sin mark. Iled ham om at give mig den til gravsted, men
naturligvis imod fuld betaling for det, den er værdi"
„Efrone Zoharip ernera Klnuvigisiuk, Makpilap Kårusua pi-
gissane uvavnut tunemuvdlugo narssautdta isuanltoK. Kinuvi-
gisiuk iliversiariterKUvdlugo uvavnut nåmagdluartunik aki-
lersitdlugo, akisungmåmel“
Men Efron sad midt mellem de øvrige Hettiter, og han tog
selv ordet for at svare Abraham, mens de andre hørte derpå,
så mange som boede i hans by og havde deres gang gennem
dens port. Og Efron var ikke mindre høflig end de andre.
Efronilo Hltikut akornåne igsiassoK, akivoK, ilane tusdtit-
dlugit igdloKarfinamine itorpagssuit ilamisut avdlatutdle i-
nugsiarnertigivdluinardlune.
27