Atuagagdliutit - 16.09.1960, Blaðsíða 24

LYTT E R rapporten
Tirsdag 619: „Klaver med mer’“ — Fabri-
cius Bjerre og hans ferme fem synes at
true med at blive et fast programpunkt.
Lad dem bare, de spiller som tidligere
nævnt effektivt, dygtigt, underholdende —
og overfladisk, det er vist lige sådan noget,
der går i folk, når de vil have underhold-
ning. Engang, lige efter krigen, var der en
række små danske orkestre, der spillede så
alle de små billeder vendte sig omkring —
Leo Mathiesen, Cambell’erne, Roger Hen-
richsen, Peter Rasmussen og flere — det
var tider. Men er der noget, der kan be-
tale sig her i verden, så er det at tjene
penge — og efterhånden spiller alle danske
orkestre ens (forudsat de er dygtige nok,
selvfølgelig) og 99,9 procent kommercielt.
nerissagssat mamartut
Der var en novelle af Karen Plovgaard,
der hed „Umulig at hamle op med“. Man
mindes at have læst den i et julehæfte
en gang, og det var vist også den rette
plads. Havde man oplæst den i udsendelsen
for piger og drenge om torsdagen, ville
ikke en kat gø ad den — men det er min-
sandten ikke noget at sende for voksne
kl. 20,30!
Så var der „Søbderhysje sange", som der
stod at læse i Godthåb lokalblads radio-
program (det er det med blindskriften!) —
„Det haver så nyligen regnet" og alt det
andet sønderjyske arvegods. Næste gang vi
skal have noget fra Sønderjylland, må det
så ikke blive uddrag af „Æ Rummelpot" —
på landsmål. Det kunne blive ualmindelig
festligt.
21,20 ventede en stor oplevelse. Inge
Hvild Møller læste Faulkners fantastisk
fine novelle om negerkvinden, der er ban-
ge for sin mand og den barberkniv, han
har hængende under skjorten i en tynd
snor ned ad ryggen. Den foregår selvfølge-
lig i Jefferson, Faulkners hjemmelavede
by, og er lagt i munden på et niårs barn,
der sammen med sine to søskende på syv
og fem er udset til at være beskyttere for
Nancie, negervaskekonen. — Man har hørt
novellen i netop den oplæsning for nogle
år siden i Danmarks Radio, men det gjorde
ikke spor. Det var en oplevelse at høre den
igen,en af de radioting, man ikke glemmer.
Forfatter og oplæser synes at yde lige me-
get til oplevelsen — og den programredak-
tion, der fortjente at få på hattepulden for
„Umulig at hamle op med", skal her lige
bagefter få vor ærbødigste tak for at have
sat Faulkners novelle på.
Så var der musik, og så var der Wind-
j ammer — skoleskibet Christian Radich —
en udsendelse om filmen og skibet med
glimt fra ledsagemusikken og Knud Wis-
sums samtale med en af de ombordværen-
de under det filmende togt. Det var meget
sjovt at høre om de syngende norske gut-
ters succes ude i den store verden — og
bagefter næsten hoppede og dansede mod-
tageren, da vi hørte om, hvordan de elleve
danske gutter i Rom tværede ungarerne
ned i grønsværen. Gunnar Nu-Hansen var
som altid brandskæg at høre på. — Alt ialt
en aften med mange udsendelser og meget
blandingsgods, med både nitter og store
gevinster.
Onsdag 7 9: Først udenrigspolitisk kronik
med lidt overblik over Congo-forvirringen,
og det kunne jo nok tiltrænges. Så „Mo-
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nftme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
lux HAM
motOritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
.............min..................
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY C. 88 16 1
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
fildisettB 2
•-giv Deres *
.* gode
gode
v lysbilleder ,
• en god •
gengivelse! ,*
Det bliver meget dyrt at
tage på Grønlands-fiskeri
De danske stålkuftere skal ombygges for 60—65.000 kroner
De danske stålkuttere skal ombyg-
ges, hvis de skal til Grønland. Den
kongelige grønlandske Handels og
landsrådets planer om dannelse af et
dansk-færøsk-grønlandsk aktieselskab
til udnyttelse af fiskerigdommene ved
Grønland er blevet forelagt de nord-
jyske stålkutterejere, og man har ført
visse forhandlinger om stålkutternes
eventuelle deltagelse i fiskeriet ved
Grønland. Kutterreder Knud Christen-
sen, Hirtshals, der er korresponderen-
de reder for et stort antal af stålkut-
terne, der fisker fra Hirtshals, udtaler
i den anledning, at det ikke bliver
hverken i år eller til næste år, stål-
kutterne kommer til at deltage i fi-
skeriet ved Grønland. I år er det for
sent, siger han til „Vendsyssels Tiden-
de", og det vil sikkert heller ikke væ-
derne underholdning med alle de gamle
travere, spillet af Kai Mortensen og radio-
underholdningsorkestret, der synes at være
blevet Grønlands Radios hofkapel. Må vi i
al stilfærdighed gøre opmærksom på, at
der findes andre orkestre i Danmark ....
Så var der den ugentlige dårlige samvit-
tighed — lynkurset i grønlandsk, der hver
gang minder os om, at nu er det minsand-
ten på tide, vi tager os sammen til at gøre
noget alvorligt ved sprogstudierne.
Så Beethoven, og 21,50 „Norden for lands
lov og ret“, en af de bedste Ole KUhnel-
reportager, man mindes at have hørt. Der
ligger ved bunden af Jammerbugten på
Jylland et stort areal ved navn Sandmosen,
og her lever folk under så elendige og fat-
tige kår, at man næppe ville have troet
det — i disse tider med højkonjunktur,
lønstigninger, rekordbeskæftigelse etc., etc.
(men hvad hjælper det altsammen, når
man bor på en arbejdsløshedsø?). Flytte
bort er svært — man har jo kone og børn
og et hus, stort eller lille, og hvordan får
man noget at bo i et andet sted?
Der skal jo nok være mange, der ikke
har hørt udsendelsen, fordi den ikke var
annonceret i lokalbladenes radioprogram
(der stod der som sædvanlig landsrådsfor-
handlinger). Hvad med en genudsendelse?
Til at falde til ro på efter reportagen fik
vi lidt ligegyldig musik, sunget af et lige-
gyldigt norsk kor under ledsagelse af et
ligegyldigt orkester, men det var skam
vældig pænt det hele.
Lytterforeningen Det Døve Øre.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt 1 proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umlarssualivlat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisamermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutiglssardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsameKarsI-
nåuput. Imap itlssusianut Ogtortautit
radaritdlo llångutdlugit.
telegramemlaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
re muligt at få rejst de nødvendige
anlæg i land inden næste sommer. En
nødvendig forudsætning er ikke alene
en havn, men også en filetfabrik, fry-
seri, isværk og antageligt også en fi-
skemelsfabrik til affald og muligvis
et salteri. På et spørgsmål, om det
virkeligt kan betale sig for de danske
kuttere at fiske ved Grønland med de
priser, der gives i Grønland for fi-
sken, svarer han: „Det skulle helst
blive til væsentligt bedre priser end
dem, Handelen giver, fordi de nævnte
anlæg skal bygges op på mere privat
basis, og bliver det tilfældet, bliver
det jo priser i lighed med andre ste-
der i verden, selvom der selvfølgeligt
løber store transportomkostninger på
ved at få fisken frem. Fiskerne kan
antageligt ikke benytte de trawl, de
sædvanligvis anvender. Vi er da også
indstillet på at forsøge med de noget
mindre engelske trawl, der er så me-
get stærkere end de danske, at de let
rives op på stenbund, men hvis det
viser sig, at der ikke kan benyttes
trawl deroppe, må der pilkes eller be-
nyttes langline, som de stedlige fiske-
re og bl. a. de mange portugisiske fi-
skere, der fisker deroppe, benytter,
men heraf følger igen, at for at det
kan give noget, må der være mindst
12 mand ombord i hver kutter. De
danske stålkuttere er ikke beregnet
hertil, men ved at tage kabelrummet
ind til et mandskabslukaf kan der
skaffes plads til dem, men det er in-
gen billig omgang. Vi regner da også
med, at det vil koste 60—65.000 kr. at
rigge en kutter til, der skal fiske ved
Grønland. Det er mange penge, når
der i første omgang faktisk er tale om
forsøgsfiskeri. Men kan stålkutterne
komme igang, med et lønnende fiske-
ri ved Grønland, så er der mulighed
for at holde dem igang i den døde pe-
riode, idet fiskeriet ved Grønland fo-
fregår fra maj til september, og det er
i den tid, det kniber i Danmark. Det
har været tilfældet i år, og det er vel
sandsynligt, at sådan vil det blive ved
med at være.
Rekvisitter til sport, fiskeri og
camping.
Specialiteter: Læder, volley bolde, kr.
00,00 og 76,50. Lærredssko med riflet
gummls&l, kr. 20,25.
Forlang vore speclalkataloger
tlmerssomermut, aulisarnermut tang-
mårsimanermutdlo atortugssat.
katalogivut pinlaml&kTt.
Læderstræde 5 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
24